Burkaer og ulve som afledning

Så er det i dag – på den sidste forårs-kalenderdag, at der skal stemmes om burkaforbuddet. Og selvom det med nærmest 100% sikkerhed bliver et ja, så vil sagen løbe med alle overskrifterne – præcis ligesom ulvene og ramadanen gjorde det tidligere på foråret.

For er der noget, der kan få danskerne op i det røde felt, så er det symbol-politik som ulve, ramadan og burka´er, der behændigt bruges som afledning for de vigtigere sager.

Dét er ikke overraskende – men stadig rystende. Og vi kalder os et oplyst folkefærd …

Men hvor oplyste er danskerne, når:

  • Ulve er vigtigere end de fattige børn, som der bliver stadig flere af – og der er mange i forvejen
  • Burkaer er vigtigere end at den østeuropæiske arbejdskraft systematisk får en markant lavere løn end danskere
  • Ramadanens faste er vigtigere end at vi i Danmark er begyndt at lovgive efter etnisk oprindelse

For muslimerne er blevet prügelknabe, og store dele af det danske folketing er enige om – trods et historisk stort økonomisk opsving –  at gøre livsvilkårene for alle socialt udsatte og dårligt stillede markant værre.

Det er den liberalistiske-fascistiske stat for fuld udblæsning.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fakta om ramadan, faste og mad

Debatten om ramadanen og fasten er kørt helt af sporet, som Danmarksbloggen ser det. For det er i dén grad blevet et spørgsmål om en politisk dagsorden, der intet har med mad og drikke at gøre, men som handler om forholdet til muslimer og til islam her i Danmark.

Men hvad med at forholde sig til det faktuelle i stedet?

Fakta 1: At fejre ramadan i Mellemøsten betyder stort set et halvt døgn, hvor det er lyst, og hvor der fastes – efterfulgt af et halvt døgn, hvor det er mørkt, og hvor der spises og drikkes.

Perspektiv: I Danmark i øjeblikket er der derimod tale om omkring 16 timers lys og kun 8 timers nat – hvilket giver en ubalance, især når der skal fastes igennem fire uger. Hvad mange timers daglig faste gennem fire uger betyder for kroppen, er forskerne ikke enige om. Der er valid forskning, der peger i begge retninger. Dog tyder tal fra emiraterne på, at faste har en trafikal konsekvens, nemlig flere ulykker under ramadanen.

Se link: http://www.roadsafetyuae.com/ramadan/

Fakta 2: I mange arabiske lande – fx emiraterne – har man fri to timer hver eftermiddag, mens det er lyst, så de fastende kan tage sig en lur. For der spises og drikkes til langt ud på natten, så folk bliver trætte og har brug for et par timer på øjet, mens det er lyst.

Se link: https://sites.google.com/site/exploringtheuae/presentation/culture/religions/ramadan

Perspektiv: Den mulighed har man ikke på samme måde på størstedelen af det danske arbejdsmarked, om end fx Arriva gør meget.

Fakta 3: Ramadanen handler også om at bede, læse i Koranen og at gøre noget for de fattige.

Perspektiv: Den del udelades oftest i medierne, men det er faktisk en vigtig pointé i forståelsen af ramadanen og islam. Det handler ikke kun om mad, når muslimer faster.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Man skal spise og drikke

Inger Støjberg snakker om ramadan, og om at muslimerne skal holde ferie, hvis de overholder ramadanens faste-krav, for det er åbenbart meget vigtigt, at medarbejderne på de danske arbejdspladser kan spise og drikke i løbet af arbejdsdagen.

Danmarksbloggen kunne ikke være mere enig i …  at det er vigtigt at give medarbejderne mulighed for at spise og drikke.

Derfor undrer det også Danmarksbloggen, at Inger Støjberg kan blive i en regering, der i dén grad har skåret ned på de offentlige ansattes muligheder for at spise og drikke i løbet af arbejdsdagen.

For mange steder i Danmark må de ansatte ikke alene løbe rundt konstant for at prøve at nå det hele, men de når hverken at få vådt eller tørt i løbet af de mange timers lange vagter. Og her taler vi om en praksis, der ikke kun foregår én måned om året – men i samtlige 12 måneder.

Danmarksbloggen tænker derfor, at det er rigtig godt, hvis vi får fokus på SAMTLIGE medarbejderes muligheder for at få tid til at spise og drikke – og ja, også til at få hvilet ordentlig ud mellem strabadserne.

Nu var det så måske ikke lige det, der var Støjbergs ærinde – men sådan er det jo: Når man bruger en finger til at pege på en specifik gruppe, og de andre fingre peger rakt tilbage mod én selv.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

London Bridge og ramadanen

I skrivende stund er det ikke bekræftet fra myndighedernes side, at der var tale om et terrorangreb på London Bridge, som er nabo-broen til Tower Bridge.

Men når en varebil med en fart, der bliver anslået til cirka 80 km i timen med vilje kører ind i en menneskemængde på en bro i en europæisk hovedstad, så er det nærliggende at tro, at der er tale om terror … også fordi der pt. sker og er sket andre “hændelser”, som det kaldes, i den engelske hovedstad, som involverer både skud og lange knive.

Den gamle børnesang om “London Bridge is falling down” er derfor blevet aktuel på en mere end uhyggelig måde – og er dermed endnu en reminder om de tider, som vi lever i.

Ikke at vi behøver en sådan reminder om tidens tegn af vold, had og drab  .. slet ikke.

Hvad vi behøver er derimod remindere om, at vi alle er mennesker, og at mangfoldighed er et plus – og at nysgerrighed er godt.

Som fx idag, hvor jeg i svømmehallen talte med den arabiske livredder, der er muslim og derfor pt. holder ramadan, og som kunne fortælle om, hvordan især hans duftsans bliver skærpet i disse uger, men også hvordan det at faste gør, at han i store dele af resten af året har megen fokus på, hvad han spiser – og om han spiser det rigtige for at holde sig sund.

Altså en helt anden vinkel på ramadanen end den religiøse. For det er samtale, der ikke kun gør klogere – det også nuancerer. For virkeligheden er ikke kun uhyrlighederne som den på London Bridge og de andre steder i London i aften/nat. Den er også og især de mennesker, som vi hver især møder – og ikke mindst hvordan vi møder dem.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Starter muslimske kvinder en vestlig islam i hedebølgen?

At der er behov for en vestlig – og dermed mere sekulær – islam giver god mening, når man tænker på, hvordan linien mellem såkaldte muslimske værdier og vestlige værdier trækkes op i disse år, så det altfor ofte ender i uenighed og konfrontation.

Men måske er den vestlige version af islam allerede på vej, ihvertfald i det skjulte og ganske autonomt.

Ramadanen, der synger på allersidste vers, har nemlig været særdeles varm i år. Og det må være hårdt at skulle undvære mad og især væske i de mange lyse timer, hvor muslimer iflg. forskrifterne skal faste under den månedlange Ramadan, der startede d. 28. juni og slutter i morgen søndag d. 27. juli.

Det har en del af landets muslimer så – heldigvis for deres sundhed – ikke valgt at gøre denne sommer. De er i stedet søgt ud i skyggen for at spise og drikke i løbet af de mange varme og lyse timer.

Danmarksbloggen har således ved flere lejligheder observeret muslimske børn og kvinder i alle aldre ved de danske strande, der glad og gerne har drukket vand og andre former for væske samt spist udskåret frugt.

Det giver rigtig god mening. For dels er det direkte sundhedsfarligt ikke at indtage væske, når det er så varmt, som det for øjeblikket er i Danmark. Og dels kan man sagtens holde Ramadan, selvom man måske kun faster 1-2 timer om dagen – og resten af dagen holder sig til vand og frugt, inden det bliver mørkt – og mere solid mad kan indtages.

For en ordens skyld skal lige siges, at børn, ældre, gravide, syge og andre svagelige ikke forventes at faste under Ramadanen. Det er raske voksne, som skal faste, og det gør en del af dem også.

Men nogle af dem – primært kvinder – vælger også at drikke og spise og er dermed helt stille i gang med at skabe en ny form for islam, en mere vestlig og sekulær islam, hvor de lader det menneskelige komme før det religiøse. Dét giver god mening.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ramadan om sommeren viser behovet for en vestlig islam

Idag starter muslimernes fastemåned Ramadanen. Fire uger, hvor voksne og raske muslimer ikke spiser, drikker eller ryger fra solopgang til solnedgang.

Noget, der giver god mening i de muslimske lande, der er noget tættere på Ækvator, og hvor dag og nat derfor er nogenlunde lige lange.

Men heroppe på de mere nordlige breddegrader er det her midt om sommeren med de lange dage og de korte nætter temmelig mange timer at skulle faste. Altfor mange timer uden mad og drikke, og endda i fire uger i træk. Og en ting er, at det ikke sundhedsmæssigt er godt – men det viser også behovet for en vestlig islam.

En islam, der selvfølgelig er tro mod sit teologiske grundlag, men som samtidig er tilpasset til at fungere i et sekulært og demokratisk samfund.

For selvfølgelig kan det lade sig gøre. Kristendommen i sin oprindelige form er på mange måder heller ikke egnet til at fungere i et moderne samfund. Men kristendommen har forlængst fundet sin rolle som den institution, der varetager en historisk og en kulturel arv – og som formidler nogle værdier og en tro, som den enkelte så selv kan vælge om vedkommende vil følge eller ej.

Islam kunne sagtens indtage en lignende rolle som værdiskaber og kulturformidler. Og her er det vigtigt, at det er muslimerne selv, der definerer deres egen tro og praksis – og den reformation af islam, som der er brug for her i Vesten, hvor det i øjeblikket går den gale vej.

For såvel muslimer som kristne og alle andre grupper i de vestlige lande bliver mere og mere fundamentalistiske – og får mindre og mindre respekt for hinanden.

Vejen frem går derfor gennem accept og rummelighed af hinanden, af ytringsfriheden og de andre frihedsrettigheder. Både her i Europa og udenfor.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Tag til eid-fest på tirsdag

Muslimernes faste-måned ramadanen sluttede i går, og det bliver selvfølgelig fejret med en kæmpe fest. Den fest hedder eid, og kan når man tænker på fællesskabet, betoningen af at være sammen med familien, glæden og det at man giver hinanden gaver sagtens beskrives som en muslimsk parallel til den kristne jul.

Rent trosmæssigt er der selvfølgelig ingen ligheder mellem en eid, der fejrer ramadanens afslutning og en jul, der handler om fødslen af Guds søn.

Mange eid-fester holdes under private former præcis som de fleste juleaftner og juledage gør det, men der findes også offentlige eid-fester som for eksempel fejringen på Rådhuspladsen, der er arrangeret af Verdenskulturcentret. Den eid-fest ligger godtnok først på tirsdag og dermed ikke på den rigtige dag, men det er en slags eid-fest alligevel.

http://kulturogfritid.kk.dk/verdenskulturcentret/aktiviteter/eid-fest-p%C3%A5-r%C3%A5dhuspladsen

Undertegnede har tænkt sig at tage til denne eid-fest på Rådhuspladsen for at få en fornemmelse af, hvad en eid-fest er for noget. For et er at læse om noget, noget andet er selv at være en del af det. Man forstår så meget mere og så meget bedre det hele, når man selv er en del af noget.

Og da jeg aldrig har prøvet at deltage i en eid-fest – eller nogen anden muslimsk fejring for den sags skyld – så er det bare på med skoene og afsted på tirsdag. Det skylder jeg som kristen dansker mine muslimske landsmænd.

Jeg glæder mig meget og lover at bringe en reportage fra eid-festen på Rådhuspladsen på Danmarksbloggen på onsdag. I mellemtiden må det være passende at sige: Eid Mubarak.

Efterskrift tirsdag d. 13. august 2013: Qua forskellige private forhold, som ikke kommer denne blog ved, nåede jeg desværre aldrig til Eid-fest idag. Der kommer derfor ingen anmeldelse af årets Eid-fest på Rådhuspladsen i København. Danmarksbloggen beklager og håber at kunne bringe en reportage fra næste års Eid-fest.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk