God og fredelig sommer

Vi vil fred her til lands, Sankte Hans, Sankte Hans …

Ja, sådan lyder det normalt, når danskerne fejrer Sankt Hans, og sommerferien står for døren.

I år var der så mange bål, som ikke blev tændt i lørdags på grund af tørken – men ønsket om fred har vi stadigvæk. Og alt tyder også på, at vi får fred denne sommer, både indenlands og udenlands.

Folketingsvalget kommer ikke på denne side af sommerferien, men nok snarere først til næste sommer. Og med VM i fodbold i gang i Rusland er det heller næppe på denne side af sommerferien, at Putin kunne finde på at angribe Sverige.

Ikke at Putin ønsker at besidde Sverige på nogen måde, men han skal over Sverige for at kunne sidde i Göteborg/Helsingborg og true Danmark, indtil vi lader diverse russiske skibe sejle igennem Storebælt – og måske også Øresund, selvom der er ret lavvandet. For ud i Atlanten vil han gerne.

Men altså alt det risikerer vi næppe i de kommende uger, så lad os i stedet nyde den dejlige, danske sommer, der startede med et brag allerede i april – kort efter vinteren havde sluppet landet, og som allerede har givet os et væld af sommerdage med masser af sol.

Lad os endelig suge til os af solens varme og livsgivende stråler.

Danmarksbloggen holder i hvert fald en lang sommerpause indtil starten af august – og vil gerne ønske alle en rigtig god sommer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Løkkes bedste dag

Det her må være Løkkes bedste dag som statsminister i denne valgperiode.

For Mette Frederiksens udmelding om at Socialdemokratiet efter folketingsvalget vil danne en mindretalsregering udenom de radikale åbner med et stort brag muligheden for, at Løkke kan fortsætte som statsminister efter netop næste folketingsvalg.

En af Danmarksbloggens venner, Ole Frederiksen, forklarede det så fint i en kommentar, som Danmarksbloggen har fået lov til at bringe også:

Uark! Nu troede jeg lige, at vi ved næste vag var 99% sikre på at slippe for LLR som statsminister! Nu er jeg absolut ikke sikker længere.

Jeg forestiller mig, at Venstrefløjen får flertal, men efter ugers forhandlinger (om regeringssamarbejdet, red.) må de give op, og så står LLR klar med et forslag til en V-mindretalsregering, der går igennem.

Citat slut.

Danmarksbloggen er enig. Dét kunne meget nemt blive scenariet, og det kan vores land og samfund slet ikke tåle. Hverken naturen eller de svage grupper i samfundet kan klare fire år mere med mennesker ved magten, der ta´r fra de fattige og gi´r til de rige – samtidig med de ødelægger naturen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Udflytninger og overenskomster handler om at blive genvalgt

At regeringspartiet Venstre ikke står særligt godt i meningsmålingerne ved alle. Chancen for at kunne fortsætte på magten efter næste folketingsvalg, som senest skal finde sted i sommeren 2019, er derfor ret lille for Venstre.

MEN alt kan som bekendt ske i dansk politik – og Danmarksbloggen vil mene, at Venstre allerede er i fuld gang med valgkampen – bare camoufleret som politik og forhandlinger. Det drejer sig om:

UDFLYTNINGERNE

OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE

Venstres historiske rødder ligger på landet hos den danske bonde, men nu er der ikke ret mange landmænd tilbage, så Venstre er i stigende grad blevet et by-parti. Problemet her er så, at dels er der procentmæssigt færre blå i byerne, og dem, som findes, stemmer ligeså gerne – eller hellere – på Liberal Alliance.

Så hvad gør man som Venstre? Jo, man flytter statslige arbejdspladser ud til sine gamle kernevælgere på landet, som i øvrigt for manges vedkommende har vendt Venstre ryggen og i stedet stemt på Dansk Folkeparti. Gamle kernevælgere, som har det svært nu, hvor videnssamfundet tager over. Men som Venstre vurderer vejrer morgenluft nu hvor ”københavneriet” skal afskaffes – og diverse styrelser og råd flyttes ud med et enorm videnstab til følge, men det bekymrer åbenbart ikke Venstre.

Men de gamle kernevælgere er ikke nok, hvis Venstre vil beholde magten, der skal også nye stemmer ind i folden – og her gælder det om at skabe uro i andedammen, og her er overenskomstforhandlingerne perfekte, især når man har en som venstre-ministeren Sophie Løhde siddende som forhandler.

For der er lykkedes hende at presse forhandlingerne derud, at der er varslet konflikter indenfor stort set alle centrale samfundsopgaver.

Så selvom hun ikke sidder i chefstolen for forhandlingerne med fx lærerne, men at det er borgmester Michael Ziegler, så vil Venstre kunne bruge sådan en konflikt, som den der måske kommer, til at slå på, at de ”røde fagforeninger” er ligeglade med, at samfundet kører og kun tænker på at rage til sig. Det er derfor et sikkert valg at stemme på stabiliteten, hvis man stemmer Venstre næste gang, vil budskabet fra Løhde og resten af Venstre være.

Virkeligheden er selvfølgelig meget mere kompleks og handler også om, at de offentlige lønmodtagere har holdt igen ved de tre seneste overenskomster, og at det derfor er deres tur til at få noget i lønposen. Så kunne man jo droppe skattelettelserne til de rigeste i stedet. Men sådan vil Venstre ikke fremlægge det – de vil bruge de andre taktikker til at se, om de kan genvinde magten ved det næste folketingsvalg.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Har Løkke forregnet sig?

Løkke gør, som Løkke altid har gjort i krise-situationer: Tryner alt det, som han kan for at tvinge sin modstander til at gøre, som Løkke ønsker det.

Men måske vil den ikke gå denne gang.

Jyden fra Viborg aka Søren Pape vil nemlig ikke give sig. Han holder fast i mistilliden til Eva Kjer. Det er Søren Pape også nødt til. Det er de konservatives sidste chance for at vise, at de kan stå fast på noget.

Så måske har Løkke forregnet sig – og i så fald er han nærmest tvunget til at udskrive folketingsvalg.

I går troede Danmarksbloggen ikke, at der kom valg nu – men nu er Danmarksbloggen ikke så sikker længere. Aftenens møder i blå blok er blot en fortsættelse af farcen, hvor Pape siger nej – og Løkke tryner løs, men DF og LA øffer ovre i hjørnet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dansk Folkeparti svigter det demokratiske ansvar

Som det ser ud nu vinder blå blok valget – med den markante forskel fra tidligere, at Dansk Folkeparti bliver det største parti.

Adspurgt tidligere på aftenen, om han så ville gå efter statsministerposten, svarede Kristian Thuelsen Dahl, at Dansk Folkeparti ville placere sig der, hvor den politiske indflydelse var størst – og det var ikke nødvendigvis i en blå regering.

I så fald det sker, så svigter Dansk Folkeparti sit demokratiske ansvar.

For man kan ikke bare sige ja til indflydelse, men nej til ansvar. Ikke når man er så store, som Dansk Folkeparti bliver.

Det er simpelthen udemokratisk …

For Thuelsen Dahl skal være leder af Danmark både af navn som af gavn … det har det danske demokrati bestemt.

Danmarksbloggen synes så også, at det er en ualmindelig dårlig ide. Men sådan er demokratiet – og nu er der heldigvis også én dag mindre til der er valg igen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Thuelsen Dahl vil ikke påtage sig regeringsansvar

Leder af Dansk Folkeparti Kristian Thuelsen Dahl har lige været i DR´s valgstudie, hvor han helt som forventet hævdede, at Danmark ikke skulle være et multikulturelt samfund.

Tilsvarende meldinger om sikringen af det danske sprog, dyrevelfærd, at give de ældre en god alderdom (med penge, som ikke findes) og en strammere udlændingepolitik var også lige, hvad man kunne forvente.

Der manglede så modspørgsmål om, hvor meget Dansk Folkeparti vil sælge ud på dyrevelfærden og det sociale område til fordel for stramninger på udlændingeområdet.

For partiets forslag om at udlændinge selv skal betale for deres sundhed (på starthjælp eller tilsvarende, må man formode) er næppe nok for Dansk Folkeparti, der heller ikke ser noget problem i, at en 9-årig er med for at oversætte – også svære lægelige sager – mellem lægen og en forælder.

Det eneste rigtig interessante var, at Thuelsen Dahl mente, at Dansk Folkeparti (i tilfælde af at Dansk Folkeparti bliver det største parti i blå blok) godt kunne påtage sig ansvaret UDEN AT GÅ I REGERING.

Men der tager DF-lederen fejl. For det er så meget lettere – og ansvarsfrit – at stå ude på sidelinien og kun gå ind i de ting, som man har lyst til. Men skal man lede landet, så skal man være med hele vejen – også der hvor man ikke kan få alle sine sager igennem og må gå på kompromis.

I gamle dage sagde man, at adel forpligter. På samme måde kan man sige, at partistørrelse forpligter – forpligter til at tage et demokratisk ansvar. Det lever man bare ikke efter hos Dansk Folkeparti.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

FESTDAG: Grundlov og 100-året for kvinders stemmeret

Det er idag en kæmpe fest-dag.

Idag kan vi fejre, at kvinderne – sammen med fattige og andre store befolkningsgrupper – fik stemmeret for 100 år siden i 1915.

Og vi fejrer det endda på den bedst tænkelige måde: Nemlig ved at være midt i en valgkamp til folketinget.

Det er da om noget det levende demokrati … 

Der er derfor valgmøder, grundlovsmøder – og optog og fester over det ganske land.

Så drop sofaen og kom ud i sommersolen og vær med i demokratiet.

Danmarksbloggen siger ihvertfald tillykke.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Andersen Samuelsen ønsker en omvendt Robin Hood

Anders Samuelsen fra Liberal Alliance har lige været i DR´s valgprogram, hvor han som ventet postulerede, at det danske samfund ville blive bedre, hvis der var en større forskel mellem rig og fattig. Altså den klassiske omvendte Robin Hood.

Overførselsindkomsterne skal ned under sulteniveau, det skal koste penge at gå til lægen, og så skal der fyres 92.000 offentlige ansatte. Til gengæld skal skatten ned.

Det danske samfund bliver altså – hvis Liberal Alliance får magt – et junglesamfund, hvor kun de allerstærkeste overlever – sålænge altså de ikke bliver gamle, syge, får børn eller på anden måde stopper med at være velsmurte produktions- og forbrugsmaskiner.

Det er mere end almindeligt umenneskeligt – men det er måske forståeligt, at unge, stærke mennesker kan føle sig fristet af jungle-filosofien. Når man er ung, er man som bekendt både uovervindelig og udødelig. Men det er rimeligt rystende, at voksne, modne mennesker kan have så lidt vidsyn og indsigt. Men det kan Anders Samuelsen og meningsfæller.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fadbamsen, Hjorten og Dansk Fremmedhaderparti

Politikerlede udspringer ikke kun af de folkevalgtes handlinger (eller fravær af samme), men er også medieskabt og et resultat af manglende respekt for de politikere vi (som folk) selv har valgt til at repræsentere os på tinge.

Ovenstående markerer i bund og grund et synspunkt, som jeg almindeligvis ville hylde, nemlig at man skal gribe i egen barm, starte kritikken med ”The Man (or Woman) in the Mirror” og gå efter den gensidige vilje til forståelse og de nuancerede billeders skønhed. Jeg er kort sagt tilhænger af en debatkultur, som tager udgangspunkt i aktiv lytten, seriøs kritik og viljen til at se egne holdninger og fordomme efter i sømmene, før man udstiller politiske modstandere som latterlige karikaturer på menneskelig eksistens. Og derfor burde jeg måske også gå i rette med mig selv, fordi jeg i en opdatering på et socialt medie tillod mig at tage afstand fra Lars Løkke, Claus Hjorth Frederiksen og Dansk Folkeparti med de let karikerede benævnelser, som fremgår af overskriften på dette indlæg.

MEN der er tidspunkter, hvor de noble principper må vige for en skarpere og mere kampberedt attitude – og sådan et tidspunkt er NU, hvor der skal afholdes valg til Folketinget d. 18. juni.

Vi står over for et VALG, som helt fundamentalt drejer sig om medmenneskelighed: Om hvorvidt man i bund og grund mener, at vores samfund skal være et sted, hvor de mest udsatte får den hjælp og støtte, som kan gøre det muligt for dem at leve et værdigt liv – eller få en værdig død, når den tid er kommet. Men også et sted, hvor vi ikke går efter at sikre vores egen velfærd og sikkerhed på bekostning af fattige og forfulgte medmennesker uden for Danmarks grænser.

Valget står derfor ikke bare mellem Løkke og Thorning som (ligegyldige) kransekagefigurer på toppen af en ny regering. Nej, det er på én gang mere komplekst og ganske simpelt: Det drejer sig om at FRAVÆLGE både Løkke og hans liberalistiske håndlangere og de nationalistiske velfærdsvogtere i DF. Det er ikke et værdigt modtræk mod liberalisternes massakre på den offentlige sektor at lukke øjne, ører og grænser for den nød og elendighed, der findes i verden omkring os. Det medmenneskelige valg er derfor at støtte et parti eller en kandidat, som står fast på et humansocialistisk (eller socialhumanistisk) grundlag, og er parat til at sætte sit politiske liv ind på at sikre et værdigt livsgrundlag for de mest udsatte medborgere.

Og nej, selvfølgelig kan vi ikke ”redde hele verden”, og selvfølgelig skal ressourcer ”prioriteres” – og der er ikke nogen lette løsninger. Men der er helt reel FORSKEL på med hvilket udgangspunkt man går ind i de politiske realitetsforhandlinger, og den forskel kan først og størst mærkes på samfundets bund blandt udstødte og udsatte medmennesker.

DERFOR vil jeg tillade mig at gentage: KOM NU DANMARK! – SIG NEJ TIL FADBAMSEN, HJORTEN, KUGLESTØDEREN og hele hærskaren af tryghedsretorikere fra DANSK FREMMEDHADERPARTI. Og find modet til at træffe det medmenneskelige valg.

Skrevet af: Lotte Broe, socialantropolog og lektor ved Pædagoguddannelsen (UCC)

Valget handler også om åndelighed versus egoisme

Danmarksbloggen kommer ikke til at beskæftige sig med folketingsvalget hver eneste dag i de næste tre uger – men omvendt vil det fylde en del.

For det er et vigtigt valg, der venter os danskere d. 18. juni. Et grundlæggende valg, der går på menneskesyn og samfundsopfattelse – og som går dybere end blå eller røde sympatier.

Vi lever nemlig i en tid, hvor stadig flere mennesker søger efter varige værdier og gerne vil leve bæredygtige og ansvarlige liv, ikke kun i forhold til økologi, miljø og jordens ressourcer. Men også i forhold til andre mennesker og livet som sådan. Der er altså en åndelig søgen – og åndelig bevidsthed – som aldrig før.

Omvendt er der også en bevægelse, der går den anden vej. En bevægelse, hvor mennesker klynger sig til mere til materielle goder end nogensinde før. Hvor det kun at tænke på sig selv ikke blot legitimeres, men ophøjes til noget godt.

Så der er altså en grundlæggende kamp, som går langt dybere end politik. En kamp, som de fleste mennesker registrerer og agerer på, når de siger, at det her valg er det vigtigste i mange-mange år.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk