Fredagsoplæg: Opdelingen af danskerne

Så er det fredag – og dermed tid til Danmarksbloggens serie:

Fredagsoplægget til en værdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

Denne fredags værdi-oplæg handler om noget, der altid interesserer danskerne:

Opdelingen af danskerne

Danmark er et lille land, så er der egentlig overhovedet forskelle mellem danskerne? Det er der mange, der synes – også dem, der vil ændre udligningsordningerne.

Set med de store verdensbriller er danskerne og Danmark dog homogene størrelser.

Men set med de små danske briller, så kan forskellene mellem danskerne virke enorme, ja nærmest uoverskuelige – godt båret på vej af fordomme om langsomme jyder og lidt for smarte københavnere, sjællændere der snakker som på Holbergs tid, hyggelige fynboer og sære bornholmere osv.

Andre skel er udkants-Danmark versus resten af Danmark, gammeldanskere versus nydanskerne, håndens mennesker versus bogens mennesker osv, osv.

Danskerne er et kreativt folkefærd, også når det gælder om at inddele hinanden i grupper – og så længe vi bare kendte hinanden og omgikkes hinanden på tværs af de skel, så var det ikke noget problem.

Men det gør vi ikke længere.

Vi låser os – frivilligt – inde, i hvert fald mentalt, i hver vores ghetto sammen med dem, der ligner os selv, og så ser vi ikke de andre. Ikke som mennesker i hvert fald, kun som stereotyper – og dét er farligt.

For når vores medmennesker forvandler sig fra mennesker af kød og blod til endimensionelle fordomme og stereotyper, så stopper vores omsorg overfor hinanden også – og så falder samfundet fra hinanden.

Danmarksbloggen vil derfor opfordre alle til i den vinter, der kommer nu, ikke blot at isolere sig i egen hule med stearinlys og fordomme – men om at komme ud og møde de andre danskere – og især dem, der er anderledes end en selv.

Dét er udligning, der kan bruges til noget …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Fredagsoplæg: Hjemløsedagen

Så er det fredag – og dermed tid til Danmarksbloggens serie:

Fredagsoplægget til en værdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

Denne fredags værdi-oplæg handler om noget, der kalder mere på handling end på debat:

Hjemløsedagen

Idag fredag d. 17. oktober er det nemlig hjemløsedag i Danmark (og international fattigdomsdag).

Man tror, at det er løgn i et så velstillet samfund som det danske. Men desværre er det kolde fakta at:

1) Der findes hjemløse i Danmark

2) Tallet af hjemløse er stigende

3) Det samme er intolerancen i Danmak – især overfor svage grupper som hjemløse, der ikke alene hånes og nedgøres, men også direkte overfaldes. Læs mere her: http://danmarksbloggen.dk/?p=5530

4) Ja, at der også forskelbehandles fra de offentlige myndigheders síde, som vi så det før efterårsferien, hvor en ung hjemløs ventede mere end en time på en ambulance og derfor døde

Det giver på ingen måde mening.

Og der er faktisk kun ét eneste at sige – og gøre: Danmark HAR nemlig de ressourcer, der skal til for at hjælpe de hjemløse, så de kan ikke kun overleve, men også få en bolig og et godt liv. Det er bare med at tage den politiske beslutning og komme igang.

For hjemløshed – og fattigdom, hvoraf hjemløsheden kan være en del eller en konsekvens – er ikke en naturlov, men noget der skabes, når mennesker ikke vil dele med andre.

Se hele programmet for hjemløsedagen i København her: https://www.facebook.com/#!/groups/SANDhjemloese/

Deltag evt. også i flash-mobben på Hovedbanegården i København: https://www.facebook.com/#!/events/689689297778830/?ref_newsfeed_story_type=regular

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fredagsoplæg: Fattigdommen i Danmark

Så er det fredag – og dermed tid til Danmarksbloggens nye serie:

Fredagsoplægget til en værdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

Denne fredags værdi-oplæg handler om noget, der er vigtigt på så mange planer:

Fattigdommen i Danmark

Sidste år slog en rapport fast, at jo der er fattigdom i Danmark. Læs indlæg om det her: http://danmarksbloggen.dk/?p=1160

Så diskussionen om, hvorvidt vi har fattigdom eller ej, må definitivt betragtes som værende lukket og slukket.

Vi kan derfor gå videre til det mere relevante arbejde: Nemlig hvordan vi får fattigdommen afskaffet

For som sagt før (men det skal åbenbart gentages igen og igen for især de ører – og de hjerter – der har så svært ved at åbne sig for andre): Så er fattigdom ingen naturlov, men noget menneskeskabt, som vi derfor også kan afskaffe.

Helt enkelt drejer det sig jo om at deles om goderne …

Om at stoppe den Sheriffen-af-Nottingham-politik, der har været ført i Danmark i snart to årtier

For siden hvornår har det gavnet nogen eller noget at tage fra de fattige og give til de rige? Ikke de rige vinder ved det på den lange bane.

For fattigdom skaber ulighed og dermed uro og ustabilitet og mennesker som lever i angst, enten for at miste det som de har – eller for ikke at have noget i morgen.

Men øget ulighed er ikke desto mindre, hvad blå blok fremmede under Fogh og Løkke – og hvad de blå vil gøre igen med deres varslede skattelettelser og stramninger på de offentlige budgetter.

Det er så også – dog i mindre målestok, men alligevel – hvad den såkaldte røde regering under Thorning-Vestager (nu Thorning-Østergaard) har gjort.

Kun få politikere har således i både ord og handling vist, at de støtter de fattige og udsatte i samfundet. Kun få politikere har været medmenneskelige.

Så det er på den ene side let at sige med Mother Teresa: VENT IKKE PÅ JERES LEDERE – GØR DET MENNESKE TIL MENNESKE.

Men på den anden side vil Danmarksbloggen trods alt fastholde, at vi er nødt til at forlange af vores ledere – vores politikere – at de tager sig af alle landets medborgere, og ikke kun de velstillede eller den store brede middelklasse, hvorfra de henter deres vælgere og stemmer.

For det er politikernes opgave også og måske især at tage sig af de små, de fattige, de udsatte, børnene og de gamle. Alle dem, der ikke kan kæmpe selv, fordi de er for unge, gamle, syge, svage eller blot mangler overskuddet. Det er dem, der især skal tænkes på og kæmpes for.

For et samfund kan kendes på, hvordan det tager sig af sine svageste medborgere – og der ser Danmark sig ikke ret godt ud pt. Desværre.

Den idylliske andedam med det blanke vand og de viftende siv er gennem de sidste par årtier blevet til et beskidt vandhul fuld af brudte løfter og manglende solidaritet.

Den gode nyhed er – heldigvis – at det kan laves om. Fattigdommen kan afskaffes den dag, hvor vi for alvor deles om goderne. Lad os se at komme i gang

En start er fattigdomskonferencen i Svendborg på søndag. Læs mere her: https://www.facebook.com/#!/events/1576151685945730/

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fredagsoplæg: Danmarks deltagelse i krige og konflikter

Så er det fredag – og dermed tid til Danmarksbloggens nye serie:

Fredagsoplægget til en værdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

Idag – på dagen for Danmarks udsendte – skal det derfor handle om Danmarks deltagelse i diverse krige og konflikter.

Når man siger Danmark og krige og konflikter, kan man ikke undgå at tale om det knusende nederlag i 1864, der gjorde en hel landsdel tysk i flere årtier, inden 2 ud af 3 områder stemte sig hjem til Danmark i 1920.

For 1864 var et skelsættende år. Indtil 1864 var Danmark nemlig 100% overbevist om egen storhed – også i krig, og også selvom vi mistede Skåne, Halland og Blekinge i 1658 og Norge i 1813.

Men det ændrede sig i 1864, hvor nederlaget i Sønderjylland betød, at småstats-tanken og andedamsmentaliteten for alvor vandt frem – og de har præget Danmark lige siden.

Under begge verdenskrige dukkede vi således nakken og deltog så lidt som muligt. I Første Verdenskrig var vi endda helt udenfor som neutrale – og det prøvede vi også i tiden op til Anden Verdenskrig. Men her blev vi besatte af Tyskland, som det officielle Danmark i øvrigt arbejdede sammen med – mens en håndfuld modige frihedskæmpere, sejlere og andre danskere i den frie verden reddede Danmarks ære.

Efter 1945 deltog vi så i diverse humanitære aktioner. Fx blev hospitalsskibet Jutlandia sendt til Korea-krigen – og der var danske FN-soldater på Cypern, i Ex-Jugoslavien og mange andre steder.

Men så, da Fogh overtog magten, ændrede dagsordenen sig – og Danmark blev et krigsførende land igen. Der kom danske soldater til Irak og Afghanistan i krigen mod terror, som daværende præsident Bush kaldte det.

Og nu handler det om terrororganisationen, den ekstreme muslimske bevægelse IS og dens hærgen i Syrien og Irak. Danmark er også med her. Og om Ukranie, hvor situationen mildest talt er usikker – og de cirka 300 danske soldater, der skal til de baltiske lande og Polen.

Men hvad er det rigtige at gøre for Danmark – både nu ifht IS, ifht Ukraine, ifht at sikre NATO`s grænser i Polen og Baltikum – og generelt?

Skal vi fortsætte den gode stil, som har kendetegnet os i årtier som et af verdens humanitære lande, der hjælper mennesker, dér hvor vi kan?

Eller skal vi – som Fogh gjorde det – vende tilbage til en dagsorden med Danmark som et krigsførende land med alt, hvad det indebærer?

For der er ingen tvivl om, at det koster – både i menneskeliv, på pengepungen og ifht terror-risici – at vælge krigsvejen. Men spørgsmålet er også, om vi ikke som et af verdens frie og rige lande er forpligtede til at yde netop disse ofre? Og kan vi overhovedet være bekendte, at det altid er de store lande som England, USA og Frankrig, der skal ofre deres unge mænd og kvinder?

Eller skal vi hellere bruge pengene på at hjælpe mennesker i nød? Er det i virkeligheden dér, at vi – med vores årelange tradition for humanitært arbejde – kan gøre den store forskel?

Danmarksbloggen har ikke svaret, men mener, at det er relevant at tænke over på en dag som idag, hvor fokus er på Danmarks udsendte.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk