Julemarkedernes forbandelse

Det er efterhånden et par år siden, at undertegnede sidst vovede sig ind på et julemarked. Jeg når aldrig længere end til udkanten, så frastødes jeg på en måde, så det føles fysisk – og går i en anden retning, mod mere stille gader, hjemad eller ud i naturen …

For 20 år siden var julemarkederne ellers noget af det hotteste – og faktisk rigtigt hyggelige. Dengang startede de først op mod december. De var få og små, og det var begrænset, hvad man kunne købe – foruden at det meste var af god kvalitet fra spegepølserne til strikhuen og glasset med god gløgg.

I dag derimod vrimler det med julemarkeder. Alene i det centrale København er der i år: Et på Kultorvet, et i Nyhavn, et på Højbro Plads, et på Nytorv, et ved Thorvaldsens Museum – og så selvfølgelig det store i Tivoli, som så koster indgang til Den Gamle Have.

Men de andre julemarkeder er gratis at besøge – og fulde af skrammel, som sælges til en alt for dyr penge. Foruden at stanken af oversukrede churros, (for)brændte mandler og dårlig gløgg ligger som en tåge over det 100% unødvendige og klima-fjendtlige overforbrug, som starter allerede nu i begyndelsen af november.

For mange af byens julemarkeder åbner i disse dage – hvis ikke de allerede er åbne. Det bliver altså til en flere uger lang og meget larmende forbandelse under de lange kæder af elektriske lys, der skal give illusionen af ”hygge”.

De fleste æder den så råt – og tager et væld af selfies, mens de har en rest af æbleskiven siddende i mundvigen, en plet af gløggen på det nye – og lyse – halstørklæde samt solide lommesmerter, som så først opdages i januar.

For julemarkederne udhuler både pengepungen og julehyggen. Så boykot julemarkederne og alt deres væsen. De har intet med julen at gøre – og de er dårlige for klimaet.

Lav dig i stedet et glas god gløgg derhjemme og sæt dig med en bog – eller inviter venner over til snak. SÅ bliver det hyggeligt. SÅ bliver det jul – når altså julen kommer. For lige nu er det den vidunderligt stille og grå november. Tiden til eftertænksomhed og refleksion.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Julemarkeder – men hvor kan man købe lysten til at dele af sin overflod?

Det vrimler med julemarkeder i Danmark. Fra de højtprofilerede til de mere beskedne. Fra de kirkelige julemarkeder til de rent kommercielle og tivoliserede – og så er der dem med en historisk eller geografisk baggrund.

Og danskerne strømmer til. For vi kan tilsyneladende ikke få nok af ristede mandler, såkaldt hjemmestrikkede huer, specielle oste og hvad der ellers tilbydes i de bugnende boder på julemarkederne her i ugerne op til jul.

Men hvor kan man købe lysten til at dele af sin overflod? For vi lever i et samfund, hvor flertallet har så rigeligt af goder, at det næsten er til at kvæles i, samtidig med at et stigende mindretal ikke har til dagen og vejen, men må hutle sig igennem på bedste beskub.

Det giver ikke mening, og det er bestemt ikke vejen frem for os i Danmark at være delt op i dem, der kan gå hjem fra julemarkederne med alle mulige gode sager i tasken og så dem, der ikke kan.

Vejen frem er i stedet at dele.

Der er derfor heller ikke brug for flere boder med italienske sjaler, slikdamens karameller, slagterens udvalgte spegepølser, mosters hjemmelavede julenissefigurer eller andre nice-to-have-ting, hvis de da ellers kan skubbes ind i det fulde skab eller presses ned i den godt pakkede kommodeskuffe.

Der er istedet brug for en bevidsthed om, at vi skal deles om goderne i det rige, danske samfund.

For uanset hvad så-længe-jeg-arbejder-har-jeg-ret-til-at-have-det-bedre-end-dem-der-ikke-arbejder-mentaliteten ellers hævder, så er og bliver det grundlæggende forkert, når forholdene er, som de er i Danmark i dag, hvor de fleste kan forbruge langt udover kvalmegrænsen, mens et mindretal mangler de rent basale fornødenheder.

Så derfor er der i virkeligheden kun én bod, der for alvor er brug for på de danske julemarkeder. Nemlig boden, hvor man kan købe lysten til at dele af sin overflod.

For så vil alle – og ikke kun de fleste – have råd til at leve et anstændigt liv. Så behøver ingen at gå amok på diverse julemarkeder, men kan nøjes med at købe lidt, men godt, som man så for alvor kan gå og glæde sig over. Endda velvidende at alle har deres need-to-have-ting samt muligheden for at skaffe sig ihvertfald nogle af nice-to-have-tingene … hvis det ellers ønskes.

Så bliver det for alvor jul i betydning at tænke på andre end sig og at give af sin overflod. Og det er præcis, hvad julen handler om, når alt kommer til alt – også på et julemarked.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk