Fredagsoplæg: Fattigdommen i Danmark

Så er det fredag – og dermed tid til Danmarksbloggens nye serie:

Fredagsoplægget til en værdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

Denne fredags værdi-oplæg handler om noget, der er vigtigt på så mange planer:

Fattigdommen i Danmark

Sidste år slog en rapport fast, at jo der er fattigdom i Danmark. Læs indlæg om det her: http://danmarksbloggen.dk/?p=1160

Så diskussionen om, hvorvidt vi har fattigdom eller ej, må definitivt betragtes som værende lukket og slukket.

Vi kan derfor gå videre til det mere relevante arbejde: Nemlig hvordan vi får fattigdommen afskaffet

For som sagt før (men det skal åbenbart gentages igen og igen for især de ører – og de hjerter – der har så svært ved at åbne sig for andre): Så er fattigdom ingen naturlov, men noget menneskeskabt, som vi derfor også kan afskaffe.

Helt enkelt drejer det sig jo om at deles om goderne …

Om at stoppe den Sheriffen-af-Nottingham-politik, der har været ført i Danmark i snart to årtier

For siden hvornår har det gavnet nogen eller noget at tage fra de fattige og give til de rige? Ikke de rige vinder ved det på den lange bane.

For fattigdom skaber ulighed og dermed uro og ustabilitet og mennesker som lever i angst, enten for at miste det som de har – eller for ikke at have noget i morgen.

Men øget ulighed er ikke desto mindre, hvad blå blok fremmede under Fogh og Løkke – og hvad de blå vil gøre igen med deres varslede skattelettelser og stramninger på de offentlige budgetter.

Det er så også – dog i mindre målestok, men alligevel – hvad den såkaldte røde regering under Thorning-Vestager (nu Thorning-Østergaard) har gjort.

Kun få politikere har således i både ord og handling vist, at de støtter de fattige og udsatte i samfundet. Kun få politikere har været medmenneskelige.

Så det er på den ene side let at sige med Mother Teresa: VENT IKKE PÅ JERES LEDERE – GØR DET MENNESKE TIL MENNESKE.

Men på den anden side vil Danmarksbloggen trods alt fastholde, at vi er nødt til at forlange af vores ledere – vores politikere – at de tager sig af alle landets medborgere, og ikke kun de velstillede eller den store brede middelklasse, hvorfra de henter deres vælgere og stemmer.

For det er politikernes opgave også og måske især at tage sig af de små, de fattige, de udsatte, børnene og de gamle. Alle dem, der ikke kan kæmpe selv, fordi de er for unge, gamle, syge, svage eller blot mangler overskuddet. Det er dem, der især skal tænkes på og kæmpes for.

For et samfund kan kendes på, hvordan det tager sig af sine svageste medborgere – og der ser Danmark sig ikke ret godt ud pt. Desværre.

Den idylliske andedam med det blanke vand og de viftende siv er gennem de sidste par årtier blevet til et beskidt vandhul fuld af brudte løfter og manglende solidaritet.

Den gode nyhed er – heldigvis – at det kan laves om. Fattigdommen kan afskaffes den dag, hvor vi for alvor deles om goderne. Lad os se at komme i gang

En start er fattigdomskonferencen i Svendborg på søndag. Læs mere her: https://www.facebook.com/#!/events/1576151685945730/

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fattigdomskonference på søndag – tilmeld IDAG

Initiativet “Bekæmp Fattigdom NU” afholder deres anden store konference på søndag d. 21. september. Noget, som også Danmarksbloggen kommer til at beskæftige sig med.

For uligheden vokser i Danmark – og det kan og skal der gøres noget ved. Fattigdom er nemlig ikke en naturlov, men noget som kan afskaffes og udryddes, hvis vi deler med hinanden.

Dagen i dag er dog sidste dag for at tilmelde sig konferencen og de gratis busser fra hhv. København og Aarhus. Læs mere her: https://www.facebook.com/#!/events/1576151685945730/?ref_newsfeed_story_type=regular

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk