Dem fra de andre landsdele … og andre generaliseringer

Jyderne er nærige og træge i optrækket, sjællænderne snakker mærkeligt og mest om sig selv, københavnerne er hurtige på aftrækkeren og flabede, folk fra Nordsjælland er snobbede og nedladende, mens fynboerne ikke er de skarpeste knive i skuffen og så videre …

Fordomme og generaliseringer om dem fra de andre landsdele står i kø … men holder  aldrig til en nærmere analyse. Der findes nemlig alle slags mennesker alle steder. Både nærige, gavmilde, langsomme, hurtige, snakkesalige, tavse, selvoptagede, empatiske, flabede, søde, snobbede, ligetil, kloge og mindre-kloge …

Det samme gælder, når vi taler om erhvervsgrupper … og kommer med generaliseringer om de dumme håndværkere, de snobbede akademikere, skuespillerne, der drikker og bliver skilt hele tiden – eller journalisterne, der ikke er til at stole på.

De generaliseringer holder heller ikke. Der er nemlig både kloge, dumme, snobbede, ligetil, alkoholiske, moralske og alt muligt andet indenfor alle erhvervsgrupper.

Og det samme gælder, når vi taler hudfarver, køn, seksuel orientering, religion og hvad mennesker ellers kan bruge som argument for, at vi er forskellige – og (ofte) at de selv er bedst.

For hvad skal man bruge generaliseringer som ovenstående til, medmindre det er for at føle sig bedre og klogere selv? Føle sig hævet over de andre måske?

Men det er jo ynkeligt. For hvad skal man med et selvværd, der er bygget på at gøre de andre dummere og dårligere end én selv? Det kan man ikke bruge til en skid for nu at sige det bramfrit.

Ja, det er sandsynligvis slet ikke et selvværd – men bare en indskrænket og modbydelig tilgang til andre mennesker, som hvis den anvendes længe nok og systematisk nok bliver til rendyrket racisme.

Men uanset hvor langt man trækker den, så er det at generalisere mennesker på baggrund af geografi, race, køn, religion, seksualitet, erhverv og alt muligt andet en uskik, som siger mere om den manglende moralske habitus hos den, som har behov for at pege fingre, end det gør om dem, som vedkommende peger fingre af.

For det er nemlig den samme forenkling og sætten-i-bås, som vi ser alle steder, hvor mennesker prøver at hævde sig på andres bekostning. Men det holder ikke. Vi bliver hverken klogere, smukkere eller bedre af at gøre de andre dummere, grimmere eller værre end os selv.

Men hvad HVIS vi nu brænder for en forbedring, hvad så? Ja, så må vi i gang med kvinden/manden i spejlet. Hun/han er den eneste, som vi kan gøre klogere, smukkere og bedre.

Ps. Det er så en noget sværere opgave. For her skal vi nemlig selv arbejde – og ikke blot pege fingre!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fredagsoplæg: Opdelingen af danskerne

Så er det fredag – og dermed tid til Danmarksbloggens serie:

Fredagsoplægget til en værdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

Denne fredags værdi-oplæg handler om noget, der altid interesserer danskerne:

Opdelingen af danskerne

Danmark er et lille land, så er der egentlig overhovedet forskelle mellem danskerne? Det er der mange, der synes – også dem, der vil ændre udligningsordningerne.

Set med de store verdensbriller er danskerne og Danmark dog homogene størrelser.

Men set med de små danske briller, så kan forskellene mellem danskerne virke enorme, ja nærmest uoverskuelige – godt båret på vej af fordomme om langsomme jyder og lidt for smarte københavnere, sjællændere der snakker som på Holbergs tid, hyggelige fynboer og sære bornholmere osv.

Andre skel er udkants-Danmark versus resten af Danmark, gammeldanskere versus nydanskerne, håndens mennesker versus bogens mennesker osv, osv.

Danskerne er et kreativt folkefærd, også når det gælder om at inddele hinanden i grupper – og så længe vi bare kendte hinanden og omgikkes hinanden på tværs af de skel, så var det ikke noget problem.

Men det gør vi ikke længere.

Vi låser os – frivilligt – inde, i hvert fald mentalt, i hver vores ghetto sammen med dem, der ligner os selv, og så ser vi ikke de andre. Ikke som mennesker i hvert fald, kun som stereotyper – og dét er farligt.

For når vores medmennesker forvandler sig fra mennesker af kød og blod til endimensionelle fordomme og stereotyper, så stopper vores omsorg overfor hinanden også – og så falder samfundet fra hinanden.

Danmarksbloggen vil derfor opfordre alle til i den vinter, der kommer nu, ikke blot at isolere sig i egen hule med stearinlys og fordomme – men om at komme ud og møde de andre danskere – og især dem, der er anderledes end en selv.

Dét er udligning, der kan bruges til noget …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Fordomme og forskelsbehandling er en farlig glidebane i sundhedssektoren

Hvis man tror på fordommene om, at højtuddannede er intelligente og lavtuddannede ikke er, så lyder det rigtigt, at højtuddannede ikke skal have de samme tilbud som de lavtuddannede i sundhedssektoren, når vi taler om at komme sig efter en blodprop eller har fået konstateret sukkersyge og andre mere alvorlige ting.

Men selvom en del højtuddannede lever længere og lever et bedre liv end lavtuddannede – og at en del højtuddannede i reglen ikke behøver samme mængde rådgivning og genoptræning, da de selv sørger for en del af det, så gælder det langtfra alle.

Og så er det simpelthen så grundlæggende forkert at behandle folk forskelligt. Og nej, det er ikke fordi, at højtuddannede betaler mere i skat, at de skal have de samme tilbud som de lavtuddannede. Det er simpelthen fordi, at vi alle er borgere i Danmark – og at vi derfor skal behandles ens.

For forskelsbehandling er en farlig glidebane, som let tager os som samfund til et sted, hvor der er a- og b-mennesker – og måske endda også c- og d-mennesker. Og derfra er vejen til chikane og overgreb mod “de andre” ikke langt væk. Ja, den vej ligger ligefor.

Så nej, vi skal ikke forskelsbehandle i sundhedssystemet, men læger og sygeplejersker skal lave individuelle handlingsplaner for hver enkelt patient. For selvfølgelig er der forskel på, hvad der er behov for. Men vi skal ikke lade fordomme om sammenhængen mellem uddannelseslængde og evnen til at håndtere en alvorlig sygdom afgøre noget som helst.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk