Tag-arkiv: Dorte J. Thorsen

Lucia-morgen – og Lucia-sangen på en ny måde

Udgivet den af
Svar

Det er Lucia-morgen i skrivende stund. Den morgen, hvor personer med lys i håret overalt i Sverige kommer ind i kirker, på togstationer, plejehjem, sygehuse, skoler, arbejdspladser med mere for med sang og lys i hænderne og kronen at minde os om her nu, hvor mørket ruger allermest her i Norden, at ”lyset er på vej tilbage til Jordens dale, og at solen snart igen vil komme fra en rosenrød sky”.

Det er ord, som det er værd at huske på i en tid, som er mere sort og mørk end selv i pandemiens tid. Det troede ingen af os sidste år – eller året før i 2020 – kunne ske. Men det skete.

Undertegnede oversatte og fortolkede også en af de svenske Lucia-versioner af den klassiske Lucia-sang i min julebog, som gen-udkom i en Corona-version i 2020. Se her:

Santa Lucia
Natten er sort som blæk
Her i vor stue
Solen er også væk
Skyerne true
Men på vort dørtrin står
Hvidklædt med lys i hår
Santa Lucia, Santa Lucia

Natten var kold og stum
Men nu det svinger
i alle mørke rum
sus som af vinger
For på vort dørtrin står
Hvidklædt med lys i hår
Santa Lucia, Santa Lucia

Mørket skal flygte nu
Væk fra vor stue
Det loves jeg og du
lyset vi skue
Dagen skal atter gry
opstå af rosen-sky
Santa Lucia, Santa Lucia

Melodi: Napolitansk folkevise
Tekst: Dorte J. Thorsen

For Lucia er buddet om lyset, der kommer ind i verden – og ind i vores sind. Vi har brug for dét lys.

Køb evt. min julebog her, som kan fås som e-bog til under to guldmønter: https://www.saxo.com/dk/glade-jul-ogsaa-i-en-corona-tid_dorte-j-thorsen_epub_9788740440379

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gratis læseprøve: Julemaden – og mandelgaven

Udgivet den af
Svar

En ny juletid er i gang, men det sker stadig i Corona´ens skygge. Danmarksbloggen bringer derfor på de fire adventssøndage fire uddrag af undertegnedes julebog fra 2020, som kan købes her:

https://www.saxo.com/dk/glade-jul-ogsaa-i-en-corona-tid_epub_9788740440379

Prisen er i skrivende stund beskedne 37,50. Eller det samme som en flaske rødvin eller en pose Matador-mix.

Bogen om julens traditioner og med ideer til at holde en Corona-venlig jul er tilmed en e-bog, så den ankommer til dig med det samme – og helt uden smitterisiko.

Og her 4. søndag i advent kommer altså den sidste af fire gratis læseprøver. I dag med kapitlet om julemaden og mandelgaven. For maden er vigtig til jul.

Julemaden – og mandelgaven

Nutidens danske julemenu består langt de fleste steder af en hovedret og en dessert, hvis rødder ikke går længere tilbage end slutningen af 1800-tallet.

Hovedretten i dag er enten andesteg eller/og flæskesteg med kartofler, brune kartofler, sovs og diverse tilbehør som rødkål og agurker. Samt måske kartoffelchips.

Alternativt kan julemiddagen være en kalkun eller gås, hvor sidstnævnte engang var meget mere udbredt end i dag.

For anden afløste gåsen som julemad dengang i slutningen af 1800- tallet, da komfuret blev allemandseje. For nu kunne man i den enkelte husholdning lave stegen selv fremfor at sende den til fx bageren, som man ellers synger om det i julesangen ”Sikken voldsom trængsel og alarm”, hvor man synger: Gåsen er til bageren sendt.

Men nu kunne man altså selv. Dog var ovnen i et privat køkken meget mindre, og derfor blev gåsen skiftet ud med den noget mindre og billigere and, som man endda siden midten af 1800-tallet havde måttet skyde. Fugl var det også stadigvæk, så man kastede sig glad over anden – og i dag er andesteg den mest populære julespise i Danmark.

Flæskestegen er så den ældste danske jule-ret med rødder tilbage til vikingetiden. For at slagte til jul/vintersolhverv har vi altid gjort heroppe nordpå.

Så op gennem tiderne var julespisen i Danmark grisemad som flæsk, pølser, blodpølse, skinke, finker, æbleflæsk og sylte. Altså retter som stadig findes på julebordet, nu bare til julefrokosten, der netop bugner af grisemad – samt af forskellige variationer over de sild, som vi historisk set har spist mange af gennem den lange, kolde vinter.

Grønkål – især som grønlangkål, grød og brød var også en stor del af datidens julemad.

Allerfinest var hvedekagen, som vi i dag kalder hvedebrød eller bare hvidt brød. Men dengang var hvede og sukker så fint og dyrt, at almuen kun fik det til specielle lejligheder som jul.

For til jul skal maden være både rigelig og det bedste af det bedste.

Det kan man også se i de brune kartofler, som oprindeligt intet har med kartofler at gøre. De brune kartofler er derimod almuens måde at få de kastanjer på, som borgerskabet spiste til jul i 1800-tallet, men som var for dyre for de fleste.

Så en løsning blev fundet, nemlig at genskabe udseendet ved at komme sukker udenpå kartoflerne og karamellisere dem. Og det gør danskerne stadigvæk, selvom de færreste i dag tænker på, at de brune kartofler faktisk leger kastanjer.

Desserten ligger også fast, og består af risalamande, som ofte serveres med varm kirsebærsauce.

Risalamande er risengrød, som er rørt med vanilje, hakkede mandler og flødeskum. Retten er trods sit franskklingende navn dansk – og en af de ting, som vi har helt for os selv. Danmark er også det eneste land i verden, hvor man får mandelgave.

Mandelgaven, som kan bestå af alt fra en marcipangris over et gavekort eller en æske chokolade, gives til den, som finder mandlen i risalamanden. Inden desserten serveres, bliver der under stort hemmelighedskræmmeri lagt en mandel ned i risalamanden, og rørt grundigt rundt, så ingen ved, hvor mandlen er.

Og så spises dér, mens alle holder godt øje med hinanden for at se, hvem der får mandlen, som ofte gemmes i en kind eller under tungen, inden alle er færdige med at spise. For så kan den heldige vinder stolt afsløre mandlen og indkassere mandelgaven.

Skikken med risalamande er ny. Tidligere spiste man grød af for eksempel byg eller boghvede til daglig og risengrød, når det skulle være fint. For risengrød var en stor delikatesse, da ris var en dyr importvare.

Men så ændrede situationen sig. I starten af 1900-tallet blev ris billig hverdagsmad, og så duede risengrøden jo ikke mere, når julegrøden skulle være ekstra fin. Men så fandt innovative sjæle på risalamanden, der har sit franskklingende navn fra de mandler, som sammen med flødeskummet bliver brugt.

Mandler, som man i Frankrig putter i Hellig Tre Kongers-kagen ”Galette des Rois”, hvor man også gemmer en bønne i kagen. Så selvom risalamanden ikke er fransk, er både den og mandelgaven inspireret fra Frankrig og den franske Hellig Tre Kongers-kage, hvor finderen af bønnen i kagen også får en gave.

Et sjovt kuriosum er så, at den danske kongefamilie – trods sit franske islæt – ikke spiser risalamande juleaften, men derimod den gammel-danske risengrød.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gratis læseprøve: Hold Lucia derhjemme – som svenskerne

Udgivet den af
Svar

En ny juletid er i gang, men det sker stadig i Corona´ens skygge. Danmarksbloggen bringer derfor på de fire adventssøndage fire uddrag af undertegnedes julebog fra 2020, som kan købes her:

https://www.saxo.com/dk/glade-jul-ogsaa-i-en-corona-tid_epub_9788740440379

Prisen er i skrivende stund beskedne 37,50. Eller det samme som en flaske rødvin eller en pose Matador-mix.

Bogen om julens traditioner og med ideer til at holde en Corona-venlig jul er tilmed en e-bog, så den ankommer til dig med det samme – og helt uden smitterisiko.

Og her 3. søndag i advent kommer altså den tredje af fire gratis læseprøver. I dag med kapitlet om, hvordan man kan holde Lucia på en Corona-venlig måde, og som svenskerne har gjort det altid – nemlig derhjemme. For svenskerne fejrer nemlig Lucia både ude og hjemme.

Det er Lucia-dag i morgen mandag d. 13. december.

Sidst kan man også synge med på undertegnedes nyoversættelse af den svenske vise om Santa Lucia.

Hold Lucia derhjemme – som svenskerne

Da danskerne inspireret af svenskerne begyndte at gå Lucia-optog under Besættelsen, fik vi kun den ene halvdel af den gamle svenske Lucia-tradition med, nemlig de offentlige Lucia-optog.

For vi glemte den sidste halvdel, de private Lucia-fejringer, som er mindst lige så store i Sverige. Men dem kunne vi få glæde af i Corona-tiden. De er som designede til livet i en social boble.

Konceptet er enkelt:

Lav en bakke med morgenmad. Skal det være ægte svensk, så skal der dækkes op med de specielle Lucia-boller (eller Lussekatter som bollerne lavet med safran også kaldes), brunkager, gløgg, kakao og kaffe.

Tag derpå en lyskrans/krone med lys på hovedet.

Og gå så syngende ind og væk din familie med Lucia-sang tidligt om morgenen d. 13. december.

I gamle dage var det selvfølgelig kvinderne, som stod for det, men i disse ligeretstider kan mændene lige så godt være en lysende Luciabrud.

Men uanset om man agerer Lucia, eller er den, der sidder i sengen, og hører på, at der bliver sunget om Santa Lucia, så lusser man, som det hedder på svensk.

For hyggen en svensk Lucia-morgen med varme drikke, Lucia-boller og Lucia-sang – og lys i mørket – er simpelthen så speciel, at det kræver sit helt eget ord – nemlig at lusse. Og da familiens helt egen Lucia vækker resten af huset allerede klokken 6 – eller tidligere – er der rigeligt med tid, inden man skal i skole og på arbejde.

Den svenske Lucia-tradition i dens hjemlige variant med morgenvækningen i de mørke morgentimer er som kreeret til et liv i den sociale boble i pandemiens tid.

Læg dertil lyssymbolikken, som har en psykologisk effekt, da det at se levende lys skinne i mørket giver os en følelse af håb, som vi også erfarede det sidste gang, at det var alvor i Danmark under Besættelsen, hvor vi adopterede de offentlige Lucia-optog fra Sverige.

Nu er det alvor igen – og nu kunne vi med fordel tage den private Lucia-fejring til os, og begynde at lusse. Dét er hygge, kage og lys på én og samme tid.

Skulle man ikke lige have en krone med lys, kan en lysestage eller andet sagtens gøre det. Det er lyset, som det handler om.

Dette at tænde lys i mørket, som vi også gør det med adventskransen, kalenderlyset og alt det andet, som hver jul giver os troen på lysere tider. Og hvor effekten i et Corona-år bliver mange gange større.

Svenskerne har så flere Lucia-sange, både muntre og højtidelige. De har selvfølgelig den klassiske Lucia-sang, som vi også har i Danmark – men også fx ”Stig in, Lucia, stig in”, “God morgon mitt herrskap. Här kommer Lussebrud” og ”Lusse lelle”.

I Danmark har vi kun én Lucia-sang. Det er den danske version af den klassiske Lucia-sang, som på dansk handler lige så meget om gæster, fester og ønsker, som den handler om lyset. Men det er en undervurdering af, hvad Lucia drejer sig om.

Jeg har derfor valgt at lave en ny oversættelse og fortolkning af den måske mest elskede svenske Lucia-version af den klassiske Lucia-sang. For i Sverige har man flere versioner af den klassiske Lucia-sang, men det smukkeste er den, som på svensk er skrevet af den svenske digter og lærer Arvid Rosén. Og både den og min oversættelse fokuserer på det, som Lucia drejer sig om:

At Lucia kommer som en nærmest personificeret forløsning – eller hvis man er religiøs, at Lucia stiger ind i vores mørke med bud fra Kristus, som kaldes verdens lys.

Men uanset om man er troende eller ej, så kan Lucia ses som en befrielse, så lyset kan sejre over mørket, og dagen kan gry igen, både i naturen og i menneskesindet. Så vi får troen og håbet om bedre tider tilbage.

For som bekendt er det godt at synge i skumle tider, så derfor giver det ekstra mening at istemme sangen om lysets helgeninde Santa Lucia, der døde for 1700 år siden, men stadig bringer bud på hendes egen helgendag d. 13. december:

Santa Lucia

Natten er sort som blæk
Her i vor stue
Solen er også væk
Skyggerne true
Men på vort dørtrin står
Hvidklædt med lys i hår
Santa Lucia, Santa Lucia

Natten var kold og stum
Men nu det svinger
I alle mørke rum
Sus som af vinger
For på vort dørtrin står
Hvidklædt med lys i hår
Santa Lucia, Santa Lucia

Mørket skal flygte nu
Væk fra vor stue
Det loves jeg og du
Lyset vi skue
Dagen skal atter gry
Opstå af rosen-sky
Santa Lucia, Santa Lucia

Tekst: Dorte J. Thorsen
Melodi: Folkevise fra Italien

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gratis læseprøve: Jul, jól eller yule

Udgivet den af
Svar

En ny juletid er i gang, men det sker stadig i Corona´ens skygge. Danmarksbloggen bringer derfor på de fire adventssøndage fire uddrag af undertegnedes julebog fra 2020, som kan købes her:

https://www.saxo.com/dk/glade-jul-ogsaa-i-en-corona-tid_epub_9788740440379

Prisen er i skrivende stund beskedne 37,50. Eller det samme som en flaske rødvin eller en pose Matador-mix.

Bogen om julens traditioner og med ideer til at holde en Corona-venlig jul er tilmed en e-bog, så den ankommer til dig med det samme – og helt uden smitterisiko.

Og her 2. søndag i advent kommer altså den anden af fire gratis læseprøver. I dag med kapitlet om, at det med alkohol nok er den ældste, danske juletradition – og at det hænger sammen med ordet jul:

Jul, jól eller yule

Kært barn har mange navne, således også julen, hvis gammelnordiske navn er jól eller yule, som betyder fest eller højtid.

I Danmark har man siden hedensk tid fejret jul ved midvintertide, når solen var allerlængst væk, og guderne skulle formildes, så varmen og lyset vendte tilbage. Det skete blandt andet ved store blót, hvor man hyldede de nordiske guder, ofrede dyr og indimellem mennesker – og derpå spiste og drak godt i flere dage.

En af de ældste skildringer af en dansk juletradition fra før-kristen tid stammer fra vikingetiden.

Den fortæller om, hvordan vikingerne med deres lange drikkehorn drak jul ude på havet i deres vikingeskibe i vinterkulden. Vikingerne skulle nemlig have foretrukket at være langt væk fra de varme kvindestuer, som de angiveligt følte lede ved at opholde sig i.

Om det er sandt, eller om der lå en slags manddomsprøve i at kunne klare kulden og mosten, melder historien intet om.

Men en god måde at holde vikingejul på var altså ud i vinterkulden sammen med massive mængder alkohol. Så dér blev drukket jul, og det indebar mange tønder mjød og stærkt øl, som blev indtaget over flere dage, hvor vikingerne ikke lavede andet end at drikke tæt, slås lidt for sjovt – og spise store mængder kød på deres vikingeskibe ude på de isdækkede fjorde.

Det foregik i øvrigt senere end i dag, da man indtil for cirka 1000 år siden fejrede jul – eller jól eller yule – midt i januar.

Men så kom kristendommen, som via et af historiens mest vellykkede spin udkonkurrerede både den hedenske vintersolhvervsfejring og de romerske saturnaliefester, som i forvejen lå sidst i december. Fester, hvor man fik gaver, spiste og drak godt.

Altså en fejring, der ligesom solhvervsfejringen inspirerede til måden, som vi holder jul på i dag.

Da kristendommen kom til Danmark, forsøgte de gejstlige også at få det gammelnordiske ord jul ændret til ordet kristmesse. Det var for eksempel lykkedes i England, hvor jul siden kristendommens indførelse har heddet netop Christmas.

Men den gik ikke i Danmark, hvor man holdt fast i den gode, gamle jul.

Nogle vil måske mene, at de gamle vikinge-drikke-juletraditioner også har overlevet, og trives fint i vore dage, hvor vi har J-dag, julefrokoster og andre sammenkomster, hvor det at drikke sammen – og drikke meget – er det centrale.

Skikken med at drikke sig i hegnet til jul har i hvert fald lange, historiske rødder heroppe nordpå.

Her drikker vi jul.

Måske det er derfor, at Tuborgs julebrygsreklame med Julemanden, der møder Tuborg-bilen, og hellere vil køre efter den end dele julegaver ud, er en moderne, dansk juleklassiker? Vi kan simpelthen spejle os selv og hele vores julehistorie i dén reklame.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gratis læseprøve: En anderledes jul – og et tjek af traditionerne

Udgivet den af
Svar

En ny juletid starter i dag, men det sker stadig i Corona´ens skygge. Danmarksbloggen bringer derfor på de fire adventssøndage fire uddrag af undertegnedes julebog fra 2020 “Glade jul – også i en Corona-tid”, som kan købes her:

https://www.saxo.com/dk/glade-jul-ogsaa-i-en-corona-tid_epub_9788740440379

Prisen er i skrivende stund beskedne 37,50. Eller det samme som en flaske rødvin eller en pose Matador-mix.

Bogen om julens traditioner og med ideer til at holde en Corona-venlig jul er tilmed en e-bog, så den ankommer til dig med det samme – og helt uden smitterisiko.

Og her på 1. søndag i advent kommer altså den første af fire gratis læseprøver. I dag med kapitlet om, at man godt kan holde jul på en anderledes måde:

En anderledes jul – og et tjek af traditionerne

Jul bliver det – også i en Corona-tid. Men det bliver en anderledes jul i år, hvor mange vil savne en masse traditioner og måske også familiemedlemmer og venner.

Men denne Corona-jul kan samtidig være en oplagt mulighed til at re-tænke vores skikke og måske give vores jul et nyt indhold. For den danske juletradition nummer ét, som hænger lige så tungt i de danske hjem, som dansk julemad ligger i maven, er, at danskerne holder jul på samme måde hvert år.

Og ve den, der foreslår at spise eller gøre noget andet. Det er det rene jule-forræderi, synes de fleste.

Men Corona-julen kunne være en god anledning til at give julen et grundigt relevantheds-tjek:

Hvilke traditioner holder – og hvilke er lige meget?

Er det stadig sjovt med for eksempel pakkeleg – eller er det lidt anstrengt efterhånden?

Kunne vi spise noget andet end gris og and? Noget lettere? Mere grønt?

Og måske også noget andet til dessert? Måske den engelske julekage Christmas Pudding, der er fuld af tørret frugt, krydderier og alkohol som brandy, cognac eller rom. En julekage, som også giver en oplevelse, når den serveres. For så flamberes den typisk med brandy, så blå flammer står op, og skaber stemning i den mørke stue. Kombinationen af sødt, krydret, alkohol – og ild lyder også umiddelbart som noget, der kan tiltale danskerne, der som et af de få folkeslag sætter levende lys på juletræet.

For juletræet beholder vi formentlig. Men:

Kunne juletræet blive ét, som kunne genplantes? Det talte man meget om i 2019, hvor det ikke gik helt efter planen alle steder. Men ideen om et klima-rigtigt juletræ er stadig god.

Og hvem skal pynte juletræet? Skal det altid være moderen, som det er i mange hjem – eller kan det være børnene? Eller skal man gøre det i fællesskab?

Skal vi stadig alle sammen give hinanden en julegave? Eller kunne vi skære ned på forbruget? Også for klimaets skyld.

Skal vi have mandelgave – eller ej?

Og endelig den svære: Skal man absolut være sammen med alle i ens familie, også dem, som man ellers ikke ser resten af året – og måske ikke har så meget tilfælles med?

Julen er i bund og grund ment som en tid til fred og glæde, så man kan med fordel stille sig selv spørgsmålet: Hvordan skal min juletid indrettes, så det bliver en god tid? Og så finde svarene – og indrette ens jul derefter – også efter Corona.

I en husstand med flere medlemmer skal der selvfølgelig tages hensyn og være plads til mangfoldighed og rummelighed. Det er også julens dna. Heldigvis kan man komme langt med lidt smidighed. Ikke alle behøver fx at spise det samme, og man må gerne vælge at gå tidligt hjem fra en julefrokost med svigerfamilien, mens ægtefællen bliver osv.

Nogle af de løsninger, som den enkelte person eller den enkelte familie vælger, vil muligvis vække modstand fra de mere traditionsbundne kræfter i familien, men det skal man ikke lade sig gå på af.

Verden bliver ikke den samme efter Corona-pandemien, og det behøver julen heller ikke at blive. Vi kan godt lave en ny jul – delvis i hvert fald.

Det vil i så fald heller ikke være første gang.

For julens væsen er forandring, og mange af fortidens danskere ville næppe kunne genkende nutidens jul med dens glitrende juletræer, julegaver og gløgg.

Det gælder både vikingerne, som ofrede mennesker og dyr, middelalderens religiøse mennesker med adventsfaste, midnatsmesse og lange, hvide julelys – og dem, som levede i 1700-tallets bondesamfund med hvide jule-tekstiler på væggene og halm på gulvet, som de sov i julenat, fordi de døde skulle sove i sengen.

For julen ændrer sig – og vi med den. Og højtiden kan kun blive sjovere og bedre, hvis vi tør udvise noget jule-nysgerrighed.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: “Glade jul – også i en Corona-tid”

Udgivet den af
Svar

Jeg bliver simpelthen nødt til at anbefale denne bog:

“Glade jul – også i en Corona-tid” (e-bog)

Udgivelsesdato: 2/12 2020

Forfatter: Dorte J. Thorsen

Forlag: Saxo Publish

Pris: 37,50 kr.

Jeg har netop færdiglæst “Glade jul – også i en Corona-tid”, en e-bog af Dorte J. Thorsen og er fuldstændig blown-away over den afsindige viden forfatteren har om ALLE julens aspekter. Hun kommer vidt omkring på de 132 sider, hvor man blandt andet bliver grundigt indført i julens forskellige traditioner, samt historien bag.

Vidste du, at julemanden oprindeligt stammede fra Tyrkiet, at de brunede kartofler leger kastanjer, og at nissen i virkeligheden var en meget ubehagelig fætter, man gjorde klogt i at holde sig gode venner med?

Mange af kapitlerne beskriver julens traditioner, som fx julefrokoster, gaveræs og nytårsaften og på en måde, så man udover at erhverve sig ny viden også mindes barnsdomsjulen og de faste familietraditioner. Men det bedste ved bogen er næsten, at forfatteren, som man ellers fornemmer, er meget begejstret for julekonceptet, også formår at stille spørgsmålstegn ved julen som en ren glædesfest for alle.

For hvad med de hjemløse, de fattige eller de som har mistet et familiemedlem?

Sidst, men ikke mindst indeholder bogen en inspirationsguide til en sikker corona-jul med en lang række af kreative forslag til, hvordan det kan gribes an. Og det må siges at være brugbart i denne usikre og mørke tid. I det hele taget bringes coronaen i spil gennem hele bogen, hvilket gør den yderst relevant. Både i år, men også i tiden frem.

Selvom jeg altid har holdt jul og mener at have ret godt styr på højtiden, blev jeg virkelig beriget og havde svært ved at lægge bogen fra mig. Den var så velskrevet, opfindsom og grundig, og i en sådan grad, at jeg blev nødt til at dele oplevelsen med min sjette klasse, der fik læst flere af kapitlerne højt i forbindelse med et forløb om julens historie.

Eleverne sad med store øjne og labbede detaljerne i sig, og selvom det var meget forskelligt, hvad de hæftede sig ved, var fælles for dem, at de blev nysgerrige og stillede flere spørgsmål, som vi heldigvis kunne finde svar på i bogen, der i øvrigt er meget overskueligt sat op med en udførlig indholdsfortegnelse, man kan klikke sig rundt i.

Alt i alt en super læseoplevelse, som jeg giver mine varmeste anbefalinger.

5/5 julestjerner og glædelig jul herfra.

Bogen kan købes på www.saxo.com

Skrevet af forfatter og lærer Helle Kaare Lindberg

Dorte J. Thorsen: SPIONERNES BRO

Udgivet den af
Svar

Jeg er den sidste turist i Europa, sang Lulu Ziegler for 70 år siden med adresse til dén ødelæggelse af Europa, som 2. verdenskrig betød – og til dét håb om en fælles fremtid i fred og velstand, som rejste sig af ruinerne.

I dag – mere end 70 år efter at 2. verdenskrig er slut, og snart 30 år efter, at Muren faldt i Berlin – ved vi, at virkeligheden er mere kompliceret.

Totalitære systemer, magthavere som vil magten for enhver pris, og pengemænd, som er klar til at bryde alle regler og konventioner for at maksimere profitten, findes stadigvæk – og i ligeså høj grad i dag som under 2. verdenskrig og under Den Kolde Krig.

Situationen i dag minder også mere om 30´erne end de tidligere årtier gjorde det. Stigende ulighed, politikerlede og en hel befolkningsgruppe, som er udråbt som syndebuk, er blot nogle af tegnene.

Danmarksbloggen vil derfor her op mod sommerferien bringe ferieminder fra steder og begivenheder, som så alt for let kan ske igen – ja, som er tættere på at gentage sig end vi har lyst til at tænke på.

Og jeg starter selv:

Det var i sommeren 2014, hvor jeg og min familie besøgte Berlin.

Det var mit andet besøg i den tyske hovedstad, men første gang at jeg boede ude ved Bornholmer Strasse og Bösebrücke, som var et af de steder, hvor der var grænseovergang mellem Øst- og Vestberlin under Den Kolde Krig, og som også er kendt fra mange spionfilm.

For der var mange spioner, som gik hen over broen – og de gik ikke altid tilbage igen.

Men der var også almindelige mennesker, som døde her i forsøget på at komme fra Østberlin til Vestberlin, fire blev skudt og fem døde på de togskinner, der løber under Bösebrücke. I alt ved alle vagtposter på Muren blev der skudt 138 mennesker af østtyske vagter i de år, hvor Berlinmuren eksisterede (1961-89). Dertil kommer dem, som blev dræbt af landminer, eller som druknede, når de svømmede over floden.

Læg dertil alle de mange tusinder, som levede adskilt fra deres børn, forældre, ægtefæller og søskende – og som måske aldrig nåede at gense hinanden. Det har været grufuldt.

Bornholmer Strasse og Bösebrücke skulle så også blive det første sted, hvor grænsevagten lod tusindvis af østberlinere passere dengang i 1989, hvor verden i løbet af én eneste bevæget novemberaften blev en helt anden.

Men det mærkede man nu ikke noget til små 25 år senere. Tværtimod kunne man fra vores ferielejlighed på femte sal se, hvordan biler, sporvogne, cyklister og gående i en lind strøm bevægede sig over broen døgnet rundt – og nu i begge retninger. Ja, hvis ikke man vidste bedre, kunne man tro, at der aldrig havde været en adskillelse af Berlin netop dér.

Det var egentlig meget rart – og et smukt tegn på, at livet på forunderlig vis altid går videre, og at tiden heler selv de dybeste sår, som jeg tænkte dét den aften, hvor vi ankom, og jeg stod og kunne se horisonten rundt fra vores store vinduer.

Og så alligevel. For da vi gik over Bösebrücke næste morgen, så vi skiltene og plancherne, som fortalte historien om dengang, hvor man fra vores lejlighed, som lå i det tidligere Øst-Berlin havde kunnet se over til Vest-Berlin og de mennesker – måske den nærmeste familie – som boede dér. Se derover, ja – men ikke komme derover. Ikke uden at risikere at miste livet, hvad nogen også gjorde.

Det vidste vi selvfølgelig godt i forvejen. Men at vi nu kunne se den korte – og alligevel så uovervindelige afstand, som der havde været dengang, og at vi senere selv kunne gå dér – bare sådan uden videre. Dét gjorde et stort indtryk.

Måske allermest den aften, da vi gik hjem over Bösebrücke, for da var det meget nemt at forestille sig de årtier, hvor pigtråd, soldater og en stor mur skilte Berlin – og berlinerne. For nok er såret ikke åbent og blødende mere, men der er stadig et ar, i hvert fald psykisk, og det mærker man sådan en sen sommeraften, hvor luften og atmosfæren er fuld af følelser og historier. Som har begivenhederne dengang sat et aftryk, der stadig kan mærkes.

Jeg drømmer derfor også om at være i Berlin d. 9. november – og ude ved Bornholmer Strasse og Bösebrücke sammen med alle de andre, som samles der hvert år for at mindes dén aften i 1989, hvor ikke kun en mur faldt, men hvor en kold krig sluttede, og verden blev en helt anden.

For nok forandrede verden sig igen fundamentalt d. 11. september 2001, men begivenhederne i 1989 er stadig med til at præge os og vores verden – og vores liv. Og måske mere nu end i mange år.

Lulu Ziegler spørger også i den gamle vise, om Europa kan leve efter krig? Svaret er ikke så enkelt, for det kan vi vel godt. Men indtil vi bliver bedre til at huske, så er vi dømt til at gentage fortidens fejltagelser, deriblandt også de totalitære regimer, volden og grusomhederne.

Så rejs ud i den kommende sommerferie – og se andet end sol, strand og smukke bygninger. Oplev de steder, hvor menneskeligheden led et forlis. For så har vi måske en chance fremover.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: “Glade Jul, dejlige Jul”

Udgivet den af
Svar

Må man anmelde sig egen bog? Selvfølgelig må man ikke det. Undertegnede har derfor også bedt andre med forstand på bøger, jul og kultur om at anmelde undertegnedes bog om den danske jul – og her kommer resultatet:

Klogere på julen – og med søde tegninger
”Glade Jul, dejlige Jul” er rigtig hyggelig læsning i juledagene. Bogen er meget letlæst og rummer forklaringer på alt, hvad man kan tænke sig angående jul.
Jeg blev klogere på noget, jeg vidste lidt om i forvejen og på noget, som jeg aldrig har skænket en tanke. Hvor kommer juletraditionerne egentlig fra? Og hvordan har de forandret sig? Hvor kommer julekalenderen fra? Og gaverne? Og julefrokosten? Og sangene?
Alt er beskrevet uhøjtideligt og nede på jorden. Den lille illustration af AnnaMTF, som viser Jesusbarnet i krybben og dyrene m.m., er så sød og rørende, at jeg har kigget på den igen og igen.
Beatrice Brandt, illustrator

Hyggelig at læse og lærerig
Velskrevet og rigtig hyggelig at læse. God at dele med andre som julehistorie, så man kan lære, hvor julen stammer fra.
Der var simpelthen så meget, jeg ikke vidste, og hvor er det bare godt at lære om dansk jule-historie. Mange pudsige ting man kan finde tilbage i tiden. Utroligt at så mange af de traditioner, som man tager for givet, ikke engang er 100 år gamle. Gad vide, hvornår ting bliver en tradition?
Og vi plejer ikke at have hvid jul. Hold da op, min hukommelse er ikke, hvad den har været. Det er egentlig utroligt, hvor meget vi har fået fra Tyskland, men ikke overraskende.
Jeg kan også godt lide, hvordan der er fundet ting tilbage til vikingerne og linket til vores gode, gamle forfattere og sangskrivere. Rigtig god læsning. Jeg nød den rigtig meget – og flotte tegninger.
Yasmin Kristensen, fan af julen

Anderledes med paralleller til nutiden
Jeg er meget begejstret for bogen ”Glade jul, dejlige Jul” – især fordi den er anderledes, informativ og fortæller, hvorfra alle vore juletraditioner stammer fra. Og der var også nogle emner, som jeg ikke kendte til fx kage-rundfarten. Så udover at komme (mere) i julestemning, bliver jeg også oplyst, klogere og beriget.
Jeg kan godt lide, at der drages paralleller til nutiden – bl.a. trak jeg på smilebåndet over sammenligningen med to bistandsklienter fra Lolland, der sammen fik et barn i den enes sovehule ved banelegemet på Hovedbanegården.
Derudover så er bogen skrevet i et letforståeligt sprog – alle kan være med. En god og inspirerende bog.
Heidi Sagos, læsehest

Sammenkæder det historiske og det nutidige, det religiøse og det folkelige
Det er en super velskrevet bog, der forstår at sammenkæde det historiske med det nutidige og få læseren til at reflektere over sin egen jul og brug af traditioner. Bogen giver på denne måde mere betydning til traditionerne. Læsningen hylder julestemningen. Jeg kom simpelthen i julehumør af at sidde og læse den i min sofa – og jeg fik lyst til at købe et kalenderlys, hvad jeg ellers sjældent har.
Og så kan jeg lide, at bogen gør os opmærksom på, hvor traditionerne kommer fra – særligt mange fra Tyskland. Det rokker lidt ved den nationale selvforståelse.
Og så balancerer den fint mellem det religiøse og det folkelige. Jeg kan lide, at skilsmissebørnenes tradition med lillejuleaften er med og de unge nye familier, som skal forhandle om, hvordan julen i det nye hjem skal forløbe. Også at Facebook og selvpromoveringen er med. At vi repræsenterer vores jul på Facebook.
Måske mangler at mange også har det svært i julen, fordi forventningerne er så store, og er man ikke det rigtige sted familiemæssigt i livet, så bliver det ekstra tydeligt for en selv og omverdenen netop i juletiden. Men egentlig er det jo slet ikke bogens ærinde med det socialrealistiske. Det er mig selv, der gerne vil stikke hul på livsløgnen.
Dortes datter Annas tegninger er et sødt julekrydderi undervejs.
Altså en god bog, der slutter med at citere Hamlet. Superfint. For der er jo mere mellem himmel og jord … også til jul.
 Anette Jahn, indehaver af Måle Fortælleteater

”Glade Jul, dejlige Jul” fås udelukkende som e-bog.
Den koster 39 kroner – eller det samme som et magasin eller ugeblad.
Den kan købes her: https://www.saxo.com/dk/glade-jul-dejlige-jul_epub_9788799956104

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk