Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 31: 11. september 2001

Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:

11. september 2001

Der er dage, hvor alle kan huske, hvor de var, hvad de lavede og med hvem.

Danmarks befrielse 4. maj 1945 er en af de dage. Da John F. Kennedy blev skudt i 1962, er en anden. Og så er der 11. september 2001.

Dén dag – 11. september som den bare kaldes – kan alle nulevende voksne danskere huske helt tydeligt, helt skarpt. 11. septembers virkninger er også stadig mere end aktuelle og definerer vores selvopfattelse, vores politik og formentlig meget mere, som vi slet ikke har det fulde overblik over endnu.

Men dagen startede fredeligt. Det var en solrig sensommerdag, hvor livet gik sin vante gang i Danmark på skoler, arbejdspladser, institutioner og derhjemme.

Men så midt på eftermiddagen ændrede det hele sig.

Nogle så det direkte på tv-skærmen, andre hørte om det – men hurtigt gik Danmark i stå, og alle betragtede med rædsel, hvad der skete i USA.

For alverdens medier sendte billeder fra og rapporterede om, hvordan fire fly var blevet kapret i USA – og omkring 3000 døde pga. fundamentalistiske muslimers terror.

Det første fly fløj ned i Pentagon i Washington D.C., inden nr. 2 og nr. 3 tog turen direkte ind World Trade Center i New York, der i nogen tid stod og røg, inden de to tårne brasede sammen, og en enorm støvsky rejste sig over Manhattan.

Billederne af flyene, der smadrede ind i skyskraberne – og måske især af de mennesker, der efterfølgende i desperation sprang ud, også helt fra toppen, står stadig mejslet på nethinden for alle os, der var voksne dén dag – og også hos mange af de børn, som så med – og som bagefter ligesom alle os andre skulle forstå, at virkeligheden var blevet en anden.

Det fjerde fly forulykkede på en mark i Pennysylvenia efter en heroisk indsats fra passagerne, der via deres mobiler havde fået at vide, hvad der var på færde – og som derfor valgte at angribe kaprerne – velvidende at det ville koste dem livet. Men det havde det jo gjort alligevel, må passagerne ombord på flight 93 havde konkluderet. Hvad målet for flyet var, vides ikke – men man formoder enten Det Hvide Hus eller Kongressen.

I dag ved vi, at det var de fire fly, der var kapret og ikke flere. Det vidste man ikke dengang, så overalt i den vestlige verden gik militær, politi og sikkerhedsvæsen i alarmberedskab. Der var heller ikke den sikkerhed, som man har i dag i lufthavnene.

Ingen regnede jo med, at der var fare på færde – ikke i de vestlige lande i hvert fald.

Men dét ændrede sig radikalt den solrige sensommerdag i 2001 – også i Danmark, selvom vi ikke oplevede terror her i tiden derefter.

For tiden efter 11. september blev en markant anden. Vi begyndte at tale om terror, al-Queda og overvågning – men også om ytringsfrihed, demokrati og vestlige værdier. Linierne blev på mange planer trukket skarpere op – og Danmark gik med i krigen mod terror.

Og netop tiden efter 11. september – nullerne – skal det handle om næste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie.

Læs tidligere afsnit her:

Danmark fødes: http://danmarksbloggen.dk/?p=3089
Sten-, bronze- og jernalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3190
Vikingerne kommer:http://danmarksbloggen.dk/?p=3283
Vikingernes tro og de første konger: http://danmarksbloggen.dk/?p=3389
Tidlig middelalder, kirkebyggeri
og konger i massevis: http://danmarksbloggen.dk/?p=3542
Valdemar den Store og Absalon: http://danmarksbloggen.dk/?p=3601
Valdemar Sejr: http://danmarksbloggen.dk/?p=3687
Den farverige middelalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3767
Valdemar Atterdag: http://danmarksbloggen.dk/?p=3773
Margrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http://danmarksbloggen.dk/?p=3956
Unionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http://danmarksbloggen.dk/?p=4019
Grevens Fejde og Reformationen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4129
Christian d. 4 og København gøres stor: http://danmarksbloggen.dk/?p=4142
Frederik d. 3, Enevælden, Kvindefejden
og Tabet af Skåne-landene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4363
Oplysningstid, Det Florissante Eventyr
og Store Nordiske Krig:http://danmarksbloggen.dk/?p=4457
Christian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http://danmarksbloggen.dk/?p=4512
Frederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http://danmarksbloggen.dk/?p=4588
Guldalderen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4653
Nye tanker op mod 1849: http://danmarksbloggen.dk/?p=4717
Frederik d. 7., Grundlov og Treårskrig: http://danmarksbloggen.dk/?p=4790
Det unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar: http://danmarksbloggen.dk/?p=5395
Industrialisering, arbejderbevægelse
og andelsbevægelse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5434
Parlamentarisme og kvindernes stemmeret: http://danmarksbloggen.dk/?p=5476
Første Verdenskrig, Genforeningen
og Påskekrisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=5518
Brølende 20´ere og kriseramte 30´ere: http://danmarksbloggen.dk/?p=5548
Anden Verdenskrig, besættelse
og befrielse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5589
Kold krig og velfærdssamfund: http://danmarksbloggen.dk/?p=5611
Ungdomsoprør, Dronning Margrethe d. 2
og EF: http://danmarksbloggen.dk/?p=5613
1970´erne og 1980´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=5719
1990´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=5753

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

11. september – 12 år efter

Der er én dag, som alle voksne danskere aldrig glemmer – og det er d. 11. september 2001.

Alle kan huske, hvad der skete dén dag i New York, i Washington D.C. og i luftrummet over en mark i Pennesylvania.

Alle kan  – med gru – også huske, hvad de lavede, da de hørte om eller så billederne af flyene, hullet i Pentagon, de rygende tvillingetårne og alle de stakkels mennesker, der kastede sig ud fra højder, hvor døden var dem vis. Det var et af de dér øjeblikke i historien, hvor verdenen ændrer sig afgørende.

Mon ikke også de fleste af os kan huske dén chokerede tilstand, som herskede i dagene bagefter. Dengang der blev sagt dyre ord om aldrig at glemme vigtigheden af tolerance og en åben verden.

Men hvad blev der af de ord? De er forlængst glemt og væk i hverdagens politik, men desværre også i de store visioner, som vi så desperat mangler.

Og det er en skam. For verden blev 100% anderledes dén septemberdag for præcis 12 år siden.Tvillingetårnene faldt til jorden, og med dem forsvandt også sorgløsheden og optimismen fra årene efte den kolde krigs afslutning i 1989, da Berlinmuren blev revet ned, og den gamle konflikt mellem øst og vest fortonede sig

Men d. 11. september blev en ny mur bygget – en mur mellem kristne og muslimer, som siden kun er blevet forstærket og bygget højere. Og det duer ikke at tie stille om det af angst for at støde nogen.

Vi er nødt til at tale om, at kristne forfølges i den muslimske verden – og at det ikke er i orden. Vi er nødt til at tale om, at muslimer har dårligere betingelser i de vestlige lande end andre – og at det ikke er i orden. Vi er nødt til at tale om, at jøder forfølges af muslimer – også i vestlige lande – og at det ikke er i orden.

Vi er nødt til at tale om det, og mens vi taler at forlange åbenhed og accept af hinanden og vores religioner.

For det er ligeså meget i orden at være muslim som at være kristen, men det er også ligeså meget i orden at være kristen – eller jøde – som at være muslim. For rascismen og fordommene går alle vegne. Og det er bare ikke i orden i et vestligt, åbent demokrati.

Her skal der være – og vi skal forlange det – plads og rum til alle trosretninger, men i gensidig respekt og rummelighed. Når det lykkedes, så har vi for alvor lært lektien fra 11. september.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk