Tag-arkiv: Konservative

Danmark blev blåt og sort

Udgivet den af
Svar

Kommunalvalget er forbi. Et valg i pandemiens skygge. Valgdeltagelsen var også en del lavere end sidste gang: 67,2% her i 2021 mod 70,3% i 2017.

Mange steder er konstitueringen stadig i gang, og vi har næppe set det sidste kup, den sidste aftale bag lukkede døre mellem partier, som på landsplan aldrig ville ”gå i regering” med hinanden.

Alligevel kan vi godt konkludere, at det kommunale Danmark er blevet blåt – og sort.

Blåt fordi de konservative havde et kanonvalg, og fik borgmesterposter steder, hvor de aldrig har haft en borgmester før – som på ærke-socialdemokratiske Bornholm (her dog hjulpet på vej af en aftale mellem de blå og Enhedslisten!).

Ja, de konservative mistede så også deres historiske borgmesterpost på Frederiksberg. Men det skyldtes mere den nu afgående borgmester og hans boligsag end den positive vibe, der er omkring de konservative i øjeblikket.

Men Danmark blev også sort. Ny Borgerlige havde ET som i 1 valgt medlem i et byråd i den periode, som er ved at være slut (de fik så undervejs lidt flere, når DF-valgte medlemmer skiftede over til Ny Borgerlige). Men i går fik partiet valgt 64 medlemmer ind i byråd over hele landet. Det er selvfølgelig til dels sket på Dansk Folkepartis bekostning, men ikke kun.

Så selvom mange af os taler om klima og natur som det vigtigste politiske emne, så findes der også et Danmark, som hellere vil udnævne indvandrere og flygtninge til syndebukke – og give dem skylden for alt.

Et Danmark, som ønsker lette løsninger på komplekse problemstillinger, som ikke gider bekymre sig om miljø, som i en utryg tid ønsker faste strukturer og ”det man kender”. Derfor tilslutningen til Konservative og Ny Borgerlige.

Det peger alt sammen frem mod et folketingsvalg, som kun er halvandet år væk. Et valg, hvor Pape gerne vil være og kan blive statsminister – selvom han ikke har sagt det offentligt endnu. Et valg, hvor Ny Borgerlige kan få et jordskredsvalg, især hvis presset på EU´s ydre grænser fortsætter – og der stadig er ballade med afviste asylansøgere og indvandrere i Danmark.

Det med at være statsminister vil socialdemokratiske Mette Frederiksen også gerne fortsætte med at være. Men i går tabte socialdemokraterne terræn stort set alle steder – og mest i de store byer, selvom de beholdt borgmesterposterne.

I København mistede Socialdemokratiet så meget, så Enhedslisten nu er hovedstadens største parti. Det kom der så ingen overborgmester ud af. For de andre partier – også SF som var til salg for en borgmesterpost, som de havde fået alligevel – vil ikke have en overborgmester fra Enhedslisten, så de valgte den socialdemokratiske Sophie Hæstorp Andersen.

Generelt tabte naturen – og dermed Fælleden – i hovedstaden.

For nok vandt Enhedslisten 4 mandater, men Alternativet tabte også 4. Og så går det lige op i den rød-grønne alliance, som ikke formåede at suge et eneste af Socialdemokratiets 5 tabte mandater til sig. Så hvor meget vandt Enhedslisten i grunden i København?

Ikke nok i hvert fald til at gøre naturen grøn og undgå, at betonalliancen vandt kampen om Fælleden og Lynetteholmen. Så nu er lærkesangen på sletten slut – og et blå-sort mørke sænker sig over Danmark.

Vinteren er på vej.

Og vi må håbe, at vi ikke bliver syge. For totalt fraværende i denne valgkamp har regionalvalget – og dermed regionerne og det vigtige spørgsmål om sundhed og sygeplejersker været.

For sundhed hører ind under regionerne. Men ingen medier har gidet beskæftige sig med det, selvom det er et centralt samfundsområde. Medierne har på den måde svigtet deres samfundsmæssige forpligtelse.

Måske fordi mange af dem har en blå-sort opfattelse af samfundet – og deres redaktører og journalister et adgangskort til privathospitalerne?!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Konservative 100 år: Gud, Konge og Fædreland

Udgivet den af
Svar

Det Konservative Folkeparti fylder 100 år idag – formentlig med nogen bæven. For partiet ligger slet ikke godt i vælgermålingerne – og vi skal helt tilbage til Poul Schlüter for at finde den sidste formand, som kunne samle og skrabe stemmer til partiet.

Men i virkeligheden er partiet ældre i sin oprindelige form, hvor det hed Højre og var godsejernes parti – og kongens foretrukne. Det er lang tid siden – og idag spiller adelen en meget lille rolle i Danmark.

De konservative mærkesager Gud, Konge og Fædreland er også enten ligegyldige eller overtaget af andre.

Gud er idag ikke blot en protestantisk statskristendom, men en mangfoldighed af religioner med fokus på konflikten mellem islam og kristendom.
Konge er idag begrænset til erhvervsfremstød og Billedbladets reportager af de kongelige i flotte kjoler.
Og endelig er Fædreland blevet overtaget af Dansk Folkeparti, hvor det har fået en angst og mørk fremtoning istedet for den almene dannelse og dyrkelse af kunst og kultur, som de Konservative – ihvertfald historisk – stod for.

Læg dertil at Liberal Alliance har sat sig på mærkesagen “Lav skat” og DF på “Den strenge retspolitik” – og det er let at se, at krybben er tom.

Danmarksbloggen er ikke begejstret for de blå, men ønsker selvfølgelig tillykke alligevel i håbet om, at netop den almene dannelse og dyrkelsen af kunst og kultur igen bliver populær i Danmark. For lige på dét punkt har de konservative typisk kunnet en masse.

Det gælder så ikke Pape … den eneste, der måske kunne genrejse de konservative, var Connie Hedegaard – men hun vil ikke.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Døgnfluer og udlændinge

Udgivet den af
Svar

Døgnfluer er i høj kurs for øjeblikket – døgnfluer i form af valgløfter – og holdninger, der ofte drejer sig om udlændinge. Men med meget forskelligt udgangspunkt.

Dansk Folkeparti vil bygge en fæstning om Danmark og lukke absolut ingen ind – medmindre de er hvide og spiser gris.

Venstre er enig, men vil dog gerne tillade, at østeuropæerne kommer hertil. For de arbejder nemlig til en lavere løn end danskerne – hvilket betyder, at mange danskere ikke kan få arbejde, hvis Venstre kommer til magten. De konservative er også med på social dumping af store grupper af danskere. For stik mod hvad de to partier siger, så bekymrer de sig ikke om den almindelige dansker, men kun om dem, der har pengepungen i orden.

Radikale vil have alle ind, der kan besætte et job, som ingen danskere kan. Liberal Alliance er til en vis grad enig.

Socialdemokratiet og SF er derimod enige om, at vi skal undgå social dumping – men at vi også skal tage os af flygtninge, selvom der ikke skal komme for mange udlændinge ind i Danmark. Det mener Kristendemokraterne også – altså den del med flygtningene.

Enhedslisten og Alternativet anlægger derimod det medmenneskelige synspunkt, når de anfører, at det drejer sig om at indrette samfundet, så vi deles om de goder, som der er så mange af i Danmark.

Som Danmarksbloggen ser det, kan politiske løfter omkring udlændinge være døgnfluer. Udlændigedebatten i sig selv er dog ingen døgnflue, men derimod en sejlivet klassiker i dansk politik, som man både kan vinde og tabe et valg på.

Fluen på billedet Danmarksbloggens Facebook-side i dag er i øvrigt en døgnflue, formentlig af arten Ephemera Vulgata, på dansk sø-majflue.

https://www.facebook.com/danmarksbloggen.danmarksbloggen?ref=aymt_homepage_panel

Den kan – trods sit skræmmende udseende – hverken stikke eller bide eller noget andet. Og står derfor på den måde i skarp kontrast til mange politikere – også fordi den er kendt for at bevæge sig med stor ynde, når den sammen med sine artsfæller flyver over vandhuller og fugtige enge.

Danmarksbloggen vil lade det være op til læserne selv at danne indre billeder af partilederne i let dans på grønne sommerenge.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarks bedste valgbolsjer

Udgivet den af
Svar

Valgkamp er mere end politiske udmeldinger. Valgkamp er også bolsjer. Men hvilket parti har de bedste valgbolsjer? Det har Danmarksbloggen fundet ud af.

Danmarksbloggen nedsatte et minipanel, der prøvesmagte bolsjer fra samtlige partier – minus Alternativet, der slet ikke har bolsjer, men som i stedet deler økologiske, danske æbler ud. Alternativet vandt derfor pr. automatik frugtkategorien.

Panelet gav samtlige bolsjer valgkrydser fra 1 til 5, hvor 5 var bedst.

Bolsjerne blev delt op i tre grupper:

1) Sukkerbolsjer
2) Pebermynte med chokoladefyld, som er en sikker politisk bolsjeklassiker
3) Lakridsbolsjer

Og resultatet blev:

BEDSTE SUKKERBOLSJE: DANSK FOLKEPARTI med en samlet score på 4 valgkrydser. Begrundelse: Har en sød, saftevandsagtig smag – og så er der i midten et billede af en marguerit, hvilket dele af panelet opfattede som en ekstra fordel.

På andenpladsen: Enhedslistens maltbolsje.

BEDSTE PEBERMYNTEBOLSJE: SF med en samlet score på 4 valgkrydser. Begrundelse: Har en god, frisk myntesmag.

På andenpladsen: Deles mellem Venstre og Konservatives versioner.

BEDSTE LAKRIDSBOLSJE: LIBERAL ALLIANCE med en samlet score på 5 valgkrydser. Begrundelse: Dejlig stærk med pulver indeni.

På andenpladsen: Deles mellem Radikale Venstres og Socialdemokraternes mere klassiske lakridsbolsjer, hvor der er en anelse mentol i Socialdemokraternes version.

Se mere på YouTube, hvor Danmarksbloggen har lagt en lille film op: https://youtu.be/-QiJCthnFFk

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

“Papedreng ha´ folketingsmandat”

Udgivet den af
1

Søren Pape har lige været i DR´s valgprogram, hvor manden kæmpede en indædt kamp for at komme igennem skærmen og skaffe stemmer, ikke kun til sit parti, men også til sig selv.

Situationen er nemlig den, at det slet ikke er sikkert, at Pape – tiltrods for at han er formand – kommer i folketinget efter næste valg. Hans parti, Det Konservative Folkeparti, suser også ned mod spærregrænsen. Så der er meget at kæmpe for i det gamle parti, der engang var toneangivende i dansk politik.

Danmarksbloggen tror dog ikke, at den valgte strategi – papegøjestrategien – er den rigtige. Bare fordi en ting bliver gentaget igen og igen, bliver den hverken mere rigtig eller mere overbevisende. Og det var unægtelig den gamle plade med Gud, Konge og Fædreland – og flere penge til militæret samt mere lov og orden, men meget mindre skat – som Pape kørte af her i aften.

En plade, som ingen for alvor køber eller lytter til mere. Det eneste nye var faktisk, at Søren Pape ikke ville love at gå af som formand, hvis han ikke bliver valgt ind d. 18. juni.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Stop hjerteløsheden, stop blå blok

Udgivet den af
Svar

Ønsker de konservative ligefrem at nedlægge sig selv? Dét kunne man godt tro, når man ser de plakater, der plastres op alle steder med et billede af Søren Pape og teksten STOP HJERTELØSHEDEN.

Præcis, tænker man. Stop de konservative, stop blå blok i det hele taget. For dér finder man lige præcis hjerteløshed i betydningen manglende medfølelse og manglende empati med andre end sig selv.

På Søren Papes hjemmeside defineres hjerteløshed heller ikke med fraværet af empati, solidaritet og menneskelig varme. Se her: http://sorenpape.dk/

Nej, dér defineres hjerteløshed med regler og systemer, som kun er ude på at ødelægge det for den enkelte.

Og en ting er, at det er sprogligt forkert. Noget andet og vigtigere er, at det er hjerteskærende, at danskerne med deres på det tørre – som den konservative kernevælger  – kan have så meget omsorg over for sig selv og de andre velstillede – og så lidt til overs for de danskere, der mangler de mest basale ting.

Så ja, stop hjerteløsheden, stop konservative, stop blå blok.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Er blå blok ligeglade med trafikdræbte?

Udgivet den af
1

Den konservative formand mener ikke, at det er “rigtigt politiarbejde”, når politiet sidder i en fotovogn og bruger tid på at få fat på fartsyndere.

Nej, fotovognene skal afskaffes, mener Søren Pape og er dermed tilsyneladende ligeglad med, at hver fjerde dødsfald i trafikken skyldes for høj fart. Læs mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2015/04/21/145131.htm

Hans meningsfæller i blå blok er enige.

Danmarksbloggen er rystet. For selvfølgelig er det rigtigt politiarbejde at redde liv på de danske landeveje. Ja, netop det at sikre danskernes liv og helbred og give tryghed er den fornemste opgave for det danske politi.

Men sådan ser man altså ikke på det i blå blok, hvor man ellers hævder at være glad for lov og orden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Søren Pape og mennesket

Udgivet den af
1

I disse minutter er den nyvalgte K-formand Søren Pape lige blevet færdig med sin formandstale til de konservatives kongres.

En tale, hvor Pape helt bevidst satte mennesket og den såkaldt sunde fornuft i centrum – og han gjorde det på en måde, så han i sin retorik og eksempler fra det danske samfund med højbede og lektiecafeer brugte og appellerede mere til den almindelige dansker end til overklassen.

Dét var formentlig helt bevidst. For skal de konservative igen være et parti af betydning, skal der trækkes vælgere fra Dansk Folkeparti, Venstre og Liberal Alliance … og her som i resten af samfundet er den brede middelklasse så langt den største befolkningsgruppe.

Om Papes strategi – der iøvrigt til dels er lånt fra Norge og en vis grad fra Sverige og USA – lykkes, må tiden vise.

Den er ligeud og jordnær, men der mangler også noget dybde.

Danmarksbloggen bider ihvertfald mærke i, at store linier og årsagssammenhænge ikke er noget, som Pape som bruger.

Til gengæld kan de konservatives nye formand godt lide stereotyper, og her var det offentlige, systemet, den store skurk og individet det store offer.

Det offentlige ødelægger livet for den enkelte med tåbelig lovgivning, var derfor også et gennemgående tema i Papes tale, hvor der blev talt mere om højbede og æbletræer end om jobs og at sikre de svage i samfundet.

Fællesskab og solidaritet med hinanden her i samfundet var derfor heller ikke noget, som Pape brugte ord på.

Danmarksbloggen vil derfor konkludere, at Søren Papes definition af at sætte mennesket i centrum i bedste fald kan kaldes underlig …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

En anden konservativ leder end Pape???

Udgivet den af
Svar

Sagen med de konservatives nye leder Søren Pape Poulsen og fodboldstøtten har i dén grad ødelagt den planlagte nye start for det gamle borgerlige parti. Sammenligninger til Brixtofte-sagen flyver i medierne.

Og Søren Pape Poulsen er mildest talt ikke – hverken retorisk eller på anden måde – klædt på til at klare det stormløb, som medierne kører på ham pt.

Det minder lidt om SF´s forrige leder Annette Wilhelmsen, der ligesom Søren Pape Poulsen blev kastet nærmest direkte fra lokalpolitik og ind på den store landspolitiske scene. Dét gik som bekendt ikke særlig godt for damen fra Fyn, og nu har en drevet Christiansborg-politiker (Pia Olsen Dyhr) også overtaget ledelsen af SF.

Dét er gammelt nyt. Men måske de konservative med fordel kunne skele til SF?!

Søren Pape Poulsen er nemlig ikke valgt som formand for de konservative endnu, blot annonceret som kommende formand. Det gamle borgerlige parti kan altså med andre ord stadig nå at skifte heste i vadestedet og vælge en anden formand.

Dét ville ikke være pænt gjort overfor en Pape Poulsen, der allerede har droppet posten som borgmester i Viborg. Men dansk toppolitik er ikke for amatører – og de konservative har en lang og blodig historie for uden at blinke at vælge en ny leder, hvis det kan gavne partiet.

Og mon ikke der sidder et par stykker i den nuværende folketingsgruppe og drømmer om at være kalif i stedet for kaliffen?

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Pape er adopteret, kristen og homoseksuel – og hvad så?

Udgivet den af
2

De konservatives nye leder Søren Pape er med egne ord adopteret, kristen og homoseksuel. Læs artikel her:http://www.fyens.dk/indland/Adoptivbarn-boesse-og-kristen-Stort-interview-med-Soeren-Pape/artikel/2555637

Og hvad så kan man spørge? Er det overhovedet relevant i forhold til hans nye rolle som politisk leder?

Egentlig ikke. Eller rettere: Kun hvis det spiller ind i forhold til de beslutninger, som han tager som politiker – og her melder han selv hus forbi, ihvertfald ifht det kristne, hvor han i interviewet med Fyns Stiftstidende siger: “Men troen må jo aldrig blive til politik, det er det, der adskiller os fra andre stater.”

Citat slut.

Meget mere interessant er hans udmelding derfor også omkring en evt kommende regeringsdannelse, hvor han i samme interview siger: Hele forudsætningen for at gå i regering er, at vi får et styrket mandat (altså flere mandater end de nuværende, red.)

Citat slut.

Og om den ændrede holdning til Dansk Folkeparti: Vi er nødt til at være så professionelle i politik, at vi forholder os til sagen. Ikke til, hvem vi kan lide og ikke lide. Og når DF i målingerne står til at få hver femte stemme i det her land, ville jeg godt nok have et problem, hvis jeg ikke respekterede det. Jeg accepterer, at det er et parti, mange danskere vil stemme på – selv om jeg da hellere ville have, de stemte på os.

Citat slut.

Og det er så dér, at Pape og de andre konservative er nu: At få danskerne til at stemme på dem. Søren Pape har også udpeget tre områder, der skal i fokus: Folkeskolereformen, topskatten og kriminaliteten, især indbrud i private hjem.

Altså klassiske konservative mærkesager – eller sagt lidt populært: Gammel konservativ vin på nye Pape-flasker.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk