Lunds Domkirke 900 år

I dag d. 30. juni skete der for præcis 900 år siden noget spændende i Lund i Skåne, som dengang var dansk.

Her blev alteret i den første katedral bygget af sten i Norden indviet. Dermed blev Lunds Domkirke et sted, hvor man kunne afholde messer, uddele nadver og hvorfra reel kirkemagt udgik. For nu var Norden sit eget bispedømme – med basis i Lunds Domkirke, som var bygget af danskerne og dansk kirke i mere end 500 år.

Alteret fra dengang findes endnu nede i krypten i Lunds Domkirke – eller Lunds Domkyrka, som kirken har heddet i de snart 400 år, som den svenske besættelse af Skåne, Halland og Blekinge indtil videre har varet.

Men i dag er en festdag. I dag fejrer vi, at det – næsten – er et svimlende årtusinde siden, at Norden fik sin første katedral: Lunds Domkirke, som i de første århundreder var katolsk, inden den blev evangelisk-luthersk, hvad domkirken så har været siden, uanset om den har været dansk eller svensk.

For nok er den danske og den svenske kirke to forskellige – og selvstændige – kirkesamfund, men vi har et fælles trosgrundlag – nemlig det evangelisk-lutherske. Dvs. vi er kristne på samme måde.

Der er så forskelle i vores liturgi – dvs. den måde, som vi holder gudstjeneste på, samt i den måde, som vi indretter kirken på. Her har svenskerne beholdt meget af det katolske arvegods som fx at bære Biblen ind i procession efter et kors i begyndelsen af gudstjenesten, hvor vi i Danmark ikke kunne komme af med alt katolsk hurtigt nok.

Det hænger sammen med de to reformationskonger – Christian d. 3 i Danmark og Gustav Vasa i Sverige.

Danske Christian d. 3 var så overbevist en lutheraner, at han som hertug i Sønderjylland egenhændigt indførte reformationen i Haderslev mere end 15 år før end resten af Danmark – som skulle igennem en borgerkrig, før det skete. Svenske Gustav Vasa derimod var en glad katolik, men som lutheransk fyrste kunne han selv bestemme det hele – fremfor at skulle høre på og også indimellem rette sig efter paven i Rom, så derfor blev reformationen indført i Sverige i forlængelsen af det, som svenskerne kalder befrielsen fra Danmark.

De forskelle kan ses endnu. I Lunds Domkirke fylder jomfru Maria fx stadig oppe i kirkens venstre side, hvor hendes alter også står i katolske kirker, men som i Lunds Domkirke er det smukkeste kapel med en statue af jomfru Maria med Jesusbarnet, en bog man kan skrive bønner og tanker i, en lysglobe og en døbefont.

Der er også en lysglobe i kirkens nedre højre hjørne sammen med modellen af domkirken, så blinde også kan se den via følesansen – samt en stor bamse, som man kan kramme, uanset om man er barn eller voksen. Dén bamse slides som regel op på et par år, så der er mange, som har brug for et bamsekram.

Der er også ting, som ikke slides op. Lunds Domkirke byder nemlig på et astronomisk ur fra middelalderen, som to gange om dagen viser et lille spil med jomfru Maria, Jesusbarnet og de tre vise mænd – og endda med musik til. Det er spøjst at se – og ganske mageløst, at de kunne lave det dengang.

Og oppe ved alteret står kirkens skytshelgen Skt. Laurentius eller på nordisk Den Hellige Lars. Det er ham, som blev lagt på en rist, og ristet til døde over en svag ild, men som undervejs bad om at blive vendt, så han kunne blive ligeligt ristet på alle sider. Så der er også humor i den store stenkatedral, hvor lyset kommer ind gennem de store vinduer i selve kirken – og gennem små vinduer nede i krypten.

Hernede, hvor man kan se det nu 900-årige gamle alter, men også jætten Finn, der klamrer sig fast til en søjle. Jætten prøvede nemlig at rive domkirken ned, da han som alle underjordiske ikke brød sig om lyden af kristne kirkeklokker. For slet ikke at tale om at jættan blev snydt af kirkens første præst til at hjælpe med at bygge domkirken. Det er en længere historie, hvor præsten satte sine øjne på spil, og det var lige ved at gå galt. Men kun lige. Mennesket vinder som regel over de underjordiske i folketroen – og Finn blev så gal, at han glemte at tage sig i agt. Så han blev ramt af solens stråler en tidlig morgen, og så fryser en jætte til sten.  

Ja, og oppe i kirken igen kan man indimellem se Dannebrog stå oppe i højre side sammen med den enorme lysestage. Vores flag kalder svenskerne så for Dannebrogen, hvilket er en stor fejl. Men det får være. For Lunds Domkirke er et overflødighedshorn af oplevelser – og kan kun anbefales at besøge – eller genbesøge.

Måske i den sommerferie, som kommer for alvor nu. Danmarksbloggen skal i hvert fald et smut over Øresund for at gense domkirken for måske 20´ende gang. Dén kan noget.

Danmarksbloggen vil også ønske alle en rigtig god sommer. Vi ses til august.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Reformation: Katharina Luthers teser

I går skrev Danmarksbloggen om hr. Luthers nu 500 år gamle teser.

Men Luther havde også en hustru – en bemærkelsesværdig kvinde, som var med ham oppe i Lutherstube, når der blev diskuteret teologi, og som havde en stor og direkte indflydelse på ham og hans tanker – og dermed på reformationen.

Hendes navn var Katharina von Bora, og hun var oprindeligt en nonne, der inspireret af Luthers tanker var løbet bort fra klostret, hvilket var en risikabel affære. For ingen måtte hjælpe en bortløben nonne, men det gjorde Luther og hans venner nu alligevel, da de støttede både Katharina og hendes veninder. Men Katharina var mere end en nonne og verdens første præstekone. Hun var også en dygtig forretningskvinde, en god mor og meget mere. Hun var en kæmpende gigant – en fantastisk kvinde.

Igennem det sidste år har Anette Jahn og Tine K. Skau turneret med forestillingen ”Katharina Luther – Munkens Brud” om netop hende. Og forestillingen kan endnu nås at ses enkelte steder – i aften, selveste reformationsaftenen, i Vor Frelsers Kirke i København, hvor Katharina skal stå på den samme prædikestol, som Grundtvig gjorde det, da kristendommen fejrede 1000 års jubilæum i Danmark.

Dengang læste dansk åndslivs kæmpe sin nye salme ”Den signede dag” højt for menigheden, og derpå blev han fyret. For biskoppen havde dømt salmen ude som ugudelig. Den salme ”Den signede dag” som i dag er en af de mest sungne og elskede i folkekirken. Så det er en gammel kampplads, som Katharina i skikkelse af Anette Jahn skal betræde i dag, hvor det endda er forestilling nr. 100.

Se mere her: https://www.facebook.com/events/157464458180946/?acontext=%7B%22action_history%22%3A%22[%7B%5C%22surface%5C%22%3A%5C%22page%5C%22%2C%5C%22mechanism%5C%22%3A%5C%22page_upcoming_events_card%5C%22%2C%5C%22extra_data%5C%22%3A[]%7D]%22%2C%22has_source%22%3Atrue%7D

Og her: https://maale-fortaelleteater.clients.ubivox.com/archive/810097/#.WfMHt8wwWCM.facebook

Og her Danmarksbloggens anmeldelse af forestillingen: http://danmarksbloggen.dk/?p=9068

Men reformationsårets bedste forestilling må ses en gang til, så Danmarksbloggen kommer i Vor Frelsers Kirke og glæder sig – og vil herefter give ordet til Katharina aka Anette Jahn, der har skrevet KATHARINA LUTHERS TESER, som handler om kvinder, mænd, børn, kunst, dans, musik, fortællinger, fællesskab – og glæden ved at leve et liv med både sind og krop:

Katharina Luthers teser:

  1. Det er på høje tid, at I befrugter det mandlige med det kvindelige. Det var det, som Jesus gjorde. Han ophøjede barnet og kvinden, han lyttede til sin mor Maria, og han gjorde sig selv til tjener af folket. Jeg var også tjener. Først som nonne og siden som den, der sørgede for rammerne for Luthers reformation. I klosteret arbejde jeg med de helbredende urter i haven og passede de syge. I mit ægteskab stod jeg for alt det praktiske arbejde, så vi hver dag kunne bespise børn og plejebørn, studenter, professorer, Luthers venner og tilhængere samt alle vore andre gæster. Det krævede en stor husholdning, og min ægtemand var ludfattig, da vi giftede os. Jeg byggede det hele op fra grunden og stod også for regnskaberne.
    I har ophøjet Luthers teoretiske arbejde, mens I har nedgjort mit praktiske arbejde. Og I har ignoreret, at ånden findes lige så meget i det praktiske som i det teoretiske arbejde. I kan ikke finde en hustru, som er mere stolt af sin ægtemands gerning end  jeg. Men I har glemt, at Luther også var stolt af min gerning. Tanken og kroppen befrugtede hinanden i vores ægteskab. Lad det også befrugte jeres tid.
  2. I har gennem 2000 år foret kirken med patriarkalsk tankegang. Fra gulv til loft. Og det er ikke bare i selve rummet. Hele jeres kultur er formet af dette verdensbillede. Nu er det ved at sprække. Se bare på den amerikanske præsident. Det er mit ønske, at hvis denne kultur skal gå under, så er det for at give plads til et nyt verdensbillede, hvor der er mere balance mellem det mandlige og det kvindelige. Hvor I både vil høre Luthers og Katharinas teser.
  3. I skal igen lytte til jomfru Marias stemme. I som endnu ikke har hentet de smukt udskårne træfigurer af Maria med barnet op fra jeres fugtige kældre, genindsæt dem i jeres kirkerum. Og I som har sat dem tilbage, lad dem ikke bare pynte som historiske kunstværker. Brug dem. Sæt jer ved dem og mærk stilheden. Lad hende fylde jeres hjerter. Både mænd og kvinder har brug for at lytte til en kvindes stemme. Guds moders barmhjertige og milde stemme.
  4. Opløft jeres udstødte kvinder. Jomfru Maria ved, hvad det vil sige at være en udstødt kvinde. Hun skulle have været stenet ihjel, hvis ikke Josef havde lyttet til sin drøm om, at han skulle tage hende til sig og stole på, at hun bar Guds søn. Jeg selv blev også behandlet som en udstødt kvinde, fordi jeg var bortløben nonne og var i stand til at skabe rammerne omkring Luthers reformation. Jeres historie er fuld af voldtagne kvinder, der har fået skylden. Men I skal tro så stærkt, at selv en falden kvinde som Maria kan føde Guds søn.
  5. I mødre kan finde trøst og styrke hos Jomfru Maria. Hun var mor til et barn, som hele sit liv var truet, og som led en skrækkelig død. Men hun fandt styrke til at følge ham hele vejen og være ham til støtte.
  6. Tag jer godt af jeres enker. Da Josef giftede sig med den gravide Maria, slog Josefs slægt hånden af ham. Maria blev set som en falden kvinde, og da de kommer til Josefs by Betlehem, ville hans familie ikke tage imod dem. De måtte føde i en stald. Da Maria senere blev enke, ville de stadig ikke hjælpe hende. Hun blev hjulpet af sin egen slægt. Og da jeg blev enke efter Luther var jeg også elendigt stillet. Som kvinde havde jeg ingen rettigheder, og jeg måtte kæmpe for at overleve. Min historie har fulgt Marias historie på så mange måder.
  7. Lær af kunstnerne. Hverken før eller efter reformationen har nogen kvinde været malet eller besunget oftere end Jomfru Maria. Kunsten kommer sandheden nærmest.
  8. Hver gang en kvinde ikke kan tåle, at en anden kvinde stråler ved hendes side, så træder I et skridt baglæns på den vej, der skal føre jer til ligestilling mellem kønnene. Dengang i Wittenberg fandt jeg støtte hos mine nonnesøstre, som var flygtet fra klosteret med mig, og som var blevet gift med Luthers venner og tilhængere. Uden dem havde jeg ikke klaret al den modstand, jeg fik. Også hånlig modstand fra andre kvinder. Lyt til jeres tidligere kvindelige statsministers stemme. I kvinder må ikke holde hinanden nede i misundelsens dynd, men derimod give plads til de kvinder, der vover at gå forrest.
  9. Barnet er den viseste og højeste iblandt os. Det vidste Jesus, og det trøstede mig at høre, dengang jeg følte mig alene i klosteret i en børnefjendsk verden.
  10. Fyld kirken med sang, musik og dans. Særligt glæder det mig, hver gang et barn danser de gamle fortællinger i kirkerummet, eller en baby ligger fortryllet på kirkegulvet og lytter til salmesang.
  11. Fortæl den kristne historie som mundtlige fortællinger. Det er ikke nok, at de kan læses på modersmålet. Det mundtlige sprog skal igen i højsædet. Jesus blev født ind i den jødiske tradition, hvor man dyrkede fortællingen og forstod, at det guddommelige åbenbarede sig i fortællingen. Jesus blev derfor selv den største fortæller. Og nu er det på tide, at alle børn og voksne møder bibelhistorien gennem mundtlige fortællinger og selv lære at fortælle videre.
  12. Reformationen fratog kvinder mulighed for myndighed indenfor kirkens hierarki. I var meget længe om at lade kvinder blive præster og biskopper, og det er alt for kort tid siden, at nogle biskopper i jeres land stadig accepterede, at en mandlig præst kunne fritages for at trykke en kvindelig kollega i hånden. Det skulle tage jer 500 år! Har I glemt, at kvinderne ved Jesus grav var de første til at erfare opstandelsen?
  13. Giv jer tid til fordybelse. Reformationen fratog kvinder den mulighed for kristen fordybelse, som klosteret gav nogle kvinder. I klosteret nød jeg, at min tro fik plads, at jeg havde tid til at læse biblens fortællinger og knytte mig til Jomfru Maria. Man kunne ønske sig,at den mulighed stadig kunne bevares. I lever jeres liv mere og mere på overfladen. Nogle af jer fordyber jer ganske vist i kulturelle lommer løsrevet fra jeres øvrige sociale liv. I tager på retræter, aftenkurser, pilgrimsvandringer. Jeg kunne ønske for jer, at I kunne gøre fordybelse til en del af jeres hverdag og af jeres fællesskaber.
  14. Sørg for at jeres børn kommer ud i naturen, hører fuglene, klatrer i træer, plukker blomster og lærer at passe på dyrene. I må aldrig lukke jeres børn inde, ligesom jeg blev lukket inde på mit kloster. I tror, at I lukker jeres børn ud i verden gennem deres konstante adgang til internettet, men I har glemt at sørge for deres kropslige udfoldelse. Den kropslige og praktiske erfaring skal igen i højsædet.
  15. Sørg for at jeres børn lærer at synge, spille og danse. Disse musiske udtryk hører sammen og styrker børns kropslige erfaring. I klosteret mærkede jeg ofte trangen til at danse, når jeg lyttede til mariahymner, men det var forbudt. På Sorteklosteret fik mine børn og plejebørn derfor lov til at danse. For gennem kunstnerisk skaberglæde møder jeres børn også det guddommelige.
  16. Livet er helligt. Lær jeres unge mennesker, at kærlighedslivet er helligt, og at Gud ønsker, de skal nyde det. Da jeg blev gift med Luther, var han 42 år og vidste intet om en kvinde. Ja, han vidste knap nok, at han selv havde en krop. Kroppen var for ham som et stativ, der skulle bære rundt på hans kloge hoved. Men det fik jeg rådet bod på. Vi fik jo trods alt seks børn. Forskrækkelsen for det seksuelle hærgede i historien i lange tider, men i dag dyrker I kroppen og det seksuelle som en guddom uden ånd. Som en vare I kan forbruge og kaste væk. Lær jeres unge mennesker, at kærlighedslivet er helligt. Det er helligt at føde børn, ligesom det er helligt at dyrke jorden. Det er at tage del i skabelsen.
  17. Jeres største opgave er at give Guds kærlighed videre til jeres medmennesker. I min tid i klosteret var min primære opgave at isolere mig og vende mig mod Gud. Jeg måtte ikke knytte mig til mine medsøstre, det var syndigt at føle hjemvé eller anden form for jordisk kærlighed. Min mor var død, og jeg genså ikke min far igen efter den dag, hvor han afleverede mig som 4-årig. Alligevel bevarede jeg mit kærlige minde om dem. Jeg knyttede mig til Jomfru Maria. Men det var først, da jeg fik lov til at lave medicin og pleje de syge i klosteret, at jeg igen oplevede Guds kærlighed i min hverdag.I glæder Gud, hver gang I holder den syge på panden, tager det grædende barn op på skødet, giver en skilling til den fattige, eller rækker en hånd til den udstødte.

Teserne er skrevet af antropolog, fortæller og indehaver af Maale Fortælleteater Anette Jahn – og den anden tekst af Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nogle af Luthers teser ville Dansk Folkeparti nok forbyde …

Det er næppe gået nogens næse forbi, at det i år er 500 år siden, at reformationen startede med, at Luther slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg d. 31. oktober 1517.

Se alle 95 teser her: https://www.kristendom.dk/martin-luther-og-reformationen/95teser

Der er mange gode imellem – og også nogle som virker spøjse i vor tid eller måske direkte uforståelige for en nutid, der ikke har den teologiske viden, som Luther havde det. Men det havde de fleste i hans samtid nu heller ikke. Mange af teserne handler også om døden, pavens rolle, sjælens frelse, aflad, skærsilden, forkyndelsen og evangeliet.

Der var i øvrigt mange mennesker, som ikke kunne læse dengang, så en pæn del af befolkningen i Wittenberg har kun kunnet se papiret og så denne for samtiden så mærkelige mand, der med hammer og søm på kirkedøren turde tale paven, Guds udsendte på jord, imod. Det må have virket voldsomt.

Men der er som sagt mange gode teser – ja, der er sågar nogle, som Dansk Folkeparti og Naser Khader ville kalde propaganda og venstreorienteret snak, der skulle forbydes, hvis de blev sagt i dag i en udsendelse om Danmarks historie. I Danmarksbloggens øjne er de teser ren næstekærlighed – og det som kristendommen dybest set handler om. Luthers to bedste teser kommer derfor også her:

Nr. 43. De kristne bør belæres om, at man handler bedre ved at give til den fattige eller låne ud til den trængende end ved at købe aflad.

Nr. 45. De kristne bør belæres om, at den, som ser en nødlidende og lader ham i stikken for i stedet at give penge ud til aflad, han erhverver sig ikke pavens aflad, men Guds vrede.

Så er det sagt: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig, som Jesus også siger det i Verdensdommen hos Matthæus.

Men det er altså først i morgen, at det er den rigtige reformationsdag.

Det vil Danmarksbloggen fejre med ikke hr. Luther – men FRU LUTHERS teser skrevet af Anette Jahn, der nu i mere end et år har optrådt som netop den bortløbne nonne Katharina von Bora, der blev gift med reformatoren, og som på mange måder var ligeså bemærkelsesværdig som Luther selv. Ja, måske mere bemærkelsesværdig, fordi hun i en mandsdomineret tid stod ikke bag, men ved siden af Luther.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Reformationsdag – også for kvinder

Halloween, keltisk nytår, reformationsdag – d. 31. oktober har mange navne og mange ting at mindes.

Men et er sikkert: Det er efterår – og i år er dagen d. 31. oktober endda ekstra speciel for mange heroppe i Norden, da den romersk-katolske pave for første gang i små tre årtier er på besøg. I denne omgang dog kun i Sverige, hvor pave Frans besøger Lunds Domkyrka, der i øvrigt blev bygget af danskerne, da Skåne var dansk, dengang katedralen blev skabt i 1100-tallet.

Men nu er Lund altså svensk. Og det er måske meget passende, at paven ved begyndelsen af 500-året for Luthers teser (han bankede dem op på kirkedøren i Wittenberg d. 31. oktober 1517) og dermed reformationens start besøger ikke kun Nordens første domkirke. Men også en kirke der ligesom resten af Svenska Kyrkan har bevaret meget af den katolske liturgi, selvom kirken i sit bekendelsesgrundlag er evangelisk-luthersk.

Svenska Kyrkan er derfor en god brobygger mellem en ord-fokuseret protestantisme og en følelsesladet katolicisme, som dog har det tilfælles, at de diskriminerer kvinderne. I klassisk protestantisme er jomfru Maria fx reduceret til at være en fødemaskine, mens der i de katolske kirker fx ikke er kvindelige præster. Kvinderne skal med andre ord begge steder kende deres plads.

I Svenska Kyrkan derimod må kvinderne gerne fylde, både på prædikestolen og i selve troen. Her vrimler det med både kvindelige præster og biskopper – men også med Maria-statuer og dage og andet tilegnet Maria. Det er dejligt at opleve, og det minder om, at reformationen også handlede om kvinder – og især om en kvinde: Reformatorens hustru Katharina Luther, hvis liv var både dramatisk og rørende – og som man i løbet af det næste år kan opleve i mere end 120 kirker over hele Danmark.

Danmarksbloggen kommer også med en anmeldelse, når forestillingen rammer Hovedstadsområdet. Men inden da, så læs denne reportage (skrevet af undertegnede) om premieren på den fantastiske forestilling: http://www.kristendom.dk/kristendom.dk/katharina-luther-var-paa-praedikestolen-i-haderslev-domkirke

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk