God og fredelig sommer

Vi vil fred her til lands, Sankte Hans, Sankte Hans …

Ja, sådan lyder det normalt, når danskerne fejrer Sankt Hans, og sommerferien står for døren.

I år var der så mange bål, som ikke blev tændt i lørdags på grund af tørken – men ønsket om fred har vi stadigvæk. Og alt tyder også på, at vi får fred denne sommer, både indenlands og udenlands.

Folketingsvalget kommer ikke på denne side af sommerferien, men nok snarere først til næste sommer. Og med VM i fodbold i gang i Rusland er det heller næppe på denne side af sommerferien, at Putin kunne finde på at angribe Sverige.

Ikke at Putin ønsker at besidde Sverige på nogen måde, men han skal over Sverige for at kunne sidde i Göteborg/Helsingborg og true Danmark, indtil vi lader diverse russiske skibe sejle igennem Storebælt – og måske også Øresund, selvom der er ret lavvandet. For ud i Atlanten vil han gerne.

Men altså alt det risikerer vi næppe i de kommende uger, så lad os i stedet nyde den dejlige, danske sommer, der startede med et brag allerede i april – kort efter vinteren havde sluppet landet, og som allerede har givet os et væld af sommerdage med masser af sol.

Lad os endelig suge til os af solens varme og livsgivende stråler.

Danmarksbloggen holder i hvert fald en lang sommerpause indtil starten af august – og vil gerne ønske alle en rigtig god sommer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

God sommer

Sommeren er kommet til landet, og mange er i sommerhus eller på anden måde på ferie.

Danmarksbloggen vil derfor også ønske alle sine læsere en rigtig god sommer med masser af sol, svømmeture, jordbær og ikke mindst opladning, inden et spændende år tager sin begyndelse.

Vi lægger fra land igen lidt inde i august med en spændende anmeldelse af både musik, scenekunst og kultur. Vel mødt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Tør Liberal Alliance vælte regeringen?

Anders Samuelsen truede – eller lovede om man vil – med at vælte regeringen efter Grundlovsdag, hvis ikke de af Venstre til Liberal Alliance lovede skatte-drøftelser og skattelettelser kommer i løbet af foråret.

Danmarksbloggen husker ikke om – eller hvornår – Danmarksbloggen sidst blev glad for noget, der kom fra Liberal Alliance. Men i går skete det – og glæden findes stadig.

For tænk hvis Liberal Alliance holder ord og ikke hopper på at vente til efteråret? Det kunne være helt fantastisk. For så er der berettiget håb om, at Løkkes rædselsregime er ovre til sommer.

Dansk Folkeparti vil nemlig ikke gå med til skattelettelser – eller rettere: Det siger de. Og så ved vi jo godt, at der bare skal en flygtningestramning til, så falder Thuelsen Dahl og co. til patten. Sådan plejer det jo at være.

MEN: Situationen for flygtninge i Danmark er efterhånden så hård, at en yderligere stramning vil være etableringen af deciderede kz-lejre – og det vil vel selv Venstre i sin nuværende umenneskelighed afstå fra. Eller?

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske bær: Brombær

Danmarksbloggen slutter i dag sin anden sommerserie, som har løbet i syv uger, og som handler om bær. Serien er bygget op omkring, hvornår bærrene er i sæson. Derfor slutter vi i dag med brombærret.

Brombær

Brombær er sorte bær, der minder om hindbær i udseendet. Der er masser af brombær i Danmark, som vokser på buske – og som findes i både vild og kultiveret form. Vær obs på at brombærrene skal være helt sorte, når de plukkes – ellers er de sure. Men når de er sorte, er de modne, søde og dejlige.

Brombær kan spises bare som de er – og er på den måde med til at forsøde sensommeren og efteråret. De varsler også vinterens komme og opfattes derfor af mange som en sidste hilsen fra den lyse tid.

Men brombær anvendes også i stor stil i kager, desserter, brød m.m.

Vær opmærksom på, at brombærgrenene er filtret ind i hinanden, og at der er mange torne på. Så skal man plukke brombær anbefales det at have lange ærmer, bukser og måske handsker på. Der findes dog i dag arter uden torne, men kun i kultiveret form.

Over hele den tempererede del af den nordlige halvkugle anslås der at være flere hundrede forskellige arter af brombær – og i Danmark 90.

Brombærsæsonen løber medio august – medio oktober.

Sorterer man de typiske brombærsorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Tidlig: Loch Ness og Black Satin
Middel: Douglas (tornfri) og Thornless Evergreen
Sen: Thornfree

Spis, spis, spis …

Læs tidligere indlæg her:

Jordbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7072
Stikkelsbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7076
Hindbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7080
Solbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7085
Ribs: http://danmarksbloggen.dk/?p=7087
Blåbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7090

Ps. Og til dem, der har savnet kirsebærrene, kan jeg fortælle, at der næste sommer kommer en serie om nogle af de sommerspiser, der gror på træerne: Kirsebær, blommer, mirabeller, æbler og pærer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske bær: Blåbær

Danmarksbloggen fortsætter i dag sin anden sommerserie, som løber i syv uger, og som handler om bær. Serien er bygget op omkring, hvornår bærrene er i sæson. Derfor fortsætter vi i dag med blåbærret.

Blåbær

Blåbær vokser på små buske – og findes i både vild og kultiveret form. De er blålige i tonen, runde, små og velsmagende og kan anvendes i is, kager, desserter eller bare spises som de er.

Blåbær er kendt som et såkaldt superbær, hvilket er ret misvisende. Alle bær er nemlig propfulde af vitaminer og andre gode sager, og ligesom med grøntsager og frugt giver det bedst mening at spise varieret – også når det kommer til bær.

Men myter har det med at hænge på blåbærret, der fx under Anden Verdenskrig havde ry for at forbedre nattesynet hos soldaterne.

Men der er forskel på blåbær. Eller rettere: Der er to slags bær, der sælges under navnet blåbær:

1) De rigtige blåbær, der er blå hele vejen igennem bærret – og som giver en blå tunge. De er ret svære at få fat på – og sælges stort set kun frosne i Danmark. Man kan også være heldig og finde dem i naturen.

2) De såkaldt amerikanske blåbær eller mosebøllebær, som de også hedder. De er ikke blå hele vejen igennem bærret, men hvide indenunder den blå overflade – og er altså ikke ægte blåbær, selvom de smager godt.

Så det er altså kun den førstnævnte gruppe, der er blåbær i den nordiske forståelse.

Blåbærsæsonen løber august-september.

Sorterer man de typiske blåbærsorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Tidlig: Reka, Patriot, North Sky, North Country, Yersey, Heerma, Hardy Blue, Duke, Dennise Blue og Blue Ray
Middel: Blue Crop, Puru, Teddy, Putte og Plys
Sen: Berkeley og Goldtraube

Spis, spis, spis …

Læs tidligere indlæg her:

Jordbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7072
Stikkelsbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7076
Hindbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7080
Solbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7085
Ribs: http://danmarksbloggen.dk/?p=7087

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske bær: Ribs

Danmarksbloggen fortsætter i dag sin anden sommerserie, som løber i syv uger, og som handler om bær. Serien er bygget op omkring, hvornår bærrene er i sæson. Derfor fortsætter vi i dag med ribset.

Ribs

Ribs er i reglen små røde bær, der vokser i klaser på buske, men de kan også være hvide – når de er modne. Umodne ribs er derimod altid grønne – og meget sure. Men selv de modne ribs har en let syrlig smag.

Ribs bruges til syltetøj, gele, saft og som rysteribs i det salte køkken.

Ribs kommer formentlig fra Skandinavien og er altså på den måde et bær hjemmehørende her i Norden. Der vokser også stadig vilde ribs rundt omkring. I Danmark har man dog dyrket ribs siden 1600-tallet, hvor de også omtales i den ældst kendte danske havebog fra 1647.

Ribssæsonen løber fra medio juli til medio august.

Sorterer man de typiske ribssorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Tidlig: Stanza, Rød Hollandsk og Jonkheer van Tets
Middel: Hvid Hollandsk og Rondom
Sen: Blanka (hvid), Rovada, Viktoria (hvid) og Rosetta

Spis, spis, spis …

Læs tidligere indlæg her:

Jordbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7072
Stikkelsbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7076
Hindbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7080
Solbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7085

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske bær: Solbær

Danmarksbloggen fortsætter i dag sin anden sommerserie, som løber i syv uger, og som handler om bær. Serien er bygget op omkring, hvornår bærrene er i sæson. Derfor fortsætter vi i dag med solbærret.

Solbær

Solbær er små, sorte bær, der vokser i klaser på buske. De anvendes blandt andet til snaps, likør, syltetøj – og saft. For solbær er mest kendt som saft, hvor især Ribena-versionen gennem flere generationer har været synonym med kommerciel solbærsaft i Danmark.

I dag findes der dog også adskillige alternativer på markedet. For slet ikke at tale om den tendens, der er i tiden omkring at lave sin egen saft og juice.

Solbær avles i stor stil i Danmark, men gror også vildt. Tidligere brugte man i øvrigt afkog af bladene til medicinske formål. I dag anvendes bladene til te.

Solbær kan – hvis man ikke har en have – også dyrkes i en krukke.

Solbærsæsonen løber fra medio juli til medio august.

Sorterer man de typiske solbærsorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Tidlig: Titania, Ben Sarek og Risager
Middel: Ben Alder
Sen: Ben Tirrana

Spis, spis, spis …

Læs tidligere indlæg her:

Jordbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7072
Stikkelsbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7076
Hindbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7080

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske bær: Hindbær

Danmarksbloggen fortsætter i dag sin anden sommerserie, som løber i syv uger, og som handler om bær. Serien er bygget op omkring, hvornår bærrene er i sæson. Derfor fortsætter vi i dag med hindbærret.

Hindbær

Hindbær er et af de mest udbredte og elskede bær i Danmark, og det er da også mere end egnet til både grød, saft, kager, desserter og ellers bare lige til at spise direkte fra buskene en varm sommerdag.

At spise sig mæt i solvarme hindbær en dansk sommerdag er noget, som man aldrig glemmer. Duften, smagen og bare hele fornemmelsen af sol og sommer sætter sig fast i sjæl og sind – også selvom der er torne.

For hindbær gror på buske fulde af torne, der tilmed er gode til at filtre grenene sammen, så det kræver en vis kamp at få fat på de små røde bær, der faktisk også kan være gule. Men de røde versioner er dog de langt mest udbredte.

Hindbær har stort set altid været i naturen i vild form, mens en egentlig dyrkning i den store stil kun er et par hundrede år gammel i Danmark.

Hindbærsæsonen løber i øvrigt i to omgange. Den første fra starten af juli til starten af august – og så en efterårssæson fra medio august til medio oktober.

Sorterer man de typiske hindbærsorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Tidlig: Algonquin, Meeker og Glen Prosen
Middel: Veten, Preussen, Rutrago og Tulameen
Efterår: Polana, Autumn Bliss og Fallgold

Spis, spis, spis …

Læs tidligere indlæg her:

Jordbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7072
Stikkelsbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7076

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske bær: Stikkelsbær

Danmarksbloggen fortsætter i dag sin anden sommerserie, som løber i syv uger, og som handler om bær. Serien er bygget op omkring, hvornår bærrene er i sæson. Derfor startede vi også med jordbærret og fortsætter i dag med stikkelsbærret.

Stikkelsbær

Stikkelsbær er ikke blandt de mest udbredte bær, men de smager godt og kan spises både rå og som grød og syltetøj. De er også gode i kager og desserter.

Vær dog obs på, at der er meget forskel på de forskellige sorter, når det kommer til smag og egnethed som spisebær direkte fra busken. Mange mener, at de gamle sorter smager bedst.

Stikkelsbær har altid de karakteristiske striber hele vejen rundt, men kan derudover være små som ribs eller store som valnødder. Nogle er gule eller grønne, mens andre er røde. Nogle er hårede, andre er glatte. Men de sidder alle på buske fulde af torne.

Stikkelsbærrene i Danmark kom hertil i 1600-tallet via England, hvor de allerede var kommet med normannerne flere århundreder tidligere.

I England hedder de i øvrigt gooseberries, altså gåsebær. Nogle mener, at det skyldes, at man serverede stikkelsbærkompot til gåsestegen.

Sorterer man de typiske stikkelsbærsorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Meget tidlig: Yellow Lion
Tidlig: Green Willow, Hönings Früheste, Rokula, Larell (tornfri) og Whinhams Industri
Middel: Invicta, Hinnomäki (gul), Hinnomäki (rød), Whitesmith og Rolanda
Sen: Achilles

Spis, spis, spis …

Læs tidligere indlæg her:

Jordbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7072

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske bær: Jordbær

Danmarksbloggen starter i dag sin anden sommerserie, som løber i syv uger, og som skal handle om bær. Og hvad er vel mere naturligt end at starte med jordbærret, der også har sin højsæson netop nu?

Jordbær

Intet bær er så elsket i Danmark som det søde, røde jordbær, der for næsten alle danskere er synonymt med sommer, sol og lange, lyse dage. Danmarksbloggen skrev også om det sidste år. Læs mere her: http://danmarksbloggen.dk/?p=1623

I gamle dage – og det er i denne sammenhæng ikke længere end cirka 30 år siden – var det normalt udelukkende at kunne købe jordbær i ganske få uger om året. Men nye sorter, drivhuse osv har betydet, at jordbærsæsonen er forlænget, så den nu starter omkring Grundlovsdag d. 5. juni og ofte løber indtil starten af august – for de danske jordbær vel at mærke.

For udenlandske jordbær kan man få året rundt, men de smager nu ikke ligeså meget af sol og sommer, er de fleste danskere enige om.

Jordbær vokser i planter tæt på jorden og er faktisk en urt med trekoblede blade, hvis frugt, altså bærret, består af en mængde nødder placeret på en saftig blomsterbund.

Jordbær spises selvsagt ad libitum eller sammen med mælk/fløde – men er også anvendt i grød, saft, kager, desserter og meget mere.

Den første dyrkning af de røde bær i Danmark antages at være foregået i slutningen af 1300-tallet, men først i slutningen af 1500-tallet blev jordbærret lidt mere udbredt – i hvert fald i overklassen.

I 1595 skal en last jordbær således være sendt fra Mecklenburg i Nordtyskland til Nykøbing Slot på Falster, og få år senere besluttede Christian d. 4.´s dronning Anna Cathrine, at 173 potter jordbær fra hendes slotshave skulle bruges til at lave jordbærsnaps.

Men der skulle alligevel gå næsten yderligere 150 år, før en egentlig dyrkning og handel med jordbær tog fart i 1730´erne.

På verdensplan findes der i dag i alt cirka 2000 jordbærsorter – og i Danmark cirka 200.

Sorterer man de typiske jordbærsorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Tidlig: Zefyr, Honeoye og Dybdahl

Middel: Korona, Polka, Elsanta, Kent, Sengana og Kimberly

Sen: Dania og Symphony

Meget sen: Florence og Pandora

Spis, spis, spis …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk