Nedlukningens muddergrøft

Alle elever tilbage i skole på fuld tid!

Ingen bordbestilling 30 minutter i forvejen!

Sådan lyder to af de nyeste krav fra skaren af forkælede danskere – deriblandt en del politikere fra blå blok.

Scenen minder om eventyret ”Konen i muddergrøften”. I ved hende, som aldrig kunne få nok. Som hele tiden skulle have mere og være højere på strå – men som (selvfølgelig) endte i muddergrøften igen, da hun blev for grådig og ville være Vorherre selv.

For præcis sådan har det været i Danmark siden den første spæde genåbning i begyndelsen af foråret. Så snart ét krav blev opfyldt, er de forkælede kommet et nyt krav om mere og videre genåbning – og det NU. Ikke noget med at se tiden an, se hvad den nyeste genåbning betyder ift. smitten. Nej, bare forlange og kræve mere og mere og mere …

Det virker som en grådighed uden ende. En grådighed der først stopper, når vi sidder i nedlukningens muddergrøft igen, fordi de forkælede danskere – deriblandt de blå politikere – ikke kunne få nok.

Det er trist. Det bunder i et skidt menneske– og verdenssyn, som ikke kun gør skade i Corona-sammenhæng, men som også er med til at øge uligheden og skabe dårligere klimaforhold. Fordi de forkælede sætter sig selv og deres egne umiddelbare behov over fællesskabet og samfundet.

Det er stor skade!

Og det er ikke, hvad vi har brug for i Danmark eller i verden. Vi har brug for ansvarlighed, bæredygtighed, mådehold og evnen til at tænke udover egne behov.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Grådige, danske virksomheder

Danskerne kritiseres for at være egoistiske og forkælede.

Og det er med god grund, når man ser på det private erhvervsliv, som tiltrods for at Danmark har en af de bedste konkurrrence-evner i Europa, stadig mener, at forholdene er for dårlige, at de private virksomheder skal betale mindre i skat, at det er okay, at de samme virksomheder ansætter udenlandsk arbejdskraft til en markant lavere løn – og at de sociale ydelser i Danmark i øvrigt er altfor høje.

Læs mere her: http://www.ae.dk/emne/konkurrenceevne

Men problemet er ikke de svageste i samfundet – som fx kontanthjælpsmodtagerne, der nu også når det kommer til ferie, behandles som andenrangsborgere med mindre ferie og mindre sammenhængende ferie end alle andre. Eller de ældre, der nu holdes på pinebænken mht. deres boligydelse. Eller de hjemløse, som der bliver flere og flere af. Eller nogen af de andre svage grupper, som der sparkes til.

Nej, de svageste er syndebukke for de magthavere – og de kapitalinteresser, som er så grådige, at selv Scrooge fra Dickens “Et juleeventyr” nærmest er en vennesæl julemand til sammenligning – og dét vel at mærke inden han får besøg af de tre juleånder.

For dér er det reelle problem. At de private virksomheder, som nyder godt af at den offentlige sektor betaler for skoler, veje og sygehuse, ikke vil betale deres del af kagen. Hverken i form af skatter – eller i form af at ansætte danskere og give dem en ordentlig løn. For sagen er, at den arbejdsløse eller kontanthjælpsmodtageren kun kan få et job, hvis der er nogen, der vil give vedkommende et job.

Så enkelt er det. Så ja, danskerne er forkælede – ihvertfald de grådige, danske virksomheder …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk