Så er det den tid på året igen: Copenhagen Pride forgår lige nu i denne uge.
Regnbue-året har ikke været uden skrammer.
Tværtom løb Copenhagen Pride ind i noget af et stormvejr, da organisationen begyndte at blande konflikten i Mellemøsten ind i Priden og arbejdet for fuld accept af alle – uanset køn og seksualitet.
Dét var rigtig ærgerligt, syntes Danmarksbloggen.
For kampen for fuld accept af os alle er simpelthen så vigtig, at den 1) sagtens kan stå alene og 2) ikke må blandes sammen med andre kampe – måske med undtagelse af kvindekampen.
For kvinder – uanset seksualitet – oplever det samme, som minoriteter indenfor køn og seksualitet gør det: Nemlig at blive bedømt og shamet – blot fordi vi er dem, som vi er. Og af hvem? Af mænd. Som regel heteroseksuelle mænd, som mener, at de har en slags naturgiven ret til at vurdere andre mennesker og deres værd.
Og med heteroseksuelle mænd menes mænd af alle hudfarver. For det er åbenbart en ting, som en del heteroseksuelle mænd på tværs af hudfarver og religiøse og geografiske skel er enige om: Nemlig at de har ret til at dømme – og også sågar herske over – alle andre.
Men det har de ikke, og dét skal de mænd vide – uanset om de er rendyrkede incels eller blot ”hygge-homofobiske” og ”hygge-chauvinistiske”. Men der er intet hyggeligt eller morsomt over at være hverken homofob eller kvindeudtrykker.
Så jo, vi har stadig brug for regnbuerne. GOD PRIDE.
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk