Det risikerer at ende med triage

Det er højsæson for Corona – igen.

Men vi taler ikke om Corona-elefanten i rummet. Ikke rigtig. Vi taler om dens snabel, som kan være smittetallene. Eller halen, som kan være de indlagte. Enkelte tør måske kort nævne kroppen, som kan være dem, der skal passe og pleje de syge.

Dem, som bærer det hele i denne pandemi: Lægerne og sygeplejerskerne.

Men det er kun kort, at vi berører den del. For vi ved jo godt, at læger og sygeplejersker er trætte. Ja, de er udmattede. Ikke desto mindre forventes det, at de endnu en vinter kan yde mere end maks.

Men det kan de ikke. Sundhedspersonalet er slidt og træt – og vi skal passe på dem.

Til gengæld kan – og skal – vi andre gøre noget:

  1. Gå med mundbind – selvom det ikke er påkrævet.
  2. Begrænse vores sociale adfærd.
  3. Blive hjemme, hvis vi – eller vores børn – er bare den mindste smule dårlige.
  4. Arbejde hjemme – hvis vi kan.
  5. Blive vaccineret, hvis ikke vi er dét i forvejen.
  6. Og er vi færdigvaccinerede, så sige ja, tak til booster-stikket, altså det tredje stik, når vi får det tilbudt.

Vi er nemlig nødt til at gøre mere, end vi gør nu – hvis ikke vi skal ende i en situation, der er værre sidste vinter.

For det er nemlig så slemt lige nu, at vi risikerer at ende i en triage. Og en triage er ikke for hverken børn eller voksne.

Triage er grumt, og det kan blive virkeligheden i Europa – og i Danmark – i den kommende vinter.

Triage er en situation, som man kender fra krige og pandemier og andre situationer, hvor samfundet er helt ude af de vante rammer. Triage går ud på, at man klassificerer de syge efter et benhårdt system, fordi ressourcerne er alt for små i forhold til antal ramte.

Kort fortalt så deler man i triage patienterne op i:

  • De døde. Et menneske kan kun placeres i denne gruppe, når en læge har konstateret, at døden er indtruffet. Medmindre det er helt tydeligt, at personen er død. Det er som regel lettere at se i en krig end i en pandemi.
  • Patienter – for hvem behandling vil være livreddende. Her handler det som minimum om livreddende førstehjælp – samt at stabilisere patienten efter ABCDE-principperne. Det er blandt andet at sikre, at patienten kan trække vejret. Her sætter man ressourcer ind.
  • Patienter – der kan klare sig uden øjeblikkelig behandling. Man skal som minimum sikre sig, at de patienter kan flyttes andre steder hen – eller klare sig uden behandling i en periode. Her sætter man ressourcer ind, hvis/når man kan.
  • Patienter – som kan klare sig uden behandling. Men også patienter – som skønnes ikke at kunne overleve, selvom de får behandling. Her sætter man ingen ressourcer ind. Ja, rigtigt. Ingen ressoucer.

Med andre ord: Hårdt pressede læger skal på få minutter vurdere, om en COVID-syg kan overleve eller ej. Om man skal bruge ressourcer eller ej. Og hvis, så hvad hjælp vedkommende skal – eller rettere kan – få i et system, hvor man ikke kan hjælpe alle, som har desperat brug for hjælp.

Det er et skrækscenarie. Et mareridt, hvor læger hele tiden skal vurdere, hvem der skal have en chance – og hvem det ikke nytter at gøre noget for.

Lægerne i lande som Italien og Spanien var igennem det i begyndelsen af pandemien. Nu kan det også blive virkeligheden for læger i Danmark. I Tyskland tales der helt seriøst om allerede nu at overgå til triage på de hospitaler, der ligger i de mest smitteramte tyske områder.

Og imens taler danskerne om julefrokoster, og at det ikke er rart at gå med mundbind – og andre petitesser.

Snotforkælede danskere, fristes man til at sige.

Situationens alvor er i hvert fald ikke gået op for de danske curling-unger, som findes i adskillige voksen-udgaver både på Christiansborg, i virksomhederne og alle andre steder i samfundet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

COVID19-vaccination og en stor taknemmelighed

Så har undertegnede fået sit første vaccinestik. Som så mange andre med Pfizers. Et lille plaster øverst på højre arm er det synlige bevis.

Det var en stille og rolig affære håndteret af et behageligt og kompetent personale ude i Bella Center på Amager. Og nu afventer jeg så, om der kommer nogen reaktion i form af sygdomsfølelse etc. Det vil de kommende dage vise.

Jeg er lidt spændt, men allermest føler jeg en stor og dyb taknemmelighed. En taknemmelighed over at leve i et samfund, hvor vi har råd til vacciner, råd til at vaccinere ALLE, der vil …

En taknemmelighed, der bæres af en viden om, at vi her i Danmark hjælper hinanden, støtter hinanden og er forpligtet på hinanden.

Det viser sig blandt andet ved, at vi betaler skat – også vil nogen hævde i rigelige mængder. Men sådan må det være. De brede skuldre skal bære de store læs – og ingen er hævet over forpligtigelsen til at hjælpe andre. Vi indgår alle i det store fællesskab.

Men ikke kun penge kræver noget af den, som har dem. Evner forpligter også. Så kan man noget, så skal man også bruge det, som man kan – både i egen og i fællesskabets tjeneste. Ingen af os er nemlig en ø, ingen af os kan klare os alene. Vi hænger sammen, vi er afhængige af hinanden. Vi er forpligtede på hinanden.

Dét har denne pandemi slået fast – med de helt store versaler endda.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

En grøn nulstilling

FN´s generalsekretær Guterres talte i starten af december om, at vi ser den største økonomiske globale lavkonjunktur i otte årtier.

En lavkonjunktur som har konsekvenser, der ikke kun skyldes COVID-19, men også de uligheder, skrøbeligheder og uretfærdigheder, som pandemien har blotlagt. Og at det er på tide med en nulstilling.

Danmarksbloggen er enig – og vil tilføje: En grøn nulstilling. For vi kan ingenting uden at sætte miljø og klima øverst på dagsorden. Det er bydende nødvendigt.

Men omvendt skal naturen ikke menneskelig-ficeres.

For COVID-19 er ikke naturens hævn. Naturen hævner sig ikke. Naturen består af levende organismer, der gør det, som de er programmeret til – men intet af det er at sætte sig selv i relation til os mennesker på et abstrakt og overordnet plan.

Så vigtige er vi mennesker heller ikke, selvom vi elsker at se os selv som skabningens centrum.

Men det er vi ikke. Vi er til gengæld dem, som med vores handlinger kan bestemme udviklingen for os selv, en masse andre arter og jordkloden – og lige nu kører vi den gale vej:

Vi bliver flere og flere.

Vi sviner mere og mere.

Vi tror, at vi kan kontrollere vandet, luften og dyrene.

Men nej, vi skal stoppe med at udnytte naturen:

Stoppe med at fælde og brænde regnskov.

Stoppe med at have marker over det hele.

Stoppe med at have dyre i bur (og det gælder både vilde dyr på de kinesiske madmarkeder og mink i Danmark).

Stoppe med at hive olie og kul op af undergrunden og meget mere.

For hvis ikke vi nulstiller det hele nu og øjeblikkeligt, så ødelægger vi livsgrundlaget så meget for os selv, at vi i fremtiden end ikke kan blive uenige over at dele de goder, som kloden tilbyder.

Fordi så er der ingen goder tilbage mere til nogen af os.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Julen og restriktionerne varer – måske – lige til påske

Mange af vores juleskikke er hentet i Tyskland – fx juletræet, adventskransen, julekalenderen og flere endnu.

Man siger også, at julen varer lige til påske – ja, man synger det ovenikøbet i ”Nu er det jul igen”, når man i ikke-Corona-tider render rundt med hinanden i hænderne om juletræet.

Nu kan vi så måske føje endnu en ting til listen fra Tyskland – nemlig varigheden af restriktionerne, som Angela Merkel iflg. Reuters har sagt kommer til at vare til påske, der falder først i april i år. Helt præcis er det i 2021 påskedag søndag den 4. april.

Det er meget lang tid, når vi skriver 12. januar, og Merkel talte selvfølgelig om Tyskland. Men det kan blive nødvendigt – også i Danmark.

For den britiske variant spreder sig, også i Danmark – og den er MARKANT MERE smitsom, og så smitsom, at professor i mikrobiologi ved Aalborg Universitet Mads Albertsen i en artikel i Zetland i går sagde, at han frygtede et scenarie ”med et overbebyrdet sundhedssystem, hvor mange af dem, vi holder af, kommer til at lide unødigt”. Citat slut.

Han har ret. Vi er inde i et rasende kapløb, hvor det er Team Mennesker-og-Vacciner på den ene side og Team Covid-19 på den anden. Og det bedste, vi kan gøre for at støtte vores hold, er at holde os hjemme og væk fra andre mennesker – og ikke risikere så meget som en snus.

Vi må holde ud – fordi vi holder af.

Gør vi det, så vil så mange som muligt kunne fejre påsken – og julen her i 2021. Måske endda en jul som førhen, hvor vi kan gå på julemarkeder, holde julefrokoster, være hele familien sammen, holde i hånd mens vi går om juletræet og alt det andet, som vi savnede i julen 2020.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Den fede pegefinger: Vær voksen NU

Det strammer til. Det strammer rigtig meget til. Den engelske variant af COVID-19-virusset nærmer sig det niveau i Danmark (10% af alle nysmittede), hvor den for alvor får fat, og antallet af smittede stiger eksplosivt.

Vi står derfor det måske mest farlige sted i pandemien – hvis altså man ser bort fra dengang vi skulle vælge, om minkene skulle slås ned eller ej. Det blev de heldigvis, og vi slap dermed af med et reservoir, som kunne have skabt en mutation, som vaccinerne IKKE havde virket imod.

Men nu står vi med en variant, som vaccinerne nok virker imod, men som samtidig smitter op mod 70% mere end de andre varianter. Så NU skal der handles, hvis vi skal undgå at mange-mange danskere dør, sundhedssystemet vælter etc.

NU er der kun plads til voksne mennesker.

Desværre er Danmark befolket af mennesker, der for manges vedkommende er som små børn, der trodsigt og forkælet taler om, hvor slemt det er ikke at kunne gå på café, i fitness og bliv selv ved …

De danske medier er heller ikke bedre – fremfor at tage ansvaret på sig og være sig deres rolle som magtfulde aktører bevidst og hjælpe landet igennem den største krise siden 2. Verdenskrig, så kører især et af formiddagsbladene en nærmest patetisk hetz mod statsministeren … måske fordi statsministeren satte en af bladets reportere eftertrykkeligt på plads, da han røg ud ad en tangent i foråret.

Men den slags smålighed og manglende erkendelse af pandemien og dens konsekvenser er der ikke plads til nu. Danmark har brug for, at vi alle tager os sammen, opfører os ansvarligt og behovsudskyder. Er voksne – simpelthen.

Og ja, det her indlæg er en stor, fed og meget moralsk løftet pegefinger. Men sådan er det. Situationen er for alvorlig til fri leg og det sædvanlige brokkeri og ansvarsfralæggelse.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Corona-vacciner taget som gidsel af EU

EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen har en klar mission: Skabelsen af EUROPAS FORENEDE STATER.

Og der er åbenbart ingen grænser for, hvad von der Leyen og mange andre i EU vil gøre for at fremme denne overstatslige union. Ja, selv en forsinkelse af vaccinationen mod COVID-19 bruges i det politiske spil på en måde, så man kan tale om, at Corona-vaccinerne er taget som gidsler i en politisk dagsorden om at fremme skabelsen af Europas Forenede Stater.

I mandags godkendte EU ellers Pfizer-BioNTechs Corona-vaccine, og derfra var det bare at gå i gang asap doserne kunne bringes ud, skulle man tænke.

Men nej, alle lande skulle begynde at vaccine på samme tid, meldte von der Leyen. Nemlig d. 27. december. Og derfor kørte lastbilerne først ud med deres dyrebare last fra fabrikken i Belgien, så vaccinationsstart rundt om i medlemslandene passede nogenlunde med denne dato.

Det er direkte tåbeligt. Jo flere vi kan få vaccineret, desto hurtigere – jo flere liv kan vi redde. Og liv står over politiske projekter.

Denne Corona-vaccine og de andre Corona-vacciner er nemlig en julegave til menneskeheden, som en af de første danskere, der skal vaccineres, sagde til TV2 News for lidt siden.

Men sådan ser Ursula von der Leyen åbenbart ikke på sagen. For hende handler det også om – og først om – politik. Det er skammeligt.

I Ungarn og – i Tyskland (von der Leyens hjemland) er man så allerede gået i gang med at vaccinere i dag. Det burde vi også være i Danmark. Vaccinerne kom i morges, og blev sendt ud til regionerne ved middagstid.

Det er bare at komme i gang med nål og sprøjte. NU.

Danmarksbloggen tænker så også: Gad vide hvad von der Leyens stunt betyder for Unionsprojektet? For slet ikke at tale om den studehandel, der er indgået i EU, hvor man købte færre af de nu godkendte tyske Pfizer-NTEch-vacciner end oprindeligt ønsket, fordi man også skulle tilgodese de franske Sonofi-vacciner, som er meget langt fra at være færdige.

Man kunne forestille sig, at EU´s famlen, vaklen og ageren generelt i Corona-tiden svækker tilliden til EU hos borgerne i de europæiske lande. For politiske magtspil har altid vigepligt overfor sundhed og vacciner …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Corona-valget: Kan du se over egen næsetip?

Så starter klynkeriet igen …

Hvorfor kan jeg ikke komme ned og træne?
Hvorfor kan jeg ikke komme ud og spise?
Hvorfor kan jeg ikke komme i biffen?

Bliv selv ved … der er masser af eksempler på mig-mig-mig-mentaliteten.

Og forsættelsen er altid den samme: Jeg tror ikke, at problemet med den stigende smitte skyldes lige mig/mit sted/min adfærd etc. Så hvorfor er det lige mig, som skal rammes?

Det er ikke andet end klynk, forkælelse og offermentalitet.

Vi har alle et ansvar – og alles adfærd betyder noget. Også DIN ADFÆRD. Ja, det er det eneste, som betyder noget. Man kan ikke bare skylden på andre eller på regeringen.

Så istedet for at tænke på alt det, som du ikke kan, så tænk i stedet på dem, som har det værre end dig:

Dem, som ligger COVID-syge på landets sygehuse. Dem, som sidder isoleret – og har gjort det siden marts – fordi de bare ikke MÅ blive syge. Dem, som er ældre eller på anden måde udsatte, og som nu for alvor er i farezonen igen. Dem, som har mistet et elsket medmenneske.

Alle dem, som vi skal passe på, så det ikke bliver COVID-19, der er årsag til deres død.

Tænk på dem, tag ansvar – og sæt pris på, at du kan gå en tur ude i december-mørket med alle julelysene, læse en bog, tale med dine venner over Skype, holde en digital julefrokost og alle de andre ting. Du er nemlig ikke truet på hverken liv eller helbred. Du er bare en kort tid frataget de muligheder for udfoldelse, som du plejer at tage for givet.

Og det er, hvad du gør det til:

  1. Noget slemt, så du mener dig i din gode ret til at handle egoistisk – også selvom det betyder, at andre bliver syge og dør.
  2. En stille tid, hvor du stadig kan en hel masse – og måske kan bruge roen til at reflektere over nogle ting i livet, som du måske ikke plejer.

Valget er dit – men der er flere danskere, der overlever pandemien, hvis du kan se over egen næsetip og vælge no. 2. For så tager du ansvar, og er med til at stoppe pandemien.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

CORONA: Verdens øjne hviler på Danmark

Verdens øjne hviler på Danmark, sagde Mette Frederiksen i det pressemøde, som foregår lige nu.

Det er sandt. Vi skal handle, og vi skal handle nu.

Der gør Danmark også. Reservoiret – altså minkene – fjernes, og der smitteopspores osv. Og nu kommer der så en nedlukning i syv nordjyske kommuner. En nedlukning med ingen kollektiv trafik og ikke noget med at krydse kommunegrænsen.

Danmarksbloggen bakker op. Danmarksbloggen synes, at vi skulle tage resten af Jylland, ja måske resten af Danmark med.

For der er tale om en Cluster 5-variant, der ikke bliver hæmmet i samme grad som de andre varianter, når virus møder antistofferne. Man har også en større risiko for at blive smittet igen, hvis man får Cluster 5-varianten. Og der er en risiko for, at vi ikke kan bruge den vaccine, som vi ser i tunnelen i 2021, hvis Cluster 5 får lov til at sprede sig.

Vi taler om samfundssind, men her er det verdenssind, der skal til. Både i Nordjylland og i resten af Danmark, hvor vi iflg. WHO udviser rettidig omhu.

For det er, hvad det er. Og Danmarksbloggen kan ikke lade være med at tænke, om ikke vi skulle tage resten af Danmark med. For nok er 11 ud af 12 tilfælde af Cluster 5-varianten fundet i Nordjylland (og er fra august og september), men det sidste er fundet på Midtsjælland.

Så gør vi for lidt for sent? Kan smitten ikke for længst være ude i hele Danmark? Måske, men mutationen kan også være væk, da den ikke er fundet i nyere prøver. Men der tages ingen chancer. For vi må bare IKKE skabe en COVID-20 med arnested i Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Statsministeren udviser rettidig omhu

Så fik skruen et nøk til i går aftes til endnu et pressemøde i Statsministeriet.

Forsamlingsforbuddet blev sænket til 10, vi skal også undgå at se for mange mennesker privat, ja helst skære så meget ned som muligt og i hvert fald ikke over 10, og så skal mundbindet på indendørs i supermarkeder, butikscentre og alle offentlige steder.

Årsagen er enkel: Smitten er løs igen – i hele det danske samfund, og det går alt for stærkt lige nu. Så hvis ikke vi gør noget, så risikerer vi, at pandemien løber løbsk i Danmark, som den har gjort det mange andre steder i Europa, hvor sygehusene allerede nu (mens smittetallene stiger) er på max-kapacitet – eller over.

Det er dystre udsigter – og det kan blive meget værre end i foråret, hvor lastbilerne kørte i lange rækker med lig i de nord-italienske byer, hvor spanske gamle på plejehjemmene blev efterladt, så de lå og døde i deres senge og andre grufuldheder, som skete her i Europa – og i resten af verden.

Men i Danmark er der folk, der brokker sig over ikke at kunne komme til fodboldkamp. I Polen laver de deres nationalstadion om til et felthospital.

I Danmark er der folk, som beklager sig over ikke at måtte forsamles 35 mennesker til et kobberbryllup. Flere steder i Europa må man ikke være sammen med andre end dem fra ens husstand. Ja, nogle steder må man ikke kramme mere end ét menneske.

I Danmark brokker folk sig over, at mundbind er besværlige. Kirurger kan stå og lave livsvigtige operationer med mundbind på i timevis, og så kan vi andre nok også klare at have dem på, mens vi skal købe to liter mælk.

I Danmark er folk negative over, at Mette Frederiksen har aflyst julefrokosten – i andre lande forbyder man rejser mellem regioner og ind og ud af byer, dvs. at børn og forældre og bedsteforældre risikerer ikke at kunne være sammen til jul.

I Danmark brokker Venstre og de andre borgerlige partier sig over, at landets statsminister tager styringen i denne krisetid, og ikke ringer til dem, hver gang en beslutning skal tages. I Belgien har sundhedsmyndighederne i to måneder set, hvad der var på vej og efterlyst handling fra myndighederne. Men den er først kommet nu – alt for sent.

Det, Mette Frederiksen gør, er rettidig omhu – og det redder både danske liv og danske arbejdspladser – og dermed det danske samfund.

Så: Bliv hjemme, tal med dine venner og familie i telefonen eller over Skype, og skal du ud, så tag mundbind så. Sværere er det ikke. Så find samfundssindet frem, og lad det sejre over den forkælede egoisme, så kommer vi igennem det her. For COVID-19 kan bremses, når vi holder afstand.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dårlig Aarhus-historie: Festugen bliver – åbenbart – til noget

Det burde være en dårlig Aarhus-historie, men den er god nok. Aarhus holder fast i at afholde deres festuge fra d. 28. august og en uges tid frem …

Festugens motto er også In it together – og det er Aarhus: Altså fælles om et stort smitteudbrud af COVID-19. Og nu vil de ansvarlige åbenbart sørge for, at alle beboere i Aarhus – plus besøgende – kan få del i sygdommen. For kommunens politikere insisterer på, at festugen skal finde sted.

Ord som galimatias, vanvid, helt ude i hampen, mangel på samfundssind, mangel på integritet, tåbeligt, hul i hovedet, absurd, dumt, ingen respekt for menneskeliv, skingrende sindssygt og andet af samme skuffe trænger sig på.

For det er en direkte hån mod de svage, de gamle og resten af Danmark at holde fast i en uges byfest i en tid, hvor smitten spredes med en fart, der nærmer sig, dengang det var værst tilbage i marts måned.

Vi er – som det nok er gået op for de fleste – på vej ind i et efterår med mere smitte, mere brug af mundbind og en endeløs venten på vaccine. Og i Aarhus taler de om at holde en byfest, der kan sætte rekordfart i den forvejen meget store smittespredning i landets største provinsby. For slet ikke at tale om muligheden for at sprede smitten til andre dele af landet.

Vi er også sociale mennesker, som har behov for at være ude og i dialog og kontakt med hinanden, lyder de lokale politikeres begrundelse til TV2 for, hvorfor det er i orden at afholde en festuge, der samler omkring 500.000 mennesker.

Ja, voksne og ansvarlige er de i hvert fald ikke i Aarhus – og dét gælder alle etniciteter og religioner, må Danmarksbloggen konkludere.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk