Tag-arkiv: demokratiet

SVM-regeringen er som en teenager alene hjemme

Udgivet den af
Svar

SVM-regeringen har flertal. Det bruger den så på at gå imod alt det, som befolkningen vil.

Befolkningen ville beholde St. Bededag, men afskaffe brugen af PFAS.

SVM-regeringen gjorde det modsatte:
De afskaffede St. Bededag.
De tillod fortsat brug af PFAS.

SVM-regeringen siger, at den er grøn.
Men den støtter kulsort energi, den indfører ikke grønne afgifter etc. Sig Aalborg Portland, Amager Fælled og den kunstige ø i Øresund.

SVM-regeringen siger, at den er social ansvarlig.
Men den øger uligheden med skattelettelserne til de rige og forringelserne af de svages levevilkår – som fx da den permanente fattige-ydelse blev afskaffet pr. 1. marts.

Alt sker under henvisning til at det er så ganske demokratisk. For regeringen har jo parlamentarisk flertal, må man forstå.

Korrekt – regeringen har flertal i Folketinget.

Men dét flertal fratager den ikke fra at søge brede forlig – og lytte til befolkningen. Tværtimod så forpligter en så afgørende magt. Men det kan SVM-regeringen ikke håndtere. De mener selv, at de alene ER demokratiet.

SVM-regeringen er derfor som en teenager, der har fået lov til at være alene hjemme en weekend og slet-slet ikke kan styre det.

Danmarksbloggen håber, at SVM-regeringens tid bliver kort.

For der venter et stort oprydningsarbejde bagefter.

Vi skal have reddet klimaet.

Vi skal sikret en større lighed.

Og ikke mindst: Vi skal genopbygge tilliden til demokratiet – og til politikerne.
Og dét bliver svært med den magtfuldkommenhed, som Frederiksen, Løkke og ja, hvem der nu end er i spidsen for Venstre, udviser.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Demokratiets festdag: Men er der noget at fejre?

Udgivet den af
Svar

Demokratiets festdag kalder man to dage: I dag, hvor Folketinget åbner, altså den første tirsdag i oktober og Grundlovsdag 5. juni, hvor Grundloven blev givet. Det er alt sammen vældig fint, og selvom det er Corona-tider, så forventes såvel Dronningen som Kronprinsparret og prinsesse Benedikte at være på plads til åbningen kl. 12. Så bliver det næsten heller ikke bedre. Flag, hatte og alt det der.

Danmarksbloggen er dog mindre begejstret. For skal et demokrati fungere, som vi ønsker det i Vesten, at det sker, så skal visse rettigheder være på plads – deriblandt retssikkerheden, som også inkluderer en vis frihed for individet.

Men lige præcis dén frihed er truet, hvad man kan forvisse sig om ved at læse den nye bog om Eva Smith, som Danmarksbloggen anmeldte i sidste uge:

Anmeldelse: “Eva Smith. Jeg håber, jeg har gjort en forskel”

Vi sælger altså ud af vores individuelle frihed i forventningen om, at vi får mere tryghed. Men hvorfor? Er det mangel på fantasi – eller at vi har for meget blind tillid til systemet?

Og er det overhovedet en reel tryghed, som vi får til gengæld? Og hvem skal vi i virkeligheden frygte mest? Nogle fundamentalistiske og religiøse galninge med bomber i turbanen? Eller at den viden, som samles om os, kan falde i hænderne på de forkerte – og blive brugt imod os?

Og nej, der tænkes ikke på Deep State og andre sølvpapirshatte-teorier, som ikke hører hjemme andre steder end i fantasien.

Her tænkes på reelle trusler fra lande som Rusland og Kina, der begge har dagsordner, som ikke er i Danmarks eller for den sags skylds den vestlige verdens interesse.

Vi ved allerede, at megen viden om os og vores færden ligger hos store, amerikanske kommercielle firmaer, som er udenfor demokratisk kontrol – og som bruger denne viden til at påvirke os, så vi køber de ting, som de vil have, at vi skal købe, ser de film og nyheder, som de ønsker osv.

Vi ved også, at kineserne har travlt med at opkøbe infrastruktur som havne og lufthavne og foretage investeringer i Vesten som fx i miljøteknologi og vandværker i Danmark. Vi ved også, at Rusland blander sig i andres landes demokratiske valg.

Vi ved, at der sker en hel masse i spillet om verdensherredømmet. For politikerne spiller RISK 365 dage om året. Så det sker lige nu, men de danske politikere taler om overvågningskameraer og bandepakker!

Men hovedfjenden er ikke rabiate muslimer eller bander. Hovedfjenden er nogle helt andre – og politikernes opgave no. 1 er at beskytte landets borgere og demokrati. Dét  indebærer her i 2020 at gå i kødet på de kommercielle aktører fra USA og på lande som Kina og Rusland.

For de tromler frem lige så hurtigt, som de kan – og uden hensyn til nogen eller noget, og da slet ikke en styreform som demokratiet, som de anser som svag og dårlig. Især i dens vestlige og liberale form. Og det gælder både Kina og Rusland.

Tag fx Kina. Her opfatter mere end 9 ud af 10 kinesere den kinesiske samfundsmodel som den rette. Staten er set med kinesiske øjne iflg. den britiske forfatter og Kina-ekspert Martin Jacques, som har skrevet “When China Rules the World” som et kært familiemedlem.

Ja, staten er familiens overhoved, som sørger for, at nationens enhed bevares – og at enhver etnisk og kulturel splittelse nedkæmpes. Staten er altså en legemliggørelse af den kinesiske civilisation og kultur. Staten gør det, som skal til – og deri ligger beskyttelsen for den enkelte borger. Alle vestlige ideer om individets ret og plads til mangfoldighed og forskellighed ses derfor også som en trussel mod denne enhed.

Og det samme kan siges om Rusland. Her gælder blot, at det er den russiske politiske leder, tidligere tzaren og nu præsidenten, og den russisk-ortodokse kirke, som afstikker kursen i det store land i en ældgammel alliance, som Putin og patriarken genskabte efter kommunismens sammenbrud. Men statens enhed og ingen plads til anderledes tænkende – også når det kommer til seksuel orientering – gælder i Rusland som i Kina.

Staten passer på sine borgere – hvis altså de opfører sig ordentligt, og det er som det skal være, mener mange kinesere og russere.

Og det er præcis den holdning, som det danske demokrati og de andre demokratier i Vesten, som hviler på individets politiske, religiøse og seksuelle rettigheder og frihed, er oppe i mod. Dét skal vi gøre os ganske klart og tage vores forholdsregler imod.

En af disse er IKKE at blive ligesom de lande, der overvåger og kontrollerer deres borgere, men derimod holde fast i vores frihed og mangfoldighed – og ikke tillade kinesiske penge at komme ind i det danske samfund, stoppe russiske internettrolde osv.

Så vi skal kræve, at de danske politikere stopper med at udhule retssikkerheden, ja at de genopretter det, som er blevet ødelagt i de sidste par årtier i tryghedens forkætrede navn.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Regnbueflaget foran Christiansborg

Udgivet den af
Svar

Det er Copenhagen Pride 25 års jubilæum i år, hvor Paraden selvfølgelig er aflyst pga. Corona. Men alligevel skete der noget stort i 2020.

For det er første gang, at regnbueflaget er blevet hejst foran Christiansborg, hvor det hele dagen har blafret så fint i solskinnet.

Danmarksbloggen var forbi, og så det smukke regnbueflag vaje og lyse sammen med sammen med demokratiet som en påmindelse til alle mørkemænd og mørkekvinder om at komme ud af deres sorte huler – og ud i regnbuernes farvestrålende mangfoldighed.

For herude er der glæde, lys og kærlighed fremfor had og angst.

På den anden side af trappen op til Christiansborg hang Dannebrog. Noget mere sammenkrøllet om flagstangen, som om Dannebrog sagde: Det her er din dag, regnbue-fane. Jeg vil ikke tage din vind. Du skal fylde og vaje og blafre alt det du kan. Meget høfligt og rummeligt af Dannebrog – og ikke spor overraskende.

For danskhed handler om tolerance og glæde ved mangfoldighed, åbenhed og fællesskab, som det i dag blev symboliseret ved vores demokratis højborg.

Danmarksbloggen er begejstret – og håber, at regnbuerne vil lyse og regnbueflaget blive hejst hvert år foran Christiansborg.

For Danmark skal være et land med plads til os alle sammen – alle farver, former, køn og alt muligt andet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Demokratiets stille død: Valgkampen, der blev væk

Udgivet den af
Svar

Der var engang, hvor en valgkamp til Folketinget handlede om værdier og visioner for samfundet. Det var dengang, hvor politikerne var samfunds-arkitekter og ikke samfunds-viceværter, som de er det i dag.

Samfunds-viceværter, der ikke laver andet end at administrere, men som aldrig ser samfundet udefra eller laver grundlæggende vilkår om. Viceværter, der derimod er enige om, at klimaet er vigtigt, at de svage i samfundet skal have det bedre, og at vi skal blive i EU.

Men hvordan det hele skal finansieres, og især hvad det vil koste dem, som har noget at miste – som fx de rigeste danskere, landbruget, de store virksomheder – er der ikke nogen, der kan/vil/tør sige noget om.

Det er mere end trist. Det er en stille, indre død for demokratiet. For hvad har vi reelt at vælge imellem, kan man spørge sig selv, når alle seriøse partier tilbyder det samme – mere eller mindre.

Valgkampen er derfor også pist-borte-væk, også fordi idealerne, visionerne og værdierne for længst har veget pladserne i Folketinget for egne ambitioner om en karriere hos de folkevalgte.

Det værste er, at man ikke engang kan sætte et kryds på onsdag imod dette viceværts-vælde.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Pattebørn og Påvirkningsloven

Udgivet den af
Svar

Gårsdagens altoverskyggende politiske nyhed i de danske medier var historien om Mette Abildgaards baby, som den konservative politiker havde taget med til en afstemning i Folketinget. Men den gik ikke, mente Folketingets formand Pia Kjærsgaard. Så en folketingsbetjent måtte tage sig af den lille pige, mens mor stemte.

Samtidig i går blev Påvirkningsloven stemt igennem med stemmer fra både regeringen og Socialdemokratiet. Dette direkte angreb på det danske demokrati gik imidlertid totalt over hovedet på de fleste, både medier og politikere.

Det er ellers en MEGET vigtigere sag end baby eller ej. For vi taler om, at man nu som dansker kan få op til 12 års fængsel, hvis man ytrer noget – sandt eller falsk, som kan være i en fremmed magts interesse og imod den danske stats interesser. Uenighed bliver altså kriminelt, hvis man som dansk borger ikke mener det samme som den danske stat.

Det lugter mere af diktatur end af demokrati, ikke sandt?

Læs mere her, også hvad juridiske kapaciteter som Eva Smith, Preben Wilhjelm og Bjørn Elmquist siger om dén sag: http://danmarksbloggen.dk/?p=10238

Så ja, Pia Kjærsgaard havde faktisk ret. Vi burde ikke tillade børn at være i folketinget – og især ikke de voksne pattebørn, som sidder der nu.

For demokrati og folkestyre er en alvorlig sag. Og det at være politiker er ikke en udvidet pasningsordning, der i en valgfri årrække tilbyder ansvarsløse pattebørn masser af (lomme)penge og fri leg med landets borgere og finanser, inden de endelig bliver rigtig voksne, og lander et lukrativt job i det private erhvervsliv.

At være politiker er en opgave, der kræver, at man som minimum passer godt på den Grundlov og den retsstat, som vi fik i gave af tidligere generationer, men som er blevet voldsomt udhulet med først Mørklægningsloven, og siden i går Påvirkningsloven.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Sådan ødelægger regeringen demokratiet

Udgivet den af
Svar

Man bliver så træt, når:

  • Ministre som Støjberg og Lunde Larsen kan slippe af sted med alt muligt, som ellers let kunne opfattes som i strid med loven
  • Løkke ikke vil genopstille en kapacitet som Margrethe Vestager, der måske ellers kunne være blevet Danmarks første EU-kommisionsformand
  • Ministre som Løkke og Troels Lund Poulsen tilsyneladende gerne tager imod gaver som sommerhusophold og koncertbilletter fra folk, som de så senere gør en tjeneste

Og bemærk venligst, at der i de nævnte punkter IKKE er tale om partipolitik – eller om politiske holdninger.

Her er der udelukkende tale om måden at forvalte landets største og mest magtfulde embeder på. En måde som vidner om disse menneskers mangel på ikke kun format, men også mangel på anstændighed.

Og dét, mine damer og herrer, er en adfærd, det er mere ødelæggende for demokratiet end noget som helst andet. Så hvor det fører os hen – det kan vi kun gruble over!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Papirøen KAN reddes

Udgivet den af
1

Så lykkedes det at redde Amager Fælled – vistnok. Det er den slags, der giver demokratiet håb, og nu skal en ny kamp kæmpes MOD kapitalinteresser og FOR befolkningen.

Denne gang handler det om Papirøen på Christianshavn, som er et fantastisk sted med bunker af god street-food, liv og leben, som tiltrækker både lokale og turister – men som skal lukke til nytår.

Det har så også hele tiden været planen – som at det hele tiden har været planen, at der skal bygges luksushuse på grunden. Men planer kan laves om, hvis det giver mening – og her giver det særdeles god mening at beholde det levende, vibrerende mad-mekka, som ovenikøbet er nummer fem på listen over københavnske turistattraktioner.

Der er i øvrigt luksushuse nok langs havnefronten. Ja, faktisk er der alt for meget luksus og penge i hele det centrale København. For mange personer på det samme sted fra den økonomiske overklasse dræber nemlig byen, byens liv og sjæl –  og gør Danmark som helhed fattigere på ånd – og på pengepung også, for ingen turister gider besøge fine, men glatte facader uden liv og uden mennesker.

Så ud med spekulanterne og deres grådighed – og ind med fællesskabet og fantasien. Med mennesker og menneskelighed. Med fortsat mad på Papirøen.

Vi reddede Fælleden – vi kan også redde Papirøen, og måske endnu mere i et valgår som dette.

Læs mere i dette glimrende debat-indlæg fra Politiken fra en af stadeholderne på Papirøen: http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6130236/Unikke-Papir%C3%B8en-skal-ikke-ofres-for-endnu-et-prestigebyggeri-i-havnen?utm_content=buffer3ad10&utm_medium=social&utm_source=facebook.com&utm_campaign=buffer

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Mobningen af Thyra Frank viser demokratiets problem

Udgivet den af
Svar

Landets nye ældreminister Thyra Frank har siden udnævnelsen i sidste uge ikke fået en chance for at få fodfæste og komme ind i sagerne. Det er én ting. Sådan kan det tit gå nye ministre.

Problemet med Thyra Frank er så blot, at hun i modsætning til sine kollegaer ikke er i stand til at forsvare sig selv og gå til modangreb. Så hun angribes massivt. Fordi hun er langt det svageste dyr i den nye ministerflok.

Men det er ikke i orden, at hun udsættes for så massiv chikane og voksen-mobning af både opposition og Dansk Folkeparti, bare fordi hun ikke er ligeså dreven som de andre ministre.

Det viser også demokratiets problem. Nemlig at man tilsyneladende skal være ganske hårdfør for at gå ind i politik. Pyt med om man har viden og visioner, men magtliderlighed og hårdhed skal der til.

Det er bare ikke i orden. Det er uværdigt og forkert, og så er det ligemeget, om man er enig med Thyra Frank, eller om man ikke er.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Pia K. vil ikke have flygtninge som naboer

Udgivet den af
Svar

At Dansk Folkeparti ikke er særlig glad for flygtninge, er en gammel nyhed. Men nu bliver sagen aktualiseret på en særlig måde. Gentofte kommune, hvor Pia Kjærsgaard bor, planlægger at huse 50 flygtninge kun 200 meter fra Pia Kjærsgaard´s bopæl.

Det er Pia Kjærsgaard og hendes mand Henrik Thorup utilfredse med – og de mener ikke, at Region Hovedstaden (hvor Henrik Thorup sidder for DF) har godkendt bygningen (som ligger ved Gentofte Hospital) til formålet.

Men ifølge kommunal-direktør i Gentofte Kommune, Frank E. Andersen, er det helt normalt, at en beslutning i kommunalbestyrelsen danner grundlag for sådanne konkrete forhandlinger. Man behøver altså ikke tage det op i regionen = parret Kjærsgaard-Thorup prøver altså med deres protest at “kuppe” den almindelige sagsgang.

Læs mere her: http://www.bt.dk/politik/pia-k.-i-krig-med-kommunen-faar-50-flygtninge-som-naboer

Danmarksbloggen er ikke overrasket. Dansk Folkeparti skyer ingen midler for at opnå deres fornemmeste mål, som er at minimere antallet indvandrere og flygtninge i Danmark – og at gøre livet surt for dem, som er her. Men det bliver bare lidt ekstra grimt, når det er folketingets formand, der så åbenlyst lader hånt om demokratiets spilleregler …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Løkkes Tusk med Juncker

Udgivet den af
Svar

Danskerne stemte nej i går.

Det er Danmarksbloggen meget glad for. For dermed fik det danske demokrati en chance mere. Det fortjener det – også selvom mange politikere og mange veluddannede ønskede noget andet.

Ikke at Danmarksbloggen har noget imod politikere og uddannelse. Tværtimod. Men vi er bedst, når vi er frie og lige – når vi selv kan bestemme i eget land.

Og det kan vi nu – og Løkke, som den drevne politiker han er, kunne jo også allerede midt på valgaftenen meddele, at han skal mødes med Tusk og Juncker om en uge, fredag d. 11. december, for at lave en Europol-aftale.

Danmarksbloggen er ikke overrasket. Selvfølgelig vil de andre gerne have os med – og selvfølgelig kan vi få en aftale.

Det har alle vidst hele tiden – men det blev ikke sagt i valgkampen. Tværtimod blev flere skræmt til at stemme ja, selvom de inderst inde hellere vil Dannebrog end det blå flag med de gule stjerner.

Og dén skræmmekampagne var og er bare ikke i orden. Det er fint at argumentere for sin sag, men ikke at være så uærlig omkring muligheden for at lave en aftale, som Løkke og ja-partierne var det.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk