SU´en er garant for et rigt Danmark

Danmark har EET råstof – nemlig viden.

Det er også derfor, at det er helt hen i vejret at spare på uddannelse og forskning.

Og det gælder også SU´en, som der nu foreslås skåret så meget i (fx ved at kandidatdelen skal være et lån, og at hjemmeboende ikke skal kunne modtage SU), at der reelt er tale om en tilbagevendelse til tidligere tiders klassesamfund, hvor kun velstilledes børn har en mulighed for at få en uddannelse.

Og nej, argumentet med Norge holder ikke. I Norge er gennemførselsprocenten for kandidatuddannelsen langt lavere end i Danmark plus at uddannelsen er dårligere.

Og desuden: Så er det ligegyldigt. For som sagt så er uddannelse og viden vores eneste råstof – det som vi skal leve af alle sammen – og derfor er det ikke kun moralsk, men også økonomisk rigtigt at sørge for at alle – uanset om man kommer fra et rigt eller et fattigt hjem – har mulighed for at få en lang uddannelse.

Og til det behøves en god SU til hele uddannelsen … SU´en er simpelthen garanten for et rigt Danmark.

Tallene taler også deres tydelige sprog: 1 krone i SU giver 7,50 kroner tilbage til statskassen!!! Det gør topskattelettelser IKKE.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

12-årige vil også til SU-demonstration …

“Det fede ved at være dansker er at velfærden tager hånd om alle, så alle kan  tage en uddannelse,” siger elevrådsformand på Aarhus Katedralskole Matilde Lempert i nedenstående artikel fra Politiken:

http://politiken.dk/uddannelse/ECE1909412/elever-nedlaegger-undervisningen-regeringen-oedelaegger-det-fede-ved-at-vaere-dansker/

Ja, gid det kunne fortsætte så vel. Men de gyldne år er ved at rinde ud, og vi er på vej tilbage til et klassesamfund, som ingen kan være tjent med – slet ikke de unge.

Heldigvis kæmper den måske mest ansvarlige generation i årevis også imod med næb og kløer – og idag sker det på Rådhuspladsen kl. 15, hvor der er indkaldt til stordemonstration.

http://www.facebook.com/events/172169006225862/#!/events/522380317806402/

Kom og vær med – det bliver stort – det bliver betydningsfuldt.

Både for dem, der er unge i dag – og dem, der bliver det i morgen.

Jeg hørte således en 11-12-årig skolepige sige til en veninde i metroen:
Tror du, at du må få lov til at gå i demo for SU´en imorgen? Jeg må godt – og jeg vil også gerne. For det kommer også til at vedrøre os engang, så vi må være med til at kæmpe nu.

Det ville veninden gerne – og hun vidste, at nogen fra en anden skole også kom.

Så jo, der er en ungdom – og en næsten-ungdom – derude, der vil kæmpe for et Danmark, hvor man tør satse på Danmarks eneste råstof: Ungdom og uddannelse.

De bør støttes i deres kamp. Så enkelt er det.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Giv Joachim B. Olsen en avisrute …

Så er Joachim B. Olsen ude med riven igen …

Unge mennesker har aldrig haft det bedre end de har det nu, udtalte han til DR Nyhederne i går aftes … og sagde i samme åndedrag, at de unge var dovne og ugidelige, når de ikke ville stå op og gå med aviser om morgenen eller arbejde på en McDonalds, men i stedet bare indkasserede deres SU, som de så rejste til Prag for og drak op.

Gad vide om han selv gik med aviser – eller stod i en McDonalds – dengang han var kuglestøder og sponseret af Team Danmark?! Nej, det gjorde han ikke, kan jeg så fortælle. Joachim B. Olsen stødte med kugler dagen lang, så han kunne vinde medaljer til Danmark, som det så pompøst hedder, når folk får penge for at dyrke sport.

At det så ikke altid gik så godt med medaljerne, skal vi springe over her. Men faktum var, at han var optaget af noget, som tog så meget tid og energi, at det ikke hang sammen med at have et fritidsjob.

Det samme gælder nutidens unge studerende. De har også gang i noget, som er vigtigere end en daglig avisrute eller at lange hamburgere over disken. De har endda gang i noget, som er mange-mange gange mere vigtigt end at vinde medaljer.

De er nemlig i gang med at dygtiggøre sig, så vi også i fremtiden har folk, der kan skabe vidensprodukter, som er det vi alle sammen i Danmark skal leve af.

For vi kan ikke leve af medaljer, heller ikke i kuglestødning …

Derfor er det heller ikke de unge på uddannelserne, som der skal spares på. Det er det samme som at save den gren over, som vi alle sammen sidder på. De unge skal derimod have rigelig med SU og gode uddannelsesbetingelser – og dét døgnet rundt, så de kan fokusere på at blive så dygtige som muligt.

Skal vi endelig spare (og det skal vi jo nok), kan vi gøre det på støtten til andre ting. Som for eksempel sporten. Sport kan være både sjov og spændende, men så er det heller ikke mere. Og der har aldrig lægget bare én eneste ekstra arbejdsplads i selv den mest glitrende medalje.

Så Joachim B. Olsen: Det er folk som dig, der skal ud med aviser og stå på McDonalds. Der skal såmænd endda nok være dem, der kunne finde på at påstå, at så ville I – endelig – gøre lidt nytte!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Den bedste investering i fremtiden er mere SU

Kan man forestille sig en texaner, som er imod at støtte olie-firmaernes evne til at skabe jobs i den store amerikanske oliestat Texas?

Eller hvad med en franskmand, der synes, at den franske vinbranche må klare sig selv a la “Ja, hvis sommeren bliver for våd eller for tør, så druerne ikke bliver gode, så er det bare ærgerligt for de vinproducenter, som må lukke, n´est ce pas”.

Det er ikke lige scenarier, som man kan se for sig, vel?

Og så alligevel jo … i Danmark, hvor regeringen arbejder på at skære i SU´en, så studerende fremover kun kan få SU så lang tid, som deres uddannelse er nomeret til at vare.

Det er det rene galimatis. Vores eneste råstof er uddannelse og viden. Vi burde derimod i dén grad opmuntre og tage vare på alt, der bare minder om at blive klogere. For det er vores viden, vores ideer og vores innovation, som vi skal leve af.

Og hvis det skal lykkes, skal vi være veluddannede … og det bliver vi kun, hvis:

1) Vi har gode uddannelsesinstitutioner (ja, der mangler også noget – men den tager vi en anden dag).
2) Vi sikrer, at alle kan få en uddannelse, kort eller lang, boglig eller håndværksmæssig.

Men hvis alle skal have mulighed for at tage en uddannelse, skal der også være SU til alle – og vel at mærke i lang nok tid. Og det er der ikke, hvis regeringens forslag om at skære SU´en vedtages. For i så fald vil de unge kun have SU nomeret tid – og det er simpelthen for kort tid, især for de unge, som kommer fra de laveste sociale lag.

For det er så lidt, der skal til for at en uddannelse varer bare lidt længere. En dumpet eksamen, som man først kan gå op til igen et halvt år senere, er nok. Og der er ikke mange unge, som går igennem deres uddannelser uden at dumpe en enkelt gang eller to … heller ikke de flittige …

Desuden er det vigtigt at give de unge tid nok til at dygtiggøre sig og fordybe sig, mens de uddanner sig. For skal de komme ud i den anden ende og være innovative og dygtige, så skal de have lov til at vokse – og vokse frit – inde i det væksthus, som en uddannelsesinstitution dybest set er.

Men i øjeblikket gør vi istedet de unge til industri-produkter, kopier af kopier, som bare skal spyttes ud hurtigst muligt, så de kan tage et job.

Men der render altså mere end 150.000 ledige rundt, som gerne vil have noget at rive i – og så er der også den der med at viden og uddannelse er Danmarks eneste råstof.

Så hvis vi for alvor – både på den lange og den korte bane – vil have Danmark op at køre igen som et innovativt samfund, så giver vi de unge SU længe nok til at de kan blive rigtig, rigtig dygtige, inden de skal ud og præstere.

For tro mig – de VIL gerne ud og vise, hvad de kan … men de vil også gerne have lov til at samle så meget viden som muligt inden da.

Giv dem – og os andre – den mulighed. Giv dem SU minimum et år, men gerne to, over nomeret tid. Pengene betaler sig mange gange hjem igen …

Med andre ord: Den bedste investering i Danmarks fremtid er MERE SU …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Yde, nyde og snyde

Man skal yde, før man kan nyde, siger et gammelt ord.

En holdning, som Dansk Arbejdsgiverforening per definition er enig i. Og nu har de – igen – kastet sig over dem, som ikke kan få lov til at yde.

Danmark er nemlig det land, hvor det mindst kan betale sig at arbejde, siger Dansk Arbejdsgiverforening på baggrund af deres egen undersøgelse, hvor de igen angriber kontanthjælpen og andre sociale ydelser for at være altfor høje – og meget højere end de er det i vore nabolande.

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-64005043:i-danmark-er-gevinsten-ved-arbejde-mindst.html

Nu skal man altid være varsom med at tro på tolkninger af tal. Er for eksempel de høje danske priser på mad regnet med i Dansk Arbejdsgiverforenings undersøgelse? For alt andet lige er det dyrere at leve i Danmark end det er i for eksempel Sverige.

Men lad os nu bare sige, at Dansk Arbejdsgiverforening har ret. At Danmark er det land i verden, som har de største kontanthjælpssatser og dagpengesatser og SU-satser og så videre – også målt i reel købekraft.

Så kunne man ligeså godt sige, at Danmark er det land i verden, hvor borgerne MINDST risikerer at måtte gå fra hus og hjem på grund af arbejdsløshed, sygdom og hvad der ellers kan ramme os allesammen.

Altså at Danmark er om ikke det mest, så dog et meget trygt land at leve i.

For vinklen er afgørende for debatten – og istedet for at klappe os selv på skulderen over at have indrettet et godt og trygt land, bliver det igen et spørgsmål om at sparke nedad og beskylde de svageste danskere for at være for grådige, for bare at ville rage til sig uden at yde.

Nyde uden at yde. Ja, nærmest både snyde og nyde!

Men det er ikke kontanthjælpsmodtageren eller dagpengemodtageren eller pensionisten eller SU-modtageren eller nogen af de andre på sociale ydelser, der er grådige.

Iflg. en undersøgelse fra Rockwool-fonden fra 2012 er det derimod den midaldrende, veluddannede og vellønnede dansker, der er den mest grådige. Simpelthen fordi han kan …

Kan betale det sorte arbejde, har boligen og bilen der skal ordnes – og en holdning om, at det er “jo ikke rigtig sort arbjede” og “vi skal jo også leve” …

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Samfund_Jura/Sort_arbejde_i_Danmark.htm

Så nej, grådigheden skal ikke søges hos dem, der kommer fast på jobcentret. Men hos bedsteborgeren, der omtaler sig selv som samfundsstøtte og skatteyder …

Hos ham, der  sparker nedad og beskylder kontanthjælpsmodtageren for bare at ville nyde uden at yde … mens han selv sidder i en god stol og nyder den rødvin, som han har købt for de penge, som han snød statskassen for.

Ham, der ikke synes, at han snyder statskassen for noget ved at få lavet bilen og garagen uden regning – selvom det sorte arbejde i Danmark koster statskassen 48 milliarder om året!!!

For 48 milliarder kan man få meget velfærd – også og måske især i en tid med høj arbejdsløshed.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk