Prekariatet – den nye klasse

Prekariatet er en betegnelse for den nye klasse på arbejdsmarkedet. Alle, der arbejder freelance, i projektansættelser og andet løsarbejde, og som ikke er omfattet af de fastansattes regler om feriepenge, sygedage etc.

Prekariatet er ikke, som man måske kunne forestille sig – og som det var i gamle dage – folk, der går til hånde med praktisk arbejde. Det er i langt højere grad vidensarbejdere, som sælger deres arbejdskraft for kortere eller længere tid af gangen, og som nok nyder friheden ved selv at kunne indrette deres egen arbejdsdag, men også må leve med utrygheden omkring, hvorvidt der overhovedet er nogen penge at tjene næste måned.

Det er forhold, der gør alle i prekariatet udsatte – også fordi gruppen ikke er en samlet enhed, der kan manifestere sig og lave kollektive aftaler, som arbejdsgiverne og de traditionelle lønmodtagere har gjort det i mere end 100 år.

Mennesker i prekariatet er derfor også mere udsatte for udnyttelse fra arbejdsgivernes side. Og det bør derfor være en topprioritet for alle med interesse for arbejdstagernes forhold – og måske især fagforeningerne – at sørge for, at prekariatet får ordentlige arbejds- og levevilkår.

Et alternativ kunne være borgerløn. Det ville i så fald kræve et oprør med hele den kapitalistiske idé, men er med henblik på klodens ressourcer og miljø måske netop en rigtig god løsning.

Den britiske økonomiprofessor Guy Standing, der har udgivet bogen ”Prekariatet” om emnet, mener i hvert fald, at borgerløn er den eneste løsning for prekariatet – dog mere udfra en økonomisk end en miljømæssig vurdering.

Læs mere her: http://www.altinget.dk/digitalvelfaerd/artikel/borgerloen-er-det-eneste-der-kan-redde-prekariatet

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Solidariteten lever – bare ikke i regeringen

Debatten raser om genoptjeningsretten til dagpenge. Idag skal man have et års arbejde for at kunne genoptage sin dagpengeret, mens man inden reformen for et par år siden kunne nøjes med et halvt år.

Og sådan skal det fortsætte, mener regeringen, der istedet bruger en halv milliard på at gøre fradraget for fagforeningskontingenter større, så det stiger fra 3000 kroner til 6000 kroner.

I kroner og ører vil det typisk give et fagforeningsmedlem ca 1500 kroner mere udbetalt om året – og medmindre man er Lars Løkke eller tilsvarende, så kan man godt mærke 1500 kroner mere i pungen.

MEN så er det, at det bliver interessant. For både lønmodtagere og fagforeninger (minus LO-formand Harald Børsting) er klar til at sige nej, tak til det øgede fradrag, hvis genoptjeningsretten istedet kan halveres.

Dét er da om noget solidaritet med de nu mere end 40.000 mennesker, der siden dagpengereformen trådte i kraft, er røget ud af dagpengesystemet.

Finansminister Corydons ord om at “så er der andre systemer” og “hver ting til sin tid” virker hule og uden mening.

For nej, der er ikke altid andre systemer. Der er folk, der må gå fra hus og hjem, fordi de ikke længere kan modtage dagpenge og ikke er berettiget til kontanthjælp eller andre ydelser.

Og hvad Corydon mener med hver ting til sin tid må stå hen i det uvisse. Det øgede fradrag i fagforeningskontingenter er en såkaldt NICE TO HAVE, mens det at hjælpe dem, der er faldet eller som snart falder ud af dagpengesystemet, i dén grad er en NEED TO DO SOMETHING ABOUT NOW.

Danmarksbloggen vil ihvertfald konkludere, at solidariteten lever blandt danskere – bare ikke i regeringen – eller hos de blå for den sags skyld. Venstre fx synes nemlig det er godt, at genoptjeningsretten forbliver et år.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk