Tag-arkiv: juletræ

Tanker om traditioner

Udgivet den af
Svar

Rør blot ikke ved min gamle jul, synger vi ivrigt med på i ”Sikken voldsom trængsel og alarm”. Glade og sikre på, at julen er, som den altid har været, og som den skal blive ved med at være.

For julen er traditionernes fest, hvor vi et øjeblik stopper op i årets travle gang – og med genkendelsens glæde sanser alt, hvad julen har at byde på fra mad og drikke over juletræ, gaver, kirkegang og til samværet med familien.

Eller … sådan tror vi, at det er. Men det passer ikke. Julen ændrer sig – hele tiden, og intet viser det bedre end Peter Fabers julesang ”Sikken voldsom trængsel og alarm”, som er en beskrivelse af borgerskabets jul i 1848.

For altså præcis 175 år siden i år.

Dengang, hvor en velbjærget københavnerfamilie til jul spiste gåsesteg, som man sendte til bageren for at få stegt, da ovne endnu var noget, som kun meget få udover bagere, adelige og kongelige havde.

Dengang, hvor man ikke gik i kirke juleaften, men 1. juledag – og her tidligt om morgenen i håbet om en dårlig prædiken, for allerhelst når prædiken ikke du´r – thi så får man sig en lille lur.

Dengang, hvor gaverne hang uindpakkede på juletræet, som vi hører om det i ”Højt fra træets grønne top”, der også er skrevet af Peter Faber.

Men ikke dengang, hvor man havde julekalender, adventskrans, julekort og julemærker. For det kommer først senere. Ja, selv ideen om Julemanden som gaveudbringer var ikke kommet til Danmark i 1848.

Ja, det eneste, som borgerjulen anno 1848 har tilfælles med den danske jul anno 2023, er dansen omkring juletræet og ønsket om uforanderligheden i den søde juletid, som det synges med fynd og klem i ”Sikken voldsom trængsel og alarm”: Rør blot ikke ved min gamle jul.

At det så i 1848 kun var 40 år siden, at det første juletræ stod i Danmark (på godset Holsteinsborg), og at juletræerne bestemt ikke var sædvane i Danmark i 1848, så Peter Faber bort fra. For juletræerne var det store hit, og havde man et, så viste man, at man var med på trenden fra det toneangivende kulturland, som dengang var Tyskland.

I dag er det USA, som vi henter inspiration fra som fx for et par årtier siden, hvor vi adopterede Halloween-traditionen med græskar, slik og gys. Og som med juletræet dengang er det også i storbyerne og blandt borgerskabet, der i dag hedder den øvre middelklasse, at det går nemmest og hurtigst med at tage de nye skikke til sig.

Sådan var det også i 1800-tallet. Bonden på landet ønskede ikke den slags nymodens pjat med grantræer og fjerkræ til jul. Halmen på gulvet, som man sov i julenat, så de afdøde familiemedlemmer kunne sove i sengene, var sammen med de hvide julelys, varslerne om høsten og døden, julegrøden, grønkålen, pølserne, sylten og den gode hvedekage den rigtige måde at fejre jul på.

Rør blot ikke ved min gamle jul.

Men det gjorde bondens børn og børnebørn alligevel. Mange af dem flyttede også ind til byerne i takt med industrialiseringen, hvor de lærte så meget nyt at kende, at de glemte alt om at lege jul og holde julestue.  

Og selv blandt dem, som blev boende i landsbyerne, blev pølserne og sylten lavet om til flæskestegen juleaften. Mange overtog også borgerskabets menu med gåsesteg og ristede kastanjer. Man omskabte den så til en billigere og lettere opnåelig version med andesteg og små kartofler, som via et karamellag kom til at ligne kastanjer.

Og vi spiser det endnu: And eller flæskesteg – med forklædte kastanjer – og så risalamande, som trods det fransk-klingende navn er en dansk opfindelse, skabt fordi borgerskabet gerne ville have noget endnu finere end den risengrød, som engang var en fin og dyr grød, men som var blevet en billig allemands-spise.

Og juletræet? Ja, det bredte sig over hele Danmark op gennem 1900-tallets første halvdel – og havde man ikke råd til et helt træ, så købte man nogle grangrene, og bandt på et kosteskaft, som selveste Kim Larsen synger om det i den delvis selvbiografiske sang ”Dengang da jeg var lille”.

Og hvad vil der ske fremover? Mindre kød og mere grønt på julebordet måske? Færre gaver? Et juletræ, som kan genplantes? Måske. Ingen ved det.

Men vi ved, at tiderne ændrer sig – og vi med dem, og dermed også vores traditioner.

Sikkert er det dog, at så længe der findes kirker, så vil man ved juletid kunne høre fortællingen om barnet, der blev lagt i en krybbe i Betlehem dén nat, hvor en stor stjerne stod på himlen, og lyset fødtes på jorden – og at det er derfor, at vi ønsker hinanden glædelig jul.

Så på dén måde rører vi ikke spor ved den gamle jul.

Glædelig jul.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Lang vej endnu

Udgivet den af
Svar

År 2023 bliver det varmeste år målt på Jorden!!!

Dét slog FN´s generalsekretær António Guterres fast på FN´s klima-konference COP 28 i Dubai, som startede i sidste uge. I ved: Den årlige maskerade, hvor alverdens ledere tager privatflyene til forskellige locations på kloden for i nogle dage at spise og drikke godt, mens de bliver enige om den ene hensigtserklæring efter den anden om klimaet – men hvor der ikke sker noget, som gør en reel forskel.

De fleste mennesker er også ligeglade. Eller også er det bare ikke til at overskue – i modsætning til fx et juletræ.

Sidste år valgte Lokaludvalget på Christianshavn – som står for bydelens juletræ – ikke at sætte lys på årets juletræ. Der skulle spares på strømmen – både af klimatiske hensyn, og pga. krigen i Ukraine. Dét affødte en voldsom debat på Christianshavn. For folk ville have lys på bydelens juletræ. Ellers blev det ikke rigtig jul, mente mange.

Så det vakte selvsagt stor glæde, da juletræet på Christianshavns Torv i år blev tændt i lørdags – og ikke en eneste klima-bekymret har i den anledning (turdet) ytre noget.

Dét er i grunden grotesk. For det eneste, som har ændret sig siden december 2022, er, at klimaet har fået det endnu værre. Så i år skulle man ikke kun være fortsat med at droppe lyset. Man skulle have droppet hele juletræet – og dét ikke kun på Christianshavn, men i hele Danmark – ja, i hele verden.

Men vores jul skal ikke røres, synes de fleste. Og det kunne måske også gå an, hvis det kun handlede om juletræer. Men dét gør det ikke. Det er hele året, hvor vi ikke vil lave om på vores vaner – heller ikke med at vinkle data, så de passer til vores holdninger.

En ny TV2-undersøgelse blev fx i TV2 fortalt således: 40% af alle danskere bruger mindre strøm, 30% spiser mindre kød, og 25% køber mindre tøj. Og dét lyder jo positivt. Men prøv og se fakta fra den anden side:

Ud af 20 danskere, bruger 12 lige så meget strøm som førhen.
Ud af 20 danskere, spiser 14 lige så meget kød som førhen.
Ud af 20 danskere, køber 15 lige så meget tøj som førhen.

Så ryger armene ned igen. For der er lang vej endnu – og dét kan intet juletræ lave om på. Spørgsmålet er, om vi overhovedet når i mål, inden vi – og en del andre arter – er udryddet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Stjernehimlen som juletræ: Glædelig jul

Udgivet den af
Svar

Lev med det, siger vi på nudansk.

For vi er dér, hvor vi for andet år i træk ser ind i en jul, hvor det kan blive svært at skulle dele julens glæde med hinanden.

For det er ikke sikkert, at vi kan holde jul med vores kære. Mange – og flere i år end sidste år – vil være syge i morgen – på selveste juleaften – eller sidde i isolation, eller på anden måde tilbringe julehøjtiden uden juletræ, julemad og julegaver – og uden andre mennesker.

Så er det godt at huske på, at julen ikke kun er mad og samvær, selvom det for mange er det vigtigste.

Men at julen først og fremmest er historien om lyset, der blev tændt i Betlehem for 2021 år siden. Cirka.

Det essentielle er nemlig, at kærligheden kom ind i verden som et lille forsvarsløst barn, og verden tog ikke imod den.

Men kærlighedens mor elskede sit lille barn, svøbte det og lagde det i en krybbe. Og imens sang englene og stjernerne lyste – som de gør hver eneste nat. Og også her i 2021 for de mange, som sidder i isolation, er syge, sørger eller på anden måde lider i pandemien.

Så fat mod.

Dén store – ja, største historie nogensinde om at således elskede Gud verden, at han gav den sin enbårne Søn kan vi med glæde fortælle hinanden – eller os selv, hvis nu vi sidder helt alene i morgen aften.

Vi er også i godt selskab. Selveste H. C. Andersen har siddet alene en juleaften. I Berlin på et hotelværelse. Det var så ikke pga. en pandemi. Men alene var han – uden at ville være det. Så det var med bedrøvelse, at eventyrdigteren skriver i sin dagbog:

Stjernehimlen udenfor var mit juletræ det år.

Stjernehimlen som juletræ. Det havde Jesus-barnet, jomfru Maria, Josef, englene, hyrderne og alle dyrene på marken også. Så det er mere end godt nok til mig.

Glædelig jul …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Klimajul: Juletræet

Udgivet den af
Svar

Danmarksbloggens adventsserie anno 2019 skal handle om, hvordan man skaber sig en klima-rigtig og bæredygtig jul. Det handler selvfølgelig om at skrue ned – sådan rigtig ned – for forbruget. Det kan gøres ved at lade være med at købe noget – eller i det mindste købe bæredygtigt – eller genbruge.

Så hver søndag i advent kommer Danmarksbloggen med et alternativ til frådseriet – samt giver den historiske baggrund for denne søndags juletradition.

Juletræet
Vi slutter i dag fjerde søndag i advent med juletræet. For ingen jul uden juletræ – og skal det være rigtig romantisk, så skal man selv ud i skoven og fælde det, er der mange danskere, der synes.

Men nu er det bare sådan, at hver gang vi fælder et træ, så frigives der også CO2 til atmosfæren, mens træer binder C02. Så vil man for alvor holde klimavenlig jul, så skal man droppe det fældede juletræ og i stedet købe et juletræ i potte, som efter julehøjtiden kan plantes ud igen og vokse og blive til gavn for klimaet.

Der har der også været skrevet meget om i løbet af december, og som alt andet, der skal igang, har der også været startproblemer her. Men det rokker ikke ved, at juletræer i potter kan være en god løsning.

Men også andre juletræer end dem med rod og i krukker er gode for klimaet som fx Fair Trees og Habitree, som er et genbrugeligt juletræ. Se mere her: https://groenforskel.dk/miljoevenlige-juletraeer/

Historisk tilbageblik
Juletræet er i øvrigt en ret ny gæst i den danske julestue, kun omkring 200 år gammel – og som så meget andet af vores kulturelle arvegods kommer også juletræet fra Tyskland.

Det første stod på det sydsjællandske gods Holsteinsborg i 1808. Allerede i 1811 havde familien Lehmann så et juletræ i stuerne i København. Da familien, som også talte den senere Grundlovsfader Orla Lehmann, boede i stuen, var det nemt for københavnerne at kigge ind gennem vinduerne – og se dette mærkværdige nymodens påfund, som nogle lige skulle vænne sig til.

Som fx præsten, salmedigteren, højskolemanden, ja åndskæmpen Grundtvig, der først mente, at juletræet var en udvandet form for kristendom, men som senere kaldte det en gave direkte sendt til menneskene fra Gud. For ideen med et pyntet grantræ i stuen greb om sig – og allerede et par årtier senere var juletræet en fast del af julen – hos de velstillede altså.

H. C. Andersen talte også om det – og skrev eventyret ”Grantræet”. Men også i ”Den lille pige med svovlstikkerne” er der et juletræ – nemlig det står hos den rige købmand, og som den lille fattige pige havde set gennem glasdøren.

For de fattige havde ikke råd til juletræ. Ja, den fattige del af befolkningen måtte langt op i 1900-tallet nøjes med at binde nogle grangrene på et kosteskaft, som også Kim Larsen synger om det i sangen ”Dengang da jeg var lille”.

Men i dag har de fleste et juletræ, stort eller småt, men altid lidt dyrere end sidste år, fordi efterspørgslen stiger. Så måske bliver juletræet i fremtiden igen noget, som ikke er for alle?

Medmindre vi selvfølgelig i minimalismen og miljøets navn igen begynder at købe vores juletræer i potter – og så plante dem ud. Det er der noget smukt over – noget bæredygtigt. Det betyder også, at fremtidens juletræer ikke ender deres liv med at stå pyntede og så smides ud, som det skete for H. C. Andersens grantræ.

Men at de juletræer i stedet starter pyntede og til stads – for så bagefter at leve lykkeligt til deres dages ende ude i den friske skov med harerne og fuglene omkring sig og skyerne på himlen over sig.

Se, dét kunne være et rigtigt eventyr. Glædelig jul.

Læs mere om julens og nytårets traditioner og skikke i undertegnedes julebog, som naturligvis er en e-bog:
https://www.saxo.com/dk/glade-jul-dejlige-jul_epub_9788799956104

Læs også:

Første søndag i advent: Klimajul: Julegaver: http://danmarksbloggen.dk/?p=10861
Anden søndag i advent: Det flettede julehjerte – og lyskæderne: http://danmarksbloggen.dk/?p=10864
Tredje søndag i advent: Julemad: http://danmarksbloggen.dk/?p=10868

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens adventsserie om ulighed: Juletræet – en stadig dyrere fornøjelse

Udgivet den af
Svar

Julen nærmer sig, og nogle glæder sig – men ikke alle. Julestemningen kan nemlig være svær at finde i en tid, hvor uligheden vokser, og hvor vi for første gang siden velfærdssamfundets indførelse igen har MANGE mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen, selvom det er helt unødvendigt i et så rigt land som Danmark.

Danmarksbloggens adventsserie i år handler derfor om uligheden – og dens absurditeter.

Vi slutter i dag med juletræet, som ingen kan forestille sig at undvære, men som bliver dyrere og dyrere år for år – og som det derfor kan blive sværere og sværere at få råd til for de danskere, der er på overførselsindkomst.

Sådan var det også dengang, inden velfærdssamfundet bragede frem. Kim Larsen synger faktisk om det i sangen ”Dengang da jeg var lille”, hvor han taler om grangrene på et kosteskaft. Altså at man binder grangrene op på et kosteskaft, så det ligner et grantræ. Der skal nok være en kreativ sjæl eller to, som finder det vildt trendy. Men dengang var det – som det vil være, hvis udviklingen fortsætter – et billede på, at der ikke var penge til, at familien kunne købe et juletræ.

Samtidig i den anden ende af samfundet har vi familier, som har ikke kun ét, men flere juletræer – både ude og inde, og vi har de mange, der år efter år køber den dyre designjulepynt, som der naturligvis kommer nye modeller af hver jul – i ægte guld, sølv og palladium selvfølgelig.

Det virker grotesk, og så har vi ikke engang talt om den eventuelle klima-faktor ved at fælde så mange grantræer hvert år (!)

Så ja, det samlede billede er mørkt og dystert. Men for et par dage siden var det solhverv, så lyset er på retur derude i naturen – og må vi håbe også i samfundet. Vi kan i hvert fald hver især gøre vores for at tænde lys og sprede glæde hos andre. Ja, vi bør gøre det. Det er vores medmenneskelige pligt at hjælpe hinanden og dele verdens goder.

Glædelig jul.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Jule-illusion nr. 4: JULETRÆET

Udgivet den af
Svar

Danmarksbloggens adventsserie i år handler om julens illusioner, og vi slutter i dag med juletræet.

Jule-illusion nr. 4: JULETRÆET

Ved juletid er der plads til alle omkring juletræet, ikke? Nej, ikke rigtig, vel?

Faktisk er der rigtig mange, som der ikke er plads til omkring noget juletræ i Danmark.

Den hjemløse for eksempel.
Eller den besværlige slægtning, som ingen gider være sammen med. Og måske er han eller hun også både irriterende og lugtende, men det er stadig et medmenneske.
Der er også de egoistiske, som ikke gider invitere andre end dem, som de allerbedst kan lide – og så må alle andre klare sig selv, uanset om det er en nabo, en mor eller en kollega.
I år er der også de flygtninge, som går på Europas øde og kolde veje – også d. 24. og d. 25 december.
Der er faktisk rigtigt mange, som der ikke er plads til.
Fordi de ikke lige passer ind i perfektheds-billedet … eller noget.

Og desværre bliver der plads til færre og færre omkring det juletræ, som hedder samfundet. Men det giver ikke mening. Slet ikke mening faktisk – og slet ikke i julen, som vi kun kan fejre, fordi Glæden skal fødes julenat for få dage efter at drage til Egypten som … ja, flygtning.

Det er værd at tænke over – glædelig advent.

Læs tidligere afsnit her:

Hyggen: http://danmarksbloggen.dk/?p=7758
Gode ved hinanden: http://danmarksbloggen.dk/?p=7796
Julegaverne: http://danmarksbloggen.dk/?p=7824

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Juletraditioner – en oversigt

Udgivet den af
Svar

Nu er der ikke længe til årets største aften: Juleaften.

Danmarksbloggen iler derfor med en oversigt over de mest kendte og elskede danske juletraditioner:

Danske juletraditioner er overordnet set tyske: Mange af de danske juletraditioner kommer fra Tyskland, som indtil 2. verdenskrig havde den rolle, som USA har i dag som førende kultur-eksportør. Så ligesom at det i dag er helt naturligt, at vi overtager den amerikanske Halloween, var det fra middelalderens start og helt indtil 2. verdenskrig en selvfølge, at vi overtog tyske traditioner. Også til jul, hvorfra vi i 1800-tallet og 1900-tallet hentede mange af de juletraditioner, som vi i dag anser for ærkedanske.

Julekalenderen: Julekalenderen kom fra Tyskland i 1932 og var i starten af papir. I dag laves der også chokolade-, hobby- , parfume- og mange andre julekalendere. For slet ikke at tale om tv-julekalenderne, hvor DR sendte den første ”Historier fra hele verden” i 1962.

Adventskransen: Adventskransen kom fra Tyskland under 1. verdenskrig (1914-18), indført af Christian d. 10´s tyskfødte dronning Alexandrine. Den blev for alvor udbredt under 2. verdenskrig, hvor adventskransens lyssymbolik gav god mening i den på alle måder mørke tid i årene 1940-45.

Juletræet: Det første danske juletræ kom fra Tyskland og stod på godset Holsteinsborg i 1808. Men det var det første juletræ i København hos familien Lehmann i 1811, der vakte størst opsigt. Og derfra gik det stærkt med at få juletræet udbredt til hele landet. Salmedigteren B.S. Ingemann var fra starten vild med juletræet, mens Grundtvig kaldte det en forvandet form for kristendom – og først senere overgav sig til det grønne træ, men så mente han også, at det var sendt fra Gud. Årligt produceres der mere end 10 millioner juletræer i Danmark. Det flettede julehjerte på juletræet er i øvrigt opfundet af selveste H. C. Andersen – og var i starten uden hank.

Julemaden: Nutidens andesteg, flæskesteg, kartofler, rødkål og sovs stammer fra 1800-tallet, hvor dansk landbrug blev omlagt til at handle om dyr fremfor om korn. Samtidig blev ovnen allemandseje. Så ud med de klassiske julespiser som den røgede skinke, fisken og grønlangkålen. Grød har man dog altid spist, både til hverdag og fest – selvom ris á la manden er en ny variant fra slutningen af 1800-tallet, der trods det franske navn er en ren dansk opfindelse.

Julegaverne: Danskerne køber julegaver for millioner. Sådan har det ikke altid været. Op gennem 1800-tallet var det kun overklassen, der havde penge til fx dukker til pigerne og små kanoner til drengene. Alle andre måtte lave deres julegaver selv. I løbet af 1900-tallet fik alle råd til julegaver – men især børnene laver stadig fine sager til forældre og bedsteforældre.

Julegudstjenesten: Hver tredje dansker går i kirke juleaftensdag – og tallet er stigende. Tilbage i den katolske tid holdt man midnatsmesser, som det stadig ses i den katolske kirke og især kendt fra Peterskirken i Rom. Efter Reformationen i 1536 blev den store julegudstjeneste flyttet til 1. juledag kl. 7 om morgenen, inden den midt i 1900-tallet blev rykket tilbage til d. 24. december, men nu om eftermiddagen.

Julemanden: Julemanden var oprindelig en katolsk helgen ved navn Nicolaus, der levede i Tyrkiet ca. 300 e. Kr. Han er blandt meget andet også børnenes helgen. Måske fordi han iflg. legenden reddede nogle piger fra slaveri ved at smide pengesække ned gennem skorstenen til deres fattige forældre. Fra Tyrkiet rejste historien om Nicolaus til Holland og derfra til USA, hvor den mødte historien om den engelske Father Christmas. De to – Nicolaus og Father Christmas – smeltede sammen og blev til Santa Claus, altså den nuværende julemand, der iflg. amerikanerne bor på Nordpolen. Men heldigvis ved vi danskere bedre. For Julemanden bor jo på Grønland.

Hvid jul: Vi drømmer om den hvide jul, men den kommer sjældent i Danmark. I 1900-tallet var det således kun landsdækkende hvid jul 7 gange ud af 100 mulige, mens vi siden 2000 allerede har haft hvid jul 2 gange.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De tyske indvandrere i den danske jul

Udgivet den af
2

Hvad er vel mere dansk og julet end juletræet, adventskransen og julekalenderen? Tjah, julemærket og kravlenissen, som begge er danske opfindelser skabt af henholdsvis postmester Einar Holbøll i 1903 og tegner Flemming Bramming i 1947.

For de tre andre er nemlig tyske indvandrere til den danske jul. Tyskland var også i århundreder det sted, hvorfra vi hentede mest kultur og inspiration, også når det drejede sig om højtiderne. Og her har julen altid været konge i Danmark – selvom påsken teologisk set er større.

Men altså både juletræ, adventskrans og julekalender kom fra Tyskland.

Juletræet for lidt over 200 år siden. Man mener, at det første juletræ i Danmark stod på det sydsjællandske gods Holsteinsborg i 1808. Men det var først, da familien Lehmann i København i 1811 anskaffede sig et juletræ, at det vakte national opsigt – og derfra gik det stærkt med at få udbredt traditionen.

Adventskransen kom til Danmark med Christian d. 10´s tyskfødte dronning Alexandrine og alle de ved genforeningen i 1920 hjemvendte sønderjyder. Men også her var det først senere, nemlig under de mørke år i besættelsen 1940-45, at skikken for alvor blev landskendt.

Julekalenderen blev skabt af den tyske forlægger Gerhard Lang i starten af 1900-tallet og kom til Danmark i 1932. De første julekalendere i Tyskland var ikke med låger, men bestod af to stykker papir. Et med billeder og et andet med vers. Så kunne man klippe billederne ud og klistre på arket på vers. Ideen holdt ikke rigtigt, men så fandt Gerhard Lang på det med lågerne – og succesen var hjemme, også i Danmark.

Og hvad kan man så lære af alt dette? Jo, at indvandrere og indvandring i reglen altid skaber noget godt – og at ingenting er statisk, men at alt derimod er levende og konstant i forandring.

På samme måde har især også Brammings kravlenisser forlængst kravlet udover landets grænser, så man også i andre lande end Danmark bruger kravlenisser.

Kultur, ideer, traditioner og skikke er nemlig ligesom viden ment til at spredes og deles.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk