Døgnfluer og udlændinge

Døgnfluer er i høj kurs for øjeblikket – døgnfluer i form af valgløfter – og holdninger, der ofte drejer sig om udlændinge. Men med meget forskelligt udgangspunkt.

Dansk Folkeparti vil bygge en fæstning om Danmark og lukke absolut ingen ind – medmindre de er hvide og spiser gris.

Venstre er enig, men vil dog gerne tillade, at østeuropæerne kommer hertil. For de arbejder nemlig til en lavere løn end danskerne – hvilket betyder, at mange danskere ikke kan få arbejde, hvis Venstre kommer til magten. De konservative er også med på social dumping af store grupper af danskere. For stik mod hvad de to partier siger, så bekymrer de sig ikke om den almindelige dansker, men kun om dem, der har pengepungen i orden.

Radikale vil have alle ind, der kan besætte et job, som ingen danskere kan. Liberal Alliance er til en vis grad enig.

Socialdemokratiet og SF er derimod enige om, at vi skal undgå social dumping – men at vi også skal tage os af flygtninge, selvom der ikke skal komme for mange udlændinge ind i Danmark. Det mener Kristendemokraterne også – altså den del med flygtningene.

Enhedslisten og Alternativet anlægger derimod det medmenneskelige synspunkt, når de anfører, at det drejer sig om at indrette samfundet, så vi deles om de goder, som der er så mange af i Danmark.

Som Danmarksbloggen ser det, kan politiske løfter omkring udlændinge være døgnfluer. Udlændigedebatten i sig selv er dog ingen døgnflue, men derimod en sejlivet klassiker i dansk politik, som man både kan vinde og tabe et valg på.

Fluen på billedet Danmarksbloggens Facebook-side i dag er i øvrigt en døgnflue, formentlig af arten Ephemera Vulgata, på dansk sø-majflue.

https://www.facebook.com/danmarksbloggen.danmarksbloggen?ref=aymt_homepage_panel

Den kan – trods sit skræmmende udseende – hverken stikke eller bide eller noget andet. Og står derfor på den måde i skarp kontrast til mange politikere – også fordi den er kendt for at bevæge sig med stor ynde, når den sammen med sine artsfæller flyver over vandhuller og fugtige enge.

Danmarksbloggen vil lade det være op til læserne selv at danne indre billeder af partilederne i let dans på grønne sommerenge.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Radikal ilddåb godkendt

Den radikale Morten Østergaard har lige været i DR´s valgstudie i noget, der bedst kan betegnes som en ilddåb for den – i denne sammenhæng – nye partileder. Han klarede det faktisk godt – og var både afslappet i sin stil og klar i sine budskaber.

Inden valgkampen mindede Morten Østergaard mest af alt om en skoledreng, men især i de sidste par dage er han trådt i karakter, især på det humane område, hvor han igen og igen betoner, at vi skal behandle flygtninge på en medmenneskelig og værdig måde.

Det tager Danmarksbloggen hatten af for. Der er nemlig brug for den slags stemmer i dansk politik – også fra midten. For det er vigtigt at give blå blok modspil og holde Socialdemokratiet på den rette kurs, så de ikke hælder for meget mod Dansk Folkeparti i iveren efter stemmer.

Stemmer er der dog næppe i den radikale ide om boligskatten, som mest af alt må betegnes som en fuser, der med fordel ikke skulle være talt så meget om.

Danmarksbloggen kunne derimod godt tænke sig, at aftenens valgudsendelse også havde handlet om dagpenge, økonomi og udenrigspolitik. For hvad vil de radikale på de områder?

Og er Morten Østergaard mere rød end hans forgænger? Noget tyder på det trods forslag om topskattelettelser, men det kunne det havde været interessant at få nærmere klarlagt – også i relation til den radikale ide om at blive længere på arbejdsmarkedet.

En god ide for mange af os, men ikke for dem, der har hårdt fysisk arbejde. Så der mangler stadig noget på det medmenneskelige område. Danmarksbloggen kan altså konkludere, at arven efter Vestager endnu sidder hos Østergaard, selvom han virker mere rund og rød.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 23: Parlamentarismen og kvindernes stemmeret

Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:

Parlamentarismen og kvindernes stemmeret

Danmark havde udviklet sig enormt gennem 1800-tallet. Ja, det var nærmest et helt nyt land, som stod på tærsklen til det nye århundrede.

Men Danmark var stadig et land, hvor der var store skel mellem mennesker og store problemer, hvad også litteraturforskeren og kritikeren Georg Brandes så helt tydeligt og beskrev både på Københavns Universitet og i dagbladet Politiken, som broderen Evald Brandes grundlagde sammen med den radikale Viggo Hørup.

1900-tallet skulle så vise sig at blive endnu mere hektisk end 1800-tallet. Men det vidste man ikke ved århundredets start. Man var derimod helt klar over, at det politiske system i Danmark trængte til en opdatering. I sidste instans kunne det være et spørgsmål om demokratiets overlevelse.

Ændringerne kom så også med parlamentarismens indførsel i 1901, hvor magten skiftede fra nogle få hundrede godsejere til mere end 60.000 bønder – eller sagt kort: Danmarks første Venstre-regering.

Der var også noget at gå i gang med for den nye regering. Beskatningen, som stadig hvilede på de gamle jordskatter, blev ændret til indkomstskat, og folk fik deres første selvangivelse. Straffeloven blev mere human. Og der skete en demokratisering af både amts-, sogne- og byråd, således så ingen – som fx godsejere – længere automatisk var medlemmer.

Venstre opfattede dog ikke længe godsejerpartiet Højre som hovedmodstander. Og i dag har de to partier endda ofte siddet i regering sammen. Højre blev nemlig til Det Konservative Folkeparti.

Nej, hovedmodstanderen for Venstre var – og er stadig – Socialdemokratiet, der i starten af 1900-tallet stormede frem – og som hurtigt fik magten i København sammen med de radikale, som har deres rødder hos husmænd, lærere, intellektuelle og kunstnere.

For dengang stemte man – i reglen – efter hvilken klasse, som man tilhøret i samfundet.

Danmark i starten af 1900-tallet var nemlig et Danmark med store sociale forskelle, hvor en lille overklasse levede et dejligt liv med gode, store boliger, masser af nærende mad og mulighed for at udfordre og realisere sig selv, mens langt de fleste danskere arbejdede hårdt året rundt, levede i elendige boliger – men hverken havde tid eller penge til at nyde livet – eller blot holde sig sund og rask.

For nu kom der fokus på sundhed – også selvom Venstre ikke ville bruge penge på det. Dengang som nu mente de, at pengene lå bedst i folks egen lomme. Men med tiden kom der flere penge til sundhed, både den helbredende og den forebyggende.

Idrætten begyndte at vokse frem, også for arbejderklassen, hvis medlemmer begyndte at gå til fodbold og andre holdsportsgrene, der i modsætning til overklassens sportsgrene som fx ridning var billige at dyrke. Man begyndte også at bade fra stranden.

At samfundet har et ansvar overfor sin befolkning var ved at blive en udbredt antagelse i et Danmark, der begyndte at ligne det samfund, som vi har idag.

En ting manglede dog for alvor: Nemlig kvindernes stemmeret og deltagelse i det politiske liv.

Kvinderne selv havde op gennem 1800-tallet protesteret og krævet ret til at være med i samfundet på lige fod med mændene. Og også mandlige politikere fra både Venstre og Socialdemokratiet havde siden 1886 forsøgt at give kvinderne stemmeret. Men hver gang blev forslaget afvist af det Højre-dominerende Landsting.

Men nu kunne det ikke længere holdes tilbage. I 1908 fik kvinderne stemmeret og blev valgbare til de kommunale råd, og pr. d. 5. juni 1915 fik kvinderne ret til at stemme og opstille til Rigsdagen.

De moderne tider var for alvor begyndt, og alt kunne således have været godt og lyst, men ude i verden var der sket ting og sager: Året forinden var 1. verdenskrig startet i 1914.

Og netop 1. Verdenskrig, Genforeningen og Påskekrisen skal det handle om næste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie

Læs tidligere afsnit her:

Danmark fødes: http://danmarksbloggen.dk/?p=3089
Sten-, bronze- og jernalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3190
Vikingerne kommer:http://danmarksbloggen.dk/?p=3283
Vikingernes tro og de første konger: http://danmarksbloggen.dk/?p=3389
Tidlig middelalder, kirkebyggeri
og konger i massevis: http://danmarksbloggen.dk/?p=3542
Valdemar den Store og Absalon: http://danmarksbloggen.dk/?p=3601
Valdemar Sejr: http://danmarksbloggen.dk/?p=3687
Den farverige middelalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3767
Valdemar Atterdag: http://danmarksbloggen.dk/?p=3773
Margrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http://danmarksbloggen.dk/?p=3956
Unionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http://danmarksbloggen.dk/?p=4019
Grevens Fejde og Reformationen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4129
Christian d. 4 og København gøres stor: http://danmarksbloggen.dk/?p=4142
Frederik d. 3, Enevælden, Kvindefejden
og Tabet af Skåne-landene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4363
Oplysningstid, Det Florissante Eventyr
og Store Nordiske Krig:http://danmarksbloggen.dk/?p=4457
Christian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http://danmarksbloggen.dk/?p=4512
Frederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http://danmarksbloggen.dk/?p=4588
Guldalderen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4653
Nye tanker op mod 1849: http://danmarksbloggen.dk/?p=4717
Frederik d. 7., Grundlov og Treårskrig: http://danmarksbloggen.dk/?p=4790
Det unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar: http://danmarksbloggen.dk/?p=5395
Industrialisering, arbejderbevægelse
og andelsbevægelse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5434

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Radikale i udlændinge-catch 22

Agurketid er tid for alle mulige – mere eller mindre – besynderlige udmeldinger.

Dagens agurke-udmelding er, at de radikale generelt bakker op om en fortsat relativ stram udlændingepolitik, således også 24-års-reglen, som partiet ellers er imod. Læs artikel her fra Berlingske:

http://www.b.dk/politiko/nu-gaar-de-radikale-ind-for-en-stram-udlaendingepolitik

I artiklen kan man bla læse flg. citat fra gruppeformand Christian Friis-Bach: “Vi har en stram og retfærdig udlændingepolitik, og det er en politik, som, vi mener, skal fortsætte efter næste valg, hvis SR-regeringen fortsætter.” Citat slut.

Dét er i den grad nye toner fra de radikale, som ellers altid har ønsket lempelser på udlændingeområdet. Mange tolker det selvfølgelig også som valg-retorik.

Som Danmarksbloggen ser det, så er udmeldingen i dén grad et udtryk for den catch 22, som både de Radikale (og Socialdemokratiet) har været fanget i, siden dengang daværende statsminister Fogh (V) baserede sin magt på Dansk Folkeparti – og dermed legitimerede fremmedhadet og umenneskeligheden i det danske samfund.

For lige siden har det været okay at være sig selv nok, okay ikke at ville hjælpe mennesker i nød. Lige siden har forråelsen spredt sig i det danske samfund, og idag er den sorte nationalisme så stor, at dens repræsentanter står til at blive landets største parti.

Det har været – og er – gift for de radikale – og for regeringen.

For i dagens Danmark er det umuligt IKKE at forholde sig til udlændingespørgsmålet, hvis man vil have stemmer og vinde et folketingsvalg. Men det er også mere end svært for humanistiske partier som Radikale at sætte emnet på dagsorden uden at fremstå som en bleg version af de hardcore udlændinge-modstandere i Dansk Folkeparti.

Og hvem siger også, at man skal gå ind for fremmedhadet og umenneskeligheden, uanset om man gør det i en bleg version som regeringen eller en blodig version som Dansk Folkeparti?

For der er en anden vej: Medmenneskelighedens, tolerancens og hjælpsomhedens – og det er den vej, som Danmarksbloggen vil anbefale de radikale og alle andre at gå.

Så er man også ude af den grumme catch 22. Det kan godt være, at regeringsmagten tabes i denne omgang. Men man kan se sig selv i øjnene og arbejde videre på, at vinden en dag vender, og medmenneskeligheden kommer tilbage i det danske samfund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk