Vækstpakken koster Danmark dyrt

I går blev regeringen og Venstre enige om en ny vækstpakke, der består af ikke mindre end 90 initiativer.

Meningen med vækstpakken er at skabe vækst – og jobs – i Danmark. En på alle måder positiv målsætning, som man kun kan bakke op om.

MEN målet helliger ikke altid midlet – og slet ikke, når det er miljøet, der betaler prisen.

Vækstpakken giver nemlig de producenter, der sviner mest, lov til at slippe for at betale den såkaldte PSO-afgift, der er en grøn el-afgift, hvor pengene fra afgiften støtter udbygningen af vindmøller, biomasse og biogas.

Men den afgift slipper virksomhederne altså for nu. Det sparer de over 13,2 milliarder kroner på.

For at få besparelsen finansieret, har man udskudt bygningen af den store havvindmølleparken Kriegers Flak i minimum 2 år. Parken er planlagt til at skal ligge i Østersøen mellem Møn, Sydsverige og Nordtyskland. Læs mere om den her: http://www.energinet.dk/Flash/Kriegers-Flak/index.html

Men den store havvindmøllepark er altså nu udskudt – og det er galimatias på så mange planer.

Dels er der – for vores egen overlevelses skyld – ingen grund til at svine mere end absolut højst nødvendigt.

Dels ville det give mere end god mening, at Danmark blev selvforsynende med energi. Tag situationen i Irak, som vi er olie-afhængige af, situationen i Rusland, som vi er gasafhængige af – og så er det nemt at regne ud, hvorfor vi skal være energi-uafhængige.

Og endelig er der kun grund – også økonomisk – på at satse på grøn og vedvarende energi, da hele verden med tiden alligevel skal omstille sig til disse energi-typer, og derfor vil de lande, der er længst fremme på området, kunne tjene flest penge på det.

Grøn energi kunne blive en guldgrube for Danmark, hvis vi turde gå efter dét.

Dét gjorde regeringen og Venstre ikke, da de aftalte vækstpakken. Tværtimod kommer vækstpakken til at koste Danmark dyrt, både miljømæssigt og økonomisk.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Igen bliver rødt til blåt

For snart 1½ år siden var der mange danskere, der vejrede morgenluft.

Efter et årti med de blå ved bordet, skulle der endelig andre boller på suppen, følte alle dem, der jublede den septemberaften i 2011, hvor Danmark fik sin første kvindelige statsminister.

For NU ville medmennskeligheden, anstændigheden og solidariteten vende tilbage, var holdningen hos de mange, der havde stemt den nye regering til magten.

Men sådan gik det som bekendt ikke. Tværtimod har den såkaldt røde regering, den første med deltagelse af SF, gang på gang ført en politik, der er så blå, at Lars Løkke ikke behøver at sige noget.

Det gør han så heller ikke. I hele 2012 var Venstres formand og den forrige statsminister således ikke på Folketingets talerstol een eneste gang. Og indrømmet, det er for dårligt, når man tænker på, at han er oppositionens leder. Men den tager vi en anden gang.

For værre er det, at den såkaldt røde regering gang på gang sælger ud af hæderkronede solidariske principper om at de brede skuldre skal bære de store læs.

Således også i den nye vækstpakke, som endnu engang er så blå, at man langt ind i de borgerliges rækker må sidde og klappe i hænderne over en regering, der gør det arbejde, som man ellers selv skulle have gjort.

Se indholdet af vækstpakken her:

http://politiken.dk/politik/ECE1908165/overblik-her-er-indholdet-af-thornings-krisepakke/

I en vækstpakke – og med en kontanthjælpsreform – hvor man igen lader de svage betale, mens de stærke slipper, kan man ikke lade være med at spørge: Hvor er medmennskeligheden, anstændigheden og solidariteten henne?

The answer my friend is blowing in the wind, the answer is blowing in the wind, er det nærmeste man kan komme på et svar – og det er bare ikke godt nok, når det drejer sig om menneskers liv og levned!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk