Man skal spise og drikke

Inger Støjberg snakker om ramadan, og om at muslimerne skal holde ferie, hvis de overholder ramadanens faste-krav, for det er åbenbart meget vigtigt, at medarbejderne på de danske arbejdspladser kan spise og drikke i løbet af arbejdsdagen.

Danmarksbloggen kunne ikke være mere enig i …  at det er vigtigt at give medarbejderne mulighed for at spise og drikke.

Derfor undrer det også Danmarksbloggen, at Inger Støjberg kan blive i en regering, der i dén grad har skåret ned på de offentlige ansattes muligheder for at spise og drikke i løbet af arbejdsdagen.

For mange steder i Danmark må de ansatte ikke alene løbe rundt konstant for at prøve at nå det hele, men de når hverken at få vådt eller tørt i løbet af de mange timers lange vagter. Og her taler vi om en praksis, der ikke kun foregår én måned om året – men i samtlige 12 måneder.

Danmarksbloggen tænker derfor, at det er rigtig godt, hvis vi får fokus på SAMTLIGE medarbejderes muligheder for at få tid til at spise og drikke – og ja, også til at få hvilet ordentlig ud mellem strabadserne.

Nu var det så måske ikke lige det, der var Støjbergs ærinde – men sådan er det jo: Når man bruger en finger til at pege på en specifik gruppe, og de andre fingre peger rakt tilbage mod én selv.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gades exit = Blå nedsmeltning

Venstre er et parti i krise, og nu tegner fremtiden noget mørkere end den havde behøvet. For Venstres gruppeformand Søren Gade har meddelt, at han forlader Folketinget, og stiller op til EU-Parlamentet i 2019.

Som Danmarksbloggen ser det, har Venstre hermed smidt sit bedste kort væk i forhold til at genrejse sig efter det fald, som man må formode, at Lars Løkke går i møde.

For hvem skal efterfølge Løkke? Og hvem kan samle stemmer? Og samarbejde med de andre partier?

Næstformand og finansminister Kristian Jensen er populær hos de radikale, men ikke hos DF – og han sælger heller ikke det store antal billetter.

For integrationsminister Inger Støjberg er det lige modsat. Hun er populær hos DF-vælgere, men ikke hos de radikale. Men ser man på den danske befolkning, så deler hun vandene mellem dem, der elsker hende – og dem, der afskyer hende.

Søren Gade derimod var en samlende figur, der kunne række ud – og som danskerne også godt kunne lide. Han kunne derfor været blevet en farlig modkandidat for Mette Frederiksen i kampen om statsministerposten i 2023 – og måske allerede i 2019, hvis Venstre ellers havde turdet.

Men sådan kommer det ikke til at gå. Nedsmeltningen i blå blok er total.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Støjberg udover kanten

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg mener selv, at hun er på kanten, når hun i den nye flygtningepakke anbefaler, at der skal gå tre år, før flygtninge kan blive familiesammenført.

I nedenstående artikel siger hun: “Vi er endt på tre år, fordi jeg vurderer, at vi der er tæt på kanten af konventionerne – men jeg er også villig til at løbe risikoen, fordi det er afgørende vigtigt, at vi får strammet op.”

Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/indland/inger-stoejberg-om-asylstramninger-vi-er-paa-kanten-af-hvad-konventionerne-tillader

Danmarksbloggen kender ikke international lovgivning og konventioner nok til at kunne vurdere, hvad side af kanten – den lovlige eller den ulovlige side – som Inger Støjberg havner på. Juridisk set.

For menneskeligt set er hun gået langt udover kanten. MEGET LANGT. Det er så desværre ikke noget særsyn hos den sorte V-regering. Tværtimod.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

På vej mod Folkemord?

Tidligere i år var der en glimrende dokumentar omkring det amerikanske fængselssystem, der viste, at der var sket en systematisk hetz mod den sorte befolkning. Programmet hed “Folkedrab kan ske på flere avancerede måder”, og som en professor udtalte i programmet: “Man behøves ikke fysisk selv at slå den anden gruppe ihjel!”

Det gælder også i Danmark.

For når vi læner os lidt tilbage og kigger ud over Danmark, så virker billedet skræmmende tæt på det amerikanske mønster. Her i lille Dannevang er det blot 2. og 3. generations-indvandrere samt flygtninge, der er syndebukke.

Selvfølgelig er det Inger Støjbergs intention at passe på Danmark, som alle andre politikere også vil det. Udfordringen er blot, at hun og hendes kompagnoner i DF mere eller mindre ubevidst har ført Danmark gennem både 1. og 2. fase af vejen mod raceadskillelse – og i sidste ende Folkemord.

Det er ødelæggende for et samfund, når denne retoriske udvikling ikke stoppes, da det kan ende med Folkemord som i Syrien, Rwanda og det Ariske rige.

Det burde både politikere og journalister tænke gevaldigt over, da de er “talerøret” og hermed medskyldige, når retorikken og hadet piskes op – eller når de positive begivenheder forties.

I disse tider er det endnu mere vigtigt, at vi alle står sammen i demokratiets navn, uanset politisk overbevisning, køn, race, seksualitet og alder.

For husk: Sproget er som en lygte. Det, der lyses på og italesættes, er det, som fokus rettes mod.

Læs Stantons folkedrabs-faser her: http://folkedrab.dk/sw50660.asp

Terrorekspert Loretta Napoleoni udtaler også, at ”kun ved inkludering af alle, kan vi forbygge ekstremisme”

Hør evt. radiointerview fra Radio New Zealand efter Paris her:

http://www.radionz.co.nz/national/programmes/ninetonoon/audio/201778896/terror-networking-and-finance-expert-on-paris-attacks.

Det passer også godt med det gamle ordsprog “Sparker du hunden længe nok, så bider den” – og det gælder selv for en sød labrador.

Netop derfor er Venligboernes mission også det bedste, der er sket for Danmark i dette årti. For når et andet menneske mødes med åbenhed og smil, så vil det som oftest føre til en positiv kædereaktion.

Ovenstående er derfor også essentielt vigtigt for, om Danmark skal bevæge sig mod et opdelt land, hvor mennesker på flugt spærres inde i interneringslejre og fratages retten til en dommer samt dehumaniseres, således at integration umuliggøres. Eller om Danmark vil være kendt som Verdens Venligste og Lykkeligste Nation, hvor der er plads til demokrati, rummelighed og medborgerskab.

Det lægger i vores alles hænder, hvad vi vil sætte fokus på!

Håber på det sidste for Danmark og fredens skyld.

Skrevet af: Nanna Feld, bachelor i Administration og Logistik- og Indkøbschef 

Løkke – en kalif på vej ned

Et nyt folketingsår åbner i dag med den sædvanlige røde løber, den sædvanlige små-trætte kongefamilie og alt det andet, som hører til den sædvanlige runddans første tirsdag i oktober.

Det er ikke særlig spændende. Men det er det til gengæld, at Løkke er en kalif på vej ned. At Løkkes tid udløber, når han – som det må forventes med den rekordlave tilslutning til Venstre – taber næste valg. For nu er selv Løkkes støtter åbenbart delte i fraktioner, der kæmper om magten i Venstre.

Læs mere her: http://www.bt.dk/politik/haard-magtkamp-i-venstre-efter-minister-fyring-loekkes-stoetter-splittet-i-to

Som Danmarksbloggen ser det, kan købet af nogle kampfly og en sherif-justitsminister ikke redde Pind-Christensen-Holst-gruppen. Slet ikke faktisk, når en af mændene i den anden gruppe hedder Søren Gade. For som Danmarksbloggen har skrevet tidligere, så er Søren Gade fremtidens kalif i Venstre – og måske også i Danmark.

Læs mere her: http://danmarksbloggen.dk/?p=6752

Om den moralske habitus så er bedre i dén gruppe, kan man godt tvivle på. For udover Gade tæller den også Troels Lund Poulsen og Lars Chr. Lilleholt.

Det store spørgsmålstegn ang. moral gælder også Inger Støjberg, der som en anden ensom rytter efter sigende kører sit eget løb, loyal over for Løkke, men ikke medlem af nogen gruppering. Og dét er måske det mest spændende. For hvor står hun så efter et valg? Stadig i Venstre i anglen efter at blive kalif – eller på vej over til DF?

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Flygtninge og fakta

Det er noget af et paradoks:

Venstrekvinden og integrationsminister Inger Støjberg – der ellers bekender sig til liberale værdier og private midler – bruger offentlige skattekroner på at indrykke annoncer, der fortæller, at Danmark har fået en ny og meget mere fremmedfjendtlig regering. Okay, det er ikke lige de ord, som hun bruger – men budskabet er klart nok: Hold jer væk.

Samtidig i den anden ende – og med en mere medmenneskelig holdning – indsamles der private midler til at indrykke annoncer, der byder flygtninge velkommen og fortæller, at der er et andet Danmark end Støjbergs og Dansk Folkepartis.

Men fælles for begge er, at de repræsenterer en holdning – og at der mangler fakta i den offentlige debat om flygtninge.

Fakta, som man kan læse her – og som punkterer myten om, at Danmark er et af de lande, der tager flest flygtninge. For nej, det er vi ikke. http://www.e-pages.dk/notat/129/7

Danmark er endda langt nede på listen – både i sammenligning med vores europæiske naboer og måske især med mere fattige nabolande til de berørte områder. Og det gælder både når man måler i antal og i forhold til indbyggernes velstand.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Støjberg og DF svigter medmenneskeligheden

“Jeg afviser ikke nogen krav om stramninger,” siger integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg i går i en artikel i Politiko, hvor det også fremgår, at Dansk Folkeparti presser regeringen til yderligere stramninger på flygtningeområdet. Læs her:

http://www.politiko.dk/nyheder/jeg-afviser-ikke-nogen-form-for-stramninger

Dertil er der kun to ting at sige:

1) Dansk Folkeparti kan tilsyneladende kun formå at bruge sin (store) politiske størrelse på at sparke til mennesker på flugt fra død og krig. Men intet andet – hvilket er en både politisk og medmenneskelig falliterklæring, der siger alt om, at partiet stadig er både racistisk og ikke-stuerent.

2) Det er mere end let at “presse” Venstre til samme umenneskelighed, da alle de toneangivende i Venstre er på samme rekordlave medmenneskelige niveau som DF.

Og meget apropos så handler søndagens prædiken i de danske folkekirker – og altså i dén kristendom som Dansk Folkeparti og Venstre bekender sig til – om at “på jeres frugter skal I kendes”. Læs den her:

http://www.folkekirken.dk/gudstjeneste/soendagens-tekst

Ja, for DF´s  og Venstres vedkommende er det de hårde stenfrugter, dem uden næring, dem uden medmenneskelighed – det er ørkenens og ormeynglets frugter så langt væk fra den kristne medmenneskelighed, som man kan forestille sig.

Danmarksbloggen synes dog ikke, at regeringen skal kastes i ilden bogstaveligt, men symbolsk i form af nyvalg og en anden – mere medmenneskelig – regering, ja, tak.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder: 00´erne

Sidste år var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de øvrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http://danmarksbloggen.dk/?p=5899

Og nu er vi så i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt er det i år 100 år siden, at kvinderne i Danmark fik stemmeret. Så Danmarksbloggen vil hver mandag frem til Grundlovsdag d. 5. juni beskæftige sig med en eller flere kvinder, der har spillet en markant rolle i Danmarkshistorien. Ja, her den sidste uge endda hver dag.

I dag skal det handle om 00´erne og nogle af de kvinder, som gjorde sig særligt bemærkede i netop dét årti.

00´erne: Terror, angst, krise og klima-topmøde

Den sorgløse tid efter Berlinmurens fald sluttede brat d. 11.september 2001. Den dag i dag kan alle voksne stadig huske, hvad vi lavede, da vi hørte om – eller så – flyene flyve ind i tvillingetårnene i New York. En chokeret verden fulgte derpå med via tv-skærmen, mens røgen bølgede ud, indtil tårnene brasede sammen. Det ene efter det andet. Samtidig erfarede vi, at et tredje fly var fløjet ind i Pentagon – og et fjerde fly havde kurs mod Washington D.C., men at heroiske passagerer tvang det til at forulykke på en mark.

Verden var blevet en anden. Mere mørk, mere truende – og måske kom noget af dét også fra vores eget sind, fra angsten for det ukendte og dem, som vi ikke kender. Fjenden var pludselig alle steder, og en stor utryghed kom ind i vores liv og verden.

Den nye dagsorden betød også, at én kvinde i dansk politik kom til at spille en hovedrolle, selvom hverken hun eller hendes parti sad med i den borgerlige VK-regering, der stort set styrede Danmark gennem 00´erne. Der er tale om den daværende leder af Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard, som med stor politisk snilde og perfekt timet retorik talte lige ind til den frygt for alt ukendt, som havde grebet mange danskere – og som gjorde (og stadig gør), at mange danskere stemmer på Dansk Folkeparti.

Stemmer, som blev brugt til den ene udlændigestramning efter den anden. VK-regeringen sagde ja, så længe at Dansk Folkeparti stemte for endnu en nedskæring på det sociale område kombineret med endnu en skattelettelse (ofte til de rigeste). Og sådan gik 00´erne.

Ovre på den anden side af det politiske spektrum talte man derfor også om den indre svinehund – og den laveste fællesnævner, og i slutningen af årtiet kom en ny, ung kvinde ind i dansk politik, nemlig Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, der med ligeså stor snilde og retorisk dygtighed som Pia Kjærsgaard forstod at tale sin sag, der værdimæssigt set derimod er det modsatte af Pia Kjærsgaard.

Men endnu i 00´erne var Johanne Schmidt-Nielsen ung og grøn. Det samme var socialdemokraternes nye og første kvindelige formand Helle Thorning. Fremtiden skulle dog vise sig at tilhøre netop disse to – men mere om det i morgen, når vi skal høre om 10´erne.

Endnu er vi i 00´erne. Et årti, der levede op til sit navn, med krise på krise, og især finanskrisen fra 2008, som gjorde mange – især kvinder – arbejdsløse. Og i VK-regeringens tid var det særlig skidt, da såvel dagpengesystem som andre sociale ydelser blev kraftigt beskåret.

Læg dertil at der stadig i 2000 var en forskel på mænd og kvinders gennemsnitsløn på 12-19 procent i mændenes favør. Samt at mændenes gennemsnitlige pensionsformue var cirka 30 procent større end kvindernes.

Et ”Videnscenter for Ligestilling”, som afløste Ligestillingsrådet, og som blev etableret af den socialdemokratiske regering i 2000, blev også nedlagt i 2002 af VK-regeringen. Den slags ”smagsdommeri” skulle der nemlig spares på, var holdningen hos den borgerlige regering, der ellers havde markante kvinder som ministre, fx Lene Espersen og Inger Støjberg. Men ingen af dem anfægtede dette angreb på ligestillingen.

Man kan altså sige, at det gik den gale vej – også når man betænker, at efter kommunalreformen var 91 ud af 98 borgmestre i Danmark i 2005 mænd. Altså det år, hvor vi kunne fejre 90-året for kvindernes stemmeret.

Nogle kvinder havde dog succes med at positionere sig politisk. Mest nok den konservative Connie Hedegaard, der først var minister, blandt andet klimaminister og siden EU-kommisær for klima – og måske Danmarks dygtigste i Bruxelles nogensinde. Ved klimatopmødet i København i 2009 var det i hvert fald tydeligt, at der stod respekt om hende og hendes evner fra hele verdens ledere – og resultatet var formentlig blevet både anderledes og bedre, hvis hun havde ledet det vigtige topmøde fremfor Lars Løkke. Connie Hedegaard var fx formentlig ikke faldet i søvn undervejs!!!

Der kom også to nye markante kvinder til Danmark udefra – selvom reglerne for ægteskab med folk fra andre lande strammedes voldsomt. Det gjaldt dog ikke disse to, nemlig kronprinsesse Mary, der er skotsk født, men opvokset i Tasmanien og Australien, og som i 2004 giftede sig med kronprins Frederik. Samt franskfødte prinsesse Marie, der i 2008 giftede sig med prins Joachim, der i 2004 blev skilt fra grevinde Alexandra.

Udenfor landets grænser virkede også danske kvinder som fx skuespilleren Connie Nielsen, der boede i USA og havde store filmroller i 00´erne, men som i Danmark var ligeså kendt for sit daværende ægteskab med Metallica-stjernen Lars Ullrich.

Svømmepigerne var også populære – og i modsætning til 1930´ernes danske svømmepiger var der ingen af dem, der opførte sig politisk. Det drejede sig om at vinde guld for Lotte Friis, Jeanette Ottesen, Rikke Møller Pedersen og mange flere. Og det gjorde de. De vandt både guld og andre medaljer – og slog rekorder. Og også stadig her i 10´erne, hvor især en Mie Ø. Nielsen svømmer igennem som en af de nye stjerner fra næste generation af dygtige, danske svømmepiger.

Guld i form af en guldplade – og en platinplade – vandt rapperen Natasja også – men først efter hendes tragiske død i en trafikulykke på Jamaica i 2007. En hel generation unge kvinder – og mænd – havde ellers sat deres lid til hende som fortolker af deres tanker og drømme om et andet, mere rummeligt og mangfoldigt Danmark – og den dag i dag spilles hendes ”Gi´ mig Danmark tilbage” flittigt. Budskabet er også stadig aktuelt.

Endelig oplevede to erfarne nyhedskvinder, Ulla Therkelsen og Mette Fugl, også at blive feteret gennem 00´erne. De havde ellers været fremme i mediebilledet med reportager og interviews i en årrække, men blev nu nærmest kult – især Ulla Therkelsen, som fik en café opkaldt efter sig.

Mange af disse kvinder er stadig med til at tegne billedet i Danmark. Et billede, der ændrer sig i 10´erne – og som stadig udvikler sig. Det skal vi høre om i morgen i den sidste Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder.

Vel mødt.

Læs tidligere indlæg her:

Thyra Dannebod: http://danmarksbloggen.dk/?p=6275
Dagmar og Bengerd: http://danmarksbloggen.dk/?p=6301
Margrethe Sambiria og
Margrethe Valdemarsdatter: http://danmarksbloggen.dk/?p=6329
Dyveke, Sigbritt og Elisabeth: http://danmarksbloggen.dk/?p=6389
Leonora Christine og Sophie Amalie: http://danmarksbloggen.dk/?p=6392
Marie Grubbe og Anna Sophie Reventlow: http://danmarksbloggen.dk/?p=6462
Caroline Mathilde: http://danmarksbloggen.dk/?p=6478
Guldalderkvinderne: http://danmarksbloggen.dk/?p=6511
Grevinde Danner og Europas Svigermor: http://danmarksbloggen.dk/?p=6547
Skagenskvinderne – og et selvmord: http://danmarksbloggen.dk/?p=6582
Thit Jensen og Agnes Henningsen: http://danmarksbloggen.dk/?p=6624
1915: http://danmarksbloggen.dk/?p=6638
1920´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=6656
1930´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=6685
1940´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=6716
1950´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=6719
1960´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=6786
1970´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=6814
1980´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=6840
1990´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=6905

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Inger Støjberg: Dobbeltmoral og løsgående missil

Danmarksbloggen har modtaget flg. fra en af sine trofaste læsere, nemlig Ole Frederiksen:

Se, jeg synes faktisk, at denne diskussion (om Inger Støjberg, red) er ret spændende. For hvad var der sket, hvis en tilfældig fru Hansen havde skrevet, at det var indvandrerdrenge?

Sikkert ikke noget (og jeg taler ikke om, at det skyldes, at fru Hansen ikke er kendt). Men når man kender de forskellige politikere, så VED man også, at når Inger Støjberg siger indvandrerdrenge, så er det fordi, at det betyder noget for Inger Støjberg, at det var indvandrerdrenge. Hun havde muligvis slet ikke skrevet om biografepisoden, hvis det var etniske danske drenge.

Indlægget fra Ole Frederiksen slut.

Danmarksbloggen er enig. Når politikere, der har markeret sig som indvandrerfjendtlige, ytrer sig om indvandrere i debatten, så opfattes det på en hel anden måde end når andre gør det.

Danmarksbloggen kan så heller ikke lade være med at tale om Inger Støjbergs dobbeltmoral.

For hvor var hun henne, da ungdomspolitikerne i hendes eget parti smadrede en landbrugsskole i september måned? Hvor var opfordringen til at praktisere “danske” værdier og sænke skuldrene dér? Læs om det her: http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-09-19-vuere-gik-amok-til-fest

Dobbeltmoralen trives i bedste velgående hos Venstre – og hos Inger Støjberg, der med sine udtalelser efterhånden er blevet et løsgående missil mere farligt for Venstre end Jens Rohde var det i sin tid.

Skrevet af: Ole Frederiksen, it-udvikler og Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dansk Folkeparti har et demokratisk problem

Dansk Folkeparti mener selv, at de står for de sande danske værdier …

Det mener Danmarksbloggen ikke!!!

Danmarksbloggen mener derimod, at Dansk Folkeparti har et demokratisk problem – og at det især er skidt, når man står til at blive landets måske største parti.

Tre fremtrædende medlemmer af Dansk Folkeparti (Pia Kjærsgaard, Peter Skaarup og Martin Henriksen) forstår nemlig tilsyneladende ikke det demokratiske princip med tredelingen af samfundet i en dømmende, en udøvende og en lovgivende magt.

Tværtimod mener de – sammen med skabs-DF´eren fra Venstre Inger Støjberg – at det er helt i orden at prøve at påvirke retten i sagen om den nu terrordømte Mansour og fratagelsen af hans danske statsborgerskab.

Læs mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/12/07/1207195007.htm

Danmarksbloggen hilser det velkomment, at de fire personer nu er blevet politianmeldt – og håber, at de skal møde op på politistationen, hvor de så  passende kan få taget deres fingeraftryk.

Dansk Folkeparti – som jo holder ligeså meget af kontrol, som man gør det i fx SaudiArabien og Nordkorea – mener nemlig også, at alle danskere skal have taget deres fingeraftryk – og aflevere noget DNA, så politiet lettere kan opklare diverse forbrydelser.

En holdning, som DF – ihvertfald for DNA´ets vedkommende – endnu er ret alene om. Men fortsætter det moralske skred blandt de politiske partier i Danmark, kan man jo aldrig vide. Umenneskeligheden har (desværre) nok ikke sat sin sidste rekord her til lands.

Læs mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/12/07/160029.htm

For ja, nok kan man mene, at Mansour er en mand, der ikke burde have lov til at opholde sig i Danmark (det mener undertegnede fx). Men det ændrer ikke ved, at politikerne skal respektere lovene og tredelingen af magten.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk