Studenterne og det forsømte forår

Så er det dén tid på året igen, hvor studenterne vil vrimle i gaderne. Glade, unge mennesker, som efter flere års slid fester og larmer – helt i tråd med traditionerne.

De håbefulde studenter får altid undertegnede til at tænke på Scherfigs mesterværk “Det forsømte forår”, der slutter så hjerteskærende med ordene:

“Det er forår udenfor. Og det er lyst og mærkeligt og melankolsk. Man er voksen og fri nu og kan gøre, hvad man vil. Men man fik aldrig rigtig lært foråret at kende. Man har forsømt det. Verden var ung og grøn og saftig. Og man lod alle sine forår gå til spilde. Og det er blevet sent nu”.

For ja, nok har en af dem dræbt lektor Blomme med et forgiftet maltbolsje dengang de stadig gik i skole. Men det er næsten glemt nu. Og klassen, der i bogen mødes til 25-års-studenter-jubilæum, er pånær en enkelt alle “blevet til noget” i samfundet, men de har betalt en meget høj pris for deres gode embeder og høje stillinger.

Ingen af dem har nemlig været ung i betydningen impulsiv og med hovedet under armen prøve at udleve sine skøre drømme og sine skæve indfald.

Og fordi de ikke har gjort alle de der skøre og skæve ting, som modner og gør én til et helt menneske, så kan de heller ikke gøre noget rigtigt nu. Så vil de for altid – mentalt – sidde på skolebænken som lektor Blommes ug-elever, istedet for at være de voksne mennesker, som de selv – og samfundet – ville have meget mere glæde af.

For det er nemlig sådan, at kun ved at have plads og tid til at gøre ting forkert, kan vi som mennesker lære også at gøre ting rigtige – lære at tage ansvar for os selv og vores liv og vores skønne land.

Danmarksbloggen håber derfor, at de unge studenter derude i gaderne vil vende det døve øren til den snak om effektivitet og produktivitet, som nutidens lektor Blomme-elever i høje stillinger og fine embeder lirer af.

Danmarksbloggen håber derfor, at de unge studenter istedet vil suge af foråret og sommeren og tillade sig selv at gøre alle de skøre ting, som de kan finde på i den unge, grønne og saftige verden. Både for deres egen, vores og samfundets skyld.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk