Forfatter lader ny bog få premiere på gratis tjeneste

Biblioteket findes også på nettet – og hedder eReolen – og det er ligeså gratis at låne dér som på de fysiske biblioteker.

En af de forfattere, der i det kommende efterår, vil udgive sin nye historie på eReolen – og vel at mærke først dér, er Steen Langstrup, der på fredag kommer med den første ud af ti dele af ”Frygt fabrik fælde” – en uhyggelig historie, som Danmarksbloggen anmelder på udgivelsesdagen fredag d. 7. september.

Men inden er det tid til en snak med Steen Langstrup:

For hvorfor har du valgt denne model til dit nye værk, som i øvrigt senere kommer som traditionel bog og e-bog?

Som så mange andre har jeg set en del tv-serier de sidste mange år. Formen og fortællestilen fascinerede mig, og jeg begyndte at lege med tanken om at stjæle fortælleteknikken og bruge den i en roman.
Jeg havde samtidig længe været fascineret af forladte bygninger, og det levede liv man kan fornemme eller bilde sig ind, man fornemmer, disse steder, og haft lyst til at lade en historie udspille sig sådan et sted, og da de to ting smeltede sammen, opstod der noget, jeg havde lyst til at dykke ned i. Den forladte bygnings historie som den egentlige kerne i romanen, mens vi i nutiden følger nogle, der besøger stedet, og alt fortalt og tænkt i serieform, i episoder.
Mens jeg skrev romanen, gik det op for mig, at den fortjente at blive udgivet i en eller serieform, og jeg legede med forskellige modeller, inden jeg endelig besluttede at lade det være en lydbogsserie. Lydbogen er et medie i kraftig vækst i disse år, og gys er gerne en genre, der gør sig godt på lyd.

Og hvad mener du om en tjeneste som e-reolen versus streamingtjenester som Mofibo eller Storytel, der koster penge?

Jeg er meget glad for eReolen – og biblioteker i det hele taget. Jeg holder af velfærdssamfundet og synes, vi skal genindføre det, da det mange steder nærmest allerede er afskaffet.
Bibliotekerne findes endnu, men desværre ikke som de gjorde engang. Jeg forstår selvfølgelig, at verden ændrer sig, at nye digitale medier de sidste ti år har indtaget en stor del af markedet, og det er ikke kun skidt, for mig har det overvejende været et tiltrængt skub i ryggen, men det er supervigtigt, at eReolen findes som et gratis modspil til de private streamingtjenester.
Det er utrolig vigtigt, at der er fri adgang til viden, fagbøger og litteratur i et samfund, der har andre end dem, der blev født med penge, for øje. At ‘Frygt fabrik fælde’ udkommer eksklusivt på eReolen de første måneder er min måde at sige tak til ikke bare eReolen, men også bibliotekerne, for det skal ikke være nogen hemmelighed at uden dem, så ville et forfatterskab som mit være visnet bort for mange år siden.
Vi er et meget lille land, et meget lille sprogområde, og vi må passe på os selv og hinanden, vores sprog og selvforståelse, for det at have en levende kultur, en levende litteratur er ikke noget, et land på vores størrelse får forærende. Og slet ikke noget det til guddommelighed ophøjede marked kan garantere. Det er noget, vi skal være fælles om.

Hvordan ser du fremtiden for danske forfattere – i forhold til at tjene penge? Hvilke muligheder har I?

Forfatterøkonomi er noget mærkeligt noget. For det første er der ingen timeløn, ingen månedsløn, ingen fast indtægt. Man får sjældent penge for at lave noget, man lever af det, man allerede har lavet, mens man forsøger at lave noget nyt, der er godt nok – eller heldigt nok – til man kan fortsætte med at leve af det i fremtiden, og det nærmest med bind for øjnene, for ingen aner, hvad fremtiden bringer af muligheder, umuligheder, nedskæringer og forhindringer, forandringer og nye medier.
Der skal en masse flid til, en lang backlist er en god hjælp, en vilje til at blive ved på trods af alt, og så det magiske held, uden hvilket intet lykkes.

Derfor holdt jeg for længe siden op med at forsøge at se ind i fremtiden. Den ser sort ud. Det har den altid gjort. Den er uoverskuelig. Jeg fokuserer i stedet på at skrive de bedste ting, jeg overhovedet kan, og så må heldet og lykken stå mig bi – eller jeg må dø af sult undervejs. Det er de to muligheder. Indtil videre er det lykkedes mig at overleve. I den sidste ende er kunstneren eller forfatteren intet. Det er værkerne, bøgerne, historierne, der tæller.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

DR2 Morgen savnes

Danmarksbloggen savner DR2 Morgen. Det var morgenprogrammet, hvor man ikke kun fik nyheder, men også fordybning og perspektiv i stedet for TV2 News uendelige rulle af gentagen overfladiskhed

Men DR2 Morgen stoppede lige før jul. Der var ikke penge til at lave programmet mere, hævdede DR, som samtidig fortsat sender dyre ligegyldigheder som X-Factor og MGP.

Skrotningen af DR2 Morgen er en overset skandale. For ligegyldig underholdning burde ikke kunne vinde over information og oplysning hos den eneste spiller i medieverdenen, der er 100% licensfinansieret, og som har en public service-forpligtelse.

Men at det er sket, øger blot den fordummelse, som de andre tv-kanaler ellers er så flittige til at fodre. Man kan derfor også kun frygte, hvad der sker fremover. Skal DR2 Dagen kl. 17 til 18.30 også skrottes? Eller nogle af de andre programmer, der går i dybden?

Det håber Danmarksbloggen ikke. Danskerne har ikke brug for mere reality eller flere kendisser eller såkaldte talentshows, men derimod for viden og perspektiv. I sidste instans er det demokratiet, der er på spil.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

SU´en er garant for et rigt Danmark

Danmark har EET råstof – nemlig viden.

Det er også derfor, at det er helt hen i vejret at spare på uddannelse og forskning.

Og det gælder også SU´en, som der nu foreslås skåret så meget i (fx ved at kandidatdelen skal være et lån, og at hjemmeboende ikke skal kunne modtage SU), at der reelt er tale om en tilbagevendelse til tidligere tiders klassesamfund, hvor kun velstilledes børn har en mulighed for at få en uddannelse.

Og nej, argumentet med Norge holder ikke. I Norge er gennemførselsprocenten for kandidatuddannelsen langt lavere end i Danmark plus at uddannelsen er dårligere.

Og desuden: Så er det ligegyldigt. For som sagt så er uddannelse og viden vores eneste råstof – det som vi skal leve af alle sammen – og derfor er det ikke kun moralsk, men også økonomisk rigtigt at sørge for at alle – uanset om man kommer fra et rigt eller et fattigt hjem – har mulighed for at få en lang uddannelse.

Og til det behøves en god SU til hele uddannelsen … SU´en er simpelthen garanten for et rigt Danmark.

Tallene taler også deres tydelige sprog: 1 krone i SU giver 7,50 kroner tilbage til statskassen!!! Det gør topskattelettelser IKKE.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Når Etisk Råd svigter etikken

Debatten om skat på oksekød er ligeså intens som smagen af en god bøf – og bølgerne er kun blevet højere af, at Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi – og selv medlem af Etisk Råd, går ud og undsiger Etisk Råds anbefaling af en skat på oksekød.

Hendes udmelding er, at en sådan skat udelukkende er symbolpolitik – og at man skal kigge på hele landbrugets udledning af drivhusgasser, hvis det skal batte noget. Det mener Danmarksbloggen også – se mere her: http://danmarksbloggen.dk/?p=8342

Spørgsmålet, som står tilbage, er derfor også: HVORFOR lyttede de andre medlemmer af Etisk Råd ikke til hendes ekspert-viden? Halsnæs har trods alt forsket i emnet i 20 år. Handlede det om at ellers intelligente mennesker mere troede på deres egne fornemmelser end på hendes viden? Eller handlede det om et desperat behov for at markere sig i medierne?

Uanset hvad, så har Etisk Råd svigtet etikken, når et flertal af medlemmer tilsidesætter, konkret viden og anbefaler noget, der er i direkte modsætning hertil. For et organ som Etisk Råd skal selvfølgelig ikke være uvildige (ellers har de jo ingen funktion) – men deres anbefalinger må som minimum være i overensstemmelse med den på området anerkendte viden. Ellers så svigter Etik Råd sit eget grundlag – og så bliver rådet ligegyldigt.

Og det vil unægtelig være en skam i en tid, hvor alt gøres op i penge, og hvor der er desperat brug for stemmer i den offentlige debat, som ser tingene fra en anden side end den økonomiske.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dansk Folkeparti: Viden er ikke vigtig

Dansk Folkeparti ønsker, at fremtidige gymnasieelever skal have minimum 7 i dansk og matematik for at blive optaget på gymnasiet.

Partiets kultur- og undervisningsordfører Alex Ahrendtsen medgiver, at det vil betyde et drastisk fald i antallet af gymnasieelever, faktisk op mod halvdelen af det nuværende antal.

Men det ser Dansk Folkeparti så heller ikke som noget problem, da de mener, at erhvervsuddannelserne er kernen – og fremtiden – i de danske uddannelser.

Det råber jo til Himlen om uvidenhed at komme med en sådan antagelse.

Ja, det er rigtigt, at for få vælger erhvervsuddannelserne. Det er også rigtigt, at ikke alle gymnasieelever burde have valgt gymnasiet. Men at kalde erhvervsuddannelserne for kernen og fremtiden indenfor danske uddannelser er så langt fra de faktiske forhold, som noget kan være.

Danmark er et land, der lever af viden og handel – og sådan har det været i generationer. Det giver derfor god mening at satse på gymnasielle og handelsgymnasielle uddannelser til den danske ungdom. For det er derfra, at vi skal hente vor fremtidige velstand – derfra vi skaber job og eksport af varer.

Den viden er abc-lærdom for alle, der har læst en bog eller to efter folkeskolen. Noget som Dansk Folkepartis kultur- og undervisningsordfører Alex Ahrendtsen ellers må formodes at have gjort med en uddannelse som cand.mag i dansk, litteratur, religion og oldgræsk i bagagen. Samt en fortid som forlægger.

Men han og Dansk Folkeparti mener åbenbart ikke, at viden gør noget godt for et samfund … Det er jo tankevækkende …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Onsdagsinspiration nr. 3: Viden og holdninger forpligter

Danmarksbloggens sommerserie fortsætter idag med den trejde af ialt fem inspirations-artikler til de danske politikere og andre med indflydelse på samfundsudviklingen.

http://danmarksbloggen.dk/?p=344

Denne gang handler det om den forpligtelse til at debattere og oplyse, som vi alle har – men især dem, der har både magt, viden og holdninger.

Og jeg vil for en sjælden gang skyld lade et link til en andens blogindlæg være hoveddelen, nemlig professor i organisations- og ledelsesteori på Institut for Marketing og Organisation på Aarhus Universitet Steen Hildebrandt, der i foråret skrev dette glimrende indlæg:

http://www.steenhildebrandt.dk/2013/04/viden-og-holdninger-forpligter/

Manden har ret. Det er farligt, når det kun er en lille politiker-, kultur- og medieoverklasse, som føler sig klædt på til at debattere samfundsudviklingen, som den er idag – og hvor vi gerne vil hen med Danmark i morgen.

Og det er endnu værre, når denne overklasse som det er idag end ikke gør det – men istedet blot tænker på at rage til sig selv og sikre deres egen postioner. Og her er alle dele af det politiske spektrum, kulturlivet og de førende medier godt med ved bordet.

Og helt slemt – og en trussel mod demokratiet – bliver det, når de nye sociale medier og Internettet blot bruges af alle andre til pjat og sjov, til fordummelse og parkering. Noget, som store dele af den herskende overklasse både billiger og opfordrer til – formentlig efter devisen: Giv folk brød og skuespil, så er de pacificeret og blander sig ikke i det, som vi andre (os, der bestemmer) laver.

I de arabiske lande har Internettet spillet en stor rolle som den måde folket, de 99% som Occupy-bevægelsen taler om, kommunikerer med hinanden på og skaber grundlaget for revolutionerne. I Danmark bruger de fleste Internettet til at se sjove videoer på YouTube, downloade musik og vise fotos af deres aftensmad – og så lades de andre om at køre Danmark (i sænk).

Det du´r ikke. Et demokrati kan ikke fungere alene ved, at vi sætter vores kryds. Et demokrati forudsætter en levende debat, hvor alle har mulighed for at deltage – og ikke kun en privilegeret politiker-, kultur og medie-overklasse. Et demokrati, hvor vi alle taler, hvor vi alle lytter – hvor vi alle tager hensyn til hinanden.

Danmarksbloggen vil – i al beskedenhed – gerne være et af de medier, der bidrager til mere folkeoplysning, mere debat og dermed også mere demokrati – og som en naturlig konsekvens af alt dette også et bedre samfund i Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Den bedste investering i fremtiden er mere SU

Kan man forestille sig en texaner, som er imod at støtte olie-firmaernes evne til at skabe jobs i den store amerikanske oliestat Texas?

Eller hvad med en franskmand, der synes, at den franske vinbranche må klare sig selv a la “Ja, hvis sommeren bliver for våd eller for tør, så druerne ikke bliver gode, så er det bare ærgerligt for de vinproducenter, som må lukke, n´est ce pas”.

Det er ikke lige scenarier, som man kan se for sig, vel?

Og så alligevel jo … i Danmark, hvor regeringen arbejder på at skære i SU´en, så studerende fremover kun kan få SU så lang tid, som deres uddannelse er nomeret til at vare.

Det er det rene galimatis. Vores eneste råstof er uddannelse og viden. Vi burde derimod i dén grad opmuntre og tage vare på alt, der bare minder om at blive klogere. For det er vores viden, vores ideer og vores innovation, som vi skal leve af.

Og hvis det skal lykkes, skal vi være veluddannede … og det bliver vi kun, hvis:

1) Vi har gode uddannelsesinstitutioner (ja, der mangler også noget – men den tager vi en anden dag).
2) Vi sikrer, at alle kan få en uddannelse, kort eller lang, boglig eller håndværksmæssig.

Men hvis alle skal have mulighed for at tage en uddannelse, skal der også være SU til alle – og vel at mærke i lang nok tid. Og det er der ikke, hvis regeringens forslag om at skære SU´en vedtages. For i så fald vil de unge kun have SU nomeret tid – og det er simpelthen for kort tid, især for de unge, som kommer fra de laveste sociale lag.

For det er så lidt, der skal til for at en uddannelse varer bare lidt længere. En dumpet eksamen, som man først kan gå op til igen et halvt år senere, er nok. Og der er ikke mange unge, som går igennem deres uddannelser uden at dumpe en enkelt gang eller to … heller ikke de flittige …

Desuden er det vigtigt at give de unge tid nok til at dygtiggøre sig og fordybe sig, mens de uddanner sig. For skal de komme ud i den anden ende og være innovative og dygtige, så skal de have lov til at vokse – og vokse frit – inde i det væksthus, som en uddannelsesinstitution dybest set er.

Men i øjeblikket gør vi istedet de unge til industri-produkter, kopier af kopier, som bare skal spyttes ud hurtigst muligt, så de kan tage et job.

Men der render altså mere end 150.000 ledige rundt, som gerne vil have noget at rive i – og så er der også den der med at viden og uddannelse er Danmarks eneste råstof.

Så hvis vi for alvor – både på den lange og den korte bane – vil have Danmark op at køre igen som et innovativt samfund, så giver vi de unge SU længe nok til at de kan blive rigtig, rigtig dygtige, inden de skal ud og præstere.

For tro mig – de VIL gerne ud og vise, hvad de kan … men de vil også gerne have lov til at samle så meget viden som muligt inden da.

Giv dem – og os andre – den mulighed. Giv dem SU minimum et år, men gerne to, over nomeret tid. Pengene betaler sig mange gange hjem igen …

Med andre ord: Den bedste investering i Danmarks fremtid er MERE SU …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk