Charlie Hebdo, Grimhøjmoskeen og den truende krig

I skrivende stund er nyheden om skyderiet på det satiriske magasin “Charlie Hebdo” så dugfrisk, at det endnu ikke er helt klart, hvad der præcist er sket på redaktionen i Paris. Men der er her kl. 13.26 bekræftet 12 dræbte, deraf 2 politifolk, og flere er sårede, også alvorligt. Så dødstallet kan stige. Det var flere bevæbnede mænd, som stod bag massakren, som Frankrigs præsident kalder et fejt terrorangreb.

Om terrorangrebet har noget at gøre med “Charlie Hebdo”´s genoptryk af de danske Muhammedtegninger eller en tegneserie over Muhammed´s liv, som de også har lavet, eller andet islam-kritisk-satirisk vides ikke. Et øjenvidne til angrebet rapporterer dog, at der blev råbt Allah er stor, inden de maskerede og bevæbnede mænd løb ind.

Men uanset hvad, så er der der skete i Paris idag en tragedie – og et terrorangreb – og endnu et skridt på vejen mod den truende krig mellem på den ene side islam og den anden de vestlige demokratier.

Dét er mere end dybt bekymrende – og det er derfor vigtigere end nogensinde før, at vi kæmper frihedens og demokratiets kamp, også i Danmark.

Og det gør vi bedst ved at insistere på demokrati, frihed og tolerance – og ved ikke at tolerere anti-demokrater som folk fra Grimhøjmoskeen – og fra SIAD.

For fundamentalismen findes i alle lejre … og skal bekæmpes alle steder. Dét er det mere end vigtigt at huske på en dag som idag.

Frihed og ytringsfrihed kan ikke gradbøjes …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

2 thoughts on “Charlie Hebdo, Grimhøjmoskeen og den truende krig

    • Det primære er vel næppe retten til at gøre grin med andre, men retten til at ytre os i respekt for både egne og andres meninger og synspunkter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *