Tag-arkiv: midsommer

Skt. Hans og hovederne på et fad

Udgivet den af
1

I dag er det Skt. Hans-aften – og det betyder i vor tid bål, heks og midsommervise.

Oprindelig fejrede vi Skt. Hans her til lands med at valfarte ud til de hellige kilder for dér at drikke af deres vand, som blev anset for at være helbredende – og især når det var midsommer.

Lang tid efter reformationen gik både præster og menighed derfor også i katolsk-lignende optog ud til de hellige kilder som fx ved Ørslev på Sjælland, hvor man medbragte et fad med et træhoved på, der symboliserede Johannes Døberen – samt nogle virkelige menneskeknogler, som man kaldte Johannes Døberens Bene, altså Skt. Hans´ bene. For Hans er en fordanskning af Johannes.

Det spændende hoved og knoglerne kan nu ses på Nationalmuseet i København. Læs evt. også undertegnedes artikel om hovedet og knoglerne her: http://www.kristendom.dk/kristendom.dk/2014-06-14/skt.-hans%C2%B4-hoved-p%C3%A5-et-fad-0

Idag er det dog ikke Johannes Døberens hoved, som de fleste vil se på et fad, men snarere politikernes eller andre fremstående mennesker.

Og heksejagten indgås både hurtigt og nemt, når pressen eller de politiske modstandere lugter blod. Og af og til har det helt klart sin berettigelse, når magthaverne begår ulovligheder eller laver magtmisbrug. Men ikke når de bare er almindelige mennesker med de fejl og mangler, som vi alle har.

Danmarksbloggen vil ihvertfald nødig have, at det kun er de (på overfladen) fejlfri mennesker, der skal stå i spidsen for vores land. Den slags mennesker er nemlig mere farlige end nogen hekse nogensinde har været dét.

For de “fejlfri og perfekte” er så gode til at skjule deres fejl, manipulere og få deres vilje, at de som regel samtidig med det er uden den empati og medmenneskelighed, som er det, der holder hjulene igang – og får os til at rumme hinandens fejl og mangler og stadig holde af hinanden … have varme hjerter simpelthen.

Så nej, tak til fejlfrihed og hovederne på et fad – og ja, tak til fejl, mangler, varme hjerter og fællesskab, både det om Skt. Hans-bålet i aften og alle de andre i det kommende år.

For ordene i Drachmann´s midsommervise gælder stadig:

Vi vil fred her til lands, Sankte Hans, Sankte Hans
Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli´r tvivlende kolde

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Midsommer og at samle styrke

Udgivet den af
Svar

I morgen er det årets længste dag og korteste nat. Det er midsommer, og alting i naturen blomstrer og er på sit ypperligste.

I Danmark gemmer vi dog fejringen et par dage, nemlig indtil det bliver Skt. Hans med bål, heks og midsommervise. En i øvrigt relativ ny måde at fejre midsommer på, der ikke er ældre end cirka 150 år.

Tidligere søgte danskerne nemlig mod helligkilderne for at drikke deres ifølge overleveringen helbredende og styrkende vand i den hellige midsommernat, hvor naturens kræfter ifølge overtroen var særlig stærke – og det derfor netop denne nat gjaldt om at samle kræfter og energi til den mørke tid.

Dér findes stadig folk, der tror det, nemlig de såkaldte moderne hekse m/k, der i den korte midsommernat tager ud i skov, mark, eng og ved strand og sø for at samle de urter og blomster, som de mener, er ekstra stærke netop denne ene nat.

Der findes dog meget få, der er enige med de moderne hekse. Danmarksbloggen anser det også for utænkeligt, at det skulle betyde noget, om man indsamler urter og blomster om natten mellem d. 23. og d. 24. juni – eller om man gør det fx d. 22. juni – eller enhver anden dag.

Ærgerligt nok i virkeligheden. For i en tid, hvor kulden vokser i menneskehjerterne og medfølelsen og solidariteten tilsvarende mindskes, kunne man godt ønske sig en smule midsommermagi.

Ønske at man med blot lidt urter og en smule helligt vand kunne gøre en forskel, så menneskenes hjerter igen blev åbne og varme.

Men der skal mere end kildevand til at gøre en forskel. For nok er vand rensede, men ikke i sindet. Og Skt. Hans-bålene på mandag, ja, nok er de skabt af ild, men det er desværre ikke en ild, der lutrer noget som helst.

Der skal noget andet til, noget der er markant stærkere end gamle vand- og ildskikke.

Der skal mennesker til af kød og blod, som tør sige til og fra – og så er det, at midsommernatten pludselig måske alligevel kan bruges til noget, nemlig til at samle styrke: Sjælelig, mental og psykologisk styrke.

Men det gøres nu ligeså godt med et stykke grillet kød som med et Skt. Hans-bål, med et glas rosé-vin som med et glas vand fra en helligkilde. Ja, man behøver heller ikke vandre flere km igennem den lyse midsommernat for at samle urter. Man kan blot stå  derude og suge duften af hyld, hybenroser, saltvand – eller måske skovluft – ind.

Og man kan ret beset ligeså godt gøre det alle andre nætter, hvor sommeren dufter af hyld, roser og alt det andet – og nætterne er lyse og fulde af en magi, der er helt naturlig.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Midsommer eller ej …

Udgivet den af
1

Midsommer … årets mest lyse og længste dag er ligenu, idag. Fra i morgen bliver dagen lidt kortere, og sådan vil det gå hver eneste dag, i starten dog kun så lidt, at man ikke mærker noget.

Dagene vil stadig være lange og gode – og fulde af sol og varme. Vinterens kulde og mørke vil stadig synes langt væk. Det vil i et par måneder endnu stadig være den lyse, skønne sommer – selvom der altså ryger et par minutters sol og lys hver dag.

Situationen minder lidt om den danske samfundsudvikling de sidste små 15 år. Fra dengang i 2001 da Anders Fogh kom til magten og blæste til den såkaldte værdikamp og deraf følgende massakre på velfærdsstaten.

Dengang begyndte den daværende regering nemlig langsomt og i små nøk at at skære  i den danske velfærd og den danske tolerance. Ikke store lunser, kun små bidder, som ingen lagde mærke til – og som næsten alle i starten fandt var helt i orden. Det var jo så effektivt, og så sparede samfundet også penge.

Men som årene gik, fortsatte det. Der blev skåret mere og mere, og til sidst helt ind til benet, så hjerteblodet flød. Det danske velfærdssamfund og den danske tolerance blødte for alvor, og det var tid til at vende udviklingen. At tilføre og øge midler i stedet for at at skære.

Men andre ord: Det var blevet midvinter, så nu skulle vi igen gå mod midsommer og lysere dage. Det var for små to år siden, da der var valg. Så glæden var stor, da den anden side af Folketinget vandt. For så ville det igen gå mod lysere tider, troede vi.

Men nej. Det skete ikke. Der skæres stadig, der nappes stadig lidt kød hist og her. Det er tilsyneladende ikke blevet midvinter endnu.

Hver gang jeg tror, at NU kan det ikke blive værre, mere umenneskeligt, mere  livsfjendsk, så må jeg konkludere, at jo det kan det godt!!!

Vi skærer lige et par minutter mere …

Men der er ikke meget lys tilbage. Vintersolhvervet i det samfund er forlængst passeret, men den danske samfundsdag aftager stadig, selvom der ikke er meget lys tilbage. Ikke meget rummelighed og tolerance.

Solen går ned næsten før den er stået op. Det er dermed ikke længere et spørgmål om solhverv for Danmark og det danske samfund. Vi befinder os derimod lige midt i Fimbulvinteren, godt på vej mod Ragnarok.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk