Når godheden farer vild

Findes der grænser for kærligheden, godheden, lyset og håbet? Selvfølgelig ikke.

Men nogle gange skal man alligevel tænke sig rigtigt godt om.

I nat kom tre kvinder og 14 børn tilbage til Danmark fra de syriske lejre for IS-fanger. Lejre, som er forfærdelige – og ikke til at være menneske i.

Det lyder derfor umiddelbart – og for det rene hjerte – som en enkel sag: SELVFØLGELIG skal de kvinder og de børn tilbage til Danmark. Vi kan simpelthen ikke andet, hvis vi vil kalde os selv for civiliserede og humane.

Men slår man hjernen til, kommer andre tanker.

For de kvinder rejste, fordi de ville det, ned til Islamisk Stat – og de levede og fungerede fint og med accept i det forfærdelige samfund, hvor mennesker blev henrettet på offentlige pladser på brutale måder, hvor unge kvinder (som var taget som fanger) blev fornedret, og solgt som sex-slaver på offentlige auktioner, og hvor andre uhyrligheder foregik.

Et barbari, som alle normalttænkende mennesker tager stærk afstand fra. Men som flere af de kvinder, der levede sammen med de mænd, som stod for forbrydelserne, ikke havde nogen problemer med.

Ja, jeg har flere gange set afhuggede hoveder i skraldespande – og jeg har også hørt sex-pigernes skrig, når de blev voldtaget af en gruppe af vores tapre krigere (IS-krigerne, red.). Det rørte mig overhovedet ikke, som en kvinde i lejrene sagde det i et interview.

Det siger alt om råheden, umenneskeligheden og fanatismen hos de kvinder, som regeringen nu har hentet til Danmark.

Så nej, at tage dem til Danmark er at lade godheden fare vild.

Mange danskere er nemlig så humane og civiliserede, at de ikke har fantasien til at forestille sig den råhed og den umenneskelighed, som findes i verden – og hos mennesker, og som end ikke den bedste psykolog kan gøre noget ved.

De tre kvinder hører til denne gruppe af barbarer. De fortryder ingenting, og de tænker kun på dem selv. Og derfor vil de tilbage til Danmark og de bedre vilkår end i lejrene.

Men de kvinder er samtidig 100% udenfor pædagogisk rækkevidde – og vi har med dem i landet importeret hårdkogte terrorister, som har deres børn med. Børn, som hvis der skal være en chance for at undgå, at de også fremover groomes til at blive islamister, skal tvangsfjernes øjeblikkeligt og uden mulighed for nogensinde at blive genforenet med deres mor.

Det kan lyde hårdt, men det er den eneste mulighed for, at de børn kan få en tryg og god opvækst fremadrettet, når mødrene har de radikaliserede holdninger, som de har.

Holdninger, som i virkeligheden kan sidestilles med grov misrøgt af børnene. Fordi kvinderne syntes, at det var ok at tage børnene med til et sted som Islamisk Stat. Ja, var terrorbevægelsen ikke blevet nedkæmpet, havde de børn med mødrenes velsignelse stadig levet i en verden, hvor henrettelser, vold, slaver og voldtægter var hverdag.

For de kvinder var – og er – fundamentalistiske islamister. Det er naivt at tro andet. Og de bliver ikke anderledes. Fanatikere kan man ikke overbevise med hverken fornuft eller kærlighed.

Man kunne derimod have ladet kvinderne blive dernede. Så havde man gjort risikoen mindre for, at danske børn her i landet skal miste deres forældre, fordi en eller flere af de hjemvendte kvinder – og på sigt deres børn, hvis de får lov til at blive hos mødrene – laver et terrorangreb her på dansk jord.

Så når man tænker over det, og føler efter, er det faktisk både hjernen og hjertet, der siger: Det var i dén grad at lade godheden fare vild at tage de kvinder tilbage til Danmark. Vi kan komme til at fortryde det så bitterligt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Mareridts-listen og populismen

Verden har ikke i flere år været så usikker og urolig, som den er nu. Danmarksbloggen bringer her en liste over nogle af de mareridt, som kan sætte en hel verden i brand.

For tænk hvis …

* Rusland angriber Vesten … og ikke kun Ukraine

* Erdogan angriber Vesten … på mere end bare ord og tomme trusler

* USA vender ryggen til Europa – de er allerede godt i gang

* Kina og/eller USA besvarer Nordkoreas provokationer med militærmagt

* Kina og USA bliver uvenner

* Krigen i Syrien breder sig til hele regionen – og inddrager også Israel

* Flygtningestrømmene fra Mellemøsten og Afrika mod Europa eksploderer

* Terroren i Vesten vokser markant

Otte kriser, som indbyrdes også hænger sammen på kryds og tværs – og som sammen med den stigende ulighed i samfundet er årsagen til, at de såkaldte populister står stærkt. For det gør de – også i Holland, selvom Rutte stadig er leder af landet. For Wilders gik frem ved det nylige hollandske valg – og havde Rutte ikke overtaget dele af Wilders holdninger, så havde han ikke fortsat siddet på taburetten.

Vi ser det også i Danmark, hvor Socialdemokratiet på mange måder har nærmet sig Dansk Folkeparti. Så nej, populismen tabte ikke i Holland. Den vandt – som den også gjorde det i Danmark for snart to år siden, og som den formentlig også vil gøre det i Frankrig og Tyskland – trods at den nyudnævnte leder af SPD Martin Shulz allerede nu kaldes Europas svar på Bernie Sanders og holdt en fantastisk god tale i går.

Men der skal mere til end flotte ord og likes på Facebook, hvis kursen mod kaos skal ændres.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen

Krig på vej?

Noget tyder på, at vi er ved vinde over Islamisk Stat – eller er vi?

Jo, måske nogle steder nede i højdedragene i Syrien og Irak, hvor især engelske, franske og russiske styrker i de seneste uger har fået gjort kål på en del.

Men imens render femte-kolonne-folk frit rundt i Vesten – og de er svære at se, da de svømmer i folkehavet, som den kinesiske kommunist-leder Mao sagde det om potentielle terrorister.

Læg dertil den stigende polarisering og dæmonisering, der sker mellem muslimer på den ene side og kristne og andre vesterlændinge på den anden – og konklusionen er desværre, at det slet ikke er slut.

Måske tværtimod. Krigen er allerede i Mellemøsten – men kan den begrænses til dér? Danmarksbloggen tvivler mere og mere.

Og hvad sker der, når foråret kommer – og flygtningestrømmene eksploderer? Så skal alt det, der sker her i vinterens kulde ved Europas grænser og på gader og torve i vore byer, ganges med 100. Det er så skræmmende, så skræmmende.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

En arabisk “Marshall-plan” er eneste mulighed

Flygtningestrømmen til Europa bare fortsætter og fortsætter – og risikerer at nå et niveau, hvor de europæiske lande ikke længere kan klare at huse og hjælpe. For slet ikke at tale om de mange millioner, som strander i de krigshærgede områder – og som derfor ikke får nogen hjælp.

Så hvad skal vi gøre? For at bygge hegn og mure og lade andre mennesker sejle deres egen sø er direkte umenneskeligt.

Ja, som Danmarksbloggen ser det, skal der ske flg.:

1) Der skal skabes fred i Syrien og andre områder i Mellemøsten – om nødvendig med militær indgriben
2) Derefter skal en “Marshall-plan” sættes i værk – så de krigshærgede områder igen kan blive gode at bo og leve i
3) Det koster penge, ja – men det er en opgave for hele verden, så ikke alene skal EU give, men også USA, de rige asiatiske lande – og de rige muslimske lande, som til trods for at de ligger tæt på Syrien endnu ikke har gjort noget som helst for at hjælpe deres medmennesker. Men nu må lande som Emiraterne og Saudi-Arabien også til lommen.

For løsningen er ikke at flytte mange millioner mennesker til Europa. En arabisk “Marshall-plan” er den eneste mulighed.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmark i krig – og tredelingen af magten

Så er Danmark i krig igen. De danske F16-fly er på vej mod Irak for at kæmpe med i alliancen mod IS.

En alliance, der består af både kristne og muslimske lande. For nej, denne krig er ikke en krig mellem kristendom og islam. Dette er en krig mod IS´s umenneskelige vanvid, som skal og må nedkæmpes.

Men i den lille danske andegård snakkes der ikke om det epokegørende i en fælles alliance mellem kristne og muslimske lande – eller om krigen og dens konsekvenser i det hele taget.

Nej, de borgerlige har gjort hele sagen til en diskussion om hvorvidt de Syrienskrigere, der kæmper på IS´s side, skal dømmes som terrorister eller som landsforrædere. En diskussion, der har udskudt udsendelsen af F16-flyene.

Hvad nu med at lade dét være op til domstolene? Vi har som bekendt en tredeling af magten her til lands i en lovgivende (folketing og regering), en dømmende (domstolene) og en udøvende (politiet) magt – og sådan skal det også være.

Tingene skal ikke skvulpe over i hinanden – slet ikke i en krigssituation, hvor krigen godtnok foregår langt væk, men hvor danskere også frygter for eventuelle hævnaktioner i form af fx terror her i Danmark.

En frygt, som Danmarksbloggen desværre vurderer som værende begrundet, når man tænker på, at Danmark har haft minimum 100 Syrienskrigere, hvoraf en del er vendt tilbage til Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hvor mange danskere sidder som gidsler i Syrien?

For nogle måneder siden kom journalisten Jeppe Nybroe ud af et fangenskab, efter han var blevet taget til fange på grænsen mellem Syrien og Libanon – og for få dage siden slap fotografen Daniel Rye Ottosen ud efter mere end et år som gidsel hos den berygtede muslimske terrorgruppe ISIS.

To danskere indenfor få måneder, der efter talløse forhandlinger og en ikke angivet løsesum, er blevet sluppet fri. Det kan ikke andet end at få Danmarksbloggen til at spørge: Hvor mange danskere sidder som gidsler i Syrien?

Danmarksbloggen håber ingen, men tænker, at det nok desværre er urealistisk at tro, at der ikke sidder flere danskere som gidsler i Syrien hos fundamentalistiske grupper som fx ISIS.

Det tætteste, som vi er på et tal, er fotograf Jan Grarup, som i går på DR2 snakkedde om 40 vestlige gidsler – men altså vestlige, og det dækker jo mange lande udover Danmark.

Omvendt er det også helt i orden, at vi først hører om det, når gidslet er fri igen. For vedkommendes liv og sikkerhed er det allervigtigste.

Danmarksbloggen tænker videre – og tænker derfor også på danskerne på den anden side af krigen i Syrien, nemlig de unge af mellemøstlig herkomst, som rejser ned for at deltage i kamphandlingerne.

Gad vide om en af dem har mødt – eller kommer til at møde – en dansk tilfangetaget person? Og i så fald: Giver det så mening at tale om, at en dansker måske således har øvet vold på en anden dansker? Endda tortur?! For vold og tortur er desværre en del af hverdagen for gidslerne.

Det vides heller ikke. Men det er til gengæld spørgsmål, som Danmarksbloggen godt kunne tænke sig besvaret – og offentliggjort. For i så fald, så skal vedkommende, der har øvet vold/tortur, stilles for en domstol, når/hvis vedkommende vender hjem.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Syrien – kun sammen med FN

I de sidste godt 20 år har Danmark været med i krig mange gange, både FN-aktioner og andre, og nu er det (måske) ved at være tid igen. Denne gang mod Syrien.

I Syrien har præsident Assad som alle ved brugt giftgas mod sin egen befolkning. Det er så afskyelig og uacceptabel en handling, at det kræver en reaktion fra verdenssamfundet og gerne et væbnet angreb – men kun hvis det kan ske i FN-regi.

At nogle lande – som især USA – på egen hånd mener sig i stand til at måtte straffe andre lande er ikke i orden. Så er vi stadig ikke kommet særlig langt på den vej, der hedder at skabe en verden, hvor vi alle tager os af hinanden, hvor vi alle føler et ansvar for fællesskabet.

I realiteten ved jeg godt, at det her også handler om, at Rusland siger nej i FN – og dermed kan FN ikke gøre noget. Men sådan er demokrati og frihed. En rodet og langsommelig affære, hvor der tit ikke sker så meget. Og dét skal respekteres fremfor den selvbestaltede ret til at dømme og agere, som især USA står for.

På den anden side kan man også anføre, at hvis ingen gør noget, så kommer befolkningen til at lide mere og i længere tid. Og i dét lys kan en selvbestaltet aktion fra fx USA´s side jo virke som en humanitær aktion. For det som sker i Syrien er hinsides al menneskelighed.

Det eneste der derfor er helt sikkert er, at prisen i form af mistede liv i tusindvis betales af den i forvejen martrede syriske befolkning.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk