DR-besparelser – demokratiet under angreb

I Politiken i weekenden skrev direktør ved Raoul Wallenberg-instituttet Morten Kjærum en skræmmende og vedkommende kronik med titlen: ”Her er de fire skridt til demokratiets stille død”.

Kronikken handler om Orbáns Ungarn, men også om Trump´s USA og om europæiske lande, hvor demokratiet og dets institutioner langsomt, men sikkert udhules og svækkes – deriblandt også Danmark.

Eller som Kjærum skriver i Politiken: Forandringerne kommer skridt for skridt på en umærkelig måde, der gør det vanskeligt at sige fra og især at gøre det i tide. Citat slut.

Men hvad er det så for komponenter, der er i spil?

Kjærum skriver i kronikken i Politiken: De fire vigtigste komponenter i Orbáns drejebog er kampen mod menneskerettigheder, underminering af domstolene og andre uafhængige institutioner, svækkelse af den frie presse og af civilsamfundet. Citat slut.

Dagens nedslagtning af DR bekræfter denne udvikling i Danmark. For er der noget, som vi har brug for i en tid med fake news og meget stærke private mediespillere, så er det en public service-kanal, som serverer kvalitets-tv – vel at mærke uden skjulte økonomiske eller politiske interesser.

Programmer som fx Dagen på DR2, der nu nedlægges. Det samme gør Sundhedsmagasinet og Langt fra Borgen for bare at nævne nogle få kvalitetsprogrammer, der løfter vidensniveauet i Danmark, men som nu skal skrottes.

Men det ønsker dele af det politiske landskab i Danmark ikke. En mindre oplyst befolkning er også lettere at køre rundt med end en vidende og kritisk befolkning, men både demokratiet, velfærden og bundlinien taber på, at partier som LA, DF og Venstre vil gøre danskerne generelt dummere.

Gad vide om de partier forstår, hvad de har gang i? Man håber nej, for ellers er denne fordummelses- og antidemokratiserings-proces en del af et beskidt spil om at beholde magten i Danmark, som kan ødelægge hele samfundet.

Eller som Kjærum skriver det i kronikken i Politiken: En beskæring på 20 procent er et angreb, ikke en normal besparelse. Og det bliver besluttet i en tid, hvor der tales om fake news og russiske trolls, der vil forsøge at påvirke nyhedsstrømmen i Danmark i forhold til det næste valg og dermed vores demokratiske processer. Netop nu og de kommende år er der brug for, at der er troværdige medieinstitutioner, der har muskler til at tage kampen med en af de største trusler mod vores demokratiske liv. Citat slut.

De muskler har DR ikke længere.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Pengemænd og reklamer gør medier ufrie

Vi skal have alternativer til DR. Private kan også lave public service, hævder regeringen som argument for at skrælle 20% af DR.

Danmarksbloggen siger: Ja, hvis de medier har en høj moral … og en god etik.

Men hvordan sikrer man det? For det er som bekendt en dårlig hund, der bider den hånd, som fordrer den.

Så hvordan kan vi som seere vide, at en tv-station, der er finansieret af en privat pengemand eller af reklamer, vil være i stand til at forholde sig objektiv og kritisk, hvis samme pengemand eller nogen af hans venner og bekendte og samarbejdspartnere er involveret i noget skidt?

Hvordan kan vi vide, at tv-stationen ikke har et overordnet politisk formål, som alting i nyhederne og i programmerne i øvrigt vinkles efter?

Svaret er, at det kan vi heller ikke. Svaret er, at pengemænd og reklamer ikke giver medier, som er objektive eller frie – men derimod medier, som er parter i det politiske spil, som alle medier ellers burde have travlt med at afdække og fortælle om i stedet.

Så pengene skal tilbage til DR – gerne med større krav om mere og bedre public service – og mindre ligegyldigheder som mangel-på-talent-shows og den slags.

For medierne skal være samfundets bidske vagthunde overfor alle med magt … i stedet for at være magtens forlængede arm.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hvem er de 140 danskere med Paradise Papers?

Ifølge flere medier – både udenlandske og danske – er der 140 navngivne danskere, som er nævnt i de såkaldte ”Paradise Papers” – altså skattely for milliarder og atter milliarder af kroner.

Penge, som det danske samfund og dermed velfærden, snydes for.

I Danmark er det så kun Politiken og DR, som har adgang til informationerne – og som har haft det minimum siden i weekenden. Alligevel har de to medier ikke i de dage, der er gået siden, navngivet en eneste dansker – kun sagt at der er tale om adelige, rigmænd, advokater og store firmaer.

Det synes Danmarksbloggen er for dårligt. For vi har krav på at vide, hvem der i det danske samfund har unddraget samfundet for så store summer, at det kan gøre en afgørende forskel for vores velfærd. Vi har krav på at vide, hvem der har taget vores penge og gemt dem i Bountyland.

DR og Politiken skal simpelthen bare offentliggøre de 140 navne NU, så de kan stå til ansvar for deres gerninger.

Gerninger, som har kunnet ladet sig gøre, fordi der er tale om et massivt svigt fra EU´s side, hvor skatteområdet har været henlagt i mørke i mange år – og hvor der årligt tabes 450 milliarder euro, som altså går Europas velfærd forbi.

Læs her det socialdemokratiske parlamentsmedlems Jeppe Kofods skriv om sagen fra Altinget: http://www.altinget.dk/artikel/kofod-himmelraabende-liberal-politik-har-muliggjort-paradise-papers

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Se Kjersgaards Danmarkshistorie

I øjeblikket kan man på DR´s hjemmeside se ”Danmarkshistorien fortalt af Erik Kjersgaard”, der er en mere end 30 år gamle serie på 12 udsendelser, der stadig holder max. Se mere på www.dr.dk/tv

Dels fordi Erik Kjersgaard var uddannet historiker og i dén grad kunne sit stof, og dels fordi der ikke bruges unødig tid på at (over)dramatisere, lefle for laveste fællesnævner og presse et politisk budskab ned over hovedet på seerne, som man gør det i den nye Danmarkshistorie lavet af samme kanal.

”Danmarkshistorien fortalt af Erik Kjersgaard” er derimod spækket med viden, detaljer og overblik – og det er vidunderligt befriende, at manden, der fortæller, blev castet (som det hedder på nutidsdansk) på grund af sin klogskab – og ikke på grund at sit udseende eller tøjvalg.

Læg dertil at han i sidste afsnit endda forholder sig kritisk til både sin egen historieserie og til de motiver, som enhver har til at fortælle sin version af Danmarkshistorien. Der er han nemlig lysår foran meget nutidig historiefortælling, som opfatter sig selv som værende objektiv og baseret på fakta – hvad det måske også er. Men enhver fortælling er altid et valg – og et fravalg – også af fakta.

Så gak til ”Danmarkshistorien fortalt af Erik Kjersgaard” og bliv vis på dit lands rødder. For her får du alt væsentligt, fortalt af en mand med vildt hår, brune bukser, gammel jakke – og en kæmpestor viden og engagement i Danmarks fortid. Han døde helt tilbage i 1995, mens heldigvis kan vi altså stadig se og høre ham.

Ps. Og ja, Erik Kjersgaard er i familie med Clement Kjersgaard. De er far og søn – og en meget ung Clement optræder skam også et kort øjeblik i det sidste afsnit.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: ”Den Anden Verden”

Der er noget i vandet under broen. En anden verden. Det får man også i dén grad vist – endda hele to gange i første afsnit af DR´s nye julekalender ”Den Anden Verden”, som så gerne vil lave noget spændende om magi og om det at være ung, være på en bro mellem at være barn og voksen, mellem to verdner på så mange måder.

Desværre bliver det ved de gode viljer i en tv-julekalender, der er så gennemforudsigelig og i det hele taget så gennemsnitlig, at det bliver svært at ramme de tweens og de teenagere, som må være målgruppen.

For historien er både for dyster og for optaget af, hvordan man kysser rigtigt til at man kan nå de små og større børn. De vil nemlig have hygge og nisser og søde dyr. Eller i hvert fald festlige og sjove guder, feer, prinser og prinsesser og den slags fantasivæsner.

Og det fås ikke i denne julekalender, der minder mere om en klassisk nordic noir fortælling end om så meget andet, dog uden det format og den dybde som der er i mange af de nordiske skæbnefortællinger af både ældre og nyere dato.

De voksnes skuespilspræstationer skal dog roses – og især Lars Brygman og Christian Tafdrup (og formentlig også Sofie Gråbål, når hun for alvor kommer på banen dernede i den anden verden) er eminente, mens de unge igen mere er drevet af den gode vilje.

Det er synd. For historien burde ramme os lige i hjertekulen med de to tvillingesøstre, hvor den ene er extrovert og den anden introvert, men hvor begge har mistet deres far som ganske små. En far, der stod for det teater, som moderen nu tappert prøver at drive videre. Et rent eventyr som dem Brdr. Grimm samlede, og som vi efter sigende skal møde i de kommende 24 dages julekalender på DR.

Men det er alt sammen så forudsigeligt og ja, kedeligt. Danmarksbloggen er derfor ked af kun at kunne give ”Den Anden Verden” to nissehuer ud af seks mulige.

Danmarksbloggen vil dog retfærdigvis se julekalenderen og vende tilbage med en ny anmeldelse, hvis det her kun er startvanskeligheder.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

OL, DR, DF og LA

Er sport politik? Gu´ er det så, og jo mere behov et lands leder har for at markere sig overfor omverdenen, jo mere får sporten lov til at fylde og vise landet frem. SE OS. Se, hvad vi kan.

Man så det i Kina under OL i 2008 – og i Rusland under vinter-OL i 2014, men også alle andre lande er med på dén vogn. Også Danmark, selvom vi ikke har kapacitet til at have et OL alene, så prøver vi dog pt. at få en Tour de France-start, og vi er pløkkestolte hver gang et VM eller EM afholdes på dansk jord.

Og nu er det altså tid til OL igen – denne gang i Rio i Brasilien, som er et land på randen af både økonomisk og politisk sammenbrud, hvilket også viser sig ved, at OL-faciliteterne ikke er i orden, og at vandet er så bogstaveligt talt lorte-beskidt, at det er direkte sundhedsfarligt i én grad, så det overstiger europæiske grænseværdier med mere end en million gange.

Danmarksbloggen kommer ikke til at se meget OL. Dels pga tidsforskellen og dels fordi der sker meget mere interessante ting herhjemme som fx at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil gøre Danmark dummere ved at beskære DR´s budgetter med 25%.

Det er den forkerte vej at gå, hvis man vil have et rigt og sammenhængende samfund – men det vil LA jo heller ikke. De er mere tilhængere af en jungle, mere grum og livsfarlig end den, der findes i det OL-ramte Brasilien – og i den er der ellers både anacondaer, piratfisk og alligatorer. Men de er ingenting mod LA.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Så er svinehunden HELT ude

I går i Debatten på DR2 tonede Dansk Folkeparti rent flag, da udlændinge- og integrations-ordfører Martin Henriksen sagde:

“Problemet er, at der er for mange i Danmark med muslimsk baggrund. Det er derfor, vi har disse diskussioner, konflikter, frustrationer og spændinger og diskussionen i Folketinget om religionsfrihedens grænser.”

Væk var alle tidligere forsikringer om, at der skal være plads til alle – og at Dansk Folkeparti ikke har noget imod muslimer. Her kom ord for ord det, som alle ved, at Dansk Folkeparti mener.

Den indre svinehund kom altså HELT ud, hvad også bekræftes af flg. udtalelse fra Martin Henriksen: “Vi bliver nødt til at forstå problemet for at løse det. Problemet er, at islam spiller en stor rolle i Danmark og har potentiale til at spille en endnu større rolle. Det er, hvis ikke det største, så et af de største samfundsproblemer vi har i landet. På lange stræk mener jeg, at de værdier, der er i islam, er uforenelige med de værdier, vi har i det danske samfund.”

Så kan det ikke siges tydeligere, hvad Dansk Folkeparti mener. Se artikel med link til udsendelsen her: http://www.dr.dk/nyheder/politik/df-der-er-mange-muslimer-i-danmark

Spørgsmålet herfra er så, om Dansk Folkeparti får lov til at slippe afsted med at gøre en hel religion til syndebuk. Det bør de ikke få – men måske er tonen og stemningen i Danmark allerede så hadsk og fremmedfjendtlig, at danskerne blot trækker på skuldrene – hvis ikke de ligefrem giver Dansk Folkeparti ret.

Og dét er fanme uhyggeligt for alvor, du …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Afsluttende partileder-debat, del 1

Den afsluttende partileder-debat, del 1 har lige rullet over skærmen. Det var DR, der stod for den – og de 10 partiledere fik for en gangs skyld masser af tid til at forklare sig. Noget, der var rigtigt godt.

Det var også interessant, at der blev taget udgangspunkt i en konkret sag som fx en manglende læge i den lille by Haderup i Midtjylland, hvor beboerne i syv år har været nødt til at køre med bussen i tre kvarter for at komme til en læge. Noget, der fik politikerne til at tale om udkant og byer, planlove med mere.

Men uanset om de snakkede om kontanthjælp, indvandrere eller andre emner, så skinnede mærkesagerne tydeligt igennem:

Blå blok tænker i penge til dem, der har rigeligt i forvejen – og rød blok tænker i at deles om goderne.

Danmarksbloggen forudsiger, at sådan kommer det også til at gå i morgen aften, når TV2 blænder op for den afsluttende partilederdebat, del 2.

Og nej, det flytter ingen krydser, men måske en tvivler eller to finder ud af, hvad vedkommende mener – og hvem vedkommende tror (mest) på.

Danmarksbloggen synes også, at flygtningedebatten fylder så altfor meget. Vi har andre – og større – problemer: Fattigdom, social dumping, en truende brugerbetaling i sundhedsvæsenet og mange andre ting, der vil sætte store skel mellem mennesker, hvis blå blok kommer til.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Radikal ilddåb godkendt

Den radikale Morten Østergaard har lige været i DR´s valgstudie i noget, der bedst kan betegnes som en ilddåb for den – i denne sammenhæng – nye partileder. Han klarede det faktisk godt – og var både afslappet i sin stil og klar i sine budskaber.

Inden valgkampen mindede Morten Østergaard mest af alt om en skoledreng, men især i de sidste par dage er han trådt i karakter, især på det humane område, hvor han igen og igen betoner, at vi skal behandle flygtninge på en medmenneskelig og værdig måde.

Det tager Danmarksbloggen hatten af for. Der er nemlig brug for den slags stemmer i dansk politik – også fra midten. For det er vigtigt at give blå blok modspil og holde Socialdemokratiet på den rette kurs, så de ikke hælder for meget mod Dansk Folkeparti i iveren efter stemmer.

Stemmer er der dog næppe i den radikale ide om boligskatten, som mest af alt må betegnes som en fuser, der med fordel ikke skulle være talt så meget om.

Danmarksbloggen kunne derimod godt tænke sig, at aftenens valgudsendelse også havde handlet om dagpenge, økonomi og udenrigspolitik. For hvad vil de radikale på de områder?

Og er Morten Østergaard mere rød end hans forgænger? Noget tyder på det trods forslag om topskattelettelser, men det kunne det havde været interessant at få nærmere klarlagt – også i relation til den radikale ide om at blive længere på arbejdsmarkedet.

En god ide for mange af os, men ikke for dem, der har hårdt fysisk arbejde. Så der mangler stadig noget på det medmenneskelige område. Danmarksbloggen kan altså konkludere, at arven efter Vestager endnu sidder hos Østergaard, selvom han virker mere rund og rød.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

SF-profil søges

Pia Olsen Dyhr har lige været i DR´s valgstudie, hvor hun helt som forventet snakkede dagpenge, klima, natur og miljø – sidstnævnte især i forhold til de skifergas-boringer, som folketinget iflg. Olsen Dyhr blev vildledt omkring af daværende miljøminister Lykke Friis (V).

Pointerne omkring dagpenge var gode, bortset fra at samarbejdet med DF´s Thuelsen Dahl næppe er noget, som SF´s bagland er rigtig glade for – og som placerer SF et sted mellem Socialdemokratiet og Enhedslisten.

Men det er jo også dér, at SF er i det politiske spektrum generelt. Hvad den placering så skal bruges til – udover at sikre Thorning fire år mere – mangler vi endnu at få svar på, også efter i aften. For SF vil ikke i regering efter dette valg.

Mange klassiske SF-sager er heller ikke længere kun SF-sager, og mange SF-vælgere går derfor i disse år til enten Enhedslisten eller til Alternativet – eller til Socialdemokratiet.

SF mangler med andre ord en klar SF-profil – og en grøn boligordning på 25.000 kroner er langtfra nok.

For man kan have en vindersag – eller en tabersag. Men SF har ingen sag – og så er man først i problemer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk