Putin er – måske – den leder, som russerne vil have

Der er en fortælling, som vi mennesker elsker at bruge, når livet bliver svært.

Det er fortællingen om en syndebuk. Om en, som vi kan skyde skylden på. Både i vores private liv – og i den helt store sammenhæng.

Pt. fortæller hele Vesten dén fortælling om krigen i Ukraine med Putin som den store skurk, den reinkarnerede ondskab, mens det russiske folk er den uskyldige menneskemængde fanget i den store ondskabs kløer. For vi må forstå, at problemet ikke er noget strukturelt, men at det skyldes én mands ufattelige ondskab.

Men måske – bare måske – er virkeligheden mere kompleks.

Ikke sådan at forstå, at Putin ikke gør en masse onde ting. Ja, han og hans kumpaner har ikke lavet andet end den rene ondskab, det rene barbari siden Rusland invaderede Ukraine for fem uger siden.

Rusland har bombet civile mål og hospitaler, lagt miner ud i de humanitære korridorer, bortført folk, skudt på flygtende mennesker etc, etc. Den rene ondskab – udført på ordre fra Putin. Derom ingen tvivl.

MEN – og her kommer det:

Putin er ikke alene om at mene, at krigen i Ukraine er berettiget. At Ukraine er en del af Moder Russia, og at en invasion er berettiget. Det samme mener mange russerne.

Meningsmålinger lavet af analyseinstitutter – som er så neutrale, som man kan være i Rusland – viser, at 60-70% af alle russere bakker op om Putin – og nej, de er ikke alle 60-70% afskåret fra at vide, hvad der reelt sker i Ukraine.

SÅ: Mange russere ved, hvad de russiske styrker gør, men mange russere bakker alligevel op om Ruslands krig. Med andre ord: Rusland har en leder, som afspejler folket og det, som flertallet af det russiske folk mener.

Dén kamel er ikke rar at sluge for os andre. For det betyder, at ondskaben ikke blot er inkarneret hos en lille indebrændt KGB-agent, som nu er præsident og totalt ligeglad med andres liv.

Det betyder derimod, at dén ondskab, som er sluppet løs i Ukraine, er en del af mange russere, som den måske også er det hos mange andre. For måske kan vi alle sammen agere ondt – under de forkerte omstændigheder.

For tænk tilbage i historien. Ondskaben har ofte haft gode betingelser. Flertallet af tyskerne var enige med Hitler – langt ind i krigen. Franskmændene bakkede op om Napoleon. Og russerne selv var de første mange årtier glade for de kommunistiske ledere trods Stalins udryddelseslejre med mere.

Så ondskaben findes i os selv – og ikke blot hos andre.

Og et folk har åbenbart – ofte i hvert fald – den leder, som folket ønsker. Også i Rusland, hvor Putin langtfra er den eneste, som drømmer om et Stor-Rusland. Mange russere deler dén tanke om Moder Russia.Så hvor stiller det så os i Danmark, i den vestlige verden?

Giver det så mening for os at drømme om en paladsrevolution i Rusland, hvis det bare bliver en ny af samme slags, som giver ordrerne?

Danmarksbloggen ved det ikke. Men Danmarksbloggen ved, at Rusland – uanset hvem lederen er – skal have svar på tiltale – og ikke have lov til at overfalde og dræbe uskyldige mennesker, som det er sket nu i Ukraine i fem uger.

For ondskaben skal ikke sejre – hverken i Rusland, andre lande eller i hver og en af os.

Ps. Midt i alvoren kan man også overveje, hvad det siger om Danmark, at vi i reglen har statsministre, som fjumrer rundt, og laver den ene fejl efter den anden – men på en eller anden måde alligevel får det til at køre …

For næsten alle danske statsministre er sådan lidt a la Klods-Hans i de fine guld-saloner. Skal man grine, græde – eller smile af glæde over det?

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Så er svinehunden HELT ude

I går i Debatten på DR2 tonede Dansk Folkeparti rent flag, da udlændinge- og integrations-ordfører Martin Henriksen sagde:

“Problemet er, at der er for mange i Danmark med muslimsk baggrund. Det er derfor, vi har disse diskussioner, konflikter, frustrationer og spændinger og diskussionen i Folketinget om religionsfrihedens grænser.”

Væk var alle tidligere forsikringer om, at der skal være plads til alle – og at Dansk Folkeparti ikke har noget imod muslimer. Her kom ord for ord det, som alle ved, at Dansk Folkeparti mener.

Den indre svinehund kom altså HELT ud, hvad også bekræftes af flg. udtalelse fra Martin Henriksen: “Vi bliver nødt til at forstå problemet for at løse det. Problemet er, at islam spiller en stor rolle i Danmark og har potentiale til at spille en endnu større rolle. Det er, hvis ikke det største, så et af de største samfundsproblemer vi har i landet. På lange stræk mener jeg, at de værdier, der er i islam, er uforenelige med de værdier, vi har i det danske samfund.”

Så kan det ikke siges tydeligere, hvad Dansk Folkeparti mener. Se artikel med link til udsendelsen her: http://www.dr.dk/nyheder/politik/df-der-er-mange-muslimer-i-danmark

Spørgsmålet herfra er så, om Dansk Folkeparti får lov til at slippe afsted med at gøre en hel religion til syndebuk. Det bør de ikke få – men måske er tonen og stemningen i Danmark allerede så hadsk og fremmedfjendtlig, at danskerne blot trækker på skuldrene – hvis ikke de ligefrem giver Dansk Folkeparti ret.

Og dét er fanme uhyggeligt for alvor, du …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dét gør ulighed ved et samfund

Ulighed var – sammen med ebola – det store emne ved midtvejsvalget i USA i november. Desværre fylder det ikke meget, om noget i Danmark – heller ikke i den valgkamp, der venter lige om lidt.

Men ulighed burde være det store samtale- og valgemne i Danmark i stedet for de indvandrere og flygtninge, som højrefløjen sætter i fokus på i et forsøg på at skjule deres egen umenneskelighed. Et fokus, som regeringen desværre er hoppet med på.

Men det store problem er ikke indvandrere og flygtninge. Det store problem er uligheden.

For hvad er det lige, at ulighed gør ved et samfund? Giver det vækst? Gør det overhovedet noget godt, som især Venstre og Liberal Alliance hævder? Svaret er et rungende nej.

Ulighed skaber i stedet blot angst og utryghed.

Og Danmark har i flere årtier ikke været mere ulige end det er idag, hvor dem i arbejde er bange for at miste deres job – og dem, der er udenfor arbejdsmarkedet, kæmper en kamp for at overleve på umenneskeligt lave ydelser.

Det nye – og ulige – Danmark er som en jungle, hvor de stærkeste overlever, de svage bukker under – og dem med en anden hudfarve end hvid bliver udnævnt til syndebuk.

Er det virkelig dét Danmark, som vi ønsker? Danmarksbloggen mener NEJ.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk