Finanslov – og Folketingsvalg

Danmarksbloggen bliver mere og mere sikker:

Folketingsvalget er tættere på end mange tror.

Mange forventer ellers, at den formentlig kommende finanslov med SF og Enhedslisten vil kunne udskyde folketingsvalget til foråret –  eller måske endda helt til sensommer.

For var der ikke kommet en rød finanslov, så var folketingsvalget ret sikkert en realitet her i 2014. De blå kan der ikke laves aftaler med. De blå lugter nemlig blod, så de indgår ikke nogen aftaler med regeringen.

Men selvom der – som alt tyder på – snart laves en rød finanslov, så er Danmarksbloggen overbevist om, at Thorning alligevel overvejer at trykke på knappen lige om lidt og udskrive folketingsvalg.

Måske fordi hun har en joker eller to i ærmet, som brugt rigtigt kan vende spillet om magten i Danmark og ødelægge det, der pt. ligner en stensikker blå valgsejr?

Socialdemokrater landet over – og Thorning selv – er også igang med at besøge virksomheder og på andre måder markere sig i det område, hvor de skal vælges.

Så folketingsvalget kan meget snart være en realitet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fredagsoplæg: Fattigdommen i Danmark

Så er det fredag – og dermed tid til Danmarksbloggens nye serie:

Fredagsoplægget til en værdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

Denne fredags værdi-oplæg handler om noget, der er vigtigt på så mange planer:

Fattigdommen i Danmark

Sidste år slog en rapport fast, at jo der er fattigdom i Danmark. Læs indlæg om det her: http://danmarksbloggen.dk/?p=1160

Så diskussionen om, hvorvidt vi har fattigdom eller ej, må definitivt betragtes som værende lukket og slukket.

Vi kan derfor gå videre til det mere relevante arbejde: Nemlig hvordan vi får fattigdommen afskaffet

For som sagt før (men det skal åbenbart gentages igen og igen for især de ører – og de hjerter – der har så svært ved at åbne sig for andre): Så er fattigdom ingen naturlov, men noget menneskeskabt, som vi derfor også kan afskaffe.

Helt enkelt drejer det sig jo om at deles om goderne …

Om at stoppe den Sheriffen-af-Nottingham-politik, der har været ført i Danmark i snart to årtier

For siden hvornår har det gavnet nogen eller noget at tage fra de fattige og give til de rige? Ikke de rige vinder ved det på den lange bane.

For fattigdom skaber ulighed og dermed uro og ustabilitet og mennesker som lever i angst, enten for at miste det som de har – eller for ikke at have noget i morgen.

Men øget ulighed er ikke desto mindre, hvad blå blok fremmede under Fogh og Løkke – og hvad de blå vil gøre igen med deres varslede skattelettelser og stramninger på de offentlige budgetter.

Det er så også – dog i mindre målestok, men alligevel – hvad den såkaldte røde regering under Thorning-Vestager (nu Thorning-Østergaard) har gjort.

Kun få politikere har således i både ord og handling vist, at de støtter de fattige og udsatte i samfundet. Kun få politikere har været medmenneskelige.

Så det er på den ene side let at sige med Mother Teresa: VENT IKKE PÅ JERES LEDERE – GØR DET MENNESKE TIL MENNESKE.

Men på den anden side vil Danmarksbloggen trods alt fastholde, at vi er nødt til at forlange af vores ledere – vores politikere – at de tager sig af alle landets medborgere, og ikke kun de velstillede eller den store brede middelklasse, hvorfra de henter deres vælgere og stemmer.

For det er politikernes opgave også og måske især at tage sig af de små, de fattige, de udsatte, børnene og de gamle. Alle dem, der ikke kan kæmpe selv, fordi de er for unge, gamle, syge, svage eller blot mangler overskuddet. Det er dem, der især skal tænkes på og kæmpes for.

For et samfund kan kendes på, hvordan det tager sig af sine svageste medborgere – og der ser Danmark sig ikke ret godt ud pt. Desværre.

Den idylliske andedam med det blanke vand og de viftende siv er gennem de sidste par årtier blevet til et beskidt vandhul fuld af brudte løfter og manglende solidaritet.

Den gode nyhed er – heldigvis – at det kan laves om. Fattigdommen kan afskaffes den dag, hvor vi for alvor deles om goderne. Lad os se at komme i gang

En start er fattigdomskonferencen i Svendborg på søndag. Læs mere her: https://www.facebook.com/#!/events/1576151685945730/

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Folketingsvalg NU

Danmarksbloggen ønsker Folketingsvalg NU.
For kun på den måde har Danmark – på den lange bane – en chance.

Danmarksbloggen nærer ingen illusioner om, at en kommende borgerlig regering vil vende på en tallerken og satse på at gøre samfundet til et bedre sted for de svage, til et sted med varme og medmenneskelighed og fællesskab i fokus. Højrefløjen fremmer kun egoismen og selvtilstrækkeligheden – den stærkestes ret. Sådan har det altid været.

I de sidste 2½ år har den såkaldte røde regering imidlertid gjort det samme, som de blå altid har gjort. Senest med finansministerens forslag om måske at udlicitere kernevelfærd som ældreforsorg, børnepasning og hjælp til handicappede.

Det er nødvendigt, hævdes det igen og igen fra Thorning, Corydon og Vestager, når de tager fra de fattige på overførselsindkomster og giver til de rige i form af skattelettelser.

Svaret på det er enkelt: Nej, det er ikke nødvendigt. Det, der er nødvendigt, er en forståelse af, at et samfund kun fungerer, når vi tænker på hinanden, på at hjælpe og være der for hinanden – også økonomisk.

Gør din pligt og kræv din ret, som et gammelt socialdemokratisk ord sagde det. Et andet var: De brede skuldre skal bære de største læs.

Det er en filosofi, som er glemt i Socialdemokratiets ledelse i dag – hvis ikke den ligefrem med vilje er smidt overbord. Det kunne man godt forledes til at tro.

Svaret på en bedre fremtid for Danmark er derfor en ny ledelse i Socialdemokratiet – og vel at mærke en ledelse, hvis hjerte er varmt og banker for fællesskabet og solidariteten – og ikke lader sig forføre af blå nytte-filosofier med egoismen i centrum.

Hvis en sådan ledelse skal på banen, kræver det, at centrale figurer i den nuværende ledelse går ud af dansk politik – og det kan tidligst ske ved et folketingsvalg. Men lad os bare komme igang. Hellere i dag end i morgen – også selvom det betyder fire år med de blå ved magten.

På den lange bane vil et farvel til Thorning og Corydon og deres meningsfæller nemlig være godt for Socialdemokratiet – og for Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Bliver Danmark mon tilfredse med de blå?

Den nuværende regering har haft et væld af taber-sager, og allermest har de tabt kampen om kommunikationen.

Det siges, at kommunikation ikke er det, som man siger – men det, som den anden får ud af det, som man siger. Altså hvilke billeder dannes der i modtagerens hoved ved afsenderens ord.

Og her har den nuværende regering været direkte dårlig til at lave de rigtige billeder for nu at sige det ligeud. At de negative billeder så også er blevet hjulpet på vej af visse medier, der er så blå, at de med rette kan kaldes Danmarks svar på Fox News, er kun med til at cementere billedet af en regering, der er i frit fald.

Men hvad vil der ske den dag, hvor de blå tager over igen? For som det ser ud nu, er det stensikkert, at Løkke kan sætte sig i Statsministeriet efter næste valg. Vil alle de mange, der stemmer på især Venstre, blive tilfredse?

Jeg tvivler ærligt talt – ihvertfald på den lange bane. For på den korte bane vil der være både (flere) skattelettelser og færre afgifter og dermed mere til eget forbrug og mindre til fællesskabet og dem, som ikke kan klare sig i det junglesamfund, som det danske kommer til at blive.

Men på den lange bane vil også den store middelklasse lide og have mindre til sig selv end hvis vi alle sammen delte med hinanden og var solidariske. For det er nu sådan her i verden: At gemmer man til sig selv og kun sig selv, så skal alt tages fra én. Men giver man, så skal man modtage.

Så nej, på den lange bane vil kun et fåtal blive tilfredse med de blå … og dét kan selv den bedste kommunikationsstrategi ikke lave om på.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Igen bliver rødt til blåt

For snart 1½ år siden var der mange danskere, der vejrede morgenluft.

Efter et årti med de blå ved bordet, skulle der endelig andre boller på suppen, følte alle dem, der jublede den septemberaften i 2011, hvor Danmark fik sin første kvindelige statsminister.

For NU ville medmennskeligheden, anstændigheden og solidariteten vende tilbage, var holdningen hos de mange, der havde stemt den nye regering til magten.

Men sådan gik det som bekendt ikke. Tværtimod har den såkaldt røde regering, den første med deltagelse af SF, gang på gang ført en politik, der er så blå, at Lars Løkke ikke behøver at sige noget.

Det gør han så heller ikke. I hele 2012 var Venstres formand og den forrige statsminister således ikke på Folketingets talerstol een eneste gang. Og indrømmet, det er for dårligt, når man tænker på, at han er oppositionens leder. Men den tager vi en anden gang.

For værre er det, at den såkaldt røde regering gang på gang sælger ud af hæderkronede solidariske principper om at de brede skuldre skal bære de store læs.

Således også i den nye vækstpakke, som endnu engang er så blå, at man langt ind i de borgerliges rækker må sidde og klappe i hænderne over en regering, der gør det arbejde, som man ellers selv skulle have gjort.

Se indholdet af vækstpakken her:

http://politiken.dk/politik/ECE1908165/overblik-her-er-indholdet-af-thornings-krisepakke/

I en vækstpakke – og med en kontanthjælpsreform – hvor man igen lader de svage betale, mens de stærke slipper, kan man ikke lade være med at spørge: Hvor er medmennskeligheden, anstændigheden og solidariteten henne?

The answer my friend is blowing in the wind, the answer is blowing in the wind, er det nærmeste man kan komme på et svar – og det er bare ikke godt nok, når det drejer sig om menneskers liv og levned!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk