Må man nappe et jordbær i supermarkedet?

I en verden hvor klodens mægtigste mand, USA´s præsident Trump, kan lyve efter behag, og hvor uligheden bare vokser, samtidig med at terrorangrebene bliver flere og flere, kan man synes, at det er småt at bekymre sig om et stjålet jordbær. Men alting starter som bekendt i det små.

Historien er denne: For et par timer siden var jeg nede i mit lokale supermarked. Her stod jeg og kiggede på de mange fristende bakker med jordbær for at se hvilken, som jeg helst ville have. Mens jeg således stod der og prøvede at spotte bakken med de mest røde jordbær, kom en dame sidst i 50´erne gående og stillede sig på den anden side af jordbærbakkerne. Hun var i øvrigt det, som man kalder en fin dame med nederdel og skjortebluse og guldhalskæde med ditto øreringe.

Så tro mod fordommene om sådan nogle pæne, ældre damer blev jeg derfor også mere end overrasket, da hendes hånd skød frem og nappede et jordbær, som hun straks puttede i munden – uden i øvrigt at gøre mine til samtidig at tage bakken. Men hun skulle ikke slippe, syntes jeg.

Så jeg sagde: Nå, så ved du da, hvilken bakke du skal have.

Men hun svarede: Njaaa, jeg skulle bare lige smage et enkelt jordbær. 

Dertil sagde jeg: Det du´r jo ikke, så får den, der køber bakken jo mindre og ikke den mængde, som vedkommende betaler for.

Så snerpede hun sammen og sagde med spids stemme: Nå, men så tager jeg bakken – hvorpå hun tog bakken ved siden af.

Det skulle hun ikke slippe afsted med heller, mente jeg og pegede på den bakke, hvorfra hun havde taget det største og saftigste jordbær, mens jeg sagde: Nej, det var den bakke dér.

Det vidste hun godt. For hun protesterede ikke, men tog et jordbær fra hendes egen bakke og lagde over, hvorpå hun gik, men jeg stod tilbage og tænkte: Sådan et jordbær er jo bare en lille ting – og så alligevel. For alting starter i det små, og hvis først vi accepterer, at man godt kan tage et ekstra jordbær i supermarkedet eller andre af den slags småting, så er vi allerede inde på en moralsk glidebane.

For nej, man må ikke tage noget, som ikke er ens eget – ligesom at man ikke må køre over for rødt, smugle ulovlige varer over grænserne og alt muligt andet, som vi har det så let ved at gøre, for det betyder jo ikke noget, det er så lidt, lyder vores egen argumentation overfor os selv. Men hvis vi skal gøre os håb om en bedre verden, må vi starte med den moralske oprustning i vores egen hverdag – her og nu, hver og én.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske bær: Jordbær

Danmarksbloggen starter i dag sin anden sommerserie, som løber i syv uger, og som skal handle om bær. Og hvad er vel mere naturligt end at starte med jordbærret, der også har sin højsæson netop nu?

Jordbær

Intet bær er så elsket i Danmark som det søde, røde jordbær, der for næsten alle danskere er synonymt med sommer, sol og lange, lyse dage. Danmarksbloggen skrev også om det sidste år. Læs mere her: http://danmarksbloggen.dk/?p=1623

I gamle dage – og det er i denne sammenhæng ikke længere end cirka 30 år siden – var det normalt udelukkende at kunne købe jordbær i ganske få uger om året. Men nye sorter, drivhuse osv har betydet, at jordbærsæsonen er forlænget, så den nu starter omkring Grundlovsdag d. 5. juni og ofte løber indtil starten af august – for de danske jordbær vel at mærke.

For udenlandske jordbær kan man få året rundt, men de smager nu ikke ligeså meget af sol og sommer, er de fleste danskere enige om.

Jordbær vokser i planter tæt på jorden og er faktisk en urt med trekoblede blade, hvis frugt, altså bærret, består af en mængde nødder placeret på en saftig blomsterbund.

Jordbær spises selvsagt ad libitum eller sammen med mælk/fløde – men er også anvendt i grød, saft, kager, desserter og meget mere.

Den første dyrkning af de røde bær i Danmark antages at være foregået i slutningen af 1300-tallet, men først i slutningen af 1500-tallet blev jordbærret lidt mere udbredt – i hvert fald i overklassen.

I 1595 skal en last jordbær således være sendt fra Mecklenburg i Nordtyskland til Nykøbing Slot på Falster, og få år senere besluttede Christian d. 4.´s dronning Anna Cathrine, at 173 potter jordbær fra hendes slotshave skulle bruges til at lave jordbærsnaps.

Men der skulle alligevel gå næsten yderligere 150 år, før en egentlig dyrkning og handel med jordbær tog fart i 1730´erne.

På verdensplan findes der i dag i alt cirka 2000 jordbærsorter – og i Danmark cirka 200.

Sorterer man de typiske jordbærsorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Tidlig: Zefyr, Honeoye og Dybdahl

Middel: Korona, Polka, Elsanta, Kent, Sengana og Kimberly

Sen: Dania og Symphony

Meget sen: Florence og Pandora

Spis, spis, spis …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Jordbær-reminder

I denne yndige og frydefulde sommertid iler Danmarksbloggen med en jordbær-reminder.

For det er vigtigt at huske at få masser af de søde, røde jordbær, som der er så mange af i disse uger.

For jordbær skal nydes og spises: Ad-libitum fra bakken, sammen med mælk eller fløde i en dyb tallerken, skåret ud i skiver og drysset med sukker på hvidt brød som jordbærmadder, blandet sammen med marengs, flødeskum og vanillesukker som eton mess, og hvad man ellers kan finde på.

Jordbær er pragtfulde, og sommertid er jordbærtid. Skøn, skøn jordbærtid.

Og når der spises jordbær, så samles der sol, lys og sommer, så lagrer vi kraft og saft til at tære af i den kolde tid. Og dét har vi brug for.

Især når vi husker at nyde jordbærrene og dét Danmark, der er allerskønnest her i  de lange, lyse dage og de korte, lyse nætter.

Så spis (en masse) jordbær.

Carpe diem, grib dagen, sagde romerne. De havde ret.

Grib sommerdagen, gør den og Danmark til en oase af varme, lys og kærlighed for alle, der møder dig – og alle de andre, der vælger de søde jordbær og glæden og kærligheden til fremfor de sure rønnebær, mismodet og misundelsen.

For vi er altfor gode til her til lands at fokusere på efterårets mørke, kulde og regn, på de sure rønnebær, mismodet og misundelsen – på griskheden og grådigheden.

Lad os istedet lære at være gavmilde og at nyde sommerens lys, varme og sol, de søde jordbær, glæden og kærligheden, når de er der – og tænke med taknemmelighed på det hele om efteråret, drømme om det om vinteren og glæde os om foråret til det altsammen kommer igen.

Til det bliver sommer igen – jordbær igen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Sommerforelsket i de danske, røde jordbær

Jordbær. Bare navnet signalerer sommer og sol, og idylliske billeder kommer på nethinden:

Et træbord i en blomstrende, grøn sommerhave med glade, leende mennesker omkring det, der sidder og nyder hinandens selskab, mens de spiser jordbær af libitum fra den store skål, der står midt på bordet, så alle har let ved at nå.

En glad, lille gut eller gutinde, der trasker rundt på bare tæer i et solbeskinnet jordbærbed og er helt rød om munden af farve fra de gode bær.

Den rosa farve, som mælken/fløden får, når man spiser jordbær med mælk – eller måske fløde, hvis man foretrækker det 🙂

Alle danskere har et forhold til jordbær, især de danske jordbær – og for de flestes vedkommende er der tale om en akut sommerforelskelse, som rammer hver eneste sommer, når de danske jordbær kommer – og som vi nyder sålænge, at der er danske jordbær at få. For danske jordbær smager bare bedst – synes vi i Danmark.

Men hvor længe har jordbærret egentlig været i Danmark? Danmarksbloggen har fundet ud af det.

Jordbærret har såmænd ikke været her længere end små 300 år – og formentlig for alvor kun siden de danske jordbæravlere i 1800-tallet selv begyndte at udvikle nye jordbær-sorter. Der er altså tale om en relativ ny spise.

Men som med juletræet, der også kom i 1800-tallet, slog også jordbærret hurtigt an. Og i dag er det svært at forestille sig en dansk sommer uden masser af de røde, skønne jordbær.

Danske jordbæravlere producerer også 6.000 tons af røde, danske jordbær hver eneste sommer.

Så bare spis løs derude. For nu er det jordbærtid. Nu er det sommer. Den varme, velsignede sommer, som vores eventyrdigter H. C. Andersen skrev det i “Snedronningen”.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk