Derfor burde en DF´er ikke kunne få unge til at græde

Vi er ellers ret glade for ytringsfriheden, men når en voksen siger noget, der får unge mennesker til at græde, så er grænsen alligevel nået.

Danmarksbloggen tænker på skole-debatten på Nyager skole i Rødovre, hvor DF-politikeren Kim Hammer ifølge andre tilstedeværende sagde, at muslimer ødelægger Vesten. Selv mente han, at han havde sagt, at islam ødelagde Europa.

Men uanset hvad manden sagde, så fik han flere af de tilstedeværende elever fra 7.-9. klasse til at græde. Medierne har kaldt dem børn, men i alle mulige andre sammenhænge kalder man udskolingselever for unge, så det skal man også gøre her.

Danmarksbloggen finder også sagen interessant.

Ikke fordi at en DF´er siger sådan noget, for den slags har dét parti sagt og ment altid. Men fordi at en del mener, at sådan noget må man ikke sige til skoleelever. Det kan de ikke tåle.

MEN så er det, at undertegnede ikke kan lade være med at tænkte på, hvordan de unge selv taler til hinanden. Bitch, luder, fuckboy, etc, etc. De er rimelig vant til et mere end grimt sprog, og såvel blandt såkaldt etnisk danske unge som blandt såkaldt ikke-etnisk danske unge tales der meget grimt og nedsættende om andre grupper – perkere, plasticperkere, danskerludere osv bliver der sagt – uden at nogen fortrækker en mine. De taler også ret hårdt indbyrdes om fx jøder, muslimer og kristne.

Det giver altså ikke mening, at de unge ikke kan tåle at høre nonsens som at en bestemt religion/bestemt slags religiøse kan ødelægge en hel verdensdel.

Det ved alle da ikke kan lade sig gøre – eller gør de? Nej, det ved man måske ikke, hvis man er uden historisk viden og uden almen dannelse. Og der er vi fremme ved sagens kerne.

Udskolingselever i dag er – uanset religion – simpelthen ikke klædt ordentligt på, når det kommer til viden om historie, religion og samfund, og det gør dem til lette ofre for ikke kun nonsens som det her, men også for lette løsninger på komplicerede problemstillinger som fx dem som alle fundamentalister tilbyder, hvad enten de enøjede er muslimer, kristne, ateister, højre – eller venstreorienterede.

Og dét er helt til at græde over … og svigtet ligger hos både skole og forældre.

For begge har en pligt til at lære børnene/de unge om det samfund, som de lever i. Om sammenhænge, ansvar, pligt, demokrati og kritik – og om at se mennesket før noget som helst andet. For dét er en mangelvare i dagens Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Så er svinehunden HELT ude

I går i Debatten på DR2 tonede Dansk Folkeparti rent flag, da udlændinge- og integrations-ordfører Martin Henriksen sagde:

“Problemet er, at der er for mange i Danmark med muslimsk baggrund. Det er derfor, vi har disse diskussioner, konflikter, frustrationer og spændinger og diskussionen i Folketinget om religionsfrihedens grænser.”

Væk var alle tidligere forsikringer om, at der skal være plads til alle – og at Dansk Folkeparti ikke har noget imod muslimer. Her kom ord for ord det, som alle ved, at Dansk Folkeparti mener.

Den indre svinehund kom altså HELT ud, hvad også bekræftes af flg. udtalelse fra Martin Henriksen: “Vi bliver nødt til at forstå problemet for at løse det. Problemet er, at islam spiller en stor rolle i Danmark og har potentiale til at spille en endnu større rolle. Det er, hvis ikke det største, så et af de største samfundsproblemer vi har i landet. På lange stræk mener jeg, at de værdier, der er i islam, er uforenelige med de værdier, vi har i det danske samfund.”

Så kan det ikke siges tydeligere, hvad Dansk Folkeparti mener. Se artikel med link til udsendelsen her: http://www.dr.dk/nyheder/politik/df-der-er-mange-muslimer-i-danmark

Spørgsmålet herfra er så, om Dansk Folkeparti får lov til at slippe afsted med at gøre en hel religion til syndebuk. Det bør de ikke få – men måske er tonen og stemningen i Danmark allerede så hadsk og fremmedfjendtlig, at danskerne blot trækker på skuldrene – hvis ikke de ligefrem giver Dansk Folkeparti ret.

Og dét er fanme uhyggeligt for alvor, du …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Vive la satire, vive la liberté d’expression, vive Charlie Hebdo

Idag er vi alle franskmænd – også på Danmarksbloggen.
Derfor disse ord, som vel egentlig siger det hele:

Vive la satire, vive la liberté d’expression, vive Charlie Hebdo

(På dansk: Leve satiren, leve ytringsfriheden, leve Charlie Hebdo)

Svaret på om danske medier i morgen skal genoptrykke Muhammed-tegningerne er derfor også et klart JA. Og nu vi er igang, så tag bare et par af Charlie HEBDO´s tegninger med i trykken.

Terrorangrebet i Paris idag får to konsekvenser:

1) Modstanden mod muslimerne vil vokse – og det er derfor såre godt, at mange af de moderate muslimer (og de er i flertal, også i Danmark) tager afstand fra fundamentalismen.

2) De vestlige lande kommer til at stå endnu stærkere sammen i kampen mod fundamentalismen – uanset hvad form den har.

For fjenden er ikke en bestemt religion eller en bestemt befolkningsgruppe.

Fjenden er fundamentalismen, uanset om den kommer fra højrefløjen eller fra muslimerne. Pt. er den muslimske umiddelbart den mest farlige, fordi den dræber her og nu – men højrefløjens fundamentalisme kan på sigt vise sig at være endnu farligere, fordi så mange støtter op omkring den.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Charlie Hebdo, Grimhøjmoskeen og den truende krig

I skrivende stund er nyheden om skyderiet på det satiriske magasin “Charlie Hebdo” så dugfrisk, at det endnu ikke er helt klart, hvad der præcist er sket på redaktionen i Paris. Men der er her kl. 13.26 bekræftet 12 dræbte, deraf 2 politifolk, og flere er sårede, også alvorligt. Så dødstallet kan stige. Det var flere bevæbnede mænd, som stod bag massakren, som Frankrigs præsident kalder et fejt terrorangreb.

Om terrorangrebet har noget at gøre med “Charlie Hebdo”´s genoptryk af de danske Muhammedtegninger eller en tegneserie over Muhammed´s liv, som de også har lavet, eller andet islam-kritisk-satirisk vides ikke. Et øjenvidne til angrebet rapporterer dog, at der blev råbt Allah er stor, inden de maskerede og bevæbnede mænd løb ind.

Men uanset hvad, så er der der skete i Paris idag en tragedie – og et terrorangreb – og endnu et skridt på vejen mod den truende krig mellem på den ene side islam og den anden de vestlige demokratier.

Dét er mere end dybt bekymrende – og det er derfor vigtigere end nogensinde før, at vi kæmper frihedens og demokratiets kamp, også i Danmark.

Og det gør vi bedst ved at insistere på demokrati, frihed og tolerance – og ved ikke at tolerere anti-demokrater som folk fra Grimhøjmoskeen – og fra SIAD.

For fundamentalismen findes i alle lejre … og skal bekæmpes alle steder. Dét er det mere end vigtigt at huske på en dag som idag.

Frihed og ytringsfrihed kan ikke gradbøjes …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Grimhøjmoskeen er – også – et grimt sted

Fundamentalismen har gode kår i Danmark. I forgårs havde SIAD arrangeret en demonstration mod muslimerne og den påstående stigende islamisering.

Og i går viste DR så dokumentaren om Grimhøjmoskeen i Aarhus, hvor det blev tydeligt, at der findes muslimer og muslimske miljøer i Danmark, som er ekstremt fundamentalistiske – og totalt ude af trit med det frie og åbne samfund, som Danmark er. Som er imod demokratiet.

Ja, som tilmed mener, at de og alle andre muslimer er i krig med den danske stat og danskerne, fordi vi bekæmper Islamisk Stat. En gruppe muslimer, som ønsker sharia og et verdensomspændende kalifat, også i Danmark.

Det skal vi selvsagt ikke tolerere her i Danmark, hverken som samfund eller som enkeltpersoner.

Det er derfor mere end vigtigt at tale fundamentalismen imod – uanset om den kommer fra højrefløjen eller fra rabiate muslimer. Og det kan ikke gøres for højt eller for meget.

Det Danmark vi kender (for nu at anvende et sprogbrug, som er oppe i tiden) handler om respekt for hinanden, demokrati og frihed, om rummelighed og tolerance – og sådan skal Danmark blive ved med at være.

Derfor skal Grimhøjmoskeen også have et stort rungende nej til deres byggeplaner – ja, moskeen skal faktisk lukkes, hvis det på nogen måde kan lade sig gøre ifht gældende lovgivning.

For nok har vi ytrings- og meningsfrihed – og det er godt. Men når nogen planlægger at omstyrte vores åbne og demokratiske samfund, så skal vi selvfølgelig forhindre dem i det. Alt andet ville være tåbeligt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Alle muslimer er ikke fundamentalister

Mandagens gidselaffære i Sydney, skole-tragedien i Pakistan – og generelt bare Taleban og IS´ fremfærd …

Der er nok eksempler på, hvad fundamentalistiske muslimer gør af onde gerninger i øjeblikket.

Og det er – psykologisk set – fuldt forståeligt, at vi som mennesker reagerer på det, og bliver bange for eller vrede over det forkvaklede og forkerte menneske- og livssyn, som denne fundamentalisme er et udtryk for.

MEN det er også vigtigt, at vi husker, at ikke alle muslimer er fundamentalister. At også almindelige muslimer rammes af den fundamentalistiske muslimske terror.

At fjenden ikke er islam, men fundamentalisterne og deres adfærd, som intet har med religion eller ære at gøre. Men at de – fundamentalisterne – ikke er andet end en flok bundkriminelle udskud, der slår ihjel og med deres vanvittige vold skaber frygt og sorg omkring sig.

Så nej, at bekæmpe IS, Taleban eller andre fundamentalister er ikke starten på en religionskrig. Det er en (nødvendig) bekæmpelse af kriminalitet, mord og vold mod menneskeheden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 33: 2010´erne

Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag – som også er sidste gang – handler det om:

2010´erne

At skrive Danmarkshistorie om det årti, som endnu er i gang, er på flere måder en umulig opgave. I sagens natur bliver det derfor også mere betragtninger end historie, for vi lever i høj grad stadig med og i de problemstillinger, som denne del indeholder.

Danmarksbloggen vil derfor også gøre dette sidste afsnit meget kort.

For hvad er det, som 2010´erne handler om?

Ja, spørgsmålet om terror er stadig aktuelt – og med fremkomsten af Islamisk Stat er endnu en krig mod terror i gang. For mange er det også et spørgsmål om religion, da islam mødes mere og mere fjendtligt i Europa – og også selv radikaliseres indefra. En religionskrig mellem islam på den ene side og kristendommen i dens vestlige og sekulære demokratiserings-form på den anden er desværre tættere på i dag, end den nogensinde var det i de terror-højspændte nullere.

Skellet mellem rig og fattig vokser også stadigvæk – og det anses for helt legalt at beskylde arbejdsløse for at være dovne, at mistænkeliggøre sygemeldte, offentligt hævde at østeuropæere er dummere end vesteuropæere og idet hele taget trampe på dem, der allerede lægger ned – mens de rigeste uantastet kan tjene mere end dobbelt så meget mere end en arbejder.

For langt de fleste danskere i 2010´ere drejer det sig dog hverken i første omgang om storpolitik eller fordelingspolitik, men om at få eget liv og familie til at hænge sammen. For der skal mere til end nogensinde før. Ikke kun fordi mennesker presses til hele tiden at skulle yde mere, men også fordi alting er blevet et projekt – og kodeordet er selvfølgelig succes og atter succes, som kan vises med statusser og fotos på Facebook og Instagram.

En vigtig ting her er den flotte og sunde krop – og danskerne løber da også maraton, deltager i Triathloner osv som aldrig før – og ofte i en grad, så der ikke er plads til familie og venner.

Selv kronprins Frederik gør det – og endda ofte. Noget som vækker kritik, da en del danskere mener, at den nu 46-årige kronprins går for meget op i sport og ferie – og stadig mangler både tyngde og substans. Både i sig selv og i forhold til hans mor, Dronning Margrethe, der i skrivende stund har siddet på tronen over 40 år – og som stadig er en populær regent trods stigende kritik af det kongehus, der har været en rød tråd gennem hele den del af Danmarkshistorien, hvor vi kender konkrete personer og begivenheder.

En historie, hvis vej Danmarksbloggen nu har fulgt siden januar. Danmarksbloggens Danmarkshistorie er hermed også ved vejs ende – og takker alle sine læsere for en fantastisk rejse gennem vores turbulente, frygtelige og fantastiske historie.

Den overordnede konklusion må i øvrigt være: Det har været spændende – og det vil blive ved med at være spændende at være dansker. Dét er Danmarksbloggen sikker på.

Danmarksbloggen vil også vende tilbage med mere Danmarkshistorie i 2015. Bare på en anden måde. Vel mødt.

Læs tidligere afsnit her:

Danmark fødes: http://danmarksbloggen.dk/?p=3089
Sten-, bronze- og jernalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3190
Vikingerne kommer:http://danmarksbloggen.dk/?p=3283
Vikingernes tro og de første konger: http://danmarksbloggen.dk/?p=3389
Tidlig middelalder, kirkebyggeri
og konger i massevis: http://danmarksbloggen.dk/?p=3542
Valdemar den Store og Absalon: http://danmarksbloggen.dk/?p=3601
Valdemar Sejr: http://danmarksbloggen.dk/?p=3687
Den farverige middelalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3767
Valdemar Atterdag: http://danmarksbloggen.dk/?p=3773
Margrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http://danmarksbloggen.dk/?p=3956
Unionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http://danmarksbloggen.dk/?p=4019
Grevens Fejde og Reformationen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4129
Christian d. 4 og København gøres stor: http://danmarksbloggen.dk/?p=4142
Frederik d. 3, Enevælden, Kvindefejden
og Tabet af Skåne-landene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4363
Oplysningstid, Det Florissante Eventyr
og Store Nordiske Krig:http://danmarksbloggen.dk/?p=4457
Christian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http://danmarksbloggen.dk/?p=4512
Frederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http://danmarksbloggen.dk/?p=4588
Guldalderen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4653
Nye tanker op mod 1849: http://danmarksbloggen.dk/?p=4717
Frederik d. 7., Grundlov og Treårskrig: http://danmarksbloggen.dk/?p=4790
Det unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar: http://danmarksbloggen.dk/?p=5395
Industrialisering, arbejderbevægelse
og andelsbevægelse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5434
Parlamentarisme og kvindernes stemmeret: http://danmarksbloggen.dk/?p=5476
Første Verdenskrig, Genforeningen
og Påskekrisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=5518
Brølende 20´ere og kriseramte 30´ere: http://danmarksbloggen.dk/?p=5548
Anden Verdenskrig, besættelse
og befrielse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5589
Kold krig og velfærdssamfund: http://danmarksbloggen.dk/?p=5611
Ungdomsoprør, Dronning Margrethe d. 2
og EF: http://danmarksbloggen.dk/?p=5613
1970´erne og 1980´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=5719
1990´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=5753
11. september 2001: http://danmarksbloggen.dk/?p=5810
Nullerne: http://danmarksbloggen.dk/?p=5846

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Islams store chance er idag

To muslimske debattører Tarek Ziad Hussein og Zubair Butt Hussein, der ikke vil slås i hartkorn med IS (Islamisk Stat), har i dag arrangeret demonstration i København mod IS og den forvrængede og brutale version af islam, som IS står for.

Titlen på demonstrationen er: At dræbe et menneske er som at dræbe hele menneskeheden

Dét er simpelthen så godt et initiativ, der også følges op af en lignende demonstration i Aarhus. Begge demonstrationer giver dermed alle muslimer (og alle andre) muligheden for at vise, hvor de står – og hvad de mener.

Alle ikke-muslimer, også dem, som er meget muslimsk-fjendtlige, får hermed også muligheden for at forstå, at islam er mere end vold, kvindeforagt og hvad islam ellers så ofte beskyldes for.

Man kan så desværre godt tvivle på, at der vil gå op for nogen i fx Dansk Folkeparti, som kalder de to initiativtagere for ”dårligt selskab”. DF´s Peter Skaarup siger fx i nedenstående artikel om de to initiavtagere: ”Selv om de ikke går ind for halshugninger, så kæmper de begge for, at yderligtgående holdninger skal vinde frem i Danmark”.

http://www.b.dk/nationalt/hizb-ut-tahrir-og-df-vil-boykotte-protest-mod-is

Men sådan én attitude overfor Hussein og Hussein, der med dagens demonstration bruger de demokratiske spilleregler og blot søger dialogen og den fredelige sameksistens, er vejen til forståelse lang.

Men vi skal nå til dén forståelse, hvis vi skal have en chance som mennesker og som samfund.

For islam er – præcis som de andre store verdensreligioner – en religion, der prædiker fred mellem mennesker, et tæt forhold til Gud og religionsfrihed. Der står således intet i Koranen om hellig krig – ligesom at der heller ikke står noget om det i hverken Biblen eller Toraen.

Når ondskaben bruges i religionens navn, kommer den aldrig fra en bog.

Ondskaben i verden kommer altid fra et menneskehjerte uden plads til andre og andet end vedkommende selv.  

Og her er både kristne og muslimer såvel forfølgere som forfulgte.

Men nu må hadet og ondskaben stoppe – og kærligheden og forståelsen indtage pladsen. Det kræver mod, især af de muslimer, der er bange for, at radikale muslimske grupper vil overvåge hvem, der går med i demonstrationen.

For de yderligtgående muslimske organisationer holder sig også væk ligesom DF.

Elias Lamrabet fra Hizb-ut-Tahrir siger fx i ovennævnte artikel: ”Demonstrationens fjendebillede af Islamisk Stat (IS) er nemlig forfejlet og ude af trit med virkeligheden.”

Dén er så langt ude, at ingen hopper på den – medmindre de selvfølgelig er enige med IS. Noget, som Naser Khader i ovenstående artikel frygter, at mange muslimer er.

Danmarksbloggen håber, at Khader tager fejl  – og at mange af det store flertal af helt almindelige muslimer, der ikke ønsker andet end at leve et godt liv med familie, arbejde og fritid, alligevel tør gå med.

For demonstrationen i dag er ISLAMS STORE CHANCE I DANMARK for at vise, at muslimer og kristne og ateister og alle andre har langt mere, der samler os end der skiller os.

Læs mere her: https://www.facebook.com/events/703692856352350/?ref=4

Danmarksbloggen bakker 100% op. For Danmarksbloggen ved, at vi alle først og fremmest er mennesker – rundet af og medlem af den samme menneskehed.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ramadan om sommeren viser behovet for en vestlig islam

Idag starter muslimernes fastemåned Ramadanen. Fire uger, hvor voksne og raske muslimer ikke spiser, drikker eller ryger fra solopgang til solnedgang.

Noget, der giver god mening i de muslimske lande, der er noget tættere på Ækvator, og hvor dag og nat derfor er nogenlunde lige lange.

Men heroppe på de mere nordlige breddegrader er det her midt om sommeren med de lange dage og de korte nætter temmelig mange timer at skulle faste. Altfor mange timer uden mad og drikke, og endda i fire uger i træk. Og en ting er, at det ikke sundhedsmæssigt er godt – men det viser også behovet for en vestlig islam.

En islam, der selvfølgelig er tro mod sit teologiske grundlag, men som samtidig er tilpasset til at fungere i et sekulært og demokratisk samfund.

For selvfølgelig kan det lade sig gøre. Kristendommen i sin oprindelige form er på mange måder heller ikke egnet til at fungere i et moderne samfund. Men kristendommen har forlængst fundet sin rolle som den institution, der varetager en historisk og en kulturel arv – og som formidler nogle værdier og en tro, som den enkelte så selv kan vælge om vedkommende vil følge eller ej.

Islam kunne sagtens indtage en lignende rolle som værdiskaber og kulturformidler. Og her er det vigtigt, at det er muslimerne selv, der definerer deres egen tro og praksis – og den reformation af islam, som der er brug for her i Vesten, hvor det i øjeblikket går den gale vej.

For såvel muslimer som kristne og alle andre grupper i de vestlige lande bliver mere og mere fundamentalistiske – og får mindre og mindre respekt for hinanden.

Vejen frem går derfor gennem accept og rummelighed af hinanden, af ytringsfriheden og de andre frihedsrettigheder. Både her i Europa og udenfor.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Enkeltsagernes evne til at fylde

Vi lever i et mere og mere sammensat og kompliceret samfund. Derfor har enkeltsagerne også lettere og lettere ved at trænge igennem. En skarp afgrænset problemstilling er nemlig altid meget nemmere at overskue og forholde sig til.

Så enkeltsagernes evne til at fylde er bare blevet større og større.

Et eksempel er udsagnet om “Ytringsfrihed for enhver pris,” som har betydet, at enhver nuancering i debatterne om religion – og især islam – er blevet fejet af bordet til stor skade for alle parter.

Men det siger jo sig selv, at vi skal kunne ytre os frit, både i forhold til hvem vi er, og hvad vi siger. Det behøver vi slet ikke de i øjeblikket så populære og skingre korstog til at minde os om.

Det, vi derimod desperat behøver, er evnen til at skelne. Især i forhold til islam, der i øjeblikket mere og mere sættes i bås som noget udemokratisk. Men problemet er ikke islam. Det er i stedet den manglende evne til at kunne skelne mellem de få fundamentalister, der vitterligen findes, og så de mange ikke-fundamentalister.

Men vi skal kunne se forskellen. For kan vi ikke det, så er vi for alvor i problemer som samfund.

Et andet eksempel på en enkeltsags evne til at fylde er den tidligere radikale minister Uffe Elbæks nye parti Alternativet, der umiddelbart slår sig op på et bedre miljø. Og hvem kan være uenig i, at vi skal have et bæredygtigt miljø? Ingen, men igen er det en enkeltsag, der tegner billedet og gør, at det er let at engagere sig i sagen.

Går man ind på Alternativets Facebook-side kan man så se, at det også drejer sig om social retfærdighed, og så får projektet jo en dimension mere. Hører man ordentligt efter, hvad Alternativet siger, kan man høre, at bæredygtigheden og borgerinddragelsen skal gælde i alle sammenhænge, og så vokser dimensionerne. Og så er det nye parti måske alligevel netop nuanceret og komplekst.

https://www.facebook.com/#!/alternativet.dk

Læs og vurder selv. Danmarksbloggen følger ihvertfald sagen med interesse. For udvikler Alternativet sig, som det gerne vil, kan det blive mere end almindeligt spændende – og forhåbentlig noget andet end netop enkeltsagens ulidelige lethed.

Liberal Alliance kørte – og kører – også enkeltsagens princip. Her er det bare egoismen og grådigheden, som hyldes som det eneste saliggørende, og som altid når der tales til laveste fællesnævner, virker det. Desværre.!!!

Men hvor forståeligt det end er at gøre tingene enkle, så er det bare ikke sådan, at verden hænger sammen.

Verden er kompleks og nuanceret, og selvom det er svært, så skylder vi hinanden at se på den som sådan og prøve at forstå de dybere sammenhænge fremfor at presse endnu en one-liner igennem.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk