Ghettoudspillet skaber udflytning af kriminaliteten

Regeringen er som bekendt tilhænger af udflytning, og nu er den åbenbart gået i gang med en udflytning af kriminaliteten også.

Det sker dog formentligt utilsigtet, men det vil med ret stor sikkerhed blive konsekvensen af den såkaldte ghettopolitik, der mere minder om en moderne version af apartheid.

For hvor vi ellers er vant til at være lige for loven i dette land – i hvert fald i nyere tid og siden Grundlovens indførelse, så vil man nu fra Venstres side indføre en lov, der gør, at straffen bliver længere og hårdere for visse typer af kriminalitet begået i ghettoområder med en i forvejen høj kriminalitet.

Det skal altså koste længere tid i fængsel, hvis man laver hærværk og tyveri – samt kommer med trusler i fx Vollsmose, Mjølnerparken og Gellerupparken end i fx Gentofte og Risskov. Ja, det som giver bøder i andre dele af landet, skal automatisk udløse en fængselsstraf i ghettoerne.

Det vil nemlig skabe tryghed, mente Venstres retspolitiske ordfører Preben Bang Henriksen i et interview på TV2 søndag aften.

Men nu er tryghed ikke et argument for, at det er i orden at behandle folk forskelligt. Danmarksbloggen tror så heller ikke på, at øvelsen virker. For hvis de kriminelle fra de belastede ghettoer er bare en anelse smarte, så sørger de fremover for at begå deres kriminalitet andre steder – altså i de områder, hvor straffen er lavere.

Og dermed har regeringen ikke kun blot flyttet problemet, men også skabt en hel masse nye problemer.

Det er med andre ord et forslag, der er decideret dumt – for slet ikke at tale om det udemokratiske i det, men det skal nok blive vedtaget. Socialdemokratiet synes nemlig umiddelbart også, at det lyder ret fornuftigt.

Herre jeremi …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Misk-mask på Christiansborg

Dansk politik her op mod vinterferien er et mærkeligt misk-mask, der mest minder om panik før lukketid – læs et folketingsvalg er også på vej, senest i sommeren 2019.

Først kommer socialdemokraterne og vil sende samtlige asylansøgere til lejre i Nordafrika, hvor de lejre så end skulle ligge. For vis Danmarksbloggen dét land i dén region, som er sikker nok til, at man kan have flygtninge dér – og som er villig til at huse flygtninge. Dét land findes vist kun på papiret.

Så kommer der en skatte-aftale mellem regeringen og DF, som er en svag skygge af, hvad de blå partier ellers lagde op til, men stadig tordnende forkert, fordi de dårligst stillede endnu engang skal betale for skattelettelser til de bedre stillede. Den sædvanlige omvendte Robin Hood. Denne gang for fem milliarder kroner. Men så kan VLAK gå ud og sige det op til et valg.

Og indimellem pengene og flygtningene kommer den radikale Morten Østergaard så og meddeler i store, dyre annoncer, at han skam vil finde ud af, hvordan det er at bo i ghettoen, altså ikke den kreative overklasse-ghetto, hvor han normalt bor – men en anden slags ghetto. Det mener han så kan gøres med tre dage og to nætter i Vollsmose i Odense  – plus lidt i Aarhus og København. Danmarksbloggen kalder det ghetto-turisme og spil for galleriet.

For hvor er visionerne? Hvor er sammenhængen? Og er der nogen, der gider sende amatør-politikerne hjem til egnsteatrene og få fat i de professionelle – dem der kan noget? Dem, der har visioner om et samfund og et fællesskab – og som kan tænke længere end til næste valg.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hvad kitter et samfund sammen?

På denne Danmarksbloggens femårs-dag er spørgsmålet:

Hvad er det, der kitter et samfund sammen? Hvad er det, der gør, at vi kerer os om hinanden så meget, at vi kan se ideen i at betale skat og fordele goderne, så ingen mangler noget?

Mange vil nok svare viden. Viden og kendskab til hinanden, og det er uden tvivl også vigtigt, især i en tid som nutiden, hvor ghetto´erne vokser.

Og med ghetto´erne tænkes ikke kun på indvandrerghettoerne, men også rigmandsghettoerne, den kreatives klasses ghettoer, håndværkerghettoerne og alle de andre små enklaver, hvor vi stuver os sammen med dem, der ligner os selv.

Men viden alene gør det ikke, hvis vi skal ud af ghettoerne og leve i blandede kvarterer igen – som er det eneste, der skaber et sammenhængende samfund.

Der skal også empati til – og måske vigtigst: Forståelsen af hvorfor det er vigtigt, at vi kerer os om hinanden. Forståelsen af at intet menneske er en ø. Forståelsen af den indbyrdes afhængighed, som vi har af hinanden her i samfundet.

For selv den mest stærke og selvkørende kan blive svag og afhængig af hjælp i morgen, og vi bliver under alle omstændigheder gamle engang – forhåbentlig da. Og ja, vi skylder børnene, de syge, de udsatte og alle andre svage grupper at behandle dem anstændigt. Et samfund kendes på, hvordan det behandler sine mest sårbare medlemmer.

Så nej, det gælder ikke bare om at klare sig selv og så skidt med resten. Det gælder om at være solidarisk – og om at vide, hvorfor det er godt, når vi forpligter os på hinanden.

Ikke at kunne se det er åndelig fattigdom – og det er en fattigdom, som ikke kun er trist., Den fattigdom er også farlig, for ud af den vokser junglesamfundet, grådigheden og troen på, at man selv er hele verden.

Men forståelsen for, at samfundet bæres af fællesskabet – og at det er os allesammen, er det essentielle.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: Statsministerens nytårstale

Danskerne var vældig tilfredse med Dronningens nytårstale. Det er måske også lettere at være glade for en tale, når man hører den, mens man står med champagnen og en god middag venter – end når man hører på en politisk leder, mens man selv lægger på sofaen med tømmermænd?!

Og så alligevel. For det umiddelbare indtryk af talen var i hvert fald en Dronning Margrethe d. 2., der slog porten op til Danmark og bød velkommen, mens statsminister Lars Løkke eftertrykkeligt smækkede porten igen. Senere i talen gjorde han dog opmærksom på, at Danmark var åbent for dem, der ville Danmark – og at de fleste udlændinge i Danmark skam gjorde det godt.

Det havde man ellers ikke indtil da haft indtrykket af i en tale, der mest handlede om at lukke ”hullerne i Danmarkskortet”, som det hed.

Helt konkret blev der talt om at rive ghettoer ned, genhuse og styre hvem, der kan bo hvor. For i statsministerens optik er ghettoer nemlig lig de boligområder, hvor der bor mange med en anden etnisk baggrund end dansk, og hvor der findes deciderede parallelsamfund, hvor værdier som ligeret, frisind og tolerance ikke har en chance overfor social kontrol og religiøse koder.

Og ja, den slags findes i Danmark, og ja, det skal vi gøre noget ved, men skal Danmark blive dét samfund i balance, som statsministeren efterspurgte, så skal vi også se på de andre ghettoer.

For der findes også rigmandsghettoer – og middelklasseghettoer – og flere ghettoer endnu. For Danmarkskortet er efterhånden ikke kun hullet, men fragmenteret og opdelt, så den kreative klasse bor sammen med andre fra den kreative klasse, håndværkerne sammen med andre håndværkere – og så videre.

Så hvis vi skal have de blandede kvarterer og dermed også det sammenhængende samfund tilbage, som statsministeren efterspurgte, så skal der et øget fokus på lighed til. Og nej, det gøres ikke ved at sætte skatten ned, det vil tværtimod øge uligheden. Det gøres ved at skabe jobs, satse på uddannelse, forskning og grønne løsninger – alt det, som regeringen har skåret voldsomt ned på.

Danmarksbloggen vil derfor også hævde, at der er grund til at være utilfreds med Løkkes nytårstale, når man ser på indholdet. For retorisk er den selvfølgelig i orden, men der mangler en hel del, når det kommer til indholdet og forståelsen af, at Danmark er for alle, både de stærke og de svage, både de blege og dem, der har en lidt mørkere lød.

Danmarksbloggen giver statsminister Lars Løkke en enkelt ministerbil ud af seks mulige – mest fordi han så kan komme rettidigt til nytårstaffel hos Dronningen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fredagsoplæg: Opdelingen af danskerne

Så er det fredag – og dermed tid til Danmarksbloggens serie:

Fredagsoplægget til en værdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

Denne fredags værdi-oplæg handler om noget, der altid interesserer danskerne:

Opdelingen af danskerne

Danmark er et lille land, så er der egentlig overhovedet forskelle mellem danskerne? Det er der mange, der synes – også dem, der vil ændre udligningsordningerne.

Set med de store verdensbriller er danskerne og Danmark dog homogene størrelser.

Men set med de små danske briller, så kan forskellene mellem danskerne virke enorme, ja nærmest uoverskuelige – godt båret på vej af fordomme om langsomme jyder og lidt for smarte københavnere, sjællændere der snakker som på Holbergs tid, hyggelige fynboer og sære bornholmere osv.

Andre skel er udkants-Danmark versus resten af Danmark, gammeldanskere versus nydanskerne, håndens mennesker versus bogens mennesker osv, osv.

Danskerne er et kreativt folkefærd, også når det gælder om at inddele hinanden i grupper – og så længe vi bare kendte hinanden og omgikkes hinanden på tværs af de skel, så var det ikke noget problem.

Men det gør vi ikke længere.

Vi låser os – frivilligt – inde, i hvert fald mentalt, i hver vores ghetto sammen med dem, der ligner os selv, og så ser vi ikke de andre. Ikke som mennesker i hvert fald, kun som stereotyper – og dét er farligt.

For når vores medmennesker forvandler sig fra mennesker af kød og blod til endimensionelle fordomme og stereotyper, så stopper vores omsorg overfor hinanden også – og så falder samfundet fra hinanden.

Danmarksbloggen vil derfor opfordre alle til i den vinter, der kommer nu, ikke blot at isolere sig i egen hule med stearinlys og fordomme – men om at komme ud og møde de andre danskere – og især dem, der er anderledes end en selv.

Dét er udligning, der kan bruges til noget …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Ghettoficering i Danmark

Danmark er godt på vej til at blive opdelt i ghettoer.

Rige ghettoer, fattige ghettoer, etniske ghettoer osv.

En undersøgelse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som er beskrevet i Politiken (se nedenstående link), viser fx, at antallet af elite-ghettoer i Danmark voksede fra 6 i 1985 til 26 i 2009.

http://politiken.dk/oekonomi/dkoekonomi/ECE2237017/de-stoerste-danske-byer-faar-flere-ghettoer-for-rige-og-fattige/

En af løsningerne ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråds direktør Lars Andersen er at sikre, at nybyggeri bliver blandet. En anden iflg. samme mand er at træffe beslutninger, som de økonomisk stærke vil finde uretfærdige.

Det første er nemmere realisérbart end det andet. For når det drejer sig om upopulære beslutninger for de velstående, så har manden en pointé teoretisk set, men det vil aldrig blive realiseret. For de økonomisk stærke, altså dem i elite-ghettoerne, er også dem, der har flest repræsentanter i den politiske verden, både i Folketing, regioner og kommuner, så de går aldrig med til at droppe deres allerede-erhvervede privilegier.

For mennesket er psykologisk indrettet således, at det som vi én gang har fået, dét betragter vi som vores soleklare ret. Dét vil vi kæmpe indædt for at beholde.

Det giver derfor langt mere mening – også psykologisk – at appellere til vigtigheden af at få de svage områder med op. Ikke kun for de svages områders egen skyld, men også for de stærkes.

For en kæde er aldrig stærkere end det svageste led – og et samfund er i høj grad som en kæde. Derfor er det også direkte dumt med ghettoer i Danmark.

Ghettoer skaber skel mellem mennesker, ghettoer gør, at vi deler hinanden op i “dem” og “os” – og det skader os allesammen.

Alle leddene i dén kæde, der hedder Danmark, skal derfor være stærke og forbudne med hinanden. Og for at de kan blive det, så kræver det, at vi deler med hinanden, hjælper hinanden og er fælles i ordets bedste og mest medmenneskelige betydning.

De velstående skal med andre ord forstå, at når de hjælper de ringere stillet, så hjælper de både dem og sig selv.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk