Danmark blev blåt og sort

Kommunalvalget er forbi. Et valg i pandemiens skygge. Valgdeltagelsen var også en del lavere end sidste gang: 67,2% her i 2021 mod 70,3% i 2017.

Mange steder er konstitueringen stadig i gang, og vi har næppe set det sidste kup, den sidste aftale bag lukkede døre mellem partier, som på landsplan aldrig ville ”gå i regering” med hinanden.

Alligevel kan vi godt konkludere, at det kommunale Danmark er blevet blåt – og sort.

Blåt fordi de konservative havde et kanonvalg, og fik borgmesterposter steder, hvor de aldrig har haft en borgmester før – som på ærke-socialdemokratiske Bornholm (her dog hjulpet på vej af en aftale mellem de blå og Enhedslisten!).

Ja, de konservative mistede så også deres historiske borgmesterpost på Frederiksberg. Men det skyldtes mere den nu afgående borgmester og hans boligsag end den positive vibe, der er omkring de konservative i øjeblikket.

Men Danmark blev også sort. Ny Borgerlige havde ET som i 1 valgt medlem i et byråd i den periode, som er ved at være slut (de fik så undervejs lidt flere, når DF-valgte medlemmer skiftede over til Ny Borgerlige). Men i går fik partiet valgt 64 medlemmer ind i byråd over hele landet. Det er selvfølgelig til dels sket på Dansk Folkepartis bekostning, men ikke kun.

Så selvom mange af os taler om klima og natur som det vigtigste politiske emne, så findes der også et Danmark, som hellere vil udnævne indvandrere og flygtninge til syndebukke – og give dem skylden for alt.

Et Danmark, som ønsker lette løsninger på komplekse problemstillinger, som ikke gider bekymre sig om miljø, som i en utryg tid ønsker faste strukturer og ”det man kender”. Derfor tilslutningen til Konservative og Ny Borgerlige.

Det peger alt sammen frem mod et folketingsvalg, som kun er halvandet år væk. Et valg, hvor Pape gerne vil være og kan blive statsminister – selvom han ikke har sagt det offentligt endnu. Et valg, hvor Ny Borgerlige kan få et jordskredsvalg, især hvis presset på EU´s ydre grænser fortsætter – og der stadig er ballade med afviste asylansøgere og indvandrere i Danmark.

Det med at være statsminister vil socialdemokratiske Mette Frederiksen også gerne fortsætte med at være. Men i går tabte socialdemokraterne terræn stort set alle steder – og mest i de store byer, selvom de beholdt borgmesterposterne.

I København mistede Socialdemokratiet så meget, så Enhedslisten nu er hovedstadens største parti. Det kom der så ingen overborgmester ud af. For de andre partier – også SF som var til salg for en borgmesterpost, som de havde fået alligevel – vil ikke have en overborgmester fra Enhedslisten, så de valgte den socialdemokratiske Sophie Hæstorp Andersen.

Generelt tabte naturen – og dermed Fælleden – i hovedstaden.

For nok vandt Enhedslisten 4 mandater, men Alternativet tabte også 4. Og så går det lige op i den rød-grønne alliance, som ikke formåede at suge et eneste af Socialdemokratiets 5 tabte mandater til sig. Så hvor meget vandt Enhedslisten i grunden i København?

Ikke nok i hvert fald til at gøre naturen grøn og undgå, at betonalliancen vandt kampen om Fælleden og Lynetteholmen. Så nu er lærkesangen på sletten slut – og et blå-sort mørke sænker sig over Danmark.

Vinteren er på vej.

Og vi må håbe, at vi ikke bliver syge. For totalt fraværende i denne valgkamp har regionalvalget – og dermed regionerne og det vigtige spørgsmål om sundhed og sygeplejersker været.

For sundhed hører ind under regionerne. Men ingen medier har gidet beskæftige sig med det, selvom det er et centralt samfundsområde. Medierne har på den måde svigtet deres samfundsmæssige forpligtelse.

Måske fordi mange af dem har en blå-sort opfattelse af samfundet – og deres redaktører og journalister et adgangskort til privathospitalerne?!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Genåbningen koster liv

Statsminister Mette Frederiksen sagde til pressemødet i Statsministeriet i går, at:

Med det, vi gør nu, er det eksperternes skøn, at der i midten af april kan være cirka 870 indlagte med Covid på de danske sygehuse. Og der er fortsat mange mennesker i risikogruppen, som endnu ikke er blevet vaccineret.

Ord, som hun senere på aftenen også skrev på hendes FB, hvor hun tilføjede:

Det er i nu 12 måneder lykkedes os at finde den svære balance. I hvert fald nogenlunde. Derfor tror jeg på, at vi kan gøre det igen i de sidste få måneder frem mod sommer.

Men der er jo IKKE balance i at have 870 indlagte med COVID-19.

Da Danmark sidst lukkede delvist ned d. 7. december, var der 328 indlagte med COVID.

Da Danmark lukkede helt ned d. 16. december, var der 493 indlagte.

Antallet af indlagte steg så til langt over 900 i perioden omkring jul og nytår. For som bekendt er indlæggelserne cirka forsinket med to uger i forhold til smitten.

På det tidspunkt var hospitalerne pressede i bund – og personalet ved at knække – og alt ikke livsvigtigt blev udskudt.

Der var med andre ord kode-rød i det danske sundhedssystem.

Men ALTSÅ: Dette scenarium er man klar til at udsætte befolkningen og hospitalspersonalet for. Men det giver ikke mening.

Mange danskere mangler at blive vaccineret. Beboerne på plejehjemmene er ja, men man mangler stadig meget personale og mange ældre hjemmeboende. Ja, man er ikke engang gået i gang med de hjemmeboende 80-84-årige endnu.

Det er hovedløst – og hjerteløst at genåbne på den måde. For det er jo ikke kun antallet af syge, der stiger. Det er også antallet af døde.

For hvorfor nævnte statsministeren ikke i går, hvad det ville koste i liv? Dér ved jule- og nytårstid, hvor vi havde de virkelig høje indlæggelsestal, dér døde cirka 30-40 danskere HVER ENESTE DAG.,

Spørgsmålet er derfor: Hvor mange dage synes regeringen, at det er ok, at der dør 30-40 danskere OM DAGEN, bare så vi andre kan gå i butikker og købe sko, bøger og vinylplader?

Og hvad mener blå blok? De vil åbne endnu mere – og det vil så koste endnu flere liv. Det synes Venstres formand Ellemann så var i orden. Han sagde i hvert fald hos Lippert på TV2 News i går, at han gerne ville være statsminister nu og åbne endnu mere, selvom det kostede mange flere liv.

Så fik vi også manglen på moral hos Venstres formand skåret helt ud i pap. En moral, der er langt værre og mere flosset end hos regeringen, hvor man ellers er klar til at smide 30-40 danskere under bussen hver eneste dag.

Som almindelig dansker er man fucked … for nu at sige det på nutidsdansk.

Vi har nogle politikere, som er villige til at ofre mange danske liv, bare så butikkerne kan tjene flere penge. Prøv lige at lade dén synke ind.

Og så har vi ikke engang været inde på, at den dominerende virus-variant, den britiske, er 30% mere dødelig end den, som huserede omkring jul og nytår – og at risikoen for indlæggelse med den britiske variant øges med 60%. Vanviddet accelerer.

Og helt personligt skal jeg ærligt indrømme, at jeg har mistet min tiltro til en del mennesker i den sidste tid …

Nemlig alle dem – både offentlige personer og private, som sætter penge over menneskeliv, som skriger genåbning så højt, at ingen kan høre sukket fra den sygeplejerske, som nu i måneder har kæmpet en til tider forgæves kamp for at redde COVID-syges liv … eller gråden fra den, som har mistet et elsket medmenneske til den satans virus.

Dét arbejde og dén sorg skider det store flertal af danske politikere højt på. Det er så grimt, så lavt. Noget i min tillid til de danske politikere er gået helt i stykker i de sidste dage.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggen tog fejl

Danmarksbloggen tog fejl. Læs mere her: http://danmarksbloggen.dk/?p=6760

For nej, der blev IKKE trykket på valgknappen i går. Så enkelt er dét. Danmarksbloggen lover derfor også fremover at afholde sig fra flere gætterier om valgdato´en.

Danmarksbloggen vil istedet fokusere på, hvad valget handler om. For der er tale om et valg. Et grundlæggende valg om holdningen til sine medmennesker.

Et valg mellem om man – som de blå – ser mennesket som et produktionsmiddel, der skal yde max? Eller om man – som de røde – ser mennesket som et levende væsen, der på sin vej fra vugge til grav har perioder, hvor man behøver hjælp – og andre perioder, hvor man selv kan hjælpe andre?.

For valget mellem blå og røde kan siges så kort:

Ser man mennesket som såkaldt “human kapital” – eller som et levende væsen, der har ret til et ordentligt liv, men også pligt til at yde?

Er man enig i det sidste, så skal man stemme på rød blok – når valget altså kommer :-).

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Den politiske debat-tone ødelægger demokratiet

Danmarksbloggen har modtaget flg. indlæg fra en af sine trofaste læsere:

Undskyld mig et øjeblik, men er I politikere sammen med medierne ikke selv skyld i blokdannelserne og befolkningens opfattelse af jer som fjender?

Meget ofte hører jeg jer nemlig i debatter prøve at komme med modargumenter, selvom I stort set er enige om det, som I diskuterer lige nu. Men I “må” jo ikke være enige, hvis ikke partifarven er den samme nuance. Og det er ligegyldigt, om vi kigger på rød eller blå blok.

Lige nu er Venstres Jens Rohde i kraftig modvind, fordi han har haft nosser til at sige, hvad han mener fagbevægelsen skal gøre ved Ryanair. Hvis politikerne i blå blok i bund og grund er enige i, at den danske model med at organisationerne selv bestemmer arbejds- og lønvilkår er gode for Danmark, hvorfor støtter I så ikke Jens Rohde? Han er en af de få der de senere år har turdet bevæge sig over “farveskellet” på enkeltsager.

Når vi almindelige danskere i pressen hører og læser, hvordan I debatterer, så er det jo nemt at tro, at I heller ikke kan lide hinanden, når kameraerne er slukket!

Jeg tror, at mange danskere er af den opfattelse, at Christiansborg er et sted, hvor de røde og de blå spiser hver for sig – eller i hvert fald ved hvert sit bord, fordi I ikke kan lide “de andre”. Vi ser nemlig slet ikke hverdagen, hvor I faktisk kan hygge jer sammen. Vi ser kun alt det negative ved jeres samarbejde!

Alt det gør, at den menige dansker hurtigt ser den enkelte politiker som en person, man enten kan lide – eller ikke kan lide. Og så begynder personangrebene, der minder om mobning på de sociale medier.

Indlæg slut.

Danmarksbloggen er enig – og vil tilføje, at det på det lange bane ikke kun er ødelæggende for danskernes holdning til politikerne, men også for demokratiet.

Skrevet af: Ole Frederiksen, it-udvikler og Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Sladderhanke og blå dobbeltmoral

Skatteministeren har genindført den såkaldte sladderordning, hvor man kan anmelde sort arbejde til de relevante myndigheder. Noget, der giver god mening, når man tænker på, at sort arbejde årligt berøver statskassen for flere milliarder kroner.

Man skulle derfor tro, at de borgerlige partier var lykkelige for genindførelsen. Men nej, tværtimod så kritiserer blå blok skatteministeren for at gøre danskerne til posekiggere og sladderhanke.

Det er en besynderlig form for dobbeltmoral fra de borgerliges side. For de samme partier har nemlig ikke noget imod, at danskerne anmelder socialt bedrageri. Tværtimod så anbefaler de det.

Men det er tilsyneladende svært for de blå at forstå, at det er ligeså forkert at modtage penge, som man ikke har krav på – som det er at undlade at betale moms og skat.

Dét sætter jo de borgerliges moral – eller mangel på samme – i relief, at de blå ikke er i stand til at forstå, at uanset om man skal betale til eller modtage fra den fælles kasse, så skal man følge gældende lov.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Finansloven er – lidt – rød

Finansloven er – endelig – blevet rød. Lidt rød ihvertfald.

Kynisk betragtet kan man også sige, at det er sidste chance, hvis den nuværende regering skal virke bare en smule optaget af at hjælpe de svage og udsatte i samfundet.

Som fx de cirka 50.000 mennesker, der har mistet deres dagpenge, og som der stadig ikke er fundet en tilfredsstillende løsning på.

Men også mange andre mennesker i Danmark lever under forhold, som ikke er værdige for et moderne velfærdssamfund som det danske.

Danmarksbloggen vurderer derfor også, at det kan blive svært at få overbevist danskerne om det solidariske islæt hos Thorning, Corydon og Østergaard med denne finanslov. Så kan Corydon kalde det fællesskabets finanslov så meget han vil.

Alternativet – Løkke, Pape, Thuelsen Dahl og Samuelsen – er dog langt værre.

Det skal man huske – også selvom det med den såkaldte røde regering er et valg mellem lidt pest eller meget kolera.

Og det ved man godt hos SF – og især hos Enhedslisten, som med denne finanslov har vist, at de kan deres politiske håndværk og indgå aftaler uden at give køb på deres værdier.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Angsten og den blå septemberhimmel

Angsten har kronede dage dette efterår …

Angsten for terror pga. truslen fra Islamisk Stat og eventuelle hjemvendte Syrienskrigere med lige dele menneskeforagt og kyndighed udi at håndtere våben.

Men også angsten for MRSA-bakterien spreder sig … sammen med bakterien selv, som nu er blevet fundet i hver femte pakke svinekød.

Og så er der alt det andet. Ebola, arbejdsløshed, klima´et og 117 ting mere.

Verden er et farligt sted, og selvfølgelig skal vi ikke acceptere alle dårligdommene. Mange af dem kan der også gøres noget ved, så de om ikke forsvinder, så dog bliver et mindre – også markant mindre – problem.

Så det skal vi selvfølgelig gøre.

MEN undervejs mod en mere fredelig og solidarisk verden, hvor vi deler med hinanden i sand broder-og-søster-ånd, skal vi også huske at se op mod himlen, der ligenu over ihvertfald København er blå, høj og lys af septembers skarpe efterårssol.

Se op og suge skønheden, lyset og energien til os – så vi kan få nye kræfter til at arbejde for en verden med plads og rummelighed og tolerance.

En verden, hvor vi passer på hinanden. Dét giver god mening.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hedder Danmarks næste statsminister Søren Gade?

Flg. er fakta: Søren Gade stopper som administrerende direktør i Landbrug og Fødevarer. Om 10 dage har Venstre kongres. Om max et lille års tid er der folketingsvalg i Danmark.

Det er let at lave matematikken her, når man medtænker den nuværende regerings mangel på vælgertilslutning:

1 + 1 +1 = Søren Gade som statsminister i Danmark pr. september 2015

Danmarksbloggen er absolut ikke tilhænger af blå blok, som læserne nok har luret efterhånden. Men Danmarksbloggen er tilhænger af anstændighed og respekt for sine medmennesker, og her har en Søren Gade så meget mere at byde på sammenlignet med Lars Løkke & co.

Søren Gade er en hæderlig mand, der hvis han kommer i spidsen for Venstre – og selv vil det – kan dreje Venstre i en retning, hvor der igen bliver plads til den humanisme, som en masse borgerlige besidder – men som Lars Løkke, Inger Støjberg, Peter Christensen m.fl totalt har skudt i sænk – og som gør, at Venstre i dag kan konkurrere med Liberal Alliance og Dansk Folkeparti om at være Danmarks mest umenneskelige parti.

Dét kunne stoppes med Søren Gade som leder af Venstre – og af Danmark.

For bliver den tidligere forsvarsminister leder af Venstre, er der ingen tvivl om, at Danmarks kommende regering bliver blå.

Venstre vil med Søren Gade i spidsen få et kanon-valg ene og alene pga deres nye formand.

Og nok ser Danmarksbloggen helst en rød – altså ægte rød – regering, men skal regeringen være blå, så må det tusinde gange hellere være med Søren Gade end med Løkke i statministeriet. For så har medmenneskeligheden en chance …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Manden, der lever op til myten: Ole Sohn

Der er et gammelt ord, der siger, at hvis man ikke er socialist som ung, så har man ikke noget hjerte – og hvis man ikke er konservativ som gammel, så har man ikke nogen hjerne.

Det passer ikke på ret mange. Tværtimod har de fleste af os nogenlunde de samme holdninger gennem livet.

Men ikke Ole Sohn.

Ole Sohn er i høj grad manden, der lever op til myten om at være rød som ung og blå som gammel. Han startede som kommunist, blev så SF´er og er nu socialdemokrat ude på partiets alleryderste blå fløj.

Og Socialdemokratiets blå højrefløj er blå i disse år. Så blå at Venstre nogen gange nærmest virker som om partiet har nogen røde nuancer i det blå. Det har Venstre selvfølgelig ikke.

Men Ole Sohn sprænger skalaen med sit forslag om, at arbejderne skal love ikke at forlange nogen lønstigninger i ti år – samtidig med at virksomhederne ikke skal love noget til gengæld hverken overfor deres ansatte eller overfor samfundet.

Det giver ikke mening. Hvis vi som samfund skal til at yde mere – og det skal vi nok, når man ser på udviklingen overalt i verden – så gælder den øgede forpligtelse os alle sammen, også virksomhederne.

For i et samfund er man forpligtet på hinanden, svag og stærk, ung og gammel, rød og blå – også selvom en del helst vil glemme det.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

DONG-sag fører til et polariseret Danmark

Uanset hvad resultatet bliver i dag – og mon ikke det bliver, at DONG-aktierne bliver solgt til investeringsbanken Goldman Sachs – så vil det her forløb føre til et polariseret Danmark.

De blå vælgere er skuffede over, at Venstre stikker hovedet i busken og stemmer for aftalen. Og de røde vælgere er sure over, at Socialdemokratiet og SF svigtede deres bagland og de protester, der kom dér (dette gælder også, hvis SF vælger at gå ud af regeringen). Og de radikale holder så ekstrem lav profil, at alle nærmest har glemt, at de er ligeså meget med i DONG-sagen, som de to andre partier i regeringen og størstedelen af oppositionen er det.

Kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti er imod at stemme for et salg nu og ønsker, at man kigger på tingene een gang til. Det høster de to partier stor anerkendelse på – og stemmer, når valget kommer.

Danmark er dermed også på vej til at blive yderligere polariseret mellem på den ene side de fremmedfjendske-vi-har-nok-i-os-selv-danskere hos DF og så Enhedslisten, der på den medmenneskelige side er det eneste parti i Folketinget, der holder humanismens fane højt – hvad enten det drejer sig om fordelingen af goder her i samfundet, eller det drejer sig om rummelighed og tolerance i forhold til køn, race, seksualitet og religion.

Danmark befinder sig også midt i en stor værdi-kamp i denne tidsalder. En værdi-kamp, som er den direkte årsag til at Danmarksbloggen blev stiftet for snart et år siden. For sammen med en masse andre gode kræfter at kæmpe for netop tolerancen, rummeligheden og medmenneskeligheden. For kun sådan har Danmark en chance.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk