Når godheden farer vild

Findes der grænser for kærligheden, godheden, lyset og håbet? Selvfølgelig ikke.

Men nogle gange skal man alligevel tænke sig rigtigt godt om.

I nat kom tre kvinder og 14 børn tilbage til Danmark fra de syriske lejre for IS-fanger. Lejre, som er forfærdelige – og ikke til at være menneske i.

Det lyder derfor umiddelbart – og for det rene hjerte – som en enkel sag: SELVFØLGELIG skal de kvinder og de børn tilbage til Danmark. Vi kan simpelthen ikke andet, hvis vi vil kalde os selv for civiliserede og humane.

Men slår man hjernen til, kommer andre tanker.

For de kvinder rejste, fordi de ville det, ned til Islamisk Stat – og de levede og fungerede fint og med accept i det forfærdelige samfund, hvor mennesker blev henrettet på offentlige pladser på brutale måder, hvor unge kvinder (som var taget som fanger) blev fornedret, og solgt som sex-slaver på offentlige auktioner, og hvor andre uhyrligheder foregik.

Et barbari, som alle normalttænkende mennesker tager stærk afstand fra. Men som flere af de kvinder, der levede sammen med de mænd, som stod for forbrydelserne, ikke havde nogen problemer med.

Ja, jeg har flere gange set afhuggede hoveder i skraldespande – og jeg har også hørt sex-pigernes skrig, når de blev voldtaget af en gruppe af vores tapre krigere (IS-krigerne, red.). Det rørte mig overhovedet ikke, som en kvinde i lejrene sagde det i et interview.

Det siger alt om råheden, umenneskeligheden og fanatismen hos de kvinder, som regeringen nu har hentet til Danmark.

Så nej, at tage dem til Danmark er at lade godheden fare vild.

Mange danskere er nemlig så humane og civiliserede, at de ikke har fantasien til at forestille sig den råhed og den umenneskelighed, som findes i verden – og hos mennesker, og som end ikke den bedste psykolog kan gøre noget ved.

De tre kvinder hører til denne gruppe af barbarer. De fortryder ingenting, og de tænker kun på dem selv. Og derfor vil de tilbage til Danmark og de bedre vilkår end i lejrene.

Men de kvinder er samtidig 100% udenfor pædagogisk rækkevidde – og vi har med dem i landet importeret hårdkogte terrorister, som har deres børn med. Børn, som hvis der skal være en chance for at undgå, at de også fremover groomes til at blive islamister, skal tvangsfjernes øjeblikkeligt og uden mulighed for nogensinde at blive genforenet med deres mor.

Det kan lyde hårdt, men det er den eneste mulighed for, at de børn kan få en tryg og god opvækst fremadrettet, når mødrene har de radikaliserede holdninger, som de har.

Holdninger, som i virkeligheden kan sidestilles med grov misrøgt af børnene. Fordi kvinderne syntes, at det var ok at tage børnene med til et sted som Islamisk Stat. Ja, var terrorbevægelsen ikke blevet nedkæmpet, havde de børn med mødrenes velsignelse stadig levet i en verden, hvor henrettelser, vold, slaver og voldtægter var hverdag.

For de kvinder var – og er – fundamentalistiske islamister. Det er naivt at tro andet. Og de bliver ikke anderledes. Fanatikere kan man ikke overbevise med hverken fornuft eller kærlighed.

Man kunne derimod have ladet kvinderne blive dernede. Så havde man gjort risikoen mindre for, at danske børn her i landet skal miste deres forældre, fordi en eller flere af de hjemvendte kvinder – og på sigt deres børn, hvis de får lov til at blive hos mødrene – laver et terrorangreb her på dansk jord.

Så når man tænker over det, og føler efter, er det faktisk både hjernen og hjertet, der siger: Det var i dén grad at lade godheden fare vild at tage de kvinder tilbage til Danmark. Vi kan komme til at fortryde det så bitterligt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 31: 11. september 2001

Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:

11. september 2001

Der er dage, hvor alle kan huske, hvor de var, hvad de lavede og med hvem.

Danmarks befrielse 4. maj 1945 er en af de dage. Da John F. Kennedy blev skudt i 1962, er en anden. Og så er der 11. september 2001.

Dén dag – 11. september som den bare kaldes – kan alle nulevende voksne danskere huske helt tydeligt, helt skarpt. 11. septembers virkninger er også stadig mere end aktuelle og definerer vores selvopfattelse, vores politik og formentlig meget mere, som vi slet ikke har det fulde overblik over endnu.

Men dagen startede fredeligt. Det var en solrig sensommerdag, hvor livet gik sin vante gang i Danmark på skoler, arbejdspladser, institutioner og derhjemme.

Men så midt på eftermiddagen ændrede det hele sig.

Nogle så det direkte på tv-skærmen, andre hørte om det – men hurtigt gik Danmark i stå, og alle betragtede med rædsel, hvad der skete i USA.

For alverdens medier sendte billeder fra og rapporterede om, hvordan fire fly var blevet kapret i USA – og omkring 3000 døde pga. fundamentalistiske muslimers terror.

Det første fly fløj ned i Pentagon i Washington D.C., inden nr. 2 og nr. 3 tog turen direkte ind World Trade Center i New York, der i nogen tid stod og røg, inden de to tårne brasede sammen, og en enorm støvsky rejste sig over Manhattan.

Billederne af flyene, der smadrede ind i skyskraberne – og måske især af de mennesker, der efterfølgende i desperation sprang ud, også helt fra toppen, står stadig mejslet på nethinden for alle os, der var voksne dén dag – og også hos mange af de børn, som så med – og som bagefter ligesom alle os andre skulle forstå, at virkeligheden var blevet en anden.

Det fjerde fly forulykkede på en mark i Pennysylvenia efter en heroisk indsats fra passagerne, der via deres mobiler havde fået at vide, hvad der var på færde – og som derfor valgte at angribe kaprerne – velvidende at det ville koste dem livet. Men det havde det jo gjort alligevel, må passagerne ombord på flight 93 havde konkluderet. Hvad målet for flyet var, vides ikke – men man formoder enten Det Hvide Hus eller Kongressen.

I dag ved vi, at det var de fire fly, der var kapret og ikke flere. Det vidste man ikke dengang, så overalt i den vestlige verden gik militær, politi og sikkerhedsvæsen i alarmberedskab. Der var heller ikke den sikkerhed, som man har i dag i lufthavnene.

Ingen regnede jo med, at der var fare på færde – ikke i de vestlige lande i hvert fald.

Men dét ændrede sig radikalt den solrige sensommerdag i 2001 – også i Danmark, selvom vi ikke oplevede terror her i tiden derefter.

For tiden efter 11. september blev en markant anden. Vi begyndte at tale om terror, al-Queda og overvågning – men også om ytringsfrihed, demokrati og vestlige værdier. Linierne blev på mange planer trukket skarpere op – og Danmark gik med i krigen mod terror.

Og netop tiden efter 11. september – nullerne – skal det handle om næste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie.

Læs tidligere afsnit her:

Danmark fødes: http://danmarksbloggen.dk/?p=3089
Sten-, bronze- og jernalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3190
Vikingerne kommer:http://danmarksbloggen.dk/?p=3283
Vikingernes tro og de første konger: http://danmarksbloggen.dk/?p=3389
Tidlig middelalder, kirkebyggeri
og konger i massevis: http://danmarksbloggen.dk/?p=3542
Valdemar den Store og Absalon: http://danmarksbloggen.dk/?p=3601
Valdemar Sejr: http://danmarksbloggen.dk/?p=3687
Den farverige middelalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3767
Valdemar Atterdag: http://danmarksbloggen.dk/?p=3773
Margrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http://danmarksbloggen.dk/?p=3956
Unionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http://danmarksbloggen.dk/?p=4019
Grevens Fejde og Reformationen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4129
Christian d. 4 og København gøres stor: http://danmarksbloggen.dk/?p=4142
Frederik d. 3, Enevælden, Kvindefejden
og Tabet af Skåne-landene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4363
Oplysningstid, Det Florissante Eventyr
og Store Nordiske Krig:http://danmarksbloggen.dk/?p=4457
Christian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http://danmarksbloggen.dk/?p=4512
Frederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http://danmarksbloggen.dk/?p=4588
Guldalderen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4653
Nye tanker op mod 1849: http://danmarksbloggen.dk/?p=4717
Frederik d. 7., Grundlov og Treårskrig: http://danmarksbloggen.dk/?p=4790
Det unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar: http://danmarksbloggen.dk/?p=5395
Industrialisering, arbejderbevægelse
og andelsbevægelse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5434
Parlamentarisme og kvindernes stemmeret: http://danmarksbloggen.dk/?p=5476
Første Verdenskrig, Genforeningen
og Påskekrisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=5518
Brølende 20´ere og kriseramte 30´ere: http://danmarksbloggen.dk/?p=5548
Anden Verdenskrig, besættelse
og befrielse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5589
Kold krig og velfærdssamfund: http://danmarksbloggen.dk/?p=5611
Ungdomsoprør, Dronning Margrethe d. 2
og EF: http://danmarksbloggen.dk/?p=5613
1970´erne og 1980´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=5719
1990´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=5753

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk