Terror igen …

Så viser terroren sit hæslige ansigt igen …

I skrivende stund (kl.14.10) med angreb i Frankrig, Tunesien og Kuwait … og uden at der er noget endeligt overblik over antallet af dræbte og sårede de tre steder.

Danmark er ikke angrebet, men alligevel angår det os.

For alt tyder på, at det er Islamisk Stat eller/og sympatisører med dem, der står bag – og dermed er det et angreb på os og vores måde at leve på. På vores frihed og demokrati og åbne livsstil.

Dét skal vi ikke acceptere. Det skal vi kæmpe imod. Med våben, når det drejer sig om at få nedkæmpet Islamisk Stat – og med medmenneskelighed, når det drejer sig om krigens ofre, uanset hvor de kommer fra.

For ofrene tæller ikke kun kristne, jøder og vesterlændinge, når vi taler om en så fundamentalistisk sekt som Islamisk Stat. Mange muslimer er også vantro i deres forvrængede verdens- og menneskesyn.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Guds fred med vore døde i Danmarks rosengård

I dag flager Danmark på halv. To af landets sønner er døde. De kommer ikke til at opleve foråret, når det om kort tid kommer til landet.

Deres liv blev taget fra dem af en tredje mand, der fejt skød dem, fordi de ikke var som ham, mente som ham, tænkte som ham og troede som ham.

Den første, Finn Nørgaard, var filmmand og troede på ytringsfrihed og integration.
Den anden, Dan Uzan, var jøde og passede på 80 andre jøder til en fest i synagogen.

De to mænd var ikke farlige. Det var deres morder derimod. Men ikke fordi han var muslim.

For der findes ingen tro, ingen religion, ingen ideologi, der er farlig. Det er mennesker, der er farlige – og især når mennesker mangler evnen til at se udover sig selv og får et våben i hænderne bliver de dødens farlige.

I dag sørger vi, i dag mindes vi med Grundtvigs ord:  

Guds fred med vore døde i Danmarks rosengård!
Guds fred med dem, som bløde af dybe hjertesår.

Ære være Finn Nørgaards og Dan Uzans minde.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk