Bachelor-ministre vil skære i kandidatuddannelserne

Hvad der er godt nok til mig, er også godt nok til andre.

Sådan kunne man godt tro, at regeringen tænker, når den vil skære ét år af kandidatuddannelserne – og tro, at man stadig får samme kvalitet.

Det er det rene vanvid.

Men måske det hænger sammen med, at tre markante – og i denne sammenhæng relevante – ministre aldrig selv har fået taget kandidaten:

  1. Statsminister Mette Frederiksen, som er bachelor i administration og samfundsfag fra Aalborg Universitet i 2007. Senere tog hun så en master i Afrikastudier på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. Sådan en master tager et år, og det synes statsministeren så åbenbart er nok til alle andre også.
  2. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil som – trods fem år studier på Københavns Universitet – aldrig fik mere end en bachelorgrad i statskundskab.
  3. Det samme gælder forsknings-og uddannelsesminister Jesper Petersen, som også læste statskundskab på Københavns Universitet. Han blev heller aldrig kandidat.

At regeringen overhovedet kan foreslå at skære et helt år – eller halvdelen af kandidat-tiden fra – viser netop, hvor vigtigt det er med kandidatgraden. For der er noget vitalt, som er gået helt tabt i samfundsforståelsen hos de tre bachelors – undskyld ministre.

Uddannelse og viden er nemlig indenfor alle områder vores vigtigste – og største – råstof.

Så skulle man noget, så skulle man satse massivt og meget mere på uddannelser bredt. For så får vi mange flere kompetencer – indenfor alle områder.

Et samfund med trivsel og vækst er et samfund, hvor der satses på uddannelse. Simpelthen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Den bedste investering i fremtiden er mere SU

Kan man forestille sig en texaner, som er imod at støtte olie-firmaernes evne til at skabe jobs i den store amerikanske oliestat Texas?

Eller hvad med en franskmand, der synes, at den franske vinbranche må klare sig selv a la “Ja, hvis sommeren bliver for våd eller for tør, så druerne ikke bliver gode, så er det bare ærgerligt for de vinproducenter, som må lukke, n´est ce pas”.

Det er ikke lige scenarier, som man kan se for sig, vel?

Og så alligevel jo … i Danmark, hvor regeringen arbejder på at skære i SU´en, så studerende fremover kun kan få SU så lang tid, som deres uddannelse er nomeret til at vare.

Det er det rene galimatis. Vores eneste råstof er uddannelse og viden. Vi burde derimod i dén grad opmuntre og tage vare på alt, der bare minder om at blive klogere. For det er vores viden, vores ideer og vores innovation, som vi skal leve af.

Og hvis det skal lykkes, skal vi være veluddannede … og det bliver vi kun, hvis:

1) Vi har gode uddannelsesinstitutioner (ja, der mangler også noget – men den tager vi en anden dag).
2) Vi sikrer, at alle kan få en uddannelse, kort eller lang, boglig eller håndværksmæssig.

Men hvis alle skal have mulighed for at tage en uddannelse, skal der også være SU til alle – og vel at mærke i lang nok tid. Og det er der ikke, hvis regeringens forslag om at skære SU´en vedtages. For i så fald vil de unge kun have SU nomeret tid – og det er simpelthen for kort tid, især for de unge, som kommer fra de laveste sociale lag.

For det er så lidt, der skal til for at en uddannelse varer bare lidt længere. En dumpet eksamen, som man først kan gå op til igen et halvt år senere, er nok. Og der er ikke mange unge, som går igennem deres uddannelser uden at dumpe en enkelt gang eller to … heller ikke de flittige …

Desuden er det vigtigt at give de unge tid nok til at dygtiggøre sig og fordybe sig, mens de uddanner sig. For skal de komme ud i den anden ende og være innovative og dygtige, så skal de have lov til at vokse – og vokse frit – inde i det væksthus, som en uddannelsesinstitution dybest set er.

Men i øjeblikket gør vi istedet de unge til industri-produkter, kopier af kopier, som bare skal spyttes ud hurtigst muligt, så de kan tage et job.

Men der render altså mere end 150.000 ledige rundt, som gerne vil have noget at rive i – og så er der også den der med at viden og uddannelse er Danmarks eneste råstof.

Så hvis vi for alvor – både på den lange og den korte bane – vil have Danmark op at køre igen som et innovativt samfund, så giver vi de unge SU længe nok til at de kan blive rigtig, rigtig dygtige, inden de skal ud og præstere.

For tro mig – de VIL gerne ud og vise, hvad de kan … men de vil også gerne have lov til at samle så meget viden som muligt inden da.

Giv dem – og os andre – den mulighed. Giv dem SU minimum et år, men gerne to, over nomeret tid. Pengene betaler sig mange gange hjem igen …

Med andre ord: Den bedste investering i Danmarks fremtid er MERE SU …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk