Fjenden er fundamentalismen

Hvorfor sørger og begræder vi kun Frankrig, skriver mange på Facebook idag.

Præmissen er forkert. For det er ikke sandt. Hvis vi i den vestlige verden kun bekymrede os om os selv, ville vi ikke være involveret i hjælpearbejde – eller bombe Islamisk Stat. 

Men ja, vi sørger mere over Frankrig, fordi de er mere som vi er det, både i levemåde og samfundsopbygning.

Så nej, det er der ikke noget mærkeligt i. Mennesket er – trods alle ønsker om at være ægte multi – stadig mest istand til at relatere til dem, som er ligesom dem selv. Og det gælder alle, uanset tro, religion og andre forskelle.

Øvelsen er derfor at lade være med at angribe hinanden – heller ikke med ord. Øvelsen er istedet at bygge bro og skabe forståelse. For nok er vi forskellige – og vi har lettest ved at forstå dem, der ligner os selv. Men der er stadig mere, der samler end skiller os. Det skal vi huske.

Danmarksbloggen vil derfor med god samvittighed tage ind til mindehøjtideligheden ved Den Franske Ambassade. For idag drejer det sig ikke om politiske slagsmål, men om at ære de døde, der i øvrigt kom fra hele verden og alle religioner.

Fjenden er nemlig ikke islam – men fundamentalismen i alle dens former, uanset om det er en muslimsk mørkemand med en bombe i vesten, eller det er en kristen mørkemand fra Dansk Folkeparti, der synes det er ok at bombe børn.

Ingen af dem har forstået en snus af det bud om næstekærlighed, som alle de store religioner er enige om.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Skolevalg: Demokrati skal læres

I dag stemmer landets 8. og 9.klasser til skolevalg 2015. I de sidste tre uger har de unge mennesker lært om de forskellige politiske partier, deres holdninger og måden, som vores demokrati er bygget op og fungerer på.

Der har været paneldebatter, besøg af politikere og ungdomspolitikere og meget andet på skoler overalt i Danmark. Og i dag skal mere end 75.000 elever så stemme til skolevalg.

Det er ganske glimrende – og Danmarksbloggen bakker 100% op om det. For demokrati er noget, der skal læres – og ikke noget, der ligget i dna´et.

Demokrati i betydningen respekt for andre og andres holdninger kombineret med en forståelse af at vi – trods forskellighederne – alligevel er fælles om at få samfundet til at fungere, skal læres så meget og så intenst, at det skal føles som om demokratiet ligger i generne.

Udviklingen i Europa – og i Danmark – i øjeblikket er også et meget skræmmende bevis på, hvad der sker, når demokratiet IKKE er en del af samfundsforståelsen.

For der er ingen demokratisk forståelse i den ekstremisme, som der spreder sig på den yderste højrefløj, hos fundamentalistiske muslimer, i den brølende liberalisme, som vi ser hos store virksomheder – og i den arrogance som vi ser i Bruxelles.

Disse fire grupperinger kunne godt bruge tre ugers intens undervisning i demokrati – eller måske snarere tre års undervisning.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Aldrig give los for den indre svinehund

Hvor lang tid husker mennesket? Ja, 70 år er lang tid – og for nogle også for lang tid til at de kan sætte begivenheder dengang i forhold til idag og fremover.

I dag er det Auschwitz-dag i betydningen, at det i dag er 70 år siden, at Den Røde Hær kom til Auschwitz og befriede de overlevende, der var tilbage i en af de mest berygtede kz-lejre, hvor mere end én million mennesker døde, fordi de blev skudt, gasset, sultede ihjel eller på anden måde dræbt af nazisterne. Mange af dem jøder.

Auschwitz og de andre af 2. Verdenskrigs kz-lejre var så horrible, at det ikke giver mening at tro, at man nogensinde helt kommer til at forstå, at noget menneske kunne gøre de umenneskelige ting, som der gik for sig i de lejre. Man skulle derfor også tro, at det ville stå mejslet i sten, at sådan gjorde mennesker déngang – og at det aldrig, aldrig må ske igen.

Men der findes faktisk mennesker, der benægter, at kz-lejrene eksisterede – og at holocaust fandt sted. Der findes også dem, der ikke synes, at det er særligt vigtigt, at der fandtes kz-lejre – og som nærmest har glemt dét. 70 år er som bekendt lang tid.

Men dét holder ikke. Og nej – vi kan ikke som undskyldning bruge den kendte frase om, at den, der ikke kender sin historie, er dømt til at gentage den – om end det passer.

For det, som skete dengang i de lejre var så horribelt, at det aldrig må blive glemt – og slet ikke i denne tid, hvor et stigende antal europæere – og danskere – igen søger syndebukke.

Hvor hele befolkningsgrupper igen gøres til skurke og dårligere mennesker, bare fordi de er anderledes end flertallet. Men nej, ondskaben findes ikke et eller andet sted derude hos nogen af ”de andre”. Ondskaben er inde i os selv, inde i mennesket.

Samtlige -ismer og religioner har derfor heller ikke noget med ondskab at gøre. De bliver kun brugt som undskyldning for at give los for den indre svinehund, som vi aldrig må lytte til – men som vi altid skal bekæmpe – i samfundet og inde i os selv.

Dét burde være klart som dagen – især en tid som vores, hvor den yderste højrefløj igen rykker på sig – og hvor fundamentalismen og ekstremismen truer fra både venstre og højre, fra religiøse og sekulære grupper i samfundet.

For himlen lukker sig over Europa i øjeblikket – og det er derfor mere vigtigt end nogensinde i de sidste 70 år at holde fast på, at mangfoldighed og rummelighed ikke alene er en styrke for vores samfund – men også den eneste måde, som vi kan overleve på som mennesker og som samfund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Demo, storme og kampen mod fundamentalismen

Stormene rusker i Danmark – og i Europa.

Den ene – den fysiske storm – vil snart lægge sig, mens den anden storm kun er lige ved at gå i gang.

For overalt i Europa rejser modstanden mod muslimerne sig med en kraft, der nærmer sig orkanstyrke.

Men fjenden er ikke islam. Fjenden er fundamentalismen. Fundamentalismen i alle dens former. Både den muslimske, den hos den yderste højrefløj og hos alle andre, der mener, at de har ret til diktere, hvad andre mennesker skal tænke, mene og gøre – skal skrive, sige og tegne.

De mennesker er – uanset observans – problemet. Dét mente man også hos Charlie Hebdo. Og det mente den muslimske betjent, der med sit liv forsvarede redaktionen nede i Paris.

Og dét mener vi også – alle os, der med vores kuglepenne, blomster og opslag trodsede både den ene og den anden storm for lidt siden på Kgs. Nytorv i København til fredsdemonstration under de i disse dage så kendte ord “Je Suis Charlie” .

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Vive la satire, vive la liberté d’expression, vive Charlie Hebdo

Idag er vi alle franskmænd – også på Danmarksbloggen.
Derfor disse ord, som vel egentlig siger det hele:

Vive la satire, vive la liberté d’expression, vive Charlie Hebdo

(På dansk: Leve satiren, leve ytringsfriheden, leve Charlie Hebdo)

Svaret på om danske medier i morgen skal genoptrykke Muhammed-tegningerne er derfor også et klart JA. Og nu vi er igang, så tag bare et par af Charlie HEBDO´s tegninger med i trykken.

Terrorangrebet i Paris idag får to konsekvenser:

1) Modstanden mod muslimerne vil vokse – og det er derfor såre godt, at mange af de moderate muslimer (og de er i flertal, også i Danmark) tager afstand fra fundamentalismen.

2) De vestlige lande kommer til at stå endnu stærkere sammen i kampen mod fundamentalismen – uanset hvad form den har.

For fjenden er ikke en bestemt religion eller en bestemt befolkningsgruppe.

Fjenden er fundamentalismen, uanset om den kommer fra højrefløjen eller fra muslimerne. Pt. er den muslimske umiddelbart den mest farlige, fordi den dræber her og nu – men højrefløjens fundamentalisme kan på sigt vise sig at være endnu farligere, fordi så mange støtter op omkring den.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Grimhøjmoskeen er – også – et grimt sted

Fundamentalismen har gode kår i Danmark. I forgårs havde SIAD arrangeret en demonstration mod muslimerne og den påstående stigende islamisering.

Og i går viste DR så dokumentaren om Grimhøjmoskeen i Aarhus, hvor det blev tydeligt, at der findes muslimer og muslimske miljøer i Danmark, som er ekstremt fundamentalistiske – og totalt ude af trit med det frie og åbne samfund, som Danmark er. Som er imod demokratiet.

Ja, som tilmed mener, at de og alle andre muslimer er i krig med den danske stat og danskerne, fordi vi bekæmper Islamisk Stat. En gruppe muslimer, som ønsker sharia og et verdensomspændende kalifat, også i Danmark.

Det skal vi selvsagt ikke tolerere her i Danmark, hverken som samfund eller som enkeltpersoner.

Det er derfor mere end vigtigt at tale fundamentalismen imod – uanset om den kommer fra højrefløjen eller fra rabiate muslimer. Og det kan ikke gøres for højt eller for meget.

Det Danmark vi kender (for nu at anvende et sprogbrug, som er oppe i tiden) handler om respekt for hinanden, demokrati og frihed, om rummelighed og tolerance – og sådan skal Danmark blive ved med at være.

Derfor skal Grimhøjmoskeen også have et stort rungende nej til deres byggeplaner – ja, moskeen skal faktisk lukkes, hvis det på nogen måde kan lade sig gøre ifht gældende lovgivning.

For nok har vi ytrings- og meningsfrihed – og det er godt. Men når nogen planlægger at omstyrte vores åbne og demokratiske samfund, så skal vi selvfølgelig forhindre dem i det. Alt andet ville være tåbeligt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Alle muslimer er ikke fundamentalister

Mandagens gidselaffære i Sydney, skole-tragedien i Pakistan – og generelt bare Taleban og IS´ fremfærd …

Der er nok eksempler på, hvad fundamentalistiske muslimer gør af onde gerninger i øjeblikket.

Og det er – psykologisk set – fuldt forståeligt, at vi som mennesker reagerer på det, og bliver bange for eller vrede over det forkvaklede og forkerte menneske- og livssyn, som denne fundamentalisme er et udtryk for.

MEN det er også vigtigt, at vi husker, at ikke alle muslimer er fundamentalister. At også almindelige muslimer rammes af den fundamentalistiske muslimske terror.

At fjenden ikke er islam, men fundamentalisterne og deres adfærd, som intet har med religion eller ære at gøre. Men at de – fundamentalisterne – ikke er andet end en flok bundkriminelle udskud, der slår ihjel og med deres vanvittige vold skaber frygt og sorg omkring sig.

Så nej, at bekæmpe IS, Taleban eller andre fundamentalister er ikke starten på en religionskrig. Det er en (nødvendig) bekæmpelse af kriminalitet, mord og vold mod menneskeheden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kan en muslim være demokratisk?

Kan en muslim være demokratisk?

Spørgsmålet burde være retorisk og svaret et indlysende ja. Men sådan forholder det sig ikke i Danmark i sommeren 2013. Tværtimod sættes der mange steder i den offentlige debat lighedstegn mellem det at være muslim og det at være antidemokratisk.

En af årsagerne er den tidligere talsmand for blandt andet Islamisk Trossamfund Ahmed Akkaris udsagn om, hvor meget fejl han tog dengang under Muhammed-krisen, hvor han rejste rundt i Mellemøsten og opildnede til modstand og had mod Danmark i al almindelighed og Jyllandsposten og Kurt Westergaard i særdelseshed.

Nogle er glade for Akkaris “omvendelse”, mens andre ikke rigtig tror på den. Det er imidlertid ikke det interessante. Det væsentlige er derimod, at Akkari med sine nye udmeldinger giver vind i sejlene til de grupper, som mener, at alle muslimer er anti-demokratiske.

Og det er da helt indlysende, at der findes fundamentalistiske muslimer, der ønsker demokratiet hen, hvor peberet gror.

Men det er naivt, ja det er farligt at lukke øjnene for, at de antidemokratiske og fundamentalistiske kræfter også findes alle andre steder. Fx hos den yderste højrefløj, der i øjeblikket vokser i indflydelse overalt i Europa. Men også og endnu værre hos visse etablerede politiske partier, der har holdninger, som ligger tæt på højreekstremisterne.

Partier, der taler til den indre svinehund og den laveste fællesnævner, når de hævder, at muslimer nærmest per definition er udemokratiske sharia-tilhængere. De seneste års revolutioner og demonstrationer i mange arabiske lande for netop mere demokrati og frihed vælger man at ignorere. Disse begivenheder hænger nemlig slet ikke sammen med den opfattelse af muslimer, som både ekstremisterne og dele af den etablerede højrefløj har som værende forbenede fundamentalister hele bundtet.

En fundamentalisme, der er ligeså firkantet og ødelæggende som den muslimske fundamentalisme. For fundamentalisme er nemlig – uanset hvilket teorigrundlag den har – altid den farligste gift for ethvert demokrati.

Derfor skal alle former for fundamentalisme bekæmpes med en konstant insisteren på rummelighed, tolerance og frihed. På retten til at være uenige, ja endda verbale uvenner, men med en god tone og i fuld respekt for hinandens forskelligheder og meninger.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk