Der var engang, hvor en valgkamp til Folketinget handlede om værdier og visioner for samfundet. Det var dengang, hvor politikerne var samfunds-arkitekter og ikke samfunds-viceværter, som de er det i dag.

Samfunds-viceværter, der ikke laver andet end at administrere, men som aldrig ser samfundet udefra eller laver grundlæggende vilkår om. Viceværter, der derimod er enige om, at klimaet er vigtigt, at de svage i samfundet skal have det bedre, og at vi skal blive i EU.

Men hvordan det hele skal finansieres, og især hvad det vil koste dem, som har noget at miste – som fx de rigeste danskere, landbruget, de store virksomheder – er der ikke nogen, der kan/vil/tør sige noget om.

Det er mere end trist. Det er en stille, indre død for demokratiet. For hvad har vi reelt at vælge imellem, kan man spørge sig selv, når alle seriøse partier tilbyder det samme – mere eller mindre.

Valgkampen er derfor også pist-borte-væk, også fordi idealerne, visionerne og værdierne for længst har veget pladserne i Folketinget for egne ambitioner om en karriere hos de folkevalgte.

Det værste er, at man ikke engang kan sætte et kryds på onsdag imod dette viceværts-vælde.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk