Grimme ting sker også i maj

Årets måske smukkeste måned er i fuld gang – og i år endda i strålende sol og varme, og så er det nemt at tænke på is og hygge og grill og en god bog – og i det hele taget at nyde livet udendøre.

Men midt i alle herlighederne skal vi huske på, at sådan er maj måned ikke for alle. Slet ikke endda.

For det kan godt være, at syrenerne blomstrer og sender deres søde duft ud, men der er ikke noget sødt over livet som udsat i Danmark.

Tværtimod så strammes skruen hele vejen rundt overfor fattige, ledige, kontanthjælpsmodtagere, gamle, syge, hjemløse og så videre. Og dette til trods for at vi er midt i et opsving, og landet aldrig har haft flere penge.

Men vi har samtidig også en regering, der gør de (få) rige rigere og de mange flere fattige fattigere – og derudover lige sørger for, at den store middelklasse får en smule ekstra, men ikke for meget – men lige nok til at den er med på at holde underklassen nede.

Det er en djævelsk metode, som passer mere til en mørk novemberstorm og en kold november-regn, men det sker også her midt i den milde, blomstrende og grønne maj.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Blå blok fortsætter med rædselshistorierne

Mediernes fokus i weekenden var på OL- og især den sympatiske svømmekvindes Pernille Blumes overraskende guldmedalje i 50 meter fri. Og et stort tillykke til hende. Det var rigtig flot.

Men så er der heller ikke så meget mere at glæde sig over. For der vanker ingen medaljer, hæder eller ros, når det kommer til de nylige politiske meldinger, som bedst kan beskrives som endnu en række rædselshistorier:

Pia Kjærsgaard, folketingets formand m/k, som vel ret beset burde samle partierne, valgte istedet at skabe splid, som hun plejer, da hun var ude og sige, at folk i byerne føler sig klogere og bedre end folk på landet – men at det er de ikke, men at det hovmod fra byboernes side vil føre til at landet brækker midt over. Tænk engang, her troede Danmarksbloggen at det var den stigende ulighed i samfundet (som Dansk Folkeparti støtter), der bevirker, at Danmark deles i to.

Kulturminister Bertel Haarder vil hæve priserne på kultur, således så det skal blive endnu dyrere at gå på museum og i teatret og blive beriget af kunst og kultur.

Ikke at mennesker på kontanthjælp i forvejen har råd til det, men nu får de det endnu mindre, når det nye kontanthjælpsloft træder i kraft, og flere tusinder landet over reelt vil ende på gaden. Den del rører så ikke blå blok, som mener, at kontanthjælpsmodtagerne bare kan tage et af de jobs, som ikke findes – eller et af de jobs, som gives til østeuropæere, der får altfor lidt i løn.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Grådige, danske virksomheder

Danskerne kritiseres for at være egoistiske og forkælede.

Og det er med god grund, når man ser på det private erhvervsliv, som tiltrods for at Danmark har en af de bedste konkurrrence-evner i Europa, stadig mener, at forholdene er for dårlige, at de private virksomheder skal betale mindre i skat, at det er okay, at de samme virksomheder ansætter udenlandsk arbejdskraft til en markant lavere løn – og at de sociale ydelser i Danmark i øvrigt er altfor høje.

Læs mere her: http://www.ae.dk/emne/konkurrenceevne

Men problemet er ikke de svageste i samfundet – som fx kontanthjælpsmodtagerne, der nu også når det kommer til ferie, behandles som andenrangsborgere med mindre ferie og mindre sammenhængende ferie end alle andre. Eller de ældre, der nu holdes på pinebænken mht. deres boligydelse. Eller de hjemløse, som der bliver flere og flere af. Eller nogen af de andre svage grupper, som der sparkes til.

Nej, de svageste er syndebukke for de magthavere – og de kapitalinteresser, som er så grådige, at selv Scrooge fra Dickens “Et juleeventyr” nærmest er en vennesæl julemand til sammenligning – og dét vel at mærke inden han får besøg af de tre juleånder.

For dér er det reelle problem. At de private virksomheder, som nyder godt af at den offentlige sektor betaler for skoler, veje og sygehuse, ikke vil betale deres del af kagen. Hverken i form af skatter – eller i form af at ansætte danskere og give dem en ordentlig løn. For sagen er, at den arbejdsløse eller kontanthjælpsmodtageren kun kan få et job, hvis der er nogen, der vil give vedkommende et job.

Så enkelt er det. Så ja, danskerne er forkælede – ihvertfald de grådige, danske virksomheder …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk