Danmarksbloggen tog fejl

Danmarksbloggen tog fejl. Læs mere her: http://danmarksbloggen.dk/?p=6760

For nej, der blev IKKE trykket på valgknappen i går. Så enkelt er dét. Danmarksbloggen lover derfor også fremover at afholde sig fra flere gætterier om valgdato´en.

Danmarksbloggen vil istedet fokusere på, hvad valget handler om. For der er tale om et valg. Et grundlæggende valg om holdningen til sine medmennesker.

Et valg mellem om man – som de blå – ser mennesket som et produktionsmiddel, der skal yde max? Eller om man – som de røde – ser mennesket som et levende væsen, der på sin vej fra vugge til grav har perioder, hvor man behøver hjælp – og andre perioder, hvor man selv kan hjælpe andre?.

For valget mellem blå og røde kan siges så kort:

Ser man mennesket som såkaldt “human kapital” – eller som et levende væsen, der har ret til et ordentligt liv, men også pligt til at yde?

Er man enig i det sidste, så skal man stemme på rød blok – når valget altså kommer :-).

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Grøn, gul, rød – Løkke

Siden 1. april har tandlæge-patienter skulle inddeles i grønne, gule eller røde patienter.

De grønne tandlægepatienter er dem, der ikke har tandsygdomme eller problemer med bisserne i øvrigt, men de gule har nogen problemer, som dog kan løses, hvis den pågældende bliver bedre til selv at børste tænder, bruge tandtråd m.m.. De røde tandlægepatienter derimod er svære. Det vurderes, at de ikke selv kan gøre så meget – selvom de har store problemer med både tænder, tandkød og mundhule.

Udover at Danmarksbloggen synes, at tandpleje burde betales over skatten – og dermed være uden brugerbetaling, så kommer Danmarksbloggen også til at tænke på Løkke og co., der i går foreslog at genindføre brugen af privathospitalerne for at nedsætte ventetiden.

Blå blok kan nemlig sammenlignes 100% med de røde tandlæge-patienter. Der er problemer, men de kan ikke selv gøre noget for at afhjælpe dem.

For metoden med at forgylde nogle få private aktører blev allerede anvendt sidste gang Løkke sad i Statsministeriet, og den virkede ikke – undtagen for de privathospitaler, der scorede kassen. Men for danskerne som helhed betød ordningen kun dyrere og dårligere sundhed. Og nu vil Løkke hen af den vej igen.

Det giver på ingen måde mening – og Løkke kan roligt sætte sig i en tandlægestol, men stolen i Statsministeriet egner han sig ikke til.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Den politiske debat-tone ødelægger demokratiet

Danmarksbloggen har modtaget flg. indlæg fra en af sine trofaste læsere:

Undskyld mig et øjeblik, men er I politikere sammen med medierne ikke selv skyld i blokdannelserne og befolkningens opfattelse af jer som fjender?

Meget ofte hører jeg jer nemlig i debatter prøve at komme med modargumenter, selvom I stort set er enige om det, som I diskuterer lige nu. Men I “må” jo ikke være enige, hvis ikke partifarven er den samme nuance. Og det er ligegyldigt, om vi kigger på rød eller blå blok.

Lige nu er Venstres Jens Rohde i kraftig modvind, fordi han har haft nosser til at sige, hvad han mener fagbevægelsen skal gøre ved Ryanair. Hvis politikerne i blå blok i bund og grund er enige i, at den danske model med at organisationerne selv bestemmer arbejds- og lønvilkår er gode for Danmark, hvorfor støtter I så ikke Jens Rohde? Han er en af de få der de senere år har turdet bevæge sig over “farveskellet” på enkeltsager.

Når vi almindelige danskere i pressen hører og læser, hvordan I debatterer, så er det jo nemt at tro, at I heller ikke kan lide hinanden, når kameraerne er slukket!

Jeg tror, at mange danskere er af den opfattelse, at Christiansborg er et sted, hvor de røde og de blå spiser hver for sig – eller i hvert fald ved hvert sit bord, fordi I ikke kan lide “de andre”. Vi ser nemlig slet ikke hverdagen, hvor I faktisk kan hygge jer sammen. Vi ser kun alt det negative ved jeres samarbejde!

Alt det gør, at den menige dansker hurtigt ser den enkelte politiker som en person, man enten kan lide – eller ikke kan lide. Og så begynder personangrebene, der minder om mobning på de sociale medier.

Indlæg slut.

Danmarksbloggen er enig – og vil tilføje, at det på det lange bane ikke kun er ødelæggende for danskernes holdning til politikerne, men også for demokratiet.

Skrevet af: Ole Frederiksen, it-udvikler og Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: “Rødes Første Jul”

Den hurtigste julekalender, kalder TV2 Zulu selv deres julekalender “Rødes Første Jul” om den gæve viking Røde, der efter 4 år i England vender hjem og opdager, at danskerne i mellemtiden er blevet kristne.

Se julekalenderen her: http://zulu.dk/roedes-foerste-jul

Og julekalenderen “Rødes Første Jul” er også hurtig – og morsom.

Cirka et minut varer hvert afsnit, der indtil videre udelukkende har bestået af dialoger mellem Røde og hans kone Signe, der er meget begejstret for kristendommen – og især for de 10 bud, som hun ihærdigt og gerne med diverse slag af grydeskeen prøver at få Røde til at forstå – og efterleve.

Men det kniber for vikingen Røde, der på sit skind-cv har både titlen banemand og livsgnist-udslukker, og som i al fredsommelighed holder af at myrde, plyndre, stjæle, voldtage –  og i det hele taget være en rigtig viking, der gerne ror hele vejen t/r England.

Som tv-seer storgriner man, samtidig med at man føler med Røde, der slet ikke ved, hvad han skal stille op med sig selv, sit sværd og sin vikingeidentitet imellem konens guirlander, julelys og snak om, at der kun er en Gud – og at han hedder Gud.

Danmarksbloggen giver derfor “Rødes Første Jul” fem store vikingehjelme ud af fem mulige – og vel at mærke af den rigtige slags, nemlig den, som Røde havde på, da han vendte hjem i afsnit 1.

“Rødes Første Jul” er optaget i Sagnlandet Lejre ved Roskilde – og er på flere måder markant mere historisk korrekt end DR´s famøse “1964”. Om det siger mest om DR eller om Zulu – og Sagnlandet Lejre – må det være op til læserne at bedømme.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Hedder Danmarks næste statsminister Søren Gade?

Flg. er fakta: Søren Gade stopper som administrerende direktør i Landbrug og Fødevarer. Om 10 dage har Venstre kongres. Om max et lille års tid er der folketingsvalg i Danmark.

Det er let at lave matematikken her, når man medtænker den nuværende regerings mangel på vælgertilslutning:

1 + 1 +1 = Søren Gade som statsminister i Danmark pr. september 2015

Danmarksbloggen er absolut ikke tilhænger af blå blok, som læserne nok har luret efterhånden. Men Danmarksbloggen er tilhænger af anstændighed og respekt for sine medmennesker, og her har en Søren Gade så meget mere at byde på sammenlignet med Lars Løkke & co.

Søren Gade er en hæderlig mand, der hvis han kommer i spidsen for Venstre – og selv vil det – kan dreje Venstre i en retning, hvor der igen bliver plads til den humanisme, som en masse borgerlige besidder – men som Lars Løkke, Inger Støjberg, Peter Christensen m.fl totalt har skudt i sænk – og som gør, at Venstre i dag kan konkurrere med Liberal Alliance og Dansk Folkeparti om at være Danmarks mest umenneskelige parti.

Dét kunne stoppes med Søren Gade som leder af Venstre – og af Danmark.

For bliver den tidligere forsvarsminister leder af Venstre, er der ingen tvivl om, at Danmarks kommende regering bliver blå.

Venstre vil med Søren Gade i spidsen få et kanon-valg ene og alene pga deres nye formand.

Og nok ser Danmarksbloggen helst en rød – altså ægte rød – regering, men skal regeringen være blå, så må det tusinde gange hellere være med Søren Gade end med Løkke i statministeriet. For så har medmenneskeligheden en chance …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

DONG og dét at drive et land

At drive en forretning er ikke det samme som at drive et land.

Ja, faktisk kan man netop ikke tale om at drive et land. Det er der simpelthen ikke noget, der hedder. Men det er eksakt, hvad regeringen påtænker at gøre, når den vil sælge DONG-aktier til investeringsbanken Goldman Sachs.

Men et land er ikke en virksomhed, der bare skal have så meget overskud som muligt. Et land har alle mulige andre forpligtelser overfor medborgere og fremtid, men det kan finansminister Bjarne Corydon og statsminister Helle Thorning altså ikke fatte og slet ikke tage konsekvensen af og lade være med at sælge til en aktør, der om nogen er mestre udi grådighed og kapitalisme og med absolut ingen medmenneskelig ansvarlighed.

Og deri ligger måske nøglen til at forstå, hvorfor regeringen har så svært ved at føre en politik, der er socialt ansvarlig og i tråd med de værdier, som de som socialdemokratisk regering burde stå for.

Deri skal man søge svaret på, hvorfor en rød regering er så blå, at de blå ikke behøver at gøre andet end at læne sig tilbage og vente på, at det bliver deres tur ved magten – efter næste valg.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kandidatens weekend: Røde pølser og røde roser

Danmarksbloggen følger formand for Socialdemokraterne i Vordingborg Lise Lotte Møller op til kommunalvalget, hvor hun skal bruge omkring 250 personlige stemmer for at være nogenlunde sikker på at få en plads i Vordingborg kommunes kommunalbestyrelse.

Så hvad har hun lavet i den forløbne uge for at udbrede kendskabet til sig selv? Og hvad står på programmet i weekenden?

Danmarksbloggen har interviewet Lise Lotte Møller.

Hvad har du lavet i den forløbne uge – rent valgmæssigt?
“Mandag var jeg på Christiansborg til ARU-møde (ARU står for arbejdsudvalg i Regionen). Der er jo også valg til regionen 19. november, og som formand for socialdemokraterne i Vordingborg er det min opgave at få vores kandidat Peter Madsen valgt.”

“Tirsdag havde vi valgmøde i Bårse med alle partier, der stiller op. Desværre var der ikke ret mange almindelige vælgere. Det var mest partikammerater og så pressen, som var der. Jeg fik også sendt en pressemeddelelse ud om, at vi skal have borgermøde på mandag d. 11. november, hvor vi får besøg af justitsminister Morten Bødskov. Emnet er: Rockerne ud af Vordingborg.”

“Onsdag havde jeg travlt med både mit almindelige arbejde og med kursus på skolen. Men facebook og hjemmeside fik som altid det daglige tjek.”

“Torsdag blev lidt anderledes end forventet. Først var der LA´s udmelding om fri hash i Vordingborg. Det affødte interview med Danmarksbloggen, en del mails og meget mere. Så skulle jeg have været på et kursus, hvor jeg skulle deltage som kandidat. Men noget må være gået galt. For da jeg kom, var der ikke nogen – og jeg var et sted uden mobildækning, hvilket er et problem, som vi kæmper med mange steder i kommunen. Så jeg kunne ikke få fat på nogen, men kørte i stedet de 45 km hjem igen.”

“Fredag var jeg så i Rødovre og hente flere valgplakater samt forbi blomsterhandleren for at hente mine roser, som jeg skal bruge, når jeg i weekenden skal ud og banke på dørene i Vordingborg kommune.”

Hvad skal du lave i weekenden?
“Ja, der skal hænges valgplakater op og deles roser ud og stemmes dørklokker. Lørdag er vi også på Torvet i Stege kl. 11-13, hvor alle kan komme forbi og få en rød pølse og en snak.”

Hvordan bliver du modtaget, når du ringer på og giver en rose?
“Meget venligt. Folk er så glade og positive. Og hvis alle stemmer, som de siger, så kommer vi ind med 90% af stemmerne.”

Hvad spørger folk om, når du møder dem personligt?
“De spørger om rådhuset og skolerne. Vedr. rådhuset så skal vi have den bedste og billigste løsning, og hvis det er at bygge nyt, så må vi gøre det, er meldingen. Angående skolerne, så er det inklusionen, som der debatteres. Inklusionen er nemlig et problem en del steder, og det skal vi afhjælpe. Der er en seriøs evaluering i gang, og den afventer vi svar på. For ting tager tid, også en implementering af en ny skolestruktur.  Også selvom vi i Vordingborg er så heldige, at vi er over halvvejs i forhold til den nye skolereform.”

Hvilke tilbagemeldinger får du på de sociale medier?
Folk er flittige til at skrive, og langt det meste af responsen er positive svar og meldinger.”

Har socialdemokraterne i Vordingborg i øvrigt en fælles valgstrategi? Eller er det hver kandidat, der kæmper for sig selv?
“Vi kører fælles valgkamp. Hver kandidat har dog muligheden for at sætte banner op på sin bopæl, reklame på bilen m.m. Men i forhold til valgplakater og annoncer kører vi fælles. Det er nemlig et fælles projekt at få Martin Leider Olsen som borgmester, og så kan vi andre gå fra dør til dør, være på gaden, skrive læserbreve eller hvad vi nu finder på.”

Hvordan forholder man sig så til de sociale medier i partiet?
“Jeg selv og næsten alle mine medkandidater bruger Facebook og ikke noget andet – men det er vi så også gode til!”

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Sommerforelsket i de danske, røde jordbær

Jordbær. Bare navnet signalerer sommer og sol, og idylliske billeder kommer på nethinden:

Et træbord i en blomstrende, grøn sommerhave med glade, leende mennesker omkring det, der sidder og nyder hinandens selskab, mens de spiser jordbær af libitum fra den store skål, der står midt på bordet, så alle har let ved at nå.

En glad, lille gut eller gutinde, der trasker rundt på bare tæer i et solbeskinnet jordbærbed og er helt rød om munden af farve fra de gode bær.

Den rosa farve, som mælken/fløden får, når man spiser jordbær med mælk – eller måske fløde, hvis man foretrækker det 🙂

Alle danskere har et forhold til jordbær, især de danske jordbær – og for de flestes vedkommende er der tale om en akut sommerforelskelse, som rammer hver eneste sommer, når de danske jordbær kommer – og som vi nyder sålænge, at der er danske jordbær at få. For danske jordbær smager bare bedst – synes vi i Danmark.

Men hvor længe har jordbærret egentlig været i Danmark? Danmarksbloggen har fundet ud af det.

Jordbærret har såmænd ikke været her længere end små 300 år – og formentlig for alvor kun siden de danske jordbæravlere i 1800-tallet selv begyndte at udvikle nye jordbær-sorter. Der er altså tale om en relativ ny spise.

Men som med juletræet, der også kom i 1800-tallet, slog også jordbærret hurtigt an. Og i dag er det svært at forestille sig en dansk sommer uden masser af de røde, skønne jordbær.

Danske jordbæravlere producerer også 6.000 tons af røde, danske jordbær hver eneste sommer.

Så bare spis løs derude. For nu er det jordbærtid. Nu er det sommer. Den varme, velsignede sommer, som vores eventyrdigter H. C. Andersen skrev det i “Snedronningen”.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Regeringen er sovjetisk-hammer-og-segl-rød

Kan historiens hjul dreje baglæns? Måske. Det er ihvertfald, hvad den polskfødte Virginia Høhling mener om situationen i Danmark i øjeblikket. Læs her hvad hun skriver:

Når vi er skuffede over de røde idag, fordi vi synes, at de er blå, så tager vi fejl. For de er faktisk ikke spor blå. De er røde.

De er rigtig røde endda. Men ikke dansk postkasserøde. Næ, den danske regering er rød i en sovjetisk-rød udgave.

Det er en farve, som vi faktisk troede var udslettet af paletten med Sovjetunionens fald. Men vores kære regering ty´r nu til sovjetiske metoder i deres måde at regere landet på.

Hvordan det? Ja, vi ser det især på den måde, som de vil tyre lærerne på i den igangværende lockout. Og det er kun starten på skabelsen af en offentlig sektor, hvor staten styrer alt. Tingene skal altså presses ned over befolkningen på samme måde, som man gjorde det i Sovjetunionen og resten af det daværende Østeuropa under Den Kolde Krig.

Så da Lech Walesa i 1980´erne kæmpede en brav kamp på Solidaritets vegne, var det blandt andet for indføre frihed og rettigheder i det dengang kommunistiske Polen. Han drømte om den danske model, den hvor parterne forhandler med hinanden og finder en fælles løsning.

Denne model fungerer nu i bedste velgående i Polen, som ikke længere er kommunistisk, men demokratisk. I Danmark er vi derimod igang med at aflive den selvsamme model og istedet indføre den kommunistiske model, hvor staten dikterer hvordan tingene skal være.

Hvor staten – som en anden Corydon og Vestager – bestemmer i en grad, så det er ligemeget, hvad den enkelte medarbejder eller fagforening mener og kan argumentere for. For uanset hvad, så har staten – som Corydon og Vestager har det i øjeblikket – en plan, og det er sådan, at det bliver.

Så jo, vi har skam en rød regering i Danmark. Men det er ikke en rød regering under de faner, vi kender fra 1. maj i Fælledparken.

Det er en regering, der samles under de røde faner, som man ellers forlængst har begravet østpå. Røde faner med segl og hammer på.

Dét har Danmark bare ikke opdaget endnu.

Skrevet af: Virginia Høhling, polsk født og pædagog