Tal intet ondt om medicinen

Danskerne vil have deres medicin – og ingen skal komme og sige noget om bivirkninger og livsstil. Sådan må konklusionen lyde.

Man skal i hvert fald tænke sig godt om, før man blander sig i en debat på Facebook, hvis emnet er noget, som står troldene nær. Troldene og deres hjælpere – også kaldet folkedybet og deres slægtninge også kendt som resterne fra Nationen på Ekstrabladet – sidder nemlig altid klar ved tasterne.

I kender dem nok. Det er de eksistenser, som altid vælger de lette løsninger og de nemme svar – både på politiske problemstillinger, samfundsmæssige spørgsmål – og selvfølgelig når det kommer til sundhed.

Som fx slankemidlet Wegovy, der skal sprøjtes ind – og som sælger som varmt brød. Man kan undre sig over hvorfor. For ifølge indlægssedlen kan 1 ud af 100 få akut betændelse i bugspytkirtlen, 1 ud af 10 få galdesten, 1 ud af 10 betændelse i mavesækken – og det er bare nogle få af de ret alvorlige bivirkninger af en medicin, som kun virker, mens man tager det. Når man holder op, tager man de tabte kilo på igen, medmindre man laver seriøse livsstilsændringer.

Men folk er åbenbart ligeglade. De læser mere, at man kan tabe op til 17% af kropsvægten i løbet af få måneder. Jeg tillod mig så at opfordre til at læse indlægssedlen – og tænke over, om ikke man skulle kaste sig over motion og kost i stedet.  

Det var for meget. Så gik troldene amok, og jeg røg ud i en shitstorm af den anden verden. Hvad bildte jeg mig ind?! Problemet var nemlig mig, som åbenbart dømte andre helt vildt (!) – og ikke den medicin, som kan gøre folk syge, mens de taber sig, og som kun virker, så længe de tager medicinen.

Det var interessant, men også rystende at opleve, hvor meget det betyder for folk at få deres medicin – i hvert fald når de skal tabe sig. For dét skal være nemt, må man forstå.

Det er, som om intet må kræve noget af nogen mere. Bare en pille eller sprøjte, og så vupti, så er vi good to go. Sådan skal der være, synes en del.

Men sådan er livet jo ikke. Vi kan ikke medicinere os ud af alting. Nogle af dårligdommene – hvis ikke de fleste – hænger sammen med livsstilen. For lidt fysisk aktivitet, for meget fed mad, for meget røg, for meget alkohol. Vi kender det godt. Vi gør det alle sammen – også undertegnede, som i øvrigt skal tabe sig en del, men ikke via Wegovy, men via den der metode med at indtage færre kalorier, end der forbrændes.

Det er så svært at efterleve. Så der skal gøres noget, hvis danskerne skal tabe sig. Men hvad? Løsningen er i hvert fald ikke medicin, der gør folk syge af andre ting. Måske løsningen er overskud til at leve sundt. Lille moms på sunde fødevarer, mindre arbejdstid og gratis adgang til sport og kultur. Alt det, som giver mere tid til leg og sjov – men også mere lyst til at gå ombord i gode kalorier til kroppen, hjernen og sindet fremfor fordummende underholdning foran skærmen.

Måske vi skulle turde stille de krav, så verden kunne blive sådan. Men kan vi håndtere det – som samfund? Efter at have mødt troldehæren kan jeg godt tvivle. Så måske er løsningen, at vi bare skal acceptere, at en del – måske flertallet – er tilfredse med brød og skuespil – piller og streaming, som romerne sagde det?

Det er i så fald et nederlag, hvis man tror på dannelse og viden og kultur. En bitter pille at sluge, men én som skal have lov til at svie hele vejen ned igennem erkendelseskanalen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Skal vi æde os ihjel? Eller skal vi gøre en forskel?

Vi lever i en tid, hvor mange fokuserer på dem selv og deres eget liv – og så pyt med resten. Dén egoisme og væren-sig-selv-nok har tv-stationerne fanget, så de masseproducerer i stor stil livstilsprogrammer om fx bolig og mad.

Ifølge nedenstående artikel fra B.T. er der således hele 166 madprogrammer på dansk tv om ugen:

http://www.bt.dk/film-og-tv/er-du-maet-166-madprogrammer-paa-dansk-tv-om-ugen

Det fik en af Danmarksbloggens venner, nemlig Lisa Hildegardt til at skrive til Danmarksbloggen:

Vi skal åbenbart æde os ihjel. Der er alt for mange – både bolig og madprogrammer, hvor kendte kvajer sig for åben skærm plus reality-programmerne. Vær nu lidt kreative, kære TV-redaktioner og find på noget nyt. Vi betaler trods alt licens. Der er jo stort set ikke andet end genudsendelse på genudsendelse.”

Danmarksbloggen er 100% enig. For der må være grænser for, hvor mange kager, hvor mange fiskeretter, hvor mange nye puder og vægfarver, og hvor mange halv- og helkendte personers gøren og laden, som vi kan kapere.

For slet ikke at tale om at vi lever i et samfund, hvor der sker meget – vigtigt – i disse år. Og hvor vi med fordel for ikke kun de udsatte, men også os selv, kunne løfte fokus fra vores egen navle og gå ud og gøre en forskel.

Og i dette arbejde har medierne også en rolle, nemlig som dem der oplyser om, hvad der sker – og som bringer reportager om dem, der gør denne forskel. Men det er et ansvar, som langt de fleste medier løber fra, når de spiser os af med endnu et madprogram.

Skrevet af: Lisa Hildegardt, ven med Danmarsbloggen.dk og Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk