I disse minutter er den nyvalgte K-formand Søren Pape lige blevet færdig med sin formandstale til de konservatives kongres.
En tale, hvor Pape helt bevidst satte mennesket og den såkaldt sunde fornuft i centrum – og han gjorde det på en måde, så han i sin retorik og eksempler fra det danske samfund med højbede og lektiecafeer brugte og appellerede mere til den almindelige dansker end til overklassen.
Dét var formentlig helt bevidst. For skal de konservative igen være et parti af betydning, skal der trækkes vælgere fra Dansk Folkeparti, Venstre og Liberal Alliance … og her som i resten af samfundet er den brede middelklasse så langt den største befolkningsgruppe.
Om Papes strategi – der iøvrigt til dels er lånt fra Norge og en vis grad fra Sverige og USA – lykkes, må tiden vise.
Den er ligeud og jordnær, men der mangler også noget dybde.
Danmarksbloggen bider ihvertfald mærke i, at store linier og årsagssammenhænge ikke er noget, som Pape som bruger.
Til gengæld kan de konservatives nye formand godt lide stereotyper, og her var det offentlige, systemet, den store skurk og individet det store offer.
Det offentlige ødelægger livet for den enkelte med tåbelig lovgivning, var derfor også et gennemgående tema i Papes tale, hvor der blev talt mere om højbede og æbletræer end om jobs og at sikre de svage i samfundet.
Fællesskab og solidaritet med hinanden her i samfundet var derfor heller ikke noget, som Pape brugte ord på.
Danmarksbloggen vil derfor konkludere, at Søren Papes definition af at sætte mennesket i centrum i bedste fald kan kaldes underlig …
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk
jeg ville ikke købe en brugt bil af den mand