Det første år med Frederik Ferieglad

Det er i dag præcis et år siden, at Kong Frederik blev udnævnt fra balkonen på Christiansborg Slot. Men hvordan er det gået for den nye konge, den nye dronning og den nye kronprins?

Danmarksbloggen kommer her med syv udsagn. Et for hver dag i ugen.

  1. Apropos det med ugen og arbejdstid, så kan ingen hævde, at Frederik overanstrenger sig. Tværtimod meddelte kongen som noget af det første, at han og Mary ville tage en del time-outs – og de var fx også på skiferie ikke én, men hele to gange i deres første 100 dage som regentpar.
  2. Senest var de også på privat rejse efter nytårskurene – midt under den pågående Grønlandskrise, som er Danmarks største udenrigspolitiske krise siden 2. Verdenskrig. Så meget åbenbart for Frederiks såkaldte kongeord: “Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark”. De fine ord gælder åbenbart kun, når kongen ikke vil på ferie.
  3. Der er også mere tid til at tage på ferie. Antallet af kongelige protektioner, som skal besøges, blev skåret kraftigt ned – fra 258 til 140.
  4. Til gengæld fik det nye kongepar markant flere penge – hele 17 millioner mere, så de nu får lidt over 143 millioner. Mindre at lave – og flere penge for det altså. Det er en god deal … for Frederik og Mary, men ikke for Danmark.
  5. Alligevel er kongen – som angiveligt skal være vældig folkelig, selvom han stort set aldrig viser sig, men blot én dag om året løber igennem nogle danske byer – vældig populær. Danskerne er et nøjsomt folk.
  6. Og det samme er pressen, som ved nytårstide hyldede kongen, fordi han i en alder af 56 år kunne gå hen til et bord og læse op af en tale, som han ikke selv havde skrevet.
  7. Den nye kronprins kom også i vælten – først pga en dyr skjorte, da han blev student. Så fordi han som alle andre unge festede og drak sig gennem sin studentertid. Men siden Christian kom hjem fra Afrika, hvor han vistnok arbejdede – udover en luksus-safari-tur – har der ikke været noget. Og lige om lidt skal Christian være soldat i Slagelse. Dén værnepligt skal han så gennemføre (i modsætning til hans fætre, som ikke kunne tåle mosten), hvis respekten skal bevares – og håbet sættes til en kronprins, som på mange måder tegner til at kunne blive en god konge.

Og så er vi tilbage ved kongen. I gamle dage var der tradition for at give kongerne et tilnavn – fx Oluf Hunger og Knud den Hellige. Skulle Frederik d. 10 have et, kunne det passende være Frederik Ferieglad.

Synes De, at det er groft? Tja, det er i hvert fald bedre end Frederik Forræder, som hans forfædre nok ville have kaldt ham, idet Kong Frederik d. 10 har sløjfet de tre kongekroner, som i 500 år har været en del af det danske rigsvåben, og som mange tusinde danskere er døde for i de mange rige, som Danmark har udkæmpet med Sverige.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kongens fald

”Kongens Fald” hedder en af dansk litteraturs mest berømte bøger. Den er skrevet i 1901 af Johannes V. Jensen, og handler om en ung student, der kommer til København i begyndelsen af 1500-tallet, og hvis skæbne – fra storhed til fald – afspejles af kongens skæbne.

Kongen er i dette tilfælde Christian d. 2., der havde det hele – Kalmarunionen, en dronning og en elskerinde samt dennes kloge mor som rådgiver – men som også mistede det hele, og endte som fange på først Sønderborg Slot, sidenhen Kalundborg.

Undertegnede har lige genlæst denne klassiker, der var med til at give Johannes V. Jensen Nobelprisen, og jeg kan ikke lade være med at tænke på den nuværende konge – Frederik d. 10.

For han har også – ligesom Christian d. 2. – fået alt foræret. I 2024 er det så ikke magten, men et kongehus, som aldrig har stået stærkere, været mere populært end efter 52 år med Dronning Margrethe d. 2 på tronen.

Hun formåede at gøre kongehuset ikke kun respekteret, men også elsket. Fordi hun ALTID var dér, når det gjaldt, fordi hun ALTID gav af sig selv – selvom der også var en vis distance.

Frederik d. 10 har derimod sagt, at han gør det på sin måde – og det skal han have lov til.

Ingen forventer derfor, at der fra ham kommer de samme sprogblomster, samme dybe indsigt i forholdene, samme store viden om kunst, kultur og historie, som kendetegner hans mor.

MEN der er noget med åbenheden og tilstedeværelsen, som man kan forvente fra et kongehus anno 2024, som mangler – og som skal være dér, hvis populariteten skal bibeholdes.

Men det bliver tværtimod. For som noget af det første annoncerede Frederik d. 10, at han ville holde mere ferie – timeouts, som han kaldte det. Det har der også allerede været flere af – blandt andet to skiferier af en uges varighed indenfor de første 100 dage som konge.

Ang. manglende tilstedeværelse er det også relevant at spørge, hvorfor Frederik d. 10 ikke dukkede op ved branden på Børsen? Det var et nationalklenodie, der stod i flammer. Men kongen klarede sig med et opslag på de sociale medier.

Så i går var kongen selvfølgelig ude og løbe sine sædvanlige royale run-ture. Det er meget populært, når han sådan viser sig blandt folket. Men er det nok med én dag om året? Danmarksloggen tror det ikke.

Så selvom der i anledning af kongens første fødselsdag som konge – det er på søndag – laves en flagallé på Strøget, og der nok skal komme masser af mennesker på Amalienborg Slotsplads, så er det et spørgsmål om tid, før den opsparing af popularitet, som Dronning Magrethe opbyggede, er brugt op.

Og så står Frederik d. 10 dér som en nutidig version af “Kongens Fald” – og må suge på labben, indtil kronprins Christian overtager tronen som Christian d. 11., og der formentlig igen bliver sat ind på popularitetskontoen.

For når man så kronprins Christian i går på hans første selvstændige opgave, så klarede den unge mand det til ug. Den kommende kong Christian d. 11 var rolig og tydelig, fuld af nærvær og omsorg. Gav sig masser af tid, og lignede endda én, som kunne lide at være ude blandt danskerne.

Se, dét er en rigtig konge – in spe.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kongens første – dårlige – 100 dage

I dag har Kong Frederik d. 10 siddet på tronen i 100 dage.

Det er gået som forventet. Ikke særligt godt.

Kongen og hans hustru har holdt for meget ferie (skiferie i en god uges tid hele to gange) og været for meget lukkede (ikke ét eneste interview har de stillet op til), men de har samtidig fået mere end 17 millioner mere end Dronning Margrethe d. 2. fik, selvom de skal af med ét slot (Sophienholm), og staten betaler mere udenom apanagen til de tilbageblevne slotte.

Det tegner et billede af et kongehus, der er lukket – og hvor fokus er på ferie og forbrug.

Det er skidt. Når man er så privilegeret som kongehuset, så skal der leveres ved kasse 1. Dvs. nærvær, nærvær og atter nærvær – ude blandt danskerne, alle vegne i det danske samfund – og hele tiden.

Men det sker sjældent, hvis man ser bort fra den årlige løbe-dag. Ja, ikke engang branden på Børsen kunne kaste andet end et pressemeddelelse fra sig. For HVOROR var de kongelige ikke tilstede? Det er i sådanne situationer, at de royale sikrer deres eksistensberettigelse.

Indrømmet: Det er svært at komme efter Margrethe d. 2., som var en regent af format. Måske den bedste nogensinde i Danmark.

Men det duer ikke, at vi har en konge, som lukker sig inde på sine slotte, som insisterer på retten til hyppige og langvarige time-outs, men som samtidig laver mindre end hans mor gjorde, selv da hun havde rundet de 80 år – og var syg.

Ja, og så skal det også nævnes, at den nye dronning – Dronning Mary – faktisk laver mere end sin mand, er mere synlig end Kongen. Sådan burde det ikke være.

Skudsmålet bliver derfor skidt: Frederik d. 10 er direkte uegnet som konge – og man må håbe, at hans regeringstid bliver kort. At han om 12 års tid, når kronprins Christian fylder 30 år, abdicerer. For ellers så er det danske monarki dødsdømt.

Selv den ellers så udskældte svenske konge klarer det bedre. Svenskekongen har nemlig en udbredt pligtfølelse og arbejder stort set dagligt.

Havde det her været en anmeldelse, så havde forestillingen “Frederik d. 10´s første 100 dage” kun kastet to ud af seks kongekroner af sig – og den ene af dem gives i forventning til den næste konge: Christian d. 11.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark

Proklamationer er noget, som man altid har gjort, når noget vigtigt skulle meddeles folket. Det kan gøres på mange måder. Fx sender man i Vatikanet hvid røg op, når der er valgt en ny pave. I Danmark har man siden Grundlovens indførelse i 1849 arrangeret det sådan, at det er den til enhver tid siddende statsminister, som har tjansen at proklamere den nye regent.

Så derfor var det i går Mette Frederiksen, som på balkonen på Christiansborg Slot udråbte Frederik d. 10 til ny dansk konge foran et kæmpestort og jublende menneskehav. En rørt kong Frederik, som derpå holdt en kort proklamationstale, hvor han sagde (det med fed er Kongens valgsprog):

Min mor, Hendes Majestæt Dronning Margrethe den 2. har regeret Danmark i 52 år. Gennem et halvt århundrede er hun fulgt med tiden med vores fælles arv som afsæt. Til al tid vil hun blive husket som en regent ud over det sædvanlige. Min mor har som få formået at gå i et med sit kongerige.

I dag går tronen videre. Mit håb er at blive en samlende konge af i morgen. Det er en opgave, jeg har nærmet mig hele mit liv. Det er et ansvar, jeg tager på mig med respekt, stolthed og stor glæde. Det er en gerning, jeg vil gøre mig umage med og bære gennem den tillid, jeg møder.

Jeg får brug for al den støtte, jeg kan få. Fra min elskede hustru, fra min familie, fra jer og fra det, der er større end os. Fremtiden går jeg i møde med visheden om, at jeg ikke står alene.

Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark.

Der er to ting, der skal bides mærke i:

  1. At Kongen taler om noget, som er større end os mennesker. Dette noget er Gud forstået meget bredt, og det viser, at Kongen er troende. Han har også tidligere fortalt, at han beder aftenbøn (Fadervor) med sine børn.
    Så kritikken omkring det manglede ord Gud i valgsproget er forfejlet, selvom ordet Gud eller lignende ord som fx fromhed, Herren og Herrens vilje ikke er en del af valgsproget, som det har været det hos tidligere regenter.
    Læg også mærke til at Københavns biskop var en ud af kun ni specielt udvalgte politikere og embedsmænd, som var inviteret med til den specielle kur lige efter proklamationen.
    Så jo, Frederik d. 10 er troende, men ikke dogmatisk-troende, og dét passer godt ind i den tid, som vi lever i.
  2. At Kongen taler om Kongeriget Danmark. Det er han til gengæld den første monark nogensinde, der gør (pånær måske Christian d. 4´s ”rigerne”).
    Danmark, mit land og Fædrelandet er til gengæld brugt flere gange i regenters valgsprog, men det er alle ord, der udelukkende handler om Danmark.
    For når man siger Kongeriget Danmark, så taler man om Rigsfællesskabet, altså Danmark, Grønland og Færøerne.
    Så det, som Kong Frederik d. 10 siger, er, at han vil gøre alt for at holde Grønland og Færøerne inde i Rigsfællesskabet med Danmark.
    Hans valgsprog bliver dermed en politisk erklæring, hvor han også beder os andre om hjælp. For han vil samle. Både mennesker på tværs af generationer, religiøse, sociale og andre skel, men altså også på tværs af de grøfter og grænser, der løber ned gennem Rigsfællesskabet, og som næres af stadig voksende frigørelsestanker.

Det er dermed en politisk konge, som vi får. En mand, som tror på, at han som konge kan samle folk på tværs af grænser og skel, som han kunne det som kronprins til Royal Run. Ansvaret nu er så mange gange tungere og større. Så det bliver spændende at følge.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kongens valgsprog

Det er 52 år siden, at der sidst blev udråbt en ny regent i Danmark. Så selvfølgelig er det en kæmpe begivenhed i vores kongerige med karetkørsler, festfyrværkeri, faneoverbæring, kanonskud fra Holmen og meget mere udover det rent statslige, når Dronning Margrethe d. 2 underskriver sin abdikation, og når statsministeren udråber Kong Frederik d. 10 – og han kommer med sit valgsprog.  

Det sidste er så også det eneste, som indeholder en overraskelse – lidt a la den, som når man venter på at se, hvilken kjole bruden har på. Så som alle andre har Danmarksbloggen også et gæt på, hvad den nye konges valgsprog kunne være – nemlig:

Med Folket for Danmark – hvis Frederik d. 10 går med den ikke-religiøse version eller:
Med Gud og Folket for Danmark – hvis den nye konge, som iflg. Grundloven er folkekirkens overhoved, går med den religiøse version.

Se her tidligere regenters valgsprog – med den note, at Christian d. 8 var den første, som lavede sit valgsprog på dansk. De forrige konger skrev deres valgsprog på latin.

Retfærdigvis skal dog siges, at valgsprogene i reglen ikke har været væsentlige indtil moderne tid, hvor regentens vigtigste rolle er at være en samlende figur for landet – fremfor at være den reelle politiske magt, som de danske konger var i 1000 år indtil Grundloven.

Det er derfor næppe tilfældigt, at Christian d. 8 var den første, der lavede sit valgsprog på dansk. For nok var han enevældskonge, men han vidste, at demokratiet var på vej – og at monarkiet skulle ændre sig, hvis det skulle overleve.

Det blev så ikke ham selv, men sønnen Frederik d. 7, som underskrev Grundloven året efter faderens død. For som en anden Dronning Margrethe d. 2 havde Christian d. 8 dygtigt lagt tingene til rette for sin efterfølger, den folkekære Frederik d. 7, der kunne lide en god fest med hvad dertil hører.

Her kommer alle valgsprogene. De første 14 i oversættelse til dansk:

Christian 1. – Dyden viser Vejen.
Hans – For Lov og Folk.
Christian 2. – Således var det af Skæbnen bestemt.
Frederik 1. – Intet uden Gud.
Christian 3. – Ske Herrens Vilje.
Frederik 2. – Mit Håb er Gud alene.
Christian 4. – Fromhed styrker Rigerne.
Frederik 3. – Herren vil være mit Forsyn.
Christian 5. – Med Fromhed og Retfærdighed.
Frederik 4. – Herren vil være min Hjælper.
Christian 6. – For Gud og Folket.
Frederik 5. – Med Klogskab og Standhaftighed.
Christian 7. – Fædrelandets Kærlighed er min Berømmelse.
Frederik 6. – Gud og den retfærdige Sag.
Christian 8. – Gud og Fædrelandet.
Frederik 7. – Folkets Kærlighed, min Styrke.
Christian 9. – Med Gud for Ære og Ret.
Frederik 8. – Herren er min Hjælper.
Christian 10. – Min Gud, mit Land, min Ære.
Frederik 9. – Med Gud for Danmark.
Margrethe 2. – Guds Hjælp, Folkets Kærlighed, Danmarks Styrke.

Og så altså Danmarksbloggens bud på den kommende konges valgsprog:

Frederik 10. – Med Folket for Danmark/Med Gud og Folket for Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk