Danmarksbloggen havde indtil i år ikke misset en eneste Pride.
En eller flere gange i løbet af Pride-ugen kunne man være stensikker på, at undertegnede var at finde på Pride Square eller nogen af de andre steder, hvor regnbuen holdes i hævd.
MEN i år har Corona sat en stopper for det. I år hedder det feber og isolation fremfor regnbuer.
Så ingen reportager, ingen personlige historier, ingenting.
Eller jo. En vigtig opfordring til de af os, der som undertegnede er ciskønnede og heteroseksuelle, og derfor tilhører det kæmpestore flertal:
LAD OS TAGE VARE PÅ MINDRETALLENE, BESKYTTE DEM, STÅ OP FOR DEM OG TALE DERES SAG
Vi er de fleste, og derfor har vi også et særligt ansvar, en særlig forpligtelse. For i modsætning til mange LBGTQI+ – personer, så skal vi aldrig forklare os, aldrig forsvare os, og vi bliver aldrig fordømt – eller fysisk forulempet, bare fordi vi er dem, som vi er.
Det gør mange LGBTQI+ – personer til gengæld, og det er totalt uacceptabelt.
Vi skal alle være her – som vi er.
Derfor skal vi også passe på hinanden – og vi skal særligt passe på dem, som angribes af indskrænkede mennesker, som mener, at de kan dømme og endda forfølge dem, som ikke passer ned i en klaustrofobisk firkantet cis- og heteroseksuel forståelse af verden.
For verden er så meget mere, og mennesker fås i så mange varianter. En hel regnbue – og så lidt til.
Så åbn øjnene og se: Verden er stor og smuk og skøn – og der findes et hav af kønsopfattelser og af seksualiteter. Og med en smule rummelighed kunne livet være så såre dejligt for os alle sammen.
God Pride.
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk