Jule-illusion nr. 4: JULETRÆET

Danmarksbloggens adventsserie i år handler om julens illusioner, og vi slutter i dag med juletræet.

Jule-illusion nr. 4: JULETRÆET

Ved juletid er der plads til alle omkring juletræet, ikke? Nej, ikke rigtig, vel?

Faktisk er der rigtig mange, som der ikke er plads til omkring noget juletræ i Danmark.

Den hjemløse for eksempel.
Eller den besværlige slægtning, som ingen gider være sammen med. Og måske er han eller hun også både irriterende og lugtende, men det er stadig et medmenneske.
Der er også de egoistiske, som ikke gider invitere andre end dem, som de allerbedst kan lide – og så må alle andre klare sig selv, uanset om det er en nabo, en mor eller en kollega.
I år er der også de flygtninge, som går på Europas øde og kolde veje – også d. 24. og d. 25 december.
Der er faktisk rigtigt mange, som der ikke er plads til.
Fordi de ikke lige passer ind i perfektheds-billedet … eller noget.

Og desværre bliver der plads til færre og færre omkring det juletræ, som hedder samfundet. Men det giver ikke mening. Slet ikke mening faktisk – og slet ikke i julen, som vi kun kan fejre, fordi Glæden skal fødes julenat for få dage efter at drage til Egypten som … ja, flygtning.

Det er værd at tænke over – glædelig advent.

Læs tidligere afsnit her:

Hyggen: http://danmarksbloggen.dk/?p=7758
Gode ved hinanden: http://danmarksbloggen.dk/?p=7796
Julegaverne: http://danmarksbloggen.dk/?p=7824

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De fattige har I jo altid hos jer

Den store Danmarksindsamling løb af stablen i lørdags, hvor der blev samlet over 100 millioner kroner ind til denne verdens fattigste mennesker. Et prisværdigt initiativ, som desværre efterfølgende har fået mange til med stolthed at erklære, at de i hvert fald ikke har givet noget.

De vil nemlig hellere give til nødlidende danskere.

Ja, men det er jo glimrende. Så er det jo bare med at komme i gang. For som Jesus sagde det: De fattige har I jo altid hos jer.

Det gælder også i Danmark i vor tid – desværre. Der findes masser af mennesker i Danmark, der lever under vilkår, som ikke hører sig til i et rigt land som vores.

Så har du ikke givet i lørdags, men er dit ønske om at give virkeligt, så gå en tur i byen, så ser du både misbrugere og hjemløse, som du kan hjælpe med en skilling direkte. Du kan også give penge til diverse organisationer, der hjælper udsatte mennesker. Der er nok at tage af, skal jeg hilse og sige.

For som en af Danmarksbloggens venner skrev det: Så behøver du ikke vente på en fjernsynsindsamling, hvis du vil hjælpe udsatte danskere. Du kan selv gøre rigtig meget lige her og lige nu.

Danmarksbloggen er helt enig.

Danmarksbloggen tvivler så desværre også på, at pungen kommer ligeså hurtigt op af lommen som udsagnene om, at man er stolt over ikke at ville hjælpe – selvom man kan.

I øvrigt noget underligt noget at være stolt af.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Fredagsoplæg: Hjemløsedagen

Så er det fredag – og dermed tid til Danmarksbloggens serie:

Fredagsoplægget til en værdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

Denne fredags værdi-oplæg handler om noget, der kalder mere på handling end på debat:

Hjemløsedagen

Idag fredag d. 17. oktober er det nemlig hjemløsedag i Danmark (og international fattigdomsdag).

Man tror, at det er løgn i et så velstillet samfund som det danske. Men desværre er det kolde fakta at:

1) Der findes hjemløse i Danmark

2) Tallet af hjemløse er stigende

3) Det samme er intolerancen i Danmak – især overfor svage grupper som hjemløse, der ikke alene hånes og nedgøres, men også direkte overfaldes. Læs mere her: http://danmarksbloggen.dk/?p=5530

4) Ja, at der også forskelbehandles fra de offentlige myndigheders síde, som vi så det før efterårsferien, hvor en ung hjemløs ventede mere end en time på en ambulance og derfor døde

Det giver på ingen måde mening.

Og der er faktisk kun ét eneste at sige – og gøre: Danmark HAR nemlig de ressourcer, der skal til for at hjælpe de hjemløse, så de kan ikke kun overleve, men også få en bolig og et godt liv. Det er bare med at tage den politiske beslutning og komme igang.

For hjemløshed – og fattigdom, hvoraf hjemløsheden kan være en del eller en konsekvens – er ikke en naturlov, men noget der skabes, når mennesker ikke vil dele med andre.

Se hele programmet for hjemløsedagen i København her: https://www.facebook.com/#!/groups/SANDhjemloese/

Deltag evt. også i flash-mobben på Hovedbanegården i København: https://www.facebook.com/#!/events/689689297778830/?ref_newsfeed_story_type=regular

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Umenneskelighed og hykleri

I går aftes var et par hundrede mennesker forsamlet til fakkeloptog for Daniel, den hjemløse, der døde fordi ambulancen ikke kom, selvom der blev ringet flere gange.

Smukt var det – og stemningsfuldt, og det kaldte på det bedste i mennesket.

MEN Danmarksbloggen vil tillade sig også at kalde det hykleri og følelsesporno.

For en ting er med fakler og tårer at mindes en afdød hjemløs. Det er helt fint.

Men hvad med de hjemløse, der ligenu – mens regnen falder og mørket lægger tungt over landet – er ude på gaderne? Hvor mange hjælper dem? Hvor er deres fakkeloptog? Deres soveposer? Deres læ for natten?

De er levende, de er her, dem kan vi gøre noget for – her og nu. Men nej, det giver ikke same feel-good. Men det giver bævende læbers pris – og det er den fineste pris i hele verden.

Og hvad med de flygtninge, som vi ikke vil modtage?

For nej, flygtninge har vi ikke plads til, siger vi, mens vi bladrer i de julekataloger, der snart kommer ind af døren og tænker på, om vi skal købe den ene slags mobil eller den anden (selvom den mobil, vi har, stadig fungerer helt fint).

En holdning godt støttet af blå blok, der er igang med at lukke Danmark ned i en lille, sort kasse væk fra alt lys og medmenneskelighed.

Det er så umenneskeligt og hyklerisk, at det er lige til at skrige over …

Men vi må ikke give op. Vi må fortsætte kampen for det gode, det lyse og det medmenneskelige. Det er vores eneste chance.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De udsatte er Danmarks virkelige Iron-men m/k

I går svømmede, cyklede og løb flere tusinde mennesker rundt i Nordsjælland og København. De gennemførte en såkaldt Iron-man, der består af 3,8 km havsvømning, 180 km cykling og 42 km løb.

Men hvor imponerende det end er, at mange mænd og kvinder i alle aldre tilsyneladende kan træne sig op til en sådan kraftpræstation, så sidder undertegnede alligevel med dén tanke, at de rigtige jern-mænd og rigtige jern-damer ikke er dem, der fik medaljer på ved Christiansborg i går, da de udmattede kom over målstregen.

Nej, Danmarks virkelige Iron-men m/k er dem, der dag ud og dag ind får enderne til at mødes og stumperne til at hænge sammen.

Det er de enlige mødre der trods små midler gør alt, hvad de kan for at give deres børn en god opvækst, selvom pengene ikke rækker til en tur i svømmehallen – og endnu mindre til en våddragt, en racercykel og et par gode løbesko.

Det er de hjemløse, der ikke har et ur, så de kan se, om de nu svømmede, cyklede eller løb 2,3 sekunder hurtigere end sidste gang – men som er glade, hvis de finder et sted at sove, hvor de kan holde sig tørre og varme for natten.

De er de arbejdsløse, der sender ansøgning efter ansøgning afsted – og for hvem det ikke drejer sig om at nå en målstreg inden kl. 23, men om at få et job, inden dagpengeretten så altfor hurtigt løber ud.

Det er alle de udsatte grupper, som i disse år udsættes for en så stærk mistænkeliggørelse omkring hvem de er og om deres motiver, at det faktisk er chikane og mobning.

For nej, de udsatte grupper i Danmark, de fattige, de gamle, de syge, de arbejdsløse, de hjemløse osv, er ikke hverken dovne eller ude på at snyde systemet.

De vil bare så gerne være med i samfundet … og de prøver ihærdigt hver dag at få det til at lykkes med en indsats, der er mange-mange gange større end den, som de sportsklædte lagde for dagen i dag.

For det er de udsatte danskere, der er de virkelige Iron-men m/k – og de fortjener at blive mødt med ikke en medalje, men med noget langt mere vigtigt: Anstændige levevilkår.

Det danske samfund er nemlig så rigt og har så mange goder, at det er direkte uanstændigt, at vi ikke deles om de enorme ressourcer, som vi har i vores land.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Når hvidtjørnen blomstrer … for de hjemløse og alle os andre

Tillad mig på denne maj-dag at blive både ret lokal og lidt poetisk …

Sagen er nemlig den, at jeg bor på Christianshavn. Et på alle måder dejligt sted at bo året rundt, men lige netop i disse dage ganske særligt dejligt.

For ligenu blomstrer hvidtjørnen nede på Volden og dét i en grad, så de grønne buskes små, hvide blomster sender deres stærke og søde velduft over hele Christianshavn.

Hver gang det sker, er det magisk og som et eventyr. For nok kan jeg drømme om og længes efter denne tid – især midt i vinterens kulde og mørke.

Men at det er så skønt, så dejligt, så fantastisk, når hvidtjørnen blomstrer – dét glemmer jeg alligevel hvert år. Heldigvis. For så kan jeg hvert eneste forår blive lige overvældet, lige taknemmelig over endnu engang at få lov til at opleve dette vidunder.

Jeg talte engang om hvidtjørnen og dens blomstring med en hjemløs, som holdt til nede på Volden, og som jeg altid hilste på eller snakkede med, når jeg mødte ham.

Han lever ikke mere. Men dengang han gjorde, sad han som regel på den samme bænk – lige foran en af de mange hvidtjørne, som gror over hele Volden.

Og han fortalte om denne ene nat, denne ene, fortryllende nat, hvor alle hvidtjørnebuskene springer ud og forvandler Volden til et hvid-blomstrende Paradis af skønhed og duft.

Det var næsten som at høre Røverkællingen fortælle om Julehaven i Goinge Skov, som hun gør det til abbed Hans i Selma Lagerlöfs fortælling “Julerosen”.

For som hos hende var der poesi i de ord og i den tone, som den hjemløse brugte, når han beskrev denne ene specielle nat. Jeg kan ikke huske de eksakte ord, som han sagde. Men jeg husker tonen og den dybe glæde, som han brugte, når han talte om denne nat.

Selv har jeg aldrig siddet på Volden en maj-nat, når hvidtjørnen sprang ud. Men jeg kan drømme om at gøre det – og jeg kan glædes over, at andre har gjort det.

Og jeg glædes især over, at det er nogle af dette samfunds mest ringeagtede, der har oplevet dette vidunder.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk