Valentin handler (også) om at være en samfundsrebel – og om den farlige kristendom

Hjerter, chokolade og blomster – i morgen d. 14. februar er det Valentins dag, som også i Danmark er ved at blive en dag, der handler om forbrug og købekraft.

Historisk set er det selvfølgelig helt forkert.

Valentins dag handler nemlig om kærlighedens kraft, om uselvisk kærlighed, om den kristne præst ved navn Valentin, der i Rom under kristenforfølgelserne i de første århundreder gemte kristne og ikke mindst viede forelskede unge mennesker til hinanden, selvom kejseren havde forbudt ægteskaber. Kejseren skulle nemlig bruge soldater – masser af soldater – til sine krige, og han kunne kun tvangsudskrive de ugifte.

Men Valentin var ligeglad – han viede på livet løs, indtil han blev fanget og sat i fængsel. Dér helbredte han fangevogterens blinde datter – og de to unge forelskede sig så meget, at Valentin på hans henrettelsesdag – d. 14. februar – skrev et glødende kærlighedsbrev til hende underskrevet Din Valentin.

Valentin var altså en samfundsrebel – en mand, der fulgte sit hjerte og gerne vendte tingene på hovedet. Sådan en mand var Jesus også med sine lignelser og sine gerninger.

Det er også derfor, at kristendommen i dens budskab og kerne er revolutionerende og farlig for magten og for de mennesker, der tror, at magt, anseelse og penge betyder noget som helst.

For den kristne må følge hjertets lov. Den lov, der uagtet magtens forsøg på kontrol og undertrykkelse, altid siger: ELSK DIN NÆSTE SOM DIG SELV.

Altså: Del dine goder med andre, vær solidarisk og rummelig. Tanker, som er så stik imod både det liberale og det højrenationalistiske livssyn, der florerer så alt for meget i Danmark i øjeblikket.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Mariager: Heksejagt på lesbisk par – og deres børn

Danmarksbloggen beskæftiger sig af princip ikke med personsager – men ingen regler uden undtagelse.

For sagen i Mariager med chikanen af det lesbiske par har nu taget en drejning, så det nærmer sig noget, der minder om en ondskabsfuld heksejagt på ikke kun parret, men også parrets børn.

I børnehaven hænger der ved hvert barns skab en seddel med forældrenes navne. Her var Tulle Krøyers navn streget ud og istedet var der tegnet et kors. Læs mere her:
http://www.bt.dk/danmark/nu-rammer-chikanen-barnet-boernefamilie-fandt-uhyggelig-tegning-paa-barnets-skab-i

Den slags er mere end chikane – det er faktisk direkte ondt og burde meldes til politiet. For den skyldige skulle i dén grad findes og stilles til ansvar.

Ja, det skulle alle, der har chikaneret familien i Mariager med anonyme breve, madaffald i haven, lort på vinduerne og de andre overgreb, som nogle har gjort i den lille by, der ellers markedsfører sig som rosernes by.

Men de roser lugter meget grimt …

Det lesbiske par har også valgt at flytte. Se mere her:
http://amtsavisen.dk/mariagerfjord/nu-flytter-de-fra-mariager

Noget som Danmarksbloggen sagtens kan følge på det personlige plan.

For på det overordnede plan er det ærgerligt, at snæversynetheden og den religiøse fundamentalisme – her i dens kristne form vel at mærke – får lov til at sejre.

Men Danmarksbloggen forstår Tulle Krøyer, hendes kone og deres børn. For dem er det deres liv og hverdag, som det drejer sig om – og ingen kan trives med at bo omgivet af så meget had og intolerance, som de har gjort det i Mariager.

Danmarksbloggen ønsker derfor familien held og lykke videre frem – og håber, at de må finde et sted at bo, hvor menneskene lever i 2014 …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Valentinsdag og de “danske” skikke

Roser, chokoladeæsker og røde hjerter.

Valentinsdag er i dag d. 14. februar, men dagen er aldrig rigtig slået igennem her til lands. Heller ikke selvom de handlende, og især blomsterhandlerne, i årevis har prøvet at få forelskede med på bølgen.

Dagen er for kommerciel. Den er amerikansk, lyder kritikken.

Men at den er amerikansk er ikke et validt modargument. Ikke når vi glad og gerne har importeret såvel Halloween om efteråret som bryllupsskikke som det blå strømpebånd og den store bryllupskage.

For det at vi kun accepterer nogle skikke fra USA, men ikke andre, giver faktisk ligeså lidt mening som at sige, at vi kun vil holde fast i de skikke, der oprindeligt var danske. I så fald er der ikke ret mange tilbage året rundt.

Juletræet, julekalenderen og adventskransen kom fra Tyskland.
Fyrværkeriet fra Kina.
Påskeæggene fra den ortodokse kristendom, der oprindelig havde sæde i lande som Syrien og Palæstina – og senere Tyrkiet og Grækenland, hvor den er endnu.
Skt. Hans-bålet er fra Tyskland – eller måske Østrig.

Ja, faktisk er det kun hvedeknopperne til St. Bededag, som er ærkedanske – og så det at se solen danse til pinse. Det sidste skyldes så en fejl, da solen faktisk danser til påske af glæde over, at Jesus er opstanden, hvad man også er enige om i alle andre lande. Men i Danmark fik en eller anden den idé at lave det med den dansende sol om til pinse, for der er vejret bedre(!).

Går vi helt tilbage til vikingerne, var der også noget med at drikke jul … altså nedsvælge enorme mængder mjød ved juletid. Den tradition har vi stadigvæk ved juletid – og resten af året med, kan man hævde.

Så altså: Ærkedanske traditioner er noget med friskbagte hvedeboller om foråret og masser af alkohol året rundt. Og med det in mente kan man jo godt forstå, at det er besværligt at indføre noget med romantik, røde roser og hjerter lavet af chokolade.

Men sådan behøver det ikke at være. Mennesket kan godt lide traditioner – og at fejre vores kærlighed til hinanden er da både en smuk og livsbekræftende ting. Det er så op til den enkelte om det gøres med blomster, chokolade eller bamser – eller blot et kram og et kys.

Man kan også sætte ord på den kærlighed, som man føler ved at skrive et brev til sin elskede. Sådan startede traditionen helt tilbage i Rom i de første århundreder efter Kristi Fødsel, hvor den unge præst Valentin viede de unge mennesker til hinanden i en tid, hvor ægteskab var forbudt, da kejseren skulle bruge de unge mænd som soldater. Valentin blev selvfølgelig opdaget og anholdt – og mens han ventede på sin henrettelse, forelskede han sig i fangevogterens datter, som han skrev et smukt brev til på sin dødsdag d. 14. februar underskrevet Din Valentin

Så smukt startede Valentins-tradtionen. Det handler altsammen om kærlighed.

Glædelig Valentin …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kandidatens weekend: Røde pølser og røde roser

Danmarksbloggen følger formand for Socialdemokraterne i Vordingborg Lise Lotte Møller op til kommunalvalget, hvor hun skal bruge omkring 250 personlige stemmer for at være nogenlunde sikker på at få en plads i Vordingborg kommunes kommunalbestyrelse.

Så hvad har hun lavet i den forløbne uge for at udbrede kendskabet til sig selv? Og hvad står på programmet i weekenden?

Danmarksbloggen har interviewet Lise Lotte Møller.

Hvad har du lavet i den forløbne uge – rent valgmæssigt?
“Mandag var jeg på Christiansborg til ARU-møde (ARU står for arbejdsudvalg i Regionen). Der er jo også valg til regionen 19. november, og som formand for socialdemokraterne i Vordingborg er det min opgave at få vores kandidat Peter Madsen valgt.”

“Tirsdag havde vi valgmøde i Bårse med alle partier, der stiller op. Desværre var der ikke ret mange almindelige vælgere. Det var mest partikammerater og så pressen, som var der. Jeg fik også sendt en pressemeddelelse ud om, at vi skal have borgermøde på mandag d. 11. november, hvor vi får besøg af justitsminister Morten Bødskov. Emnet er: Rockerne ud af Vordingborg.”

“Onsdag havde jeg travlt med både mit almindelige arbejde og med kursus på skolen. Men facebook og hjemmeside fik som altid det daglige tjek.”

“Torsdag blev lidt anderledes end forventet. Først var der LA´s udmelding om fri hash i Vordingborg. Det affødte interview med Danmarksbloggen, en del mails og meget mere. Så skulle jeg have været på et kursus, hvor jeg skulle deltage som kandidat. Men noget må være gået galt. For da jeg kom, var der ikke nogen – og jeg var et sted uden mobildækning, hvilket er et problem, som vi kæmper med mange steder i kommunen. Så jeg kunne ikke få fat på nogen, men kørte i stedet de 45 km hjem igen.”

“Fredag var jeg så i Rødovre og hente flere valgplakater samt forbi blomsterhandleren for at hente mine roser, som jeg skal bruge, når jeg i weekenden skal ud og banke på dørene i Vordingborg kommune.”

Hvad skal du lave i weekenden?
“Ja, der skal hænges valgplakater op og deles roser ud og stemmes dørklokker. Lørdag er vi også på Torvet i Stege kl. 11-13, hvor alle kan komme forbi og få en rød pølse og en snak.”

Hvordan bliver du modtaget, når du ringer på og giver en rose?
“Meget venligt. Folk er så glade og positive. Og hvis alle stemmer, som de siger, så kommer vi ind med 90% af stemmerne.”

Hvad spørger folk om, når du møder dem personligt?
“De spørger om rådhuset og skolerne. Vedr. rådhuset så skal vi have den bedste og billigste løsning, og hvis det er at bygge nyt, så må vi gøre det, er meldingen. Angående skolerne, så er det inklusionen, som der debatteres. Inklusionen er nemlig et problem en del steder, og det skal vi afhjælpe. Der er en seriøs evaluering i gang, og den afventer vi svar på. For ting tager tid, også en implementering af en ny skolestruktur.  Også selvom vi i Vordingborg er så heldige, at vi er over halvvejs i forhold til den nye skolereform.”

Hvilke tilbagemeldinger får du på de sociale medier?
Folk er flittige til at skrive, og langt det meste af responsen er positive svar og meldinger.”

Har socialdemokraterne i Vordingborg i øvrigt en fælles valgstrategi? Eller er det hver kandidat, der kæmper for sig selv?
“Vi kører fælles valgkamp. Hver kandidat har dog muligheden for at sætte banner op på sin bopæl, reklame på bilen m.m. Men i forhold til valgplakater og annoncer kører vi fælles. Det er nemlig et fælles projekt at få Martin Leider Olsen som borgmester, og så kan vi andre gå fra dør til dør, være på gaden, skrive læserbreve eller hvad vi nu finder på.”

Hvordan forholder man sig så til de sociale medier i partiet?
“Jeg selv og næsten alle mine medkandidater bruger Facebook og ikke noget andet – men det er vi så også gode til!”

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk