Idag er vi alle franskmænd – også på Danmarksbloggen.
Derfor disse ord, som vel egentlig siger det hele:
Vive la satire, vive la liberté d’expression, vive Charlie Hebdo
(På dansk: Leve satiren, leve ytringsfriheden, leve Charlie Hebdo)
Svaret på om danske medier i morgen skal genoptrykke Muhammed-tegningerne er derfor også et klart JA. Og nu vi er igang, så tag bare et par af Charlie HEBDO´s tegninger med i trykken.
Terrorangrebet i Paris idag får to konsekvenser:
1) Modstanden mod muslimerne vil vokse – og det er derfor såre godt, at mange af de moderate muslimer (og de er i flertal, også i Danmark) tager afstand fra fundamentalismen.
2) De vestlige lande kommer til at stå endnu stærkere sammen i kampen mod fundamentalismen – uanset hvad form den har.
For fjenden er ikke en bestemt religion eller en bestemt befolkningsgruppe.
Fjenden er fundamentalismen, uanset om den kommer fra højrefløjen eller fra muslimerne. Pt. er den muslimske umiddelbart den mest farlige, fordi den dræber her og nu – men højrefløjens fundamentalisme kan på sigt vise sig at være endnu farligere, fordi så mange støtter op omkring den.
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk