Når ræven vogter skattely-gæs

Professor i skatteret ved Aarhus Universitet Jan Pedersen siger i nedenstående artikel fra DR, at det danske skattesystem er i frit fald, når mængden af kapital, som flyder til skattely-lande, er femdoblet på 10 år, således at det i 2013 drejede sig om svimlende 123,4 mia kr.

Danmarksbloggen er helt enig. Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/penge/ekspert-skattesystemet-er-i-frit-fald

Jan Pedersen foreslår så også at lukke skattehullet ved at harmonisere skattesystemerne – i EU til at starte med, hvor enkeltpersoner og virksomheder især i Luxembourg og i Irland let kan søge skattely.

Danmarksbloggen synes, at det lyder som en god idé. Der er bare lige den hage, at det er at sætte ræven til at vogte gæs. For hvem er det, som er formand for EU-kommisionen? Jep, Jean-Claude Juncker, tidligere premierminister i Luxembourg og anklaget i en stor sag om skattely og den såkaldte Luxembourg-model, som han nægtede overhovedet eksisterede.

Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/politik/juncker-afviser-staa-bag-luxembourgs-skattely

Danmarksbloggen gad godt vide, hvad Panama-papirerne siger om den sag? For at sætte Jean-Claude Juncker til at stoppe skattely-sagerne i Europa vil svare til at servere en fuldfed flok ovnstegte gæs for den sultne ræv.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fredagsoplæg: Solkongens (eventuelle) fald

Så er det fredag – og dermed tid til Danmarksbloggens serie:

Fredagsoplægget til en værdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

Denne fredags værdi-oplæg handler om EU, Juncker og Danmark:

Solkongens (eventuelle) fald

I Frankrig var det ikke Solkongen Louis d. 14., der endte i guillotinen, men hans oldebarn Louis d. 16., der sammen med sin dronning Marie-Antoinette blev henrettet i 1793 under den franske revolution.

Så slemt et endeligt skal EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker ikke frygte. Men politisk kan enden meget vel være nået – og det allerede inden drømmen om fem år, som den der svinger taktstokken i EU, for alvor var begyndt. For kommissionen er som bekendt kun få dage gammel i sit embede.

Sagen drejer sig om, at Luxembourg, hvor Juncker igennem cirka to årtier periode var såvel statsminister som finansminister, lavede 343 skatteaftaler sammen med store virksomheder, der derved slap for at betale skat i hjemlandet – eller kunne nøjes med at betale meget lidt, deriblandt danske TDC.

Læs mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/11/06/092832.htm

Og hvad betyder det så for Danmark?

Ja, for det første har danske skatteydere betalt for meget i skat igennem mange år – og statskassen er gået glip af milliarder, som kunne være gået til velfærd.

For det andet at det vil fortsætte, idet Luxembourg mener sig i deres gode ret til at fortsætte med at hjælpe virksomheder med at betale mindre i skat mod selvfølgelig selv at få del i kagen. Det lille stenrige land, som kun har 0,07 procent af verdens bruttonationalprodukt, står også for mere end 10% af alle verdens investeringer. Dét er tal, der taler deres klare sprog.

Den danske EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager kan også se frem til, at sagen om Junckers og Luxembourgs finansielle forretninger ender på hendes bord. Så det skal blive spændende at se, om hun er klar til at tage affære mod sin chef.

Meldingerne fra Bruxelles om Junckers fremtid er meget modsatrettede. Nogle mener, at det her er begyndelsen til enden for Juncker, mens andre siger, at Juncker er parlamentets egen opfindelse, og at man derfor ikke vil sørge for hans fald fra tinderne.

Danmarksbloggen mener på sin side, at det er vigtigt at holde fast i, at hvis beskyldningerne mod Juncker viser sig at være korrekte, så må han tage konsekvenserne og gå som EU-kommissionsformand.

For lige ret for alle, også en Solkonge, i hvert fald i 2014.

I det store perspektiv drejer det sig også om at redde stumperne af EU´s i forvejen flossede troværdighed.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Europas Solkonge og Vestager, der blev konkurrencekommissær, men tabte konkurrencen

For nylig præsenterede EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker sin nye kommission, som han har valgt at kalde Juncker-kommissionen med vanlig sans for at sætte sig selv og sin egen magt i centrum.

For når man hørte på Junckers fremlæggelse, stod det helt klart, at her var en mand, der mener, at EU – og især EU-kommissionen med ham selv i spidsen – skal bestemme alle de store linier i Europa, når det drejer sig om økonomi, strategi og andre geopolitiske emner.

Så kan de lokale myndigheder – som Juncker kaldte de nationale parlamenter – bestemme detaljerne.

Dét er mere end skræmmende med sådan en mand i spidsen for EU.

Juncker ser tilsyneladende sig selv om en EU-Solkonge, der står for alle de overordnede beslutninger i Europa.

Og det er så i denne magtens hvepserede, at Vestager bliver konkurrencekommissær. En post, der nok er tung, men så er den heller ikke tungere. Hun er heller ikke engang blevet en af de syv nye næstformænd. Så konklusionen står klart:

Vestager blev konkurrencekommissær, men hun tabte konkurrencen om magten i Bruxelles.

Ærgerligt for Vestager på den personlige bane, men ligegyldigt for Europa – og for Danmark. EU-kommissærerne arbejder nemlig ikke på at fremme nationale interesser.

For os i Danmark – og i Europa – er det et langt større problem, at EU har taget yderligere en skarp drejning væk fra det, som Europas befolkninger vil og tilkendegav ved parlamentsvalget for få måneder siden: Nemlig mindre EU og mere national selvbestemmelse, selvom vi selvfølgelig stadig skal handle sammen og stadig være forpligtede på hinanden.

Så det var ikke kun Vestager, men også og især demokratiet, der tabte i dag …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Helt ude at svømme – i EU

Op mod 3000 svømmere deltog i dag i svømmestævnet ”Christiansborg Rundt”, hvor der svømmes 2 km rundt om Christiansborg på Slotsholmen.

Men svømmerne i København var ikke alene om at være ude at svømme rundt om noget politisk denne sidste lørdag i august.

Det samme gjorde EU-landenes regeringschefer til topmødet i Bruxelles, hvor de to vigtige poster som EU-præsident og EU-udenrigschef skulle fordeles.

Forskellen er blot, at hvor svømningen i de københavnske kanaler gav god mening, så virker de politiske svømmeture i Bruxelles mildest talt kaotiske.

For hvordan kan man som EU-præsident vælge Polens premierminister Donald Tusk? En mand, som ikke kan tale hverken engelsk eller fransk – men hvis vigtigste opgave bliver at føre – især uformelle – samtaler med 28 landes regeringschefer for derpå at fremlægge forslag, som alle kan enes om.

Og hvordan kan man vælge en EU-udenrigschef som Italiens Federica Mogherini, der for nu at sige det pænt er Putin-venlig i en tid, hvor EU som helhed stiller sig mere og mere afvisende overfor Putin, og har brug for at kunne markere sig overfor Rusland?

Det er i dén grad ulogisk.

Men omvendt er det måske, hvad man kunne forvente, når man tænker på, at super-europæeren Jean-Claude Juncker tidligere på sommeren blev valgt som EU-kommisionsformand – kun kort tid efter at EU-parlamentsvalget gav fremgang til alle EU-kritiske partier.

Det er som om EU per definition spænder ben for sig selv, per definition vælger at gå imod det, som befolkningerne ønsker:

Europas befolkninger ønsker mindre EU – ja, men så vælger vi da super-europæeren Juncker som EU-kommisionsformand.

Det er vigtigt med en EU-præsident, der kan tale med alle og høre græsset gro – ja, men så vælger vi da én, der kun taler POLSK.

Og det er vigtigt med en EU-udenrigschef, der kan stå stærkt og forsvare EU´s interesser mod andre magter – ja, men så vælger vi da en, der er bon-kammerat med Putin.

Den slags valg giver kun mening i de højere magtcirkler i Bruxelles – og ikke i de europæiske befolkninger.

Dagens runde-svømning i Bruxelles er derfor også mere end farlig for demokratiet på den lange bane – og vi risikerer at ende så langt ude i vandet, at der er meget langt at svømme ind til bredden, måske også for langt for de fleste i Europa – og i Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk