Mariager: Heksejagt på lesbisk par – og deres børn

Danmarksbloggen beskæftiger sig af princip ikke med personsager – men ingen regler uden undtagelse.

For sagen i Mariager med chikanen af det lesbiske par har nu taget en drejning, så det nærmer sig noget, der minder om en ondskabsfuld heksejagt på ikke kun parret, men også parrets børn.

I børnehaven hænger der ved hvert barns skab en seddel med forældrenes navne. Her var Tulle Krøyers navn streget ud og istedet var der tegnet et kors. Læs mere her:
http://www.bt.dk/danmark/nu-rammer-chikanen-barnet-boernefamilie-fandt-uhyggelig-tegning-paa-barnets-skab-i

Den slags er mere end chikane – det er faktisk direkte ondt og burde meldes til politiet. For den skyldige skulle i dén grad findes og stilles til ansvar.

Ja, det skulle alle, der har chikaneret familien i Mariager med anonyme breve, madaffald i haven, lort på vinduerne og de andre overgreb, som nogle har gjort i den lille by, der ellers markedsfører sig som rosernes by.

Men de roser lugter meget grimt …

Det lesbiske par har også valgt at flytte. Se mere her:
http://amtsavisen.dk/mariagerfjord/nu-flytter-de-fra-mariager

Noget som Danmarksbloggen sagtens kan følge på det personlige plan.

For på det overordnede plan er det ærgerligt, at snæversynetheden og den religiøse fundamentalisme – her i dens kristne form vel at mærke – får lov til at sejre.

Men Danmarksbloggen forstår Tulle Krøyer, hendes kone og deres børn. For dem er det deres liv og hverdag, som det drejer sig om – og ingen kan trives med at bo omgivet af så meget had og intolerance, som de har gjort det i Mariager.

Danmarksbloggen ønsker derfor familien held og lykke videre frem – og håber, at de må finde et sted at bo, hvor menneskene lever i 2014 …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

3 tanker om "Mariager: Heksejagt på lesbisk par – og deres børn"

  1. Altså det er afskyeligt at man forfølger uskyldige mennesker. At være lesbisk er ligeså normalt som alt muligt andet

  2. Hej Dorte. Har fulgt denne sag fra starten i medierne og dermed også fundet din kommentar. Sagen er meget speget og trådene er svært gennemskuelige. Medierne er i ekstrem grad gået totalt ukritisk til værks i dækningen. Vedr. emnet ‘kors på barnets skab’: Jeg kan oplyse, at det omtalte ‘kors’ ikke var et et sådant, men et kryds sat af en medarbejder i børnehaven. Krydset – også sat på andre skabe – markerede, hvilke skabe medarbejderen ikke havde nået at sætte nye laminerede navneskilte på! De gamle navnesignaturer var streget ud med et … kryds! Den pågældende medarbejder har ingen relation til hverken religiøse (pinsekirken) eller andre grupperinger i byen. Og således kan en enkelt fjer blive til utallige høns eller haner. Medierne købte ihvertfald historien! Den pågældende medarbejder var chokeret. Hun har været i børnehaven i 17 år og er vellidt af både børn og forældre. Og det er jo en ganske anden historie, som medierne ikke fandt, det var interessant at beskæftige sig med. Jeg kan godt lide din blog. Kigger regelmæssigt på den. Krøyerhistorien er imidlertid så speget, at den ikke umiddelbart kan indplaceres som en ‘Danmarkshistorie’. Du vil høre nærmere senere. Mvh Claus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *