Et år siden hr. Larsen døde …

Han sagde nej til et ridderkors.
Posthumt og via familien sagde han også nej til at få en plads opkaldt efter sig.

Det er selvfølgelig Kim Larsen, der er tale om. Danmarks største spillemand, som i dag døde for et år siden

Nationalskjald ville han nemlig ikke kaldes. Han var spillemand.

Men hvilken spillemand. Den største i Danmark gennem tiderne.

Ingen andre har som Kim Larsen fortolket vores følelser, tanker og det at være dansk – og det gennem flere generationer.

Det så man også til det store folkets mindeoptog, som foregik få dage efter hans død, hvor vi startede på Christianshavn og endte inde på Nytorv.

En bevægende aften, som undertegnede aldrig vil glemme. Læs en reportage her: http://danmarksbloggen.dk/?p=10194

Men stærkest – og så længe der tales dansk på denne jord – står Kim Larsens musik, hvoraf det sidste album endda kom efter hans død.

Og hvor han i ”Koppen med den skårede hank” synger: Der var så meget, jeg sku’ nå. Og alt for meget, som jeg sku’. Min tid den er forbi, forbi. Men jeg er her endnu.

Det er Kim Larsen så ikke mere – og han er stadig dybt savnet her et år efter hans død.

Ligetil – og alligevel med en dybde og en menneskelighed, som ingen andre danske poeter har formået. Måske på nær de to andre store skønånder: H. C. Andersen og Grundtvig.

For Danmarks største kulturelle skatte er: Larsens sange, Andersens eventyr og Grundtvigs salmer.

Tænk at vi har så meget ånd i et lille land skabt af handelsfolk og bønder …

Der er noget at være taknemmelig over.
Så læs, syng og lyt til d´herrer Larsen, Andersen og Grundtvig. Det er godt for sjælen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

EU-sangbog: Syng Kim Larsen på græsk

Europæerne skal have en fælles sangbog – en unionssangbog – hvis det står til European Union Songbook-organisationen. Læs mere her:

http://www.eu-songbook.org/

Meningen er, at hvert land skal bidrage med seks sange indenfor kategorierne: 1) Kærlighed, 2) Natur & Årstider, 3) Frihed & Fred, 4) Folkesange, 5) Sange om Tro samt 6) Børnesange. Det bliver til ialt 168 sange – 6 fra hvert medlemsland.

Men hvilke sange skal med? Det har vi kunnet stemme om siden Europa-dagen 9. maj – og afstemningen slutter 9. juli.

Unionssangbogen forventes udgivet 9. maj – altså Europa-dagen – næste år. I første omgang skal alle sangene oversættes på engelsk, men senere er det meningen, at hele sangbogen skal oversættes til samtlige EU-sprog. Så kan vi synge en græsk kærlighedssang, en polsk salme eller en tjekkisk børnesang på dansk – hvis vi har lyst – og kender melodien.

Danmarksbloggen synes, at en sådan sangbog er en ualmindelig dårlig idé, da den vil berøve hvert lands sangsskat sin unikke karaktér. Hvem gider fx synge Grundtvig og Kim Larsen på portugisisk – eller på hollandsk? Dels giver det ikke mening, og dels vil der gå altfor meget tabt i oversættelsen.

Det er – ifølge folkene bag projektet – IKKE et EU-støttet projekt, men noget som er kommet fra dem selv i håbet om at skabe mere forståelse ved denne kulturudveksling, som de opfatter denne sangbog som.

Danmarksbloggens mening er dog, at EU-systemet vil synes særdeles godt om ideen, da netop det, at hele den europæiske sangsskat bliver ét stort fælles misk-mask uden nuancer og uden national forankring er vand direkte på EU-møllen.

For dem, der synger sammen, bliver sammen. Og synger europæerne de samme sange, så glemmer de med tiden, at de engang var forskellige og mangfoldige – og ikke EU-grå og EU-ens. 

Måske det derfor var på tide at indføre alsangs-stævnerne – hvor vi synger sammen – på vores nationalsprog vel at mærke!!!

For vi er ikke gule stjerner på blå bund nogen steder i Europa – og slet ikke i Danmark, hvor vi er røde, vi er hvide, vi står sammen side om side.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk